Mødet i Social- og Sundhedsudvalget starter med en rundvisning på Torsbo.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Demens kan ses som en fællesbetegnelsen for over 200 forskellige sygdomme, der alle er karakteriseret af vedvarende svækkelse af mentale funktioner, der udvikles i voksenalderen. Det estimeres, at cirka 240 borgere i Ishøj er ramt af demens, og dermed er der cirka 1.000 pårørende, som har demens inde på livet i Ishøj. Størstedelen af borgere med en demenssygdom er over 65 år. På baggrund af den demografiske udvikling i Ishøj må det forventes, at antallet af borgere med demens vil stige fremover. I vedhæftede notat (bilag 4) ses en beskrivelse af demenssygdomme og prognoser på området.

Som kommune er vi forpligtede til at sikre en demenskoordinatorfunktion, der tilbyder rådgivning, sparring, koordination og støtte til borgere med demens og deres pårørende. Kommunen skal have indsatser, som kan støtte borgere og pårørende, og som sigter mod - så vidt muligt - at fastholde funktionsevne samt bidrage til øget livskvalitet og selvstændighed hos både borgerne med demens og deres pårørende. Derudover er der i de senere år iværksat en række initiativer på demensområdet i Ishøj Kommune. Med denne sag gives en status på de igangsatte initiativer. For uddybning af de enkelte initiativer og resultater henvises til bilag 1.

Demensalliancen og Den fælles Demensvej
Demensalliancen er et samarbejde mellem Ældre Sagen, FOA, Dansk Sygeplejeråd & Ergoterapeutforeningen med en fælles vision om et demensvenligt Danmark, hvor ingen er alene med demens. På Social- og Sundhedsudvalgets møde i juni 2020 blev det besluttet, at Ishøj Kommune indtrådte i Demensalliancen og arbejder henimod at blive en demensvenlig kommune. I forlængelse herfra blev det besluttet at fokusere på tre indsatsområder som en del af ’Den fælles Demensvej’, der er overskriften for Ishøj Kommunes demensindsatser.

De tre indsatser under demensalliancen i Ishøj er:

1. Organisering på demensområdet
2. Opkvalificering af alle medarbejdere i Ishøj Kommune
3. Styrke samarbejdet med civilsamfundet

Arbejdet indenfor de tre indsatsområder udvikler sig løbende og kræver en vedholdende indsats. På nuværende tidspunkt er der skabt en organisering som styrker demenskonsulenten og som sikrer sammenhæng mellem konsulent, hjemmepleje og plejecentre gennem styregruppe og demensnetværk. Ishøj Kommune er godt igang med opkvalificering af medarbejderne, og der er uddannet 15 demensvejledere i hjemmeplejen og på plejecentrene, som understøtter, at personalet på områderne opkvalificeres. Derudover har 70 medarbejdere gennemført en uddannelse inden for demens. Derudover er der igangsat forskellige tiltag for at styrke samarbejdet med civilsamfundet, som f.eks. samarbejde med Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark, Roklubben i Ishøj og etablering af en gruppe af demensfrivillige, som f.eks. tilbyder værtskab i café for pårørende og borgere med demens samt gågruppe. I vedhæftede notat (bilag 1) ses en mere uddybet beskrivelse af arbejdet med de tre indsatsområder.

Forløbsprogrammet
Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for demens har fokus på udvikling og opkvalificering inden for demensområdet og er organisatorisk forankret hos Ishøj Kommunes demenskonsulent. Forløbsprogrammet medvirker til at kommunen omsætter forløbsprogrammer og vejledninger til lokale arbejdsgange og tilbud, som vi er forpligtet til at tilbyde, og hvis indhold defineres lokalt. Forløbsprogrammet har medvirket til en mere ensartet og systematisk tilgang i arbejdet med demens, som f.eks. brug af triagering og styrket samarbejde med egen læge og hospital. Se vedhæftede bilag med flowdiagram samt overblik over kommunens ansvarsområder i demensforløbet (bilag 3).

Puljeprojekt med pårørendehøjskole
Ishøj Kommune fik i november 2020 tildelt puljemidler til et tre-årigt projekt omkring pårørende højskole fra Sundhedsstyrelsen. Projektet har til formål at skabe et mentalt frirum for de pårørende, således at de aflastes i hverdagen. Indtil videre har der været afholdt daghøjskole for 40 pårørende og 28 borgere med demens. I efteråret afholdes den sidste daghøjskole som en del af puljemidler. Hovedparten af de pårørende, som har gennemført højskolen, har tilkendegivet, at de er tilfredse eller meget tilfredse med indholdet og udbyttet af daghøjskolen. De pårørende fremhæver dels netværket og dialogen med ligesindede omkring deres udfordrende livssituation, og dels den viden og de værktøjer, som de har fået til at håndtere hverdagen som pårørende til et menneske med demens.

Der ses pt. på, om det er muligt, at daghøjskolen kan forankres i et mindre format efter endt projektperiode for på den måde fortsat at understøtte pårørende til mennesker med demens. Projektet evalueres og evalueringen fremlægges for Social- og Sundhedsudvalget i foråret 2024.

Strategiproces
Social- og Sundhedsudvalget besluttede i marts 2020 at igangsætte en proces med henblik på udvikling af en demensstrategi, hvilken efterfølgende blev forsinket på grund af covid-19 og på baggrund af Ishøj Kommunes indtræden i demensalliancen. Med udgangspunkt i Byrådets beslutning den 2. maj 2023 vil administrationen anbefale, at der ikke nu udarbejdes en selvstændig demensstrategi. Til gengæld vil administrationen fremlægge oplæg til samlet strategiproces for området under Social- og Sundhedsudvalget i efteråret 2023.

Sundhedslovens §119, stk. 2.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Puljetilskuddet til projektet med daghøjskole for pårørende ophører ved udgangen af november 2023.

at orienteringen tages til efterretning og sendes til orientering i Seniorrådet.

Taget til efterretning

Social- og Sundhedsudvalget.

På baggrund af de seneste års udvikling på demensområdet, fremlægges der hermed en status på de opgaver og indsatser, som har udmøntet de politiske beslutninger på demensområdet i Ishøj Kommune. Sagen sendes til orientering i Seniorrådet.

Borgere med demenssygdomme er en meget uensartet målgruppe med mange forskelligartede plejebehov. Målgruppen befinder sig på et kontinuum, hvor de mindst udfordrede kan opnå bedre trivsel ved at bo på et skærmet afsnit i demensvenlige omgivelser, og de mest udfordrede med udadreagerende adfærd i sammenhæng med demenssygdommen, der kræver en særlig demensfokuseret indsats for at modvirke, at de gør skade på sig selv og andre.

Torsbos fysiske rammer
Torsbo består i dag af to afdelinger, hvor den ene, afdeling B, er et demensafsnit med 9 plejepladser og afdeling A, der rummer 20 plejepladser, er for stor til at imødekomme de skærmede behov, borgere med demens har. Det vil kræve en ombygning at gøre Torsbo mere demensvenlig således, at afdeling A deles i to mindre enheder med plads til 10 beboere på hvert afsnit. Hvert afsnit skal desuden have tilknyttet et fælles opholdsrum. Det nuværende fælles opholdsrum i afdeling A kan fremadrettet anvendes af de 10 beboere på det ene afsnit, men det andet afsnit, skal via en ombygning og tilbygning, suppleres med et ekstra fælles opholdsrum med køkken og demensvenlig indretning, hvor beboerne kan spise deres måltider. Center for Ejendommes forslag til ombygning og tilbygning på Torsbo er vedhæftet som bilag 1.

Personaleressourcer
I dag er personalenormeringen på afdeling B højere end på afdeling A. Det fremgår af 'Notat vedr. omlægning af Torsbo til demensvenligt plejehjem', bilag 2, at man enten kan fordele det nuværende samlede personale på Torsbo ligeligt på tre skærmede afdelinger eller tilføre midler til mere personale. Administrationen vurderer ikke, at det fagligt er hensigtsmæssigt at fordele den nuværende personalenormering, da Torsbo i så fald ikke kan bevare niveauet af særlige kompetencer på afdeling B, der er præget af beboere med komplekse demensudfordringer. Der er allerede i dag tilført midlertidige særbevillinger for at rumme beboere, som til tider kan udvise udadreagerende adfærd. Hvis Ishøj Kommune fremadrettet ikke kan tilbyde denne type beboere et internt tilbud, kan kommunen forvente øgede udgifter til eksterne tilbud.

Administrationen foreslår med baggrund to modeller:

Model 1
Torsbo ombygges i henhold til ovenstående budgetoverslag med henblik på at sikre fysiske rammer, som kan rumme mennesker med demens i samtlige afsnit. Det forventes, at Torsbo med en tilførsel på 1,5 mio. kr. fra servicerammen til personaleopnormering kan bemande i alt tre skærmede afsnit, hvis målgruppen er gennemsnitlig. Der skal således tages forbehold for en situation, hvor målgruppen ændrer sig markant, fx hvis en voksende andel af beboerne får særligt komplekse demensudfordringer med udadreagerende adfærd som følge. Vurderingen er desuden betinget af, at stordriftsfordelene udnyttes, fx at den nuværende normering på to nattevagter fastholdes og kan dække alle tre afsnit, samt at der i højere grad samarbejdes på tværs af de tre afsnit for at begrænse vikardækning ved ferieafholdelse og sygdom mv. Det er desuden forventningen, at de tre afdelinger sammen tilrettelægger de ydelser beboerne i ældreboligerne har behov for, således stordriftsfordelen udnyttes på tværs.

Model 2
Torsbo ombygges i henhold til ovenstående budgetoverslag med henblik på at sikre fysiske rammer, som kan rumme mennesker med demens. Den nuværende personalenormering fastholdes på de tre afsnit og driftsmæssigt er forslaget således udgiftsneutralt. Afsnit B, som i forvejen er skærmet, vil fortsat tilbyde plejeboliger til en gennemsnitlig målgruppe, herunder enkelte borgere med særlige komplekse demensudfordringer og to nye afsnit (A) vil tilbyde plejeboliger til de mindst udfordrede borgere med demens. Der skal i denne model tages forbehold for at særbevillingen i afsnit B (de særligt skærmede boliger) er midlertidig og på sigt kan borgere med demens grundet meget komplekse demensudfordringer og udadreagerende adfærd vurderes ikke at være inden for målgruppen på dette afsnit. Derudover er det forventningen, at der med mulighed for en mere afgrænset målgruppe sættes fokus på at styrke den tværgående udnyttelse af personaleressourcerne, fx for at reducere brug af vikarer. Det er desuden forventningen, at de to afsnit (A) i samarbejde tilrettelægger de ydelser beboerne i ældreboligerne har behov for.

Opmærksomhedspunkter og mulige konsekvenser
Ifølge Servicelovens § 5 er kommunen forpligtet til at tilbyde borgere, der er visiteret til plejehjem en plads senest efter to måneder. Hvis antallet af borgere med demens, der ønsker plads, overstiger antallet af ledige pladser på Torsbo, vil kommunen stadig være forpligtet til at varetage plejen af borgere med demens på Kærbo, og det vil ikke være muligt at centrere demensplejen udelukkende på Torsbo.

Borgere, der er visiteret til en plejehjemsplads ifølge Servicelovens § 8, har ret til frit at vælge plejehjem. Det gælder også borgere med demens. Det betyder i praksis, at målgruppen i Ishøj ikke vil være forpligtet til at vælge Torsbo, men kan vælge Kærbo eller et plejehjem i en anden kommune (hvis den anden kommune også godkender borgeren til plejebolig).

Ifølge Serviceloven §§ 5 og 8 er kommunen forpligtet til at tilbyde borgere, der er visiteret til plejehjem en plads senest efter to måneder. Borgere har frit plejehjemsvalg.

Center for Ejendomme har udarbejdet et budgetoverslag på baggrund af rammebeløbet på cirka 33.000 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms. Budgetoverslaget for ombygning og tilbygning på Torsbo på ca. 2.5 mio. kr. (jf. bilag 3) er vejledende, og altså ikke endeligt, idet det vil kræve, at en rådgiver tager stilling til detaljer som ledninger i jord, sammenbygning til tag, brand o.l. Desuden skal der skiftes en dørpumpe og nøglechip på en branddør i afdeling A, hvilket vurderes at koste ca. 50.000 kr. Der kan yderligere forventes en mindre huslejestigning i forbindelse med tilbygningen.

at udvalget anbefaler Model 1 eller Model 2 til Byrådet, herunder at eventuel finansiering af omdannelsen af Torsbo til demensvenligt plejehjem drøftes i forbindelse med budgetforhandlingerne.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at Byrådet i 2023 bevilliger 2,5 mio. kr. fra kassebeholdningen (anlæg) til ombygning af Torsbo til demensvenligt plejehjem. Administrationen sørger i forbindelse med ombygningen for, at der sker en reorganisering af Torsbo, således at organiseringen passer til de nye rammer.
Social og Sundhedsudvalget indstiller ligeledes, at administrationen vender tilbage med en indstilling om eventuel opnormering af Torsbo til demensplejehjem, når ombygningen er gennemført.

Byrådet.

Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 13. maj 2019, at Torsbo gradvist skal omdannes til demensplejehjem inden for de næste 5 år. På den baggrund fremlægger administrationen to modeller for tilbygning og ombygning på Torsbo med henblik på at fuldføre den politiske beslutning om at omdanne Torsbo til et demensplejehjem senest i 2024.

Formålet med BO1 er at vurdere om forudsætningerne fra budgetvedtagelsen fortsat holder, eller om der er sket ændringer, som har væsentlige økonomiske konsekvenser - såvel i indeværende som i kommende budgetår.

Servicerammen
Resultatet af BO1/2023 er et forventet større udgiftspres i Center for Voksen og Velfærd (CVV) og Center for Børn og Forebyggelse (CBF) på hhv. 13,4 mio. kr. og 5,7 mio. kr. samt et forventet merforbrug i Center for Ejendomme og Arealer (CEA) på 3,6 mio. kr. og et merforbrug på 2,4 mio. kr. i Center for Byudvikling og Natur (CBN). Omvendt har Center for Beskæftigelse og Erhverv (CBE) et mindreforbrug indenfor servicerammen på 5,3 mio. kr. vedrørende STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse).

Forventningen til et stigende udgiftspres i CVV relaterer sig primært til køb og salg af plejehjemspladser og hjemmehjælp, BPA-ordning samt stigende udgifter til flextrafik grundet flere ture til egne borgere (se bilag 1).

CBF forventer et merforbrug på specialundervisning på 4,5 mio. kr. i 2023, bl.a. baseret på børn med funktionsnedsættelser, som starter i skole i august 2023. Der forventes desuden merudgifter for 1,0 mio. kr. grundet en stigning i antallet af anbringelser. CBN og CEA forventer samlet set et merforbrug på 0,8 mio. kr. som vedrører manglende huslejeindtægter i forbindelse med tomgangsleje af rådhusets etage 4, et merforbrug på 3,2 mio. kr. til bl.a. renovation, hvor en del retteligt er skattefinansierede udgifter samt risiko for en merudgift på 2,0 mio. kr. til forsikringer. Det opgjorte merforbrug på i alt 5,8 mio. kr. i CEA og CBN er forbundet med stor usikkerhed, og administrationen forventer frem mod budgetopfølgning 2, at tallet kan reduceres, og det korrekte omfang afklares.

Ved den administrative budgetopfølgning, blev der identificeret udfordringer for 14,8 mio. kr., og det blev indstillet, at Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget frem mod BO1 skulle udarbejde kompenserende besparelser. Byrådet har den 2. maj 2023 vedtaget fagudvalgenes indstillinger til 11,1 mio. kr. i besparelser i 2023. Samlet set var der et forventet øget udgiftspres indenfor servicerammen på 16,8 mio. kr. ved BO1/2023. De vedtagne besparelser reducerer resultatet af BO1 til et forventet merforbrug på servicerammen på 5,7 mio. kr. i 2023, jf. tabel 1. Administrationen vil frem mod Budgetopfølgning 2 arbejde med at håndtere merforbruget på de berørte områder.

Tabel 1. Forventet regnskabsresultat indenfor servicerammen.

Tal er i 1.000 kr. (-) er mindreforbrug/merindtægt og (+) er merforbrug/mindreindtægt

Udenfor servicerammen
Udenfor servicerammen forventes et merforbrug på 1,8 mio. kr.

I korte træk består det forventede merforbrug af et øget antal, der forventes at få tilkendt førtidspension (3,0 mio. kr.) og omplacering af en del af STU, hvor aktiviteten rettelig er på en funktion udenfor servicerammen (5,3 mio. kr.). Der forventes desuden øget refusionsindtægter vedrørende særligt dyre enkeltsager (-7,0 mio. kr.).

Likviditet
Den samlede påvirkning af kommunens likviditet er en forventet reduktion på 7,6 mio. kr. i 2023.

Inflationspulje
I budgetforlig 2023 blev der afsat en Inflationspulje på 12,0 mio. kr., hvoraf 1,1 mio. kr. blev anvendt til at nedsætte forældrebetaling til frokostordning for børnehavebørn i 2023. Derudover er der afsat 0,154 mio. kr. til drift af Strandparken 2023. Restbudgettet på puljen er dermed på 10,8 mio. kr.

De forventede afvigelser til budget 2023 kan ses i ”Bilag 1. Ændringsskema BO1 2023.”

Det indstilles at foretage budgetneutrale tillægsbevillinger (omplaceringer), med henblik på at opnå et retvisende budget. Budgetomplaceringerne vil afspejle de forventede merforbrug og de vedtagne kompenserende besparelser (jf. Byrådsmøde d. 2. maj 2023). I "Bilag 2. Budgetneutrale tillægsbevillinger" kan det ses, hvilke budgetområder der søges omplaceringer imellem.

Den kommunale styrelseslov. Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem revision samt Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Der foretages budgetneutrale omplaceringer indenfor fagudvalgenes budgetområder.

• at budgetopfølgning 1/2023 tages til efterretning.
• at administrationen frem mod Budgetopfølgning 2 arbejder med at håndtere merforbruget på de berørte områder.
• at inflationspuljen fastholdes til evt. imødegåelse af høje energipriser med mere.
• at der gives budgetneutrale tillægsbevillinger i henhold til bilag 2. Budgetneutrale tillægsbevillinger.

Tiltrådt.

Byråd.

Resultatet af budgetopfølgning 1 (BO1) pr. 31. marts 2023 er et forventet udgiftspres indenfor servicerammen på 16,8 mio. kr. samt en udfordring udenfor servicerammen på 1,8 mio. kr. Byrådet vedtog den 2. maj besparelser for 11,1 mio. kr. i 2023, hvilket reducerer presset på servicerammeudgifterne til 5,7 mio. kr., og den forventede reduktion af kommunens likviditet i 2023 er dermed 7,6 mio. kr.

Det er stadigvæk for tidligt at vurdere den økonomiske situation for 2024, da størrelsen af service- og anlægsrammen først forventes kendt ultimo juni 2023. Men vi er dog kommet tættere på i forhold til marts måned, hvor vi gik igang med at drøfte forslag til rådighedskataloget. Byrådets beslutning om, at der skal udarbejdes et rådighedskatalog på 20,5 mio. kr. med følgende fordeling på udvalgsniveau gælder stadigvæk:

I den politiske tidsplan er det aftalt, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for fagudvalgets område på møderne i marts - maj med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning reduktionsforslagene kan formuleres.

På udvalgsmøderne i marts er der taget en indledende drøftelse af, i hvilken retning administrationen skal arbejde i forbindelse med forberedelsen af rådighedskataloget.

På udvalgsmøderne i april konkretiseredes retningen og dermed, hvilke områder fagudvalget ønsker, at administrationen udarbejder konkrete besparelsesforslag på.

På udvalgsmøderne i maj træffes endelig beslutning, om hvilke besparelsesforslag fagudvalget ønsker at sende videre til de politiske forhandlinger.

Om nødvendigt kan udvalgsmøderne i juni inddrages til arbejdet med rådighedsforslagene.

Proces- og tidsplan for det fremadrettede arbejde med rådighedskataloget for budget 2024:

• 15. juni: Deadline for aflevering af politiske drifts- og anlægsønsker og ikke udvalgsbehandlede besparelsesforslag vedr. service- og anlægsramme
• 23. juni: Deadline (administrativ) for indmeldelse af rådighedsforslag (overskrifter og beløb, så der kan dannes et samlet overblik)
• 26. juni: Temamøde for Byråd og HovedMED vedr. økonomiaftalen for 2024
• 28. juni: Administrativ frist for fremsendelse af udfyldte skemaer med rådighedsforslag til økonomiafdelingen er senest den 28. juni.
• 28. juni - 4. aug.: Hen over sommeren vil administrationen kvalitetssikre forslag og beregninger. De endelige skemaer til rådighedskataloget skal være færdige den 4. august.
• Uge 32: Direktionen gennemgår det samlede rådighedskatalog.
• 16. aug. - 5. sep.: Budgetmaterialet sendes i høring til den 5. september i råd, brugerbestyrelser og MED-udvalg.

Indkomne høringssvar udsendes til byrådet, når de er samlet i slutningen af uge 36.

at der træffes beslutning, om hvilke besparelsesforslag udvalget ønsker at sende videre til de politiske forhandlinger.

Social- og Sundhedsudvalget drøftede forslag til rådighedskatalog. Udvalget fortsætter drøftelserne på mødet i juni, hvor der træffes endelig beslutning om, hvilke besparelsesforslag udvalget ønsker at sende videre til de politiske forhandlinger.

Økonomi- og Planudvalget.

Økonomi- og Planudvalget har på mødet den 27. februar 2023 besluttet, at der i forbindelse med budget 2024 udarbejdes et rådighedskatalog på 20,5 mio. kr. for at have prioriteringsmuligheder i 2024. Arbejdet blev igangsat på udvalgsmøderne i marts og fortsætter på udvalgsmøderne i april og maj. På udvalgsmøderne i marts og april er budget 2024 drøftet med henblik på, at administrationen kan udarbejde rådighedskatalog, der skal indgå i de politiske forhandlinger efter sommerferien. På maj møderne skal udvalgene beslutte hvilke forslag, der skal videre til de politiske forhandlinger.

Kommunens anlægsbudget for 2024 er samlet set 88,6 mio. kr., hvoraf de 21,0 mio. kr. er udbygning af Kærbo, som ligger udenfor anlægsrammen. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at Ishøj Kommunes anlægsbudget er ca. 8,5 mio. kr. over den tekniske anlægsramme, som forventes udmeldt fra Kommunernes Landsforening (KL) 1. juli 2023.

Anlægsbudget 2024 - 2027

* Udmeldes ca. 1. juli 2023

Overskridelse af den tekniske anlægsramme gør sig kun gældende for budget 2024, mens der for overslagsårene forventes at være rum for yderligere anlæg op til ca. 52 mio. kr. i 2027.

Som en del af budgetforberedelsen drøfter fagudvalgene den aktuelle budgetsituation, herunder prioritering af anlægsønsker. Drøftelsen tager udgangspunkt i det vedtagne anlægsbudget (bilag vedhæftet).

Det skal bemærkes, at såfremt et udvalg har nye anlægsønsker skal disse være politisk initieret, og det skal være afsøgt om disse nye ønsker kan imødekommes gennem omprioritering inden for udvalgets eksisterende anlægsprojekter. Hertil kommer, at såfremt udvalget har anlægsønsker, skal de være prioriteret, således at anlægsrammen i 2024 kan søges overholdt.

Nye anlæg har ofte afledte driftsudgifter, herunder vedligeholdelsesudgifter, som løfter kommunens serviceudgifter. Disse skal opgøres, således at de kan indgå i den samlede politiske prioritering i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Tilsvarende henledes opmærksomheden på, at anlægsplanen også kan indeholde projekter, der med udgangspunkt i en engangsinvestering kan erstatte andre anlæg, og dermed på sigt reducere kommunens drift- og serviceudgifter.

Vedhæftede bilag viser Ishøj Kommunes investeringsoversigt for 2024 - 2027. Hvert enkelt anlægsprojekts budget fremgår heraf.

Ishøj Kommunes budgetprocedure og Ishøj Kommunes økonomiske politik.

Ingen.

at nye anlægsønsker skal prioriteres, således at Ishøj Kommune kan overholde anlægsrammen i 2024.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget.

Som en del af budgetproceduren indgår, at fagudvalgene skal drøfte investeringsoversigten for budget 2024-2027, herunder prioritering af eventuelle anlægsønsker og omprioriteringsforslag med henblik på overholdelse af anlægsrammen.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde i maj 2020 blev den nuværende kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg godkendt. Sidenhen har de forebyggende koordinatorer påbegyndt arbejdet med screeningsværktøjet/spørgeskemaet WIPP 360, der giver mulighed for at prioritere og målrette besøgene til de mest sårbare borgere med størst behov for et forebyggende hjemmebesøg. Der er derfor ikke tale om en ændring af serviceniveauet på området, men en mere fokuseret indsats på baggrund af triagering.

På den baggrund fremlægges forslag til revideret kvalitetsstand med følgende ændringer:

• Det tilføjes, at borgere over 65 år, som flytter til Ishøj Kommune tilbydes et besøg, medmindre de flytter i plejebolig. Det er ikke nyt at denne målgruppe tilbydes besøg, men det er nu skrevet eksplicit frem i kvalitetsstandarden. Ishøj Kommune er forpligtet til at besøge sårbare borgere over 65 år, men det er op til kommunerne at definere målgruppen yderligere. I Ishøj er borgere, der har mistet en ægtefælde samt tilflyttere blevet udvalgt. Gruppen af tilflyttere er en lille gruppe, men de forebyggende medarbejdere erfarer at det skaber stor værdi for målgruppen, da det er med til at give dem kendskab til kommunen, dens tilbud mm.
• Borgere over 65 år, der har mistet en ægtefælde eller samlever, vil som hidtil modtage et brev med dato for besøg cirka tre måneder efter dødsfaldet. Tilføjelsen ligger i, at de nu modtager et brev cirka 3 måneder efter.
• Borgere der er tilmeldt digitalt post får tilsendt et spørgeskema (WIPP 360) sammen med tilbud om besøg i deres fyldte 70., 75. og 80. år. På baggrund af borgerens besvarelse af spørgeskemaet vurderes og prioriteres deres helhedstilstand indenfor kategorierne rød, gul og grøn. De borgere, der triageres rød, får efterfølgende tilsendt et brev med dato for et forebyggende hjemmebesøg. De borgere der triageres gul, modtager et brev med information om muligheden for at få et besøg eller en telefonsamtale. Hvis de takker nej, får de tilsendt et brev med dato for et besøg efter et år. De borgere, der triageres grøn, vil følge det lovpligtige interval for tilbud om næste besøg.
• Borgere i deres fyldte 80. år modtager fremadrettet et åbent brev fremfor et brev med en dato, da de forebyggende medarbejdere erfarer, at størstedelen i målgruppen har et højt funktionsniveau. Det foreslås at gøre det samme for de 82 årige, da de samme erfaringer gælder for denne målgruppe.
• Sårbare borgere over 65 år vil altid tilbydes besøg på baggrund af en konkret individuel vurdering uanset alder.
• Tidligere blev der sendt et samlet brev til ægtepar i deres fyldte 75. og 80. år uden dato for besøg. Fremadrettet vil borgerne modtage et individuelt brev, da det ikke kan administreres effektivt i omsorgssystemet.

Forslag til revideret kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg er vedlagt som bilag. Ændringer er markeret med rød.

Servicelovens § 79a.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at den reviderede kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg godkendes og sendes i høring i Seniorrådet.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget.

Forslag til revideret kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg fremlægges til godkendelse. Sagen sendes i høring i Seniorrådet.

Der er indgået aftale om en højere dimensionering på social- og sundhedsuddannelserne fra 1. juli 2021 og fremadrettet som led af trepartsaftalen. Aftalen gælder for perioden 2022-2026. Ishøj Byråd vedtog i forbindelse med budget 2022, at budgettet til Sundhedsuddannelser skulle udvides med 2,3 mio. kr. i 2022 og 2,6 mio. kr. i 2023 til at dække stigningen i antallet af Social- og Sundhedselever, så Ishøj Kommune kan opfylde dimensioneringsaftalen.
Budgetudvidelsen blev ikke videreført til budget 2024-2025, idet der var et ønske om at afvente forlængelsen af dimensioneringsaftalen for 2024 og 2025, samt at afvente den faktiske rekruttering af elever i Ishøj Kommune.
Såfremt Ishøj Kommune fortsat skal leve op til dimensioneringsaftalen og ansætte SOSU-elever i det omfang, som aftalen forudsætter, skal området tilføres budget hertil. Det indstilles, at dette tages op i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2024.

Ansættelser i 2022 og 2023
Dimensioneringsandelen for Ishøj Kommune blev sat til 27 Social- og Sundhedselever i 2022 og 2023. I 2022 ansatte Ishøj Kommune 27 Social- og Sundhedselever, og i 2023 er der for ultimo april ansat 20 elever samt en forventning om at ansætte yderligere 8 elever i efteråret 2023. Målsætningen for 2024 og 2025 er fortsat at opfylde minimumdimensioneringen på 27 elever om året.

I forbindelse med en øget elevtilgang er udgifterne til Sundhedsuddannelsen steget fra 2021 til 2022, som nedenstående tabel viser. Tabellen viser desuden, at grundbudget til 2024 er sat ca. 2,8 mio. kr. lavere, end det faktiske forbrug i 2022.

I budgetforlig 2022 blev det ligeledes vedtaget, at der skulle være en ekstra medarbejder til at understøtte det højere elevantal i en 2-årig periode. Administrationen har erfaret, at der fortsat er behov for at understøtte uddannelsesområdet med en ekstra medarbejder, men at der primært er behov for en administrativ medarbejder fremfor en ekstra uddannelseskonsulent i håndteringen af sundhedsuddannelserne. Opgaverne består blandt andet i at hjemtage de retmæssige refusioner. Fastholdelse af en administrativ medarbejder er med i indstillingen på en budgetudvidelse i 2024-2028.

Prognose for 2023-2024
Med det nuværende antal elever (43 elever i alt marts 2023) er det forventningen, at udgiftsniveauet til Sundhedsuddannelsen vil være på niveau med 2022; det vil sige ca. 8,6 mio. kr. i 2023 samt med en mindre stigning i 2024 og 2025 til ca. 8,8 mio. kr. Stigningen skyldes, at der har været en vakant stilling i 1. halvår 2023.

Det er indregnet i prognosen, at Ishøj Kommune ansætter efter dimensioneringen og fastholder en administrativ medarbejder til at understøtte uddannelsesområdet. Prognosen kan variere efter frafald samt antallet af elever, som har krav på voksenlærlingeløn samt at der er ændringer og løbende justering i elevplanlægningen.

at der i forbindelse med budgetforhandlingerne drøftes tilførelse af finansiering på 3 mio. kr. i 2024 og i 2025 til Social- og Sundhedsudvalgets område med henblik på at fastholde dimensioneringen af elever på SOSU-området.

Tiltrådt.

Byrådet.

Der er ikke afsat tilstrækkeligt budget fra 2024 til at opfylde dimensioneringsaftalen for social- og sundhedsuddannelserne.

Høringsudkastet bygger ovenpå og viderefører de gode erfaringer fra tidligere aftale med hensyn til enkeltheden, visioner og følgende fokusområder: Børn og unges sundhed; Borgere med psykisk sygdom samt Ældre og borgere med kronisk sygdom. Udkastet er tilpasset den nye samarbejdsstruktur med sundhedsklynger og Sundhedssamarbejdsudvalget har ønsket tilføje et øget fokus på forebyggelse og det fælles populationsansvar.

Der har været bred involvering af relevante og berørte parter i udarbejdelsen af sundhedsaftalen, bl.a. de fem sundhedsklynger, brugerrepræsentanter, de faglige organisationer og patientforeningerne.

Fra kommunal side er der i processen lagt vægt på at videreføre de gode erfaringer, enkeltheden, relevant involvering af brugerrepræsentanter samt forebyggelse.

Baggrund
Kommuner, almen praksis og region løfter forskellige opgaver på sundhedsområdet. Mange borgere har behov for indsatser på tværs af sektorgrænserne, hvor det er en fælles opgave at sikre en sammenhængende indsats gennem et velfungerende og forpligtende samarbejde. Sundhedsaftalen udgør rammen for dette samarbejde og gælder for en 4-årig periode.

Det politiske ansvar for arbejdet med Sundhedsaftalen er forankret i Sundhedssamarbejdsudvalget, som er sammensat af poliske repræsentanter fra kommunerne, regionen og almen praksis.

Sundhedsaftalen for 2024 – 2027 er en politisk aftale med fokus på de områder, som kommuner, region og almen praksis vil udvikle i perioden. Samarbejdet på tværs om den enkelte borger bygger fortsat på en lang række underaftaler, vejledninger mv., som fortsat vil være gældende.

Aftalen er enkel og fleksibel, hvilket betyder, at de konkrete initiativer defineres nærmere i aftaleperioden med input fra fagfolk, forskere, brugere og politikere.

Fælles visioner: Styrket sammenhæng i borgerens forløb, Mere lighed i sundhed, Tættere samspil med borgeren og Bedre brug af ressourcerne. 

Fokusområder for fælles udvikling: Sammen om børn og unges sundhed, Sammen om borgere med psykisk sygdom og sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom.

Sundhedsaftalen konkretiseres og implementeres i de organisatoriske rammer for det tværsektorielle samarbejde om sundhed i regionen. Det vil først og fremmest sige i Sundhedssamarbejdsudvalget, sundhedsklyngerne og den administrative gruppe Tværsektoriel Strategisk Styregruppe (TSS).

Fælleskommunale ønsker
Kommunerne vurderer ikke, at arbejdet med tidligere sundhedsaftale er færdiggjort, bl.a. grundet Covid-19, og derfor bakkes der op om at bygge ovenpå gode erfaringer, herunder at videreføre visioner og fokusområder.

Særligt bakker kommunerne op om:
Prioritering af børne- og unge-området i gensidig respekt for hinandens tilbud, visitationsansvar mv.
Understøttelse af sundhedsklyngernes populationsansvar og det lokale politiske handlerum
At forebyggelse bliver tænkt ind i alle indsatser, som et tværgående tema
Prioritering af psykiatrien og udsatte borgere
Fælles fokus på prioritering af knappe ressourcer på tværs af sundhedsvæsenet.

Videre proces
Efter høringsfristens udløb den 9. juni 2023 udarbejder sekretariatet for Sundhedssamarbejdsudvalget endeligt forslag til den kommende sundhedsaftale til godkendelse i Sundhedssamarbejdsudvalget den 13. oktober 2023. Herefter skal den endelige sundhedsaftale politisk godkendes i regionen og i de 29 kommuner inden 1. januar 2024. 

Det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen endnu ikke har udsendt vejledning om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg og sundhedsaftaler. Forventningen er dog, at det vedlagte høringsudkast vil leve op til de formelle krav, som kommer til at indgå i vejledningen.

Sundhedsloven.

Sagen har inden økonomiske konsekvenser.

at høringsudkast til sundhedsaftale for perioden 2024 - 2027 drøftes med henblik på at afgive høringssvar.

Social- og Sundhedsudvalget bakker op om sundhedsaftalen.

Byrådet

De 29 hovedstadskommuner og Region Hovedstaden skal indgå en sundhedsaftale for perioden 2024 - 2027. Aftalen skal styrke samarbejdet om de borgere, som har forløb på tværs af sektorerne. Sundhedssamarbejdsudvalget (SSU) har den 14. april 2023 besluttet at sende bilagte udkast i høring med frist for bemærkninger den 9. juni 2023.

Politisk Sundhedsklynge Syd har den 26. april truffet beslutning om følgende:

Det Psykiatriske område
Der eksisterer i dag en samarbejdsaftale på tværs af kommuner og den regionale psykiatri, herunder en aftale om afholdelse af tværsektorielle netværksmøder med brug af en fælles skabelon, udskrivningsaftaler/ koordinationsplaner, KIT og finansiering af ledsagelse til behandling på hospital. På tværs af sektorerne er der et udtalt ønske om at få konkretiseret og implementeret samarbejdsaftalen.

Det blev besluttet, at der ansættes to tværsektorielle medarbejdere i 2-årige stillinger på hhv. børn-/ungeområdet og voksenområdet, der kan koordinere kommunernes samarbejde med psykiatrien i forhold til at konkretisere og implementere den eksisterende samarbejdsaftale. Indsatsen er målrettet implementering af samarbejdsaftalerne på et meget konkret niveau og omhandler derudover udvikling/videreudvikling af tværsektorielle indsatser.

Indsatsen er bygget op på baggrund af en afdækning foretaget på den kommunale side af de to driftsfora i psykiatrien. Særligt den store stigning af mistrivsel blandt børn og unge har været vigtigt for den kommunale side af Sundhedsklyngen at få sat på dagsordenen.

Det somatiske område
På det politiske møde i januar blev det besluttet, at der skal arbejdes med følgende tre somatiske indsatser:

• Den gode overgang - fra indlæggelse til udskrivelse
• Tværsektoriel indsats om overvægt
• Den gode start på livet - fælles ammeindsats.

På mødet den 26. april blev der truffet beslutning om følgende ændringer ved de somatiske indsatser:

• Indsatsen om overvægt bliver todelt i henholdsvis børn/unge- og voksenområdet, og der ansættes derfor to tværsektorielle medarbejdere for et år frem for én medarbejder i en to-årig stilling
• På baggrund af en kvalificering af ammeindsatsen øges de tildelte midler fra 500.000 kr. til 1 mio. kr. i 2023.

Sundhedsloven § 203

Sundhedsklyngeøkonomi.

at orienteringen tages til efterretning

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget

Politisk Sundhedsklynge Syd har holdt ekstraordinært møde den 26. april, hvor der er truffet endelig beslutning om indsatser på psykiatriområdet samt beslutning om ændringer på to af indsatserne på det somatiske område.

Ishøj Kommune har modtaget Ankestyrelsens ankestatistik for 2022 omhandlende alle sager på social- og beskæftigelsesområdet herunder børneområdet. Det er således primært afgørelser inden for serviceloven og aktivlovens område. Ankestyrelsen udsender ankestatistik to gange om året. Denne anden statistik dækker hele 2022.

Det er ikke muligt at sammenligne denne statistik for 2022 direkte med tidligere år, da statistikken tidligere også vedrørte borgere fra Vallensbæk Kommune på de områder, hvor Ishøj Kommune som følge af det forpligtende samarbejde varetog opgaver inden for det specialiserede socialområde for både børn og voksne. På samme måde har beskæftigelsesområdet været varetaget af Vallensbæk Kommune.

Ankestyrelsen har i 2022 modtaget 82 klagesager, hvoraf 35 sager vedrører Serviceloven, 33 sager vedrører Lov om aktiv socialpolitik, 2 sager vedrører Lov om social pension, 6 sager vedrører Lov om sygedagpenge og 6 sager vedrører øvrige lovområder (Bilag 1, tabel 1). Der kan være flere klagesager, der er indgivet året forinden, men først blev afgjort i 2022, hvilket skal tages med i betragtning. På samme måde kan der være indgivet sager i 2022, som først bliver afgjort i 2023.

Serviceloven og Lov om aktiv socialpolitik er de to områder, der vejer tungest i klagestatistikken både i Ishøj Kommune og på landsplan (Bilag 1, tabel 1+ 2).

Ankestyrelsen har i perioden truffet afgørelse i 80 sager i Ishøj Kommune:

• Heraf er 50 sager stadfæstet
• I 18 sager er der truffet afgørelse om hjemvisning (fornyet behandling i kommunen),
• Syv sager er afgjort med afvisning/henvisning (hvilket betyder at Ankestyrelsen ikke behandler sagen, enten fordi der er klaget for sent eller fordi de ikke er rette rekursmyndighed)
• I fem sager er der sket ændring/ophævelse (Ankestyrelsen har ændret/ophævet kommunens afgørelse).

Fordelingen af disse tal stemmer overordnet set med fordelingen på landsplan.

Endelig fremgår det af Ankestyrelsens tal, at Ishøj kommune ligger 2 % over landsgennemsnittet, hvad angår omgørelsessager. (Bilag 1 tabel 4). Grundet det forholdsmæssige lille sagsantal i Ishøj Kommune set i forhold til landstallet, kan det være et tilfældigt udsving.

På beskæftigelsesområdet har der i 2022 ikke været indsendt klagesager.

Retsikkerhedsloven §§76 - 79b

at Ankestyrelsens ankestatistik for 2022 tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om Ankestyrelsens ankestatistik for hele 2022.

Klimatænketanken Concito har forhåndsgodkendt Ishøj Kommunes klimaplan, men for at planen kan blive endelig godkendt af Concito og C40, skal klimaplanen godkendes af Ishøj Byråd.

I klimaplanen beskrives det, hvordan Ishøj Kommune vil blive CO2-neutral inden 2050, og hvordan Ishøj vil arbejde på at blive en klimarobust kommune. Se bilag 5.

At være klimarobust betyder, at vi er forberedte på ændrede vejr- og klimaforhold.

Indholdsmæssigt er de væsentligste virkemidler i klimaplanen, som skal gøre Ishøj CO2-neutral, udfasning af olie- og naturgasfyr, udrulning af CO2-neutral fjernvarme og en gradvis elektrificering af person- og varebiler. Administrationen arbejder på en række understøttende virkemidler, se bilag 1 og 2, som også omfatter borgernes forbrug og adfærd. Der arbejdes med disse virkemidler, da forbrugsvarer (tøj, boliginventar, computere mv) er forbundet med væsentlige CO2-udledninger, og dermed kan mere klimavenlige forbrugsmønstre bidrage til, at Ishøj bliver CO2-neutral.

Realiseringen af Ishøj Klimaplan forudsætter et omfattende mobilisering af civilsamfundet og virksomheder. En foreløbig plan for dette er skitseret i klimaplanen.

I bilag 6 ses et notat over det forudgående arbejde med klimaplanen i Ishøj Kommune.

I følge beregningerne af klimaeffekterne af de tiltag, der beskrives i klimaplanen ( se beregningerne i bilag 4) vil Ishøj have reduceret de samlede CO2-udledninger i 2030 med 66 % og med 92 % i 2050, hvis tiltagene realiseres. Reduktionen ligger meget tæt på det nationale mål for 2030 (70 %). Administrationen arbejder på, at identificere tiltag, der kan gøre Ishøj Kommune 100 % CO2-neutral i 2050.

En meget stor andel af Ishøjs samlede CO2-udledning skyldes transit-biltrafik på motorvejene, hvilket gør det svært at reducere disse udledninger, men administrationen vil, blandt andet sammen med nabokommunerne, frem mod 2030 finde virkemidler, der kan reducere de store CO2-udledninger, som er forbundet med motorvejene.

Implementeringen af klimaplanen vil forventeligt skabe merværdi ved blandt andet at fremme demokratisk deltagelse og sundhed. I bilag 3 ses en oversigt over, hvordan indførelsen af klimaplanen konkret forventes at skabe merværdi i Ishøj Kommune.

Ingen.

Udarbejdelsen af klimaplanen afholdes indenfor det afsatte budget til udarbejdelse af DK2020-klimaplanen.

På sigt forventes finansieringsbehov til delelementer i klimaplanen. De vil blive fremlagt til pågældende års budgetforhandlinger. En skitse over forventet fremtidigt finansieringsbehov findes i bilag 1 og 2.

 at Klimaplanen, virkemidlerne og merværdierne godkendes.

Tiltrådt.

Annelise Madsen (ID) kunne ikke tiltræde indstillingen.

Byrådet.

Ishøj Klimaplan 2050, virkemidler og merværdi fremlægges til godkendelse. Såfremt klimaplanen godkendes i Byrådet i juni, sendes den til endelig godkendelse i Concitio og C40, som henholdsvis er en klimatænketank, der er national projektleder på DK2020, og et klima-storbynetværk.

Orientering om reaktivt tilsynsbesøg i Hjemmeplejen
På baggrund af en personsag fra september 2021 er Hjemmeplejen blevet bedt om at indsende en ledelsesmæssig beskrivelse af sagsforløbet til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvilket skete den 23. marts 2023. På baggrund af sagen og den fremsendte beskrivelse af forløbet har Styrelsen for Patientsikkerhed besluttet at foretage et reaktivt tilsynsbesøg i Hjemmeplejen. Selv om tilsynet er meddelt med udgangspunkt i sagen, tager besøget afsæt i de almindelige målepunkterne for plejeområdet, som benyttes under tilsynets besøg på hjemmeplejeområdet. Tilsynet behandler således ikke den konkrete sag under deres besøg.

Oversigt over møder i Social- og Sundhedsudvalget i 2023
For at gøre plads til rundvisningen på Torsbo på mødet i maj, er besøget i Det Gule Hus og det medfølgende tema flyttet til mødet i september. Den opdaterede oversigt over møder i Social- og Sundhedsudvalget i 2023 er vedhæftet dagsordenen.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at protokol/referat godkendes.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget.