Hvad kan vi hjælpe med?

Rygestop

Overvejer du at stoppe med at ryge, men har svært ved at gøre det alene? Som borger i Ishøj har du mulighed for at deltage på et gratis rygestopkursus. Vi giver tilskud til nikotin produkter på op til 1700 kroner, der er løbende nye rygestophold og man tilmelder sig på 80 31 31 31.

Rygestopskursus

Overvejer du at stoppe med at ryge, men har svært ved at gøre det alene? Som borger i Ishøj har du mulighed for at deltage på et gratis rygestopkursus.
På et rygestopkursus får du værktøjer til at komme godt igennem dit rygestop. I gruppen støtter I hinanden og deler jeres erfaringer undervejs. Undervisningen ledes af en uddannet rygestoprådgiver. Rygestopkurset indeholder emner som:

  • Planlægning og gennemførelse af fælles rygestopdag
  • Helbredsfordele ved røgfrihed
  • Nikotinafhængighed
  • Nikotinerstatning
  • Håndtering af rygetrang
  • Kost og motionsvaner

Kurset har 8 til 12 deltagere og består af seks møder af 1½ time fordelt over seks uger.Der afholdes løbende kurser i Ishøj Læge- og Sundhedscenter, Ishøj Store Torv 22. Det er gratis at deltage og du kan tilmelde dig hos Stoplinjen på telefon: 80 31 31 31.

Rygestop for unge

Unge, som er motiverede for rygestop eller overvejer at holde op, kan benytte sig af www.xhale.dk og 

www.Liv.dk, som begge er udviklet af Kræftens Bekæmpelse.

Alternative rygestopsmuligheder

I perioder hvor det ikke er muligt at tilmelde sig rygestopkurser eller i ventetiden inden det næste rygestopkursus starter, har du en række mulighed for at få hjælp til dit rygestop.

Kræftens Bekæmpelse
På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, www.cancer.dk/tobak kan du finde generel information og rådgivning omkring rygestop.


STOP-linien
Du kan ringe og få gratis personlig rådgivning hos STOP-linien på tlf.: 80 31 31 31. 
STOP-linien er åben mandag kl. 11 - 20 og tirsdag - fredag kl. 11 - 16. Der er lukket lørdag og søndag. 
Du kan også besøge stopliniens hjemmeside www.stoplinien.dk for at søge mere information om rygestop.


Dit Digitale Stopprogram på nettet
Du kan få individuel, virtuel rådgivning, øvelser, videoer og meget andet på www.ddsp.dk . Programmet er udviklet af Sundhedsstyrelsen, Danmarks Apotekerforening og Kræftens Bekæmpelse.

Læs også


Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

sundhed@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Telefontider:

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Senest opdateret 19. juli 2017