Brakvandsaborrer i kystområdet

 

Den nedre del af Store Vejleå er kendt for sine brakvandsaborrer. Lystfiskere kommer fra nær og fjern for at få store flotte aborrer på krogen, og det er på trods af, at fiskene ikke må hjemtages.

At der er obligatorisk ”Catch and Release” på bl.a. aborrer skyldes, at bestanden vurderes at være lav. I 2016 blev antallet af brakvandsaborrer i Køge Bugt Strandpark undersøgt og estimeret til 2850 gydemodne individer.

Bestandsantallet var dengang lavt, og der er indikationer på, at bestanden er gået tilbage siden da. Lystfiskerne rapporterer om lave fangststatistikker, og at gennemsnitsstørrelsen, på de fisk der bliver fanget, er gået op. Tilsammen tyder dette på, at rekrutteringen ikke er tilstrækkelig, og at bestanden i stigende grad består af ældre fisk.

Med midler fra naturmillionen har kommunen igangsat et projekt i samarbejde med eksperter fra Københavns Universitet, Ishøj Sportsfiskerklub og Strandparken, der skal belyse de forskellige problematikker og iværksætte tiltag der i fremtiden vil gavne aborrens leve- og gydeforhold i området.

Projektet forløber fra efterår 2023 og hele 2024

Tiltag

  • Aborrens dag afholdt d. 15. oktober - se fotos fra dagen neden for
  • Mærkning af fisk for at vurdere bestandsstørrelse og bevægelsesmønstre
  • Ved hjælp af DNA udtræk vurdere antallet af bestande og genetisk sårbarhed.  
  • Identificere og skabe egnede gydeområder i St. Vejleå og strandparkssøerne 
  • Finde løsninger der reducerer tab af fisk, når nødpumpen går i gang. 
  • Find løsninger på slusestyring i perioder med optrækkende fisk.
a

Optagelse: Udlæg af juletræer i Jægersø d. 20. marts

a

Feltundersøgelser ved nødpumpen d. 5. marts

a

Aborrens dag d. 15. oktober 2023