Sorg- og Livsmodsgruppe

Har du mistet én, du holder af, og har du brug for at snakke med nogen, der forstår dig?

I Sorg- og livsmodsgruppen bærer vi sorgen sammen.

Her er plads til både at græde og smile gennem tårerne.

Sorg- og livsmodsgruppen er for alle over 18 år, der har mistet én, som de holder af.

Hvor og hvornår?

Vi mødes otte gange og har både gruppeforløb om formiddagen kl. 10-12 og om eftermiddagen kl. 17-19.

Møderne foregår i Vejleå Kirke (Ishøj Boulevard 1, 2635 Ishøj).

Hvordan foregår det?

Vi starter i kirken, hvor vi tænder lys for dem vi har mistet.

Bagefter har vi mulighed for at dele vores historie med hinanden.

Undervejs er der en pause, hvor vi hygger med kaffe og te.

Vi mødes om sorgen, så du behøver ingen bestemt religiøs overbevisning for at kunne være med.

Hvem er vi?

Sorg- og livsmodsgruppen afholdes i et samarbejde mellem Kirken i Ishøj og Ishøj Kommune.

Gruppelederne arbejder alle inden for ældreplejen eller kirken og har gennemgået en uddannelse i sorgforløb.

Vil du vide mere?

Du kan høre mere eller melde dig til hos:

Asta Gyldenkærne (sognepræst)
Tlf. 2170 7596
agy@km.dk

 

Bente Johansen (Ishøj Kommune)

Tlf. 2374 0695

BJ@ISHOJ.DK