Referat
Udsatterådet mandag den 6. maj 2019 kl. 15.00

Fællesmøde mellem Udsatteråd og Handicapråd, Mødelokale 216, Vejlebrovej 45

Sagsfremstilling

Udsatterådet og Handicaprådet ønsker at høre om beskæftigelsesrettede indsatser i Jobcenter Vallensbæk rettet mod udsatte borgere og borgere med et handicap. Herunder både lovpligtige indsatser, men også indsatser som jobcentret har sat i gang.

Hans Jensen fra Jobcenter Vallensbæk deltager på mødet med et oplæg og efterfølgende spørgetid.



6. maj 2019, pkt. 16:

 



Udsatterådet, 6. maj 2019, pkt. 16:

 

Beslutning

Hans Jensen fra Jobcenter Vallensbæk deltog på mødet med et oplæg og efterfølgende spørgetid. Hans Jensen berettede om beskæftigelsesrettede indsatser i Jobcenter Vallensbæk rettet mod udsatte borgere og borgere med et handicap. Herunder både lovpligtige indsatser, men også indsatser som jobcentret har sat i gang.

Oplægget affødte spørgsmål ang. hvordan Jobcentret arbejder med, at få borgere inden for rådenes målgrupper i beskæftigelse. Hans Jensen, Jobcentret redegjorde for flg. indsatser: Praktikordninger, hjælpemidler til hjælp for at understøtte at borgere kan blive i job samt påvirkning af arbejdsgivere ved at gøre det omkostningsfrit at ansætte borgere inden for målgruppen. Ved dokumenteret nedsættelse af arbejdsevner kortlægges muligheder, bl.a. for flexjob.

Jobcentrets repræsentant blev spurgt til indsatser ang. flexjob. For øjeblikket mangler 56 borgere aktuelt flexjob. Hans Jensen redegjorde for rehabilitetsteams, kriterier for flexjob og ressourceforløb, parallelindsatser ved sammensatte og komplekse borgeres problemstillinger. I Jobcentret pågår undersøgelse af hvor mange virksomheder der ønsker at tage samfundsansvar.

Sagsfremstilling

Hvad er et socialt frikort?
Et socialt frikort giver de mest udsatte borgere mulighed for at tjene op til 20.000 kr. om året uden at blive trukket i fx kontanthjælp eller anden offentlig ydelse. Folketinget vedtog i 2018 en ny lov om forsøg med et socialt frikort. Loven giver - i en forsøgsperiode 2019-20 - socialt udsatte borgere ret til at modtage et socialt frikort. Loven trådte i kraft 1. januar 2019. Frikortet giver borgerne mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder mv., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser som kontanthjælp eller førtidspension eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

 

Det sociale frikort skal således give de mest udsatte borgere i samfundet bedre muligheder for at deltage i samfundets fællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen. Hensigten er desuden at tilskynde virksomheder til at tage et socialt ansvar ved at engagere udsatte borgere. Borgeren bestemmer selv, hvor meget og hvor ofte han vil arbejde. Målgruppen for socialt frikort er personer med særlige sociale problemer, herunder psykiske vanskeligheder. Det er en forudsætning, at personerne i målgruppen er langt fra beskæftigelse og uddannelse, således at de hverken har været under uddannelse eller har haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. inden for det seneste år.

 

Socialt frikort i Ishøj Kommune

Der ønskes en drøftelse af, hvordan vi kan få brugt muligheden for et socialt frikort i Ishøj Kommune. Hvordan kan vejlederteamet understøtte, at borgerne får kendskab til det sociale frikort og understøtte at borgerne får tilmeldt sig. Kan Det Gule Hus indtænkes heri?

 

Karina Bøgen teamleder i Handicap og Psykiatri deltager under dette punkt.

 

Link til mere viden om socialt frikort: https://www.cabiweb.dk/publikationer/det-sociale-frikort/

 

Beslutning

Karina Bøgen teamleder i Handicap og Psykiatri redegjorde for ordningen Socialt frikort, der kan bevilges til førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere. Der har ikke været henvendelser vedr. ordningen, hvilket affødte ideer til hvordan Ishøj Kommune kan gøre opmærksom på muligheden. Centerchef Helle Pernille Madsen orienterede om forsøg med ordningen i Københavns Kommune. Vejlederteamet vil understøtte, at borgerne får kendskab til det sociale frikort og understøtte at borgerne får tilmeldt sig. Det Gule Hus indtænkes heri.

Erhvervskontaktudvalget præsenteres for muligheden.

Resume

Orienteringspunkt

Ishøj Kommune har leveret data til VIVE's hjemløsetælling i uge 6. Tal for Ishøj Kommune forelægges Social- og Sundhedsudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Antallet af hjemløse i Ishøj Kommune opgøres, hvormed det er muligt at følge udviklingen i, hvor mange hjemløse der er i Ishøj Kommune, og hvilken form for hjemløshed den enkelte borger er i. Optællingen og kategoriseringen følger VIVE's definition på hjemløshed (se vedhæftede notat). Af opgørelsen over hjemløse i Ishøj Kommune i uge 6 2019 fremgår følgende:

  • Pr. uge 6 2019 er der i alt 76 borgere registreret uden fast bopæl i Ishøj Kommune og 10 borgere i akutboliger eller på herberg/forsorgshjem. Der er således i alt 86 borgere uden fast bopæl.
  • Da borgere i akutboliger eller på herberg/forsorgshjem defineres som hjemløse, er der samlet set 33 hjemløse i Ishøj Kommune. Udover førnævnte opholder de sig hos venner/familie, på gaden og 'rundt omkring'. Langt de fleste opholder sig hos venner/familie, mens 5 vurderes at sove på gaden, i trappeopgange, i skure og lignende.
  • De resterende 53 borgere er udrejst, flyttet til anden kommune eller forsvundet, hvormed de indgår i kategorien 'ved ikke', da der ikke er tilstrækkelig information på borgerne i forhold til at vurderer, om de reelt er hjemløse.

Til sammenligning var der ved sidste optælling i juni 2018 93 borgere uden fast bopæl, hvoraf 28 blev vurderet til at være hjemløse, jf. VIVE's definition. Den lille stigning i antal hjemløse skyldes hovedsageligt tilflyttere siden juni 2018, der bor hos venner/familie. Der er således ikke kommet flere borgere, der sover på gaden. Vedhæftet findes notat vedrørende opgørelse af hjemløse i Ishøj Kommune i uge 6 2019.

Indstilling



11. marts 2019, pkt. 39:

Forslag til indstilling:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning og sender sagen til Udsatterådet til orientering.



Social- og Sundhedsudvalget, 11. marts 2019, pkt. 39:

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget bemærker, at der ses et behov for billige og mindre boliger til unge.

Beslutning

Ishøj Kommune har leveret data til VIVE's hjemløsetælling i uge 6. Tal for Ishøj Kommune er forelagt Social- og Sundhedsudvalget til orientering (se dagsorden for data). Disse tal affødte, at rådsmedlemmer gjorde opmærksom på, at der er behov for flere og mindre boliger som man kan betale som enlig.

Bilag

Resume

Orienteringspunkt

Der aflægges en endelig status på indsatserne under handleplan for Psykiatriplan 2015-2018 for Vallensbæk og Ishøj Kommuner. Psykiatriplanen vil blive erstattet af en strategi på området, og der er derfor ikke udarbejdet en ny strategi. Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget i Vallensbæk og Ishøj Kommuner.

Sagsfremstilling

Alle indsatser under handleplanen på nær ét er blevet igangsat, forankret eller afsluttet. Den indsats, der ikke er kommet i gang, er afhængig af et samarbejde med regionen, som skal være initiativtager.

I det vedhæftede dokument kan alle indsatsers status ses.

Indstilling



11. marts 2019, pkt. 38:

Forslag til indstilling:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Sagen sendes til orientering i Handicaprådet og Udsatterådet.



Social- og Sundhedsudvalget, 11. marts 2019, pkt. 38:

Vedrørende tøjdepotet, jf. s. 12, så varetages tøjdepotet af Næstehjælperne. Depotet er således ikke nedlagt, blot overgået til andre "hænder".
Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at psykiatriplanen fortsætter i 2019, indtil der udarbejdes en strategi for psykiatriområdet. Udvalget ønsker, at der udarbejdes en plan for omlægning af akutboliger i Ishøj.
Tiltrådt.

Beslutning

Status om psykiatriplan blev taget til efterretning.

Bilag

Resume

Ishøj Kommune indgik et samarbejde med Boblberg.dk i september 2017 med henblik på at forbedre brugernes fysiske og mentale sundhed. Boblberg.dk er en borger-til-borger-portal, der danner rammerne for, at brugerne kan skabe relationer og fællesskaber på baggrund af interesser og oplevelser. Hermed fremlægges en kort status.

Sagsfremstilling

Status på Boblberg.dk i Ishøj Kommune pr. 6. marts 2019:

  • Der er 931 brugere af Boblberg.dk i Ishøj Kommune, hvilket svarer til 5,2 % af alle borgere over 14 år i Ishøj. Antallet af brugere er steget med 322 brugere siden september 2018. Målsætningen ligger på 1-3 %, således er antallet af brugere tilfredsstillende.
  • Der er +16.500 bobler/annoncer fra brugere i Ishøj, og 81,8 % af brugerne får svar på deres bobler/annoncer. Målsætningen herfor er mindst 50 % og derfor ligeledes tilfredsstillende.
  • 88 % af brugerne fra Ishøj henvender sig til brugere i andre kommuner. Dette viser, at den korte afstand til nabokommunerne er en fordel, og at transport ikke er en hindring i forhold til at danne relationer.
  • Gennemsnitsalderen for brugere på Boblberg.dk er 37,8 år i Ishøj.
  • Brugerne søger typisk efter venskaber, ligesindede med psykisk sårbarheder, hjælp til at lære dansk mm.
  • Boblberg.dk besøger fortsat relevante aktører i lokalområdet for at udbrede kendskabet til Boblberg.dk. Team Frivillighed og Lokalsamfund støtter op om denne indsats.
  • Boblberg.dk har udviklet fortrolige støtte- og kommunikationsgrupper samt et foreningsmodul. Et aktivitetsmodul er under udvikling.
  • Boblberg.dk samarbejder med foreninger, universiteter mm. Boblberg.dk har for nylig indgået et samarbejde med Røde Kors, som bl.a. betyder at der udvikles nye tekniske løsninger målrettet til frivillige.

 

Indstilling



8. april 2019, pkt. 51:

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen om Boblberg.dk til efterretning.



Social- og Sundhedsudvalget, 8. april 2019, pkt. 51:

 

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Økonomi

Den nuværende finansieringsmodel af Boblberg.dk udløber den 31. august 2019. Herefter vil midler fra Værdighedsmilliarden finansiere Boblberg.dk frem til den 31. august 2020.

Hvis aftalen skal opsiges skal det ske med seks måneders varsel.

Resume

Orienteringspunkt:
Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om Ankestyrelsens ankestatistik for hele 2018 for Ishøj Kommune. Sagen forelægges endvidere for Social- og Sundhedsudvalget i Vallensbæk Kommune

Sagsfremstilling

Ishøj kommune har modtaget Ankestyrelsens ankestatistik for hele 2018 omhandlende alle sager på social- og beskæftigelsesområdet, herunder også børneområdet. Statistikken vedrører således Borgerservice, Center for Børn og Forebyggelse, Center for Voksne og Velfærd. Statistikken omfatter tillige borgere fra Vallensbæk Kommune, på de områder hvor Ishøj Kommune som følge af det forpligtende samarbejde varetager opgaver inden for det specialiserede socialområde for både børn og voksne. Der skelnes derfor ikke mellem, om en sag er indbragt af en Ishøj- eller Vallensbækborger.

Der er i bilag 2, tabel 1 vist Ankestyrelsens behandling af Ishøj Kommunes klagesager på social- og beskæftigelsesområdet for hele 2018 og 2017. I 2018 har Ankestyrelsen afgjort 136 klagesager over Ishøj Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I tabel 1 fremgår det, hvordan disse klager er fordelt på lovområder, samt om Ankestyrelsen har henholdsvis stadfæstet, ændret, hjemvist eller afvist klagen. En nærmere forklaring af Ankestyrelsens begreber, er gengivet bilag 1.

Notater vedr. Ankestyrelsens afgørelser for Ishøj og Vallensbæk på området under Center for Børn og Forebyggelse er vedhæftet dagsordenen.

Overordnet viser ankestatistikken følgende:

  • Der er sket et lille fald i det samlede antal klagesager fra 150 i 2017 til 136 i 2018.
  • Antallet af stadfæstelser er faldet, både antalsmæssigt, men også procentuelt fra 68% i 2017 til 64% i 2018.
  • Antallet af ændringer er ligeledes faldet fra 12% i 2017 til 7% i 2018.
  • Antallet af hjemvisninger steget støt, fra 21% i 2017 til 29% i 2018.
  • I Ishøj kommune ligger omgørelsesprocenten lidt højere end landsgennemsnittet. For hele landet er omgørelsesprocenten 30% i såvel 2017 som 2018, mens den for Ishøj Kommune var på 32% i 2017 og 36% i 2018.
  • På servicelovens område ligger omgørelsesprocenten i Ishøj Kommune under landsgennemsnit, henholdsvis 9% i 2017 og 2% i 2018.
  • Det er på aktivlovens område Ishøj Kommune har en meget høj omgørelsesprocent. Angående aktivloven vedrører det afgørelser fra Borgerservice. Aktuelt er der igangsat en indsats for at styrke kvaliteten i kommunens afgørelser generelt.

I samarbejde med Center for Ledelse og strategi har juristerne i kommunen planlagt tilrettede kursusforløb i ”den gode afgørelse”.

Indstilling



8. april 2019, pkt. 51:

Forslag til beslutning:
Social- og sundhedsudvalget tager
Ankestyrelsens ankestatistik for 2018 til efterretning.



Social- og Sundhedsudvalget, 8. april 2019, pkt. 51:

Tiltrådt. Sendes til Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Lovgrundlag

Lovgrundlag. Retssikkerhedsloven, Kap. 11.

Bilag

Indstilling



8. april 2019, pkt. 55:

 



Social- og Sundhedsudvalget, 8. april 2019, pkt. 55:

Taget til efterretning. Sendes til Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

Beslutning

Der blev informeret om arrangement organiseret af Handicaprådet. Invitation er publiceret, men skal bredes ud.

Beslutning

Rådsmedlemmer Udtrykte bekymring angående Distriktpsykiatrien. Helle Pernille Madsen kontakter Distriktpsykiatrien for at indhente manglende informationer.