Referat
Social- og Sundhedsudvalget mandag den 14. november 2016 kl. 16.30

Mødelokalet, etage 6

Sagsfremstilling

Der orienteres om det frivillige sociale område:

Trine Svendsen-Ändra (koordinator på det frivillige sociale område) orienterer om initiativer og aktiviteter på det brede frivillige sociale område.

Tine Theil Berg (projektleder på Mentor Ishøj) orienterer om Mentor Ishøj

Ane Katrine Jensen (projektkoordinator på Navigator Ishøj) orienterer om Navigator Ishøj

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsfremstilling

  1. Bevilling af midler til opførelse af hjemløseboliger:

Ishøj Kommune har fået bevilliget 2.8 mio. kr. fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til opførelse af 6 hjemløseboliger og et fælleshus. Vedhæftet er tilsagnsbrev fra ministeriet. Midlerne går til at udsatte og hjemløse borgere i Ishøj Kommune får bedre mulighed for at opnå og bevare en bolig, da konceptet med boligerne er skabe rummelighed for udsatte borgere.

  1. Lægemangel i Ishøj:

Den 29. september sendes vedhæftede brev til Regionsformanden om den uholdbare situation for de praktiserende læger og borgerne i Ishøj Kommune. Den 24. oktober modtager borgmesteren svar fra Regionsformanden, der håber at samarbejdet med PLO-Hovedstaden om en øget kapacitet fra 9 - 11 læger vil resultere i, at presset på de øvrige læger mindskes.

  1. Nyhedsbrev fra GIV-projektet (tværkommunalt behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug) er vedhæftet.
  2. Ældre og Rehabilitering har ansøgt om at blive indsatskommune i Demensrejseholdet under Sundhedsstyrelsen, og har nu modtaget tilsagn om deltagelse i løbet af 2017-2018 med plejecentrene Kærbo og Torsbo som udgangspunkt.
  3. Der er fra Sundhedsstyrelsens side udmeldt en pulje vedr. at styrke indsatsen mod ensomhed hos ældre mennesker. Puljen sætter fokus på hvordan hjemmeplejen kan spille en rolle i forhold til at finde og hjælpe ældre mennesker, der oplever ensomhed, ind i nye fællesskaber, enten i lokalsamfundet eller hjemme hos dem selv. Puljen kan søges af en eller flere kommuner i samarbejde med frivillige aktører, og der er i den henseende indgået et samarbejde mellem hjemmeplejen, Ældresagen i Ishøj samt parter under Ældres netværk, der sammen ansøger puljen. Der er afsat i alt 30 mio. kroner i perioden 2017-2019. Ansøgningsfristen er 29. november 2016.
  4. Studietur til Waalre:

Studieturen bliver fra den 13. -15. marts 2017, med afgang fra Kastrup Lufthavn mandag den 13. marts kl. 9.00 og ankomst til Kastrup onsdag den 15. marts kl. 15.00.

  1. KLs sundhedskonference afholdes onsdag 18. januar 2017 i Kolding. Årets tema er ”Lige adgang til det nære sundhedsvæsen – hvordan”.
  2. Udsættelser i oktober måned 2016:

 

Boligselskab

Antal udsættelser

Domea

1

KAB

0

Lejerbo

0

DAB

0

AAB

0

 

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget får månedligt fremlagt nøgletal på udvalgte områder. Formålet er at skabe dels et økonomiske overblik over udviklingen på udvalgte områder, samt belyse udfordringer og tendenser.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager nøgletallene til efterretning.

 

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Resume

Det fremgår af økonomiregulativet, at der skal foretages 2 budgetopfølgninger om året, som fremlægges politisk.

Sagsfremstilling

Der er foretaget 2. budgetopfølgning 2016, som overordnet for Ishøj Kommune viser en forventet mindreudgift på 14,3 mio.kr.

Der er forventede mindreudgifter indenfor serviceudgiftsrammen på 9,6 mio.kr., mens der udenfor serviceudgiftsrammen forventes mindreudgifter på 6,1 mio.kr. På anlægssiden forventes ligeledes mindreudgifter på 1,6 mio.kr., mens der på finansieringssiden er forventning om mindreindtægter - bl.a. grundet midtvejsregulering - på 2,9 mio.kr. De interne omplaceringer er i balance, og dermed udgiftsneutrale.

Specifikt under Social- og Sundhedsudvalget forventes der samlet 4,7 mio.kr. i mindreudgifter. Beløbene kan opgøres til 1,0 mio.kr. i mindreudgifter indenfor servieudgiftsrammen og 3,7 mio.kr. i mindreudgifter udenfor serviceudgiftsrammen

Der er udarbejdet notat af 10. november 2016 (bilag A), som mere detaljeret beskriver den samlede budgetopfølgning. Bilag B viser den samlede oversigt i beløb over budgetopfølgningen pr. 10. november 2016. Bilag C beskriver budgetopfølgningen for Ishøj Kommune pr. 30. september 2016 vedr. Jobcentret af 13. oktober 2016.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget indstiller,

- at budgetopfølgningen tiltrædes

- at der gives bevilling indenfor fagudvalgets område i henhold til oversigtsskemaet.

Beslutning

René Mikkelsen (jobcenterchef) inviteres til temamøde om indsatser med særlig fokus på hurtig udredning og afklaring på områderne jobafklaring og ressourceforløb.

Der ønskes tal på tilkendelse af førtidspension.

Tiltrædes.

Bilag

Resume

Status på kontanthjælpsreformen forelægges Social- og Sundhedsudvalget til orientering. Derudover forelægges status på jobprojekter, der er iværksat ifm. kontanthjælpsreformen.

Sagsfremstilling

225-timers reglen:
Antal personer der pt. er økonomisk ramt af 225-timers reglen er i alt 229. Heraf er der 36 ægtepar. Grundet systemmæssige udfordringer kan tallene ikke anses som 100 % valide.

Kontanthjælpsloftet:
Personer der er omfattet af kontanthjælpsloftet er i alt 321. Udbetaling Danmark har den 3. november 2016 oplyst, at de i løbet af november 2016, vil udarbejde en liste, der i intervaller viser, hvordan borgerne er økonomisk ramt af reformen.

Integrationsydelse:
Ishøj Kommune har pr. den 3. november 2016 28 borgere, der modtager den nye lave integrationsydelse.

Status på jobprojekter:
Jobcenter Vallensbæk har udarbejdet en status på to jobprojekter - AAB-projektet og Vikarkorpset i Ishøj Kommune - som er igangsat ifm. indførelse af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen. Status på de to jobprojekter er vedhæftet.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orientering om kontanthjælpsreformen, status på AAB-projektet, og Vikarkorpset i Ishøj Kommune til efterretning.

Beslutning

Orienteringen tages til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

På baggrund af ny lovgivning skal målgruppen for forebyggende hjemmebesøg udvides, og der skal udarbejdes en kvalitetsstandard på området.

Notat om målgrupper for fremtidige forebyggende hjemmebesøg samt kvalitetsstand på området er vedlagt som bilag.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget godkender målgrupperne og kvalitetsstandarden for fremtidige forebyggende hjemmebesøg.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Sagsfremstilling

Sundheds- og Ældreministeriet har udmeldt en pulje på 16 mio. kr. til mindre ombygninger og nyindretning af plejecentres bolig- og fællesarealer. Puljen er anden udmelding af en større pulje på 48 mio. kr., og projektperioden løber fra 15. december 2016 til 31. december 2017. Forventet afgørelse ligger primo december 2016.

Ishøj Kommune ansøger om midler til at installere et ergonomisk døgnrytmelys på plejehjemmet Torsbo, som skal understrege tidspunkter på døgnet samt virke stimulerende og beroligende. Dette med henblik på at skabe tryghed og øget livskvalitet for beboerne på plejehjemmet.

Den samlede puljeansøgning er vedlagt.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget godkender puljeansøgningen til demensvenlige boliger.    

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Ishøj kommune har ansøgt om 560.000 kr. I budgettet indgår desuden 36.180 kr. egenfinansiering fra Torsbos eget budget.

Bilag

Sagsfremstilling

Værdighedspolitikken og redegørelsen for værdighedsmilliarden 2016 blev godkendt på byrådsmødet den 21. juni 2016. De tildelte midler fra værdighedsmilliarden i 2016 udgjorde kr. 2.844.000.

Der er nu lavet en status på 2016 aktiviteterne samt en redegørelse for hvilke aktiviteter, der skal fortsættes med i 2017. Det skal foreligges for ministeriet den 15. november 2016.

Den samlede status og redegørelse er vedlagt som bilag.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager status over 2016 aktiviteter til orientering, og godkender redegørelsen for 2017.

Beslutning

Tiltrådt.

Der ønskes en status og statistik på tiltagene i februar 2017.

Bilag