Referat
Teknik- og Bygningsudvalget tirsdag den 16. august 2022 kl. 16.30

Mødelokale Vandværket, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Resume

Nordic Property har i forbindelse med realisering af lokalplan 1.99 for boliger på Industrivangen 20 – 26 ansøgt om nedlæggelse af den private fællesvej mellem Industrivangen 24 og 30 (se bilag 3).

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog i marts 2022 en lokalplan for etageboliger på industrivangen 20 – 26. Det nye boligområde skal, af trafiksikkerhedsmæssige årsager, vejbetjenes af en ny adgangsvej overfor eksisterende kryds. Den private fællesvej, som ansøges nedlagt, er i lokalplanen udlagt til en del af fællesarealer og parkering. Nedlæggelsen af den private fællesvej er derfor en forudsætning for, at lokalplanen kan realiseres.

Procedure for nedlæggelse af privat fællesvej

I henhold til privatvejloven skal Byrådet tage stilling til nedlæggelse af private fællesveje, hvis en grundejer med den fornødne interesse i spørgsmålet anmoder kommunen om det.

Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om vejen er eneste adgangsvej eller af en sådan vigtighed for de vejberettigede, at den ikke bør nedlægges. Såfremt vejen ikke er eneste adgangsvej eller ikke er af vigtighed, skal kommunen slutteligt foretage en interesseafvejning af parternes interesser.

En påtænkt beslutning om at nedlægge vejen skal offentliggøres og meddeles direkte til de vejberettigede, som har en frist på mindst 3 uger, til at komme med bemærkninger eller indsigelser. Administrationen har foretaget en høring af industrivangen 30 (se bilag 2).

Hvis vejmyndigheden afviser en indsigelse om, at vejen skal opretholdes, fordi den er eneste adgangsvej eller er af vigtighed, kan afgørelsen kræves indbragt for taksationsmyndighederne.

Den private fællesvej mellem industrivangen 26 og 30 er ikke eneste adgangsvej til Industrivangen 30, idet der er egen indkørsel til adressen. Derudover er der opsat dels fast hegn og dels opført skurbebyggelse/container uden port/dør i skellet langs den private fællesvej. Vejen kan derfor i dag de facto ikke anvendes som indkørselsvej til grunden.

Ejeren af Industrivangen 30 oplyser, at den private fællesvej bliver brugt til afhentning af genanvendeligt affald. Det er administrationens vurdering at afhentning af affald også kan ske fra Industrivangen.  

På baggrund af ovenstående er det administrationens samlede vurdering, at Nordic Propertys begrundelse for at ønske vejen nedlagt for at realisere en vedtaget lokalplan, vejer tungere end den vejberettigede ejer af Industrivangen 30s argument for at opretholde vejen som alternativ vejadgang i forbindelse med af- og pålæsning.

Lovgrundlag

Privatvejloven

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune idet ansøger afholder omkostninger til det ansøgte.

Indstilling

at den private fællesvej Industrivangen 26 - 30 nedlægges.


Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Teknik- og Bygningsudvalget.

Bilag

Resume

I forbindelse med afdækningen af, hvorvidt der skal etableres en BRT-løsning på den nuværende linje 400S, igangsættes nu en VVM-undersøgelse. Der er udarbejdet et udkast til et kommissorium, samt et fælles forståelsespapir, der udgør rammen for undersøgelsen.

Sagsfremstilling

I "Aftale om udmøntning af investeringsmidler i Bedre og billigere kollektiv trafik for perioden 2022-2035" er der afsat fuld statslig finansiering til udarbejdelse af et endeligt beslutningsgrundlag (VVM) for en BRT på henholdsvis linje 200S og linje 400S.


De berørte kommuner, Region Hovedstaden samt Transportministeriet har nu udarbejdet en foreløbig tidsplan for projekterne, hvoraf det fremgår, at VVM-undersøgelsen ønskes igangsat i efteråret 2022. Parterne er også enige om at med beslutning om gennemførelse af en VVM, er der ikke truffet beslutning om anlæg af en BRT-linje.


Som det også fremgår af vedhæftede forståelsespapir, er det for de berørte kommuner og Region Hovedstaden en forudsætning for gennemførelse af BRT-projekterne på linje 200S og 400S, at medfinansieringen af et eventuelt anlæg sker uden for det kommunale anlægsloft. Ligeledes er det en forudsætning, at de lokale parter kan lånefinansiere eventuelle anlægsudgifter, som udgangspunkt med 40-årig afdragsprofil, hvilket vil bero på en konkret ansøgning. Der arbejdes parallelt med en afklaring af disse spørgsmål.


VVM-undersøgelsen forventes at være færdiggjort medio 2024. Der vil ske en inddragelse af borgere og interessenter i både idé-fasen (vinteren 2022), samt når et forslag til en færdig VVM-rapport udsendes i offentlig høring primo 2024.


Lovgrundlag

Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Økonomi

Der er ikke nogle økonomiske konsekvenser for Ishøj kommune som følge af igangsættelse af VVM-undersøgelsen.

Indstilling

at kommissorium samt forståelsespapiret godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Bilag

Sagsfremstilling

Oversigt over byggetilladelser, se bilag 1.

Årshjul for Teknik- og Bygningsudvalget, se bilag 2.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Teknik- og Bygningsudvalget.

Bilag

Sagsfremstilling

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Indstilling

at referatet godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Teknik- og Bygningsudvalget.