Referat
Teknik- og Bygningsudvalget mandag den 17. august 2020 kl. 18.00

Mødelokale Tårnbjerget - Ishøj Rådhus, etage 2

Resume

I forbindelse med budget 2020 er det besluttet, at der skal etableres en ny daginstitution. Sagen blev forelagt for Børne- og Undervisningsudvalget og Teknik og Bygningsudvalget på møderne i juni 2020, hvor udvalgene besluttede, at de ønsker at drøfte sagen på et fælles udvalgsmøde, inden der træffes afgørelse i forhold til dimensioneringen.

Sagsfremstilling

Der er planlagt følgende program for mødet:

  1. Rammesætning af mødet ved Lisbet Lentz.
  2. Præsentation af baggrundsmateriale ved Susanne Poulsen.
  3. Udvalgene drøfter og beslutter rammer for den nye institution:

  - Antal børn

  -  Antal afdelinger/"huse"

  -  Antal m2 udeareal pr. barn

  1. Den videre proces:

  -  Administrationen udarbejder forslag til nyt institutionsbyggeri

  -  Forslagene behandles i Børne- og Undervisningsudvalget og i Teknik- og Bygningsudvalget

  -  Behandling i Økonomi- og Planudvalget samt i Byrådet

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget drøfter og beslutter rammer for den nye institution. 

Beslutning

De to udvalg ønsker, at administrationen udarbejder forslag til etablering af en ny daginstitution. De to udvalg har følgende konkrete ønsker til den nye institution:

  • Institutionen placeres i den østlige del af kommunen.
  • Bygningen skal rumme maksimalt 100 børn.
  • Bygningen skal indrettes efter princippet - den lille institution i den store institution.
  • Udearealet skal svare nogenlunde til udearealet i de øvrige institutioner.