Bliv kontorelev

Vi ansætter kontorelever hvert år med start 1. september. Uddannelsen varer 2 år

Når du bliver ansat som kontorelev i Ishøj Kommune, bliver du som udgangspunkt ansat i ét center, men der er også mulighed for at kombinere med et andet center.

I Ishøj Kommune tager vi dig og din uddannelse seriøst. Du vil få udfordringer og muligheder, og vi sikrer, at du får det bedste ud af dit praktikophold.

Som kontorelev får du løn under den 2 årige uddannelse efter HK´s overenskomst.

Er du selvstændig og initiativrig og kan lide at arbejde tæt sammen med dine kolleger, vil du få selvstændige opgaver og ansvar.

Under din 2 årige ansættelse vil du veksle mellem 14 ugers skoleophold på NEXT i Ballerup og praktik i Ishøj Kommune.

Dit skoleophold vil også indebære en studietur på knap en uge til Bruxelles med besøg i Europaparlamentet.

I Ishøj Kommune har vi en god kantineordning, ligesom vi bl.a. deltager aktivt i DHL stafetten hvert år, hvor vi udover motion, dyrker vores sociale fællesskab.

Stillingen som kontorelev bliver opslået på Ishøj Kommunes hjemmeside i april/maj måned under ledige stillinger. Herfra skal du også ansøge.

Find ledige stillinger her