Referat
Social- og Sundhedsudvalget mandag den 9. november 2020 kl. 16.30

Rådhuset, etage 2, Mødelokale Tårnbjerget

Resume

Uddannelseskonsulent Helene Marie Helsø vil præsentere området samt tiltag vedrørende SOSU-elever, praktikvejledere, sygeplejestuderende samt kliniske vejledere.

Beslutning

Taget til efterretning.

Resume

Det fremgår af Økonomiregulativ for Ishøj Kommune, at der skal foretages to budgetopfølgninger om året, som fremlægges til politisk behandling. Den første budgetopfølgning blev godkendt af Byrådet på mødet den 24. juni 2020. Den anden opfølgning fremlægges hermed.

Sagsfremstilling

Administrationen har foretaget 2. budgetopfølgning for 2020 med udgangspunkt i forbruget pr. 31. august 2020.

Det samlede bevillingsmæssige resultat af budgetopfølgningen er mindreudgifter og merindtægter på i alt 61,6 mio. kr., jf. vedlagte budgetopfølgningsskema (Bilag B). Resultatet af budgetopfølgningen er primært afledt af indtægter for tilskud og midtvejsreguleringen, og er fordelt som følgende:

  • Mindreudgifter indenfor serviceudgiftsrammen på 12 mio.kr.
  • Merudgifter udenfor serviceudgiftsrammen på 16,2 mio.kr. (Inkl. merudgifter på Jobcenteret på 22,7 mio. kr.)
  • Merindtægt på anlæg på 15,5 mio. kr.
  • Merindtægter på finansielle poster på 50,3 mio. kr.

De økonomiske konsekvenser af Coronakrisen (udover overførselsområdet under Jobcentret) - er ifm. budgetopfølgningen opgjort særskilt til 12,1 mio. kr. i merudgifter. Administrationen søger ikke tillægsbevilling til Coronarelaterede afvigelser på driften, men foreslår, at de forventede udgifter på 12,1 mio. kr. indgår i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og finansieres over kassebeholdningen.

Under Social- og Sundhedsudvalgets områder forventes en samlet merudgift på 0,7 mio. kr., som dækker over såvel mer- som mindreudgifter fordelt på områderne.

Der er udarbejdet notat af 2. november 2020 (bilag A), som mere detaljeret beskriver den samlede budgetopfølgning, herunder resultatet under Social- og Sundhedsudvalgets områder.

Bilag B (Budgetopfølgningsskema) viser den beløbsmæssige specifikation af den samlede budgetopfølgning.

Bilag C udgør Jobcentrets (Vallensbæk Kommune) budgetopfølgning på de områder, som varetages der.

Budgetopfølgningen fremlægges i samme form til alle fagudvalg for at sikre gennemsigtighed og en fælles information om den økonomiske situation.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at budgetopfølgningen godkendes, og at der gives tillægsbevilling i henhold til budgetopfølgningsnotatet (Bilag A) og budgetopfølgningsskemaet (Bilag B).

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Som angivet i budgetopfølgningsnotatet (Bilag A) og budgetopfølgningsskemaet (Bilag B).

Lovgrundlag

Den kommunale styrelseslov. Cirkulære om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. Økonomiregulativ for Ishøj Kommune.

Bilag

Resume

Orienteringssag

Ishøj Kommune har modtaget postivt tilsagn fra Sundhedsstyrelsen og modtager derfor over de næste 3 år kr. 1.952.925 til at drive projektet for.

Sagsfremstilling

Som orienteret på sidste Social- og Sundhedsudvalgsmøde i oktober har administrationen udarbejdet en ansøgning om midler til et 3 årligt projekt, hvor pårørende med demens inde på livet kan tilegne sig viden, redskaber og mestringsstrategier, der kan styrke deres mentale overskud. Projektet skal være med til at understøtte Ishøj Kommunes arbejde med at blive en demensvenlig kommune og hænger herudover sammen med et af de pejlemærker: 'Fokus på pårørende', der bliver en del af den kommende demensstrategi i Ishøj Kommune. Administrationen har nu modtaget positiv tilsagn fra Sundhedsstyrelsen, hvilket betyder at følgende iværksættes:

 

Planlægning af projektet

  • Ansættelse af medarbejder til at udvikle og drive projektet i samarbejde med Ishøj Kommunes demenskonsulent. Det er forventningen, at denne medarbejder kan starte i Ishøj Kommune d. 1/1-2021.
  • Intern kommunikation om projektet, så alle involverede og relevante parter internt i organisationen klædes på og inddrages.
  • Ekstern kommunikation om projektet, fx. indslag på Tv-Ishøj/Facebook samt dialog/møder med involverede og relevante samarbejdspartnere og lokale aktører.
  • Dialog i mindre grupper med demensramte og pårørende. Det var planen at afholde et større opstartsseminar, men grundet den nuværende situation med covid-19, planlægges mindre møder og dialog i mindre grupper.
  • Planlægning af hvornår og hvordan daghøjskole og udflugter for demensramte kan løbe af stablen i 2021 i lyset af covid-19 situationen. Dette planlægges løbende ift. de gældende restriktioner i 2021.


Administrationen har været i dialog med Sundhedsstyrelsen i relation til den nuværende Corona situation og har drøftet, at der er elementer i den indsendte projektbeskrivelse/tidsplan, der naturligt rykker sig tidsmæssigt ind i 2021.

Social- og Sundhedsudvalget fremlægges en kort status på projektets forløb og fremgang i august 2021.

 

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Sagen sendes til orientering i Seniorrådet.

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Ishøj Kommune modtager over de næste 3 år kr. 1.952.925 fra Sundhedsstyrelsen til at drive projektet for. Midlerne skal bruges til ansættelse af en demensfaglig medarbejder, frikøb af sosu-medarbejdere og fysioterapeuter, honorar til en demensfaglig psykolog, forplejning samt revision. Det samlede budget for ansøgningen er kr. 2.369.454, hvoraf Ishøj Kommunes egenfinansiering beløber sig til kr. 416.529. Egenfinansieringen dækker over eksisterende medarbejdere, der skal byde ind i projektet, udgifter til kørsel i kommunens minibus samt tryk af materialer.

Resume

Beslutningspunkt

Administrationen fremlægger forskellige forslag til håndtering af manglende betaling for vask ved den eksterne vaskeordning ved Berendsen. Sagen sendes til høring i Seniorrådet.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget tiltrådte i juni 2019, at Ishøj Kommune indgik i et toårigt pilotprojekt om vask af borgernes tøj ved ekstern leverandør. Ordningen gælder for hjemmeboende borgere med hjælp fra hjemmeplejen såvel som beboere på kommunens to plejecentre. For de hjemmeboende borgere er der egenbetaling på 150 kr. pr. måned for vask hver anden uge og 300 kr. for vask hver uge. Betalingen tilfalder Ishøj Kommune, som derefter afregner med Berendsen. Ved tilmelding til vaskeordningen skriver borgeren under på, at der månedligt trækkes 150/300 kr. fra deres pension.

Aflyser borgeren vask opkræver Berendsen ikke Ishøj Kommune herfor. Men kører Berendsen forgæves til en borger, som ikke er hjemme eller ikke har fyldt vaskeposen, opkræves der for forgæves kørsel. Borgerne skal ikke betale for vask, de selv har aflyst, men køres der forgæves, opkræves der betaling.

Det giver imidlertid en del administrativt arbejde, når en borger skal have tilbagebetaling for betalt vask, fordi de har afmeldt. Administrationen har derfor drøftet forskellige modeller for, hvordan man kan imødegå de administrative udfordringer, der er forbundet med betaling og tilbagebetaling, uden at borgeren stilles ringere: 

Model 1: Borgerne betaler for vask 11 måneder om året, og får dermed én måned gratis. Denne gratis måned kompenserer for de aflysninger, borgeren måtte have i løbet af et år. Denne model er meget nem at administrere. Københavns Kommune benytter denne ordning.

Model 2: Der laves én gang årligt opgørelse over, hvor mange aflysninger borgeren har haft, og det samlede beløb udbetales til borgeren. Denne model er forholdsvis nem at administrere, men kræver, at alle borgeres levering af vask gennemgås én gang årligt.

Model 3: Borgerne opkræves for det månedlige beløb, uagtet om de afmelder at få vasket enkelte gange. Denne ordning er nem at administrere.

Model 4: Der fortsættes med den nuværende ordning, og borgerne får løbende tilbagebetalt det beløb, de har betalt for meget. Denne ordning er tung at administrere.

For alle ovennævnte forslag gælder, at vilkårene fremgår, når borgerne skriver under på fuldmagt til træk i pension i forbindelse med tilmelding til vaskeordningen.

Administrationen ønsker, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter de fire foreslåede modeller og sender sagen til høring i Seniorrådet.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget drøfter de foreslåede modeller, og sender forslagene til høring i Seniorrådet.

Beslutning

Social og Sundhedsudvalget ønsker at få statistik over aflysninger. Forslag om en model 2b indarbejdes, afregning halvårligt, afregning skal ske i indeværende år. Sagen genfremlægges i Social- og Sundhedsudvalget efter høring i Seniorrådet.

Resume

Godkendelsessag

Administrationen forelægger forslag til projektramme for projekt `Ishøj i bevægelse` til politisk godkendelse. Med baggrund i budgetaftalen for 2021, hvor Byrådet har vedtaget, at 2021 er cykelår i kommunen, foreslår administrationen følgende projekt som kan bidrage til at udmønte intentionerne.

Sagsfremstilling

Erhvervsliv, rekreative områder, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og aktiviteter findes i Ishøj indenfor en overskuelig rækkevidde, hvorfor der er potentiale for en mere miljømæssigt bæredygtig transportform. Samtidig giver de korte afstande rig mulighed for fysisk bevægelse som transportform. Ydermere kan kommunens rige natur-, by- og foreningsliv være med til at øge borgernes opmærksomhed på at etablere nye vaner for mental og fysisk sundhed.
Sundhed defineres bredt og indbefatter mange aspekter. I Ishøj i Bevægelse vil der være fokus på fysisk bevægelse og sundhed såvel som mental bevægelse og sundhed.

Studier viser, at mental sundhed har stor betydning for menneskers helbred samt evnen til at klare sig godt – både socialt, uddannelsesmæssigt og økonomisk. Derudover kan den mentale sundhed, på lige fod med den fysiske sundhed være med til at fremme livskvaliteten og modvirke depression og angst. Fællesskaber kan være en motiverende faktor for mental og fysisk sundhed og have en positiv effekt på psykisk velbefindende, trivsel og livskvalitet.

Med projektet `Ishøj i bevægelse` ønsker administrationen at:

  • Bevæge Ishøjs borgere og ansatte fra et sted til et andet, hvor bevægelse skal forstås som at bevæge sig mentalt såvel som fysisk
  • Sætte fokus på mulighederne for bevægelse i hverdagen
  • Give mulighed for at låne en el-cykel i en begrænset periode som et alternativ til bil
  • Inkludere borgere i alle aldre, familier og enlige samt borgere fra forskellige kulturer
  • Inkludere både borgere og medarbejdere i Ishøj kommune
  • Sætte fokus på cyklen som transportmiddel

Projektet foreslåes at strække sig over sommermånederne 2021. Derefter foreslåes det at dele af projektet fortsætter med mulighed for at låne el-cykler.

Tids- og handleplan fremgår af projektramme (se bilag).

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget godkender projekt `Ishøj i bevægelse`.

Beslutning

TIltrådt. Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at der i målgruppen alene fremgår borgere i Ishøj Kommune, som er fyldt 18 år såfremt der skal udlånes el-cykler. Opmærksomhed på forsikringsbetingelser ved udlån af el-cykler. Budget for projektbeskrivelsen formidles til forligspartierne angående budget 2021.

Bilag

Resume

Godkendelsespunkt
Der er udarbejdet forslag til kvalitetsstandard for kontinensklinikken. Sagen forelægges til godkendelse og sendes efterfølgende til høring i Seniorrådet og Handicaprådet.

Sagsfremstilling

Kontinensklinikken blev etableret i 2018 og ligger i læge- og sundhedshuset på rådhusets etage 5. Kontinensklinikken er et tilbud til alle Ishøjborgere med kontinensproblemer. I praksis er det primært ældre borgere, der gør brug af kontinensklinikken.

Der er udarbejdet kvalitetsstandard for kontinensklinikken. Af kvalitetsstandarden beskrives parametre som målgruppe, formål, form og indhold, tildeling, ventetid, egenbetaling m.fl. Formålet med kvalitetsstandarden er at give borgere såvel som medarbejdere viden om kontinensklinikkens ydelser og serviceniveau samt kriterier for tildeling.

Kvalitetsstandarden forelægges til godkendelse og sendes efterfølgende til høring i Seniorrådet og Handicaprådet.

Vedhæftet er forslag til kvalitetsstandard for kontinensklinikken.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget godkender kvalitetsstandard for kontinensklinikken og sender sagen til høring i Seniorrådet og Handicaprådet.

Beslutning

TIltrådt.

Bilag

Resume

Orienteringspunkt
Kontinensklinikken blev oprettet i 2018 som et tilbud til Ishøj Kommunes borgere. Der blev ved oprettelsen afsat 300.000 kr. årligt fra værdighedsmilliarden. Der er udarbejdet status for Kontinensklinikken. Status forelægges til orientering, og sendes efterfølgende til orientering i Seniorrådet.

Sagsfremstilling

Kontinensklinikkens tilbud
Kontinensklinikkens målgruppe er alle Ishøjborgere fra 18 år, men i praksis er det primært ældre borgere, der henvises. Tilbuddet er til både kvinder og mænd.

I Kontinensklinikken arbejder kontinenssygeplejerske og kontinensfysioterapeut sammen om at udrede borgere for urin- og afføringsinkontinens, hyppige vandladninger/vandladningstrang, nedsynkningsgener fra underlivsorganer samt problematikker med forstoppelse og diarré. Derudover gives råd og vejledning fx i forbindelse med cancerbehandling og deraf følgende gener i tarme og underliv.
De fleste borgere, der søger om bleer, bliver desuden tilbudt et udredningsforløb inden en evt. blebevilling.

Henvisning til Kontinensklinikken
Borgere kan selv ansøge om en udredning via ansøgningsskema på Ishøj Kommunes hjemmeside. Derudover kan personale ansøge på borgers vegne via Cura, og privatpraktiserende læger kan sende en henvisning via det elektroniske journalsystem.


Kontinensklinikken i tal
Kontinensklinikken har åbent 1½ dag om ugen. Der er afsat 4 tider af 1½ times varighed om ugen i klinikken til den første udredning og undersøgelse af borgere. Derefter dokumenteres indsatsen på den enkelte borger og der følges op på nye henvendelser samt kommunikeres med samarbejdspartnere.

Borgerne ses typisk 1-3 gange i klinikken, hvorefter der kan gives forskellige andre kommunale tilbud.

I hele 2019 har der været 69 borgere til udredning i Kontinensklinikken.

Fremtidigt perspektiv og potentiale
Det er antagelsen, at der er et større behov end det behov, der afspejler sig i antal henvisninger til Kontinensklinikken. Der er en forventning om, at der vil komme flere henvisninger ved et øget fokus på området internt men mere bredt i kommunen samt med kommunens privatpraktiserende læger. Derudover ses et potentiale og formål i at etablere kontakt til kommunens sundhedspleje, som har kontakt til nybagte mødre, der ofte kan opleve problemer med inkontinens efter graviditet og fødsel.
Ligeledes arbejdes der på et tøttere samarbejde med de praktiserende læger.

Der er fokus på effektmåling af Kontinensklinikken, og aktuelt undersøges andre kommuners måleparametre for at hente inspiration.  

Vedhæftet er status på kontinensklinikken.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orientering om Kontinensklinikken til efterretning. Sagen sendes til orientering i Seniorrådet.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Resume

Orienteringspunkt

BDO har foretaget uanmeldt tilsyn på Torsbo. Der er på baggrund af tilsynet udarbejdet en tilsynsrapport, hvori BDO beskriver de forhold, de har observeret i forbindelse med tilsynet. Sagen forelægges til orientering og sendes efterfølgende til orientering i Seniorrådet.

Sagsfremstilling

 

BDO har på vegne af Ishøj Kommune d. 10. september 2020 foretaget uanmeldt tilsyn på Torsbo. Formålet med det uanmeldte tilsyn er at vurdere om lovgivningen, det vedtagne serviceniveau og de almene faglige standarder inden for pleje og praktisk hjælp bliver overholdt.

BDO vurderer overordnet, at Torsbo er et meget velfungerende plejecenter, som tilbyder beboerne gode og trygge rammer, både hvad angår personlig og praktisk hjælp, men også i forhold til den kommunikation, der pågår mellem personale og beboere, som opleves som værdig og respektfuld. BDO vurderer endvidere, at medarbejderne i alle henseender med faglig indsigt og på en refleksiv måde kan redegøre for det arbejde, de udfører.

Nedenfor er oplistet tilsynets vurderinger, bemærkninger og anbefalinger.

 

Tilsynets vurderinger: 

  • At leder sætter relevante tiltag i værk, som kan understøtte den ønskede kvalitetsudvikling på Torsbo.
  • At dokumentationen er meget tilfredsstillende, og lever op til gældende lovgivning og retningslinjer på området.
  • At medicinhåndteringen er på et særdeles tilfredsstillende niveau.
  • At beboerne er særdeles tilfredse med kvaliteten af den personlige støtte og pleje.
  • At den praktiske hjælp er af tilfredsstillende kvalitet.
  • At beboerne er særdeles tilfredse med madens kvalitet, rammerne for måltidet og det sociale samvær under måltiderne.
  • At beboerne er særdeles tilfredse med kommunikationen og kontakten til medarbejderne.
  • At beboerne er særdeles tilfredse med kvaliteten af aktiviteter og træning, og beboerne oplever at modtage relevante aktivitets- og træningstilbud.
  • At de fysiske rammer er tilpasset målgruppen på meget tilfredsstillende måde.
  • At der arbejdes relevant med at sikre beboernes personfølsomme data.

 

Tilsynets bemærkninger: 

  • Tilsynet bemærker, at pn medicin (medicin efter behov) ikke er adskilt fra aktuel medicin, og at der kan opnås bedre sikkerhed ved at adskille medicinen ved hjælp af poser eller bokse.
  • Tilsynet bemærker, at der er findes store mængder uaktuel medicin i separate kasser - retningslinjerne på området angiver, at medicin, der ikke længere bruges, skal bortskaffes med borgerens samtykke.

 

Tilsynets anbefalinger:

  • Tilsynet anbefaler, at det sikres, at besøgsplaner udfyldes, så de kan anvendes som det redskab, de er tiltænkt. Særlig opmærksomhed kan rettes mod beskrivelser af beboernes mestring, motivation og ressourcer, ligesom der skal sikres opfølgning på observationer og opdatering af planerne.
  • Tilsynet anbefaler, at det sikres, at medarbejderne kender og overholder retningslinjerne for håndhygiejne i forbindelse med håndtering af vasketøj.
  • Tilsynet anbefaler, at der sættes fagligt fokus på retningslinjer om afspritning mellem handskeskift.
  • Tilsynet anbefaler, at der arbejdes efter aftalte planer, så der altid sikres korrekt sidestilling for konkret beboer.

 

Ledelsen på Torsbo er i gang med at indarbejde tilsynets anbefalinger i den daglige drift.
Vedhæftet er tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Torsbo.

 

 

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget tager tilsynsrapport for Torsbo til efterretning. Sagen sendes til orientering i Seniorrådet.

Beslutning

TIltrådt.

Bilag

Resume

Orienteringspunkt

BDO har foretaget uanmeldt tilsyn på Kærbo. Der er på baggrund af tilsynet udarbejdet en tilsynsrapport, hvori BDO beskriver de forhold, de har observeret i forbindelse med tilsynet. Sagen forelægges til orientering, og sendes efterfølgende til orientering i Seniorrådet.

 

Sagsfremstilling

 

BDO har på vegne af Ishøj Kommune d. 4. september 2020 foretaget uanmeldt tilsyn på Kærbo. Formålet med det uanmeldte tilsyn er at vurdere om lovgivningen, det vedtagne serviceniveau og de almene faglige standarder inden for pleje og praktisk hjælp bliver overholdt.

BDO vurderer samlet set, at Kærbo leverer meget tilfredsstillende kvalitet i kerneopgaverne personlig støtte og pleje samt praktisk hjælp og medicinhåndtering samt, at medarbejderne inden for nævnte områder med faglig indsigt og på en refleksiv måde kan redegøre for indsatserne.
Tilsynet vurderer, at der på dokumentationsområdet er behov for væsentlige indsatser for at få højnet og kvalitetssikret dokumentationspraksis. Tilsynet skriver i relation hertil, at Kærbos ledelse fortæller, at en række administrative indsatsområder har været sat på pause under Covid–19 epidemien, men at der i forhold til seneste tilsyn er iværksat tiltag i relation til dokumentationspraksis. Det er tilsynets vurdering, at der stadig udestår indsatser på dokumentationsområdet. På den baggrund har Kærbos ledelse udarbejdet en handleplan, som beskriver, hvordan der skal arbejdes med de anbefalinger, der er fremkommet fra BDO ifm. tilsynsrapporten (se bilag). Af handleplanen fremgår det hvordan der arbejdes med de konkrete anbefalinger. Handleplanen er vedhæftet som bilag.

 

Nedenfor er oplistet tilsynets vurderinger, bemærkninger og anbefalinger.

 

Tilsynets vurderinger: 

  • Tilsynet vurderer, at medicinhåndteringen er på et særdeles tilfredsstillende niveau.
  • Tilsynet vurderer, at beboerne er særdeles tilfredse med kvaliteten af den personlige støtte og pleje.
  • Tilsynet vurderer, at beboerne er særdeles tilfredse med kvaliteten af den praktiske hjælp, og at de oplever at modtage den hjælp, som de har behov for.
  • Tilsynet vurderer, at beboerne er særdeles tilfredse med kommunikationen og kontakten til medarbejderne og oplever, at medarbejderne møder dem med respekt og venlighed.
  • Tilsynet vurderer, at beboerne er tilfredse med kvaliteten af aktiviteter og træning, og at beboerne oplever delvist at modtage relevante aktivitets- og træningstilbud.
  • Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er tilpasset målgruppen på meget tilfredsstillende vis, og at der arbejdes relevant med at sikre beboernes personfølsomme data.
  • Tilsynet vurderer, at ledelsen sikrer, at de rette kompetencer er til stede på omsorgscentret på meget tilfredsstillende måde.
  • Tilsynet vurderer, at der i kvalitetsarbejdet er fokus på relevante faglige indsatser, og at medarbejderne kan redegøre for kvalitetsarbejdet, men i praksis fungerer dette ikke optimalt, idet tilsynet konstaterer mangler i forhold til området.
  • Tilsynet vurderer samlet kvalitetsarbejdet som tilfredsstillende.
  • Tilsynet vurderer, at dokumentationen ikke er tilfredsstillende, og på flere områder ikke lever op til gældende lovgivning og retningslinjer på området.
  • Tilsynet vurderer, at døgnrytmeplanerne ikke er handlingsanvisende for alle SEL-indsatser, som beboeren modtager.
  • Tilsynet vurderer, at medarbejderne udviser faglig frustration i forhold til dokumentationssystemets funktionalitet og oplæring i samme.
  • Tilsynet vurderer, at omsorgscentret finder det nødvendig med dobbeltdokumentation

Tilsynets bemærkninger: 

  • Tilsynet bemærker, at der ved tilsynet er gennemgået dokumentation i forhold til servicelovsområdet med fund af en række kritiske mangler.

 

Tilsynets anbefalinger:

  • Tilsynet anbefaler, at der er fokus på at få dokumenteret afvigelser og ændringer i borgerens tilstand rettidigt.
  • Tilsynet anbefaler, at det sikres, at Cura-omsorg fungerer, og at medarbejderne opnår tilstrækkelig viden i systemets funktionalitet og krav til dokumentationen.
  • Tilsynet anbefaler, at der iværksættes udvikling i forhold til måltidets rammer og medarbejdernes roller, så der sættes øget fokus på arbejdet tilrettelæggelse, medarbejdernes kommunikation og det gode måltid.
  • Tilsynet anbefaler, at der i forhold til en konkret beboer arbejdes med, hvorledes der fagligt sikres en god kommunikation og støtte til beboer.
  • Tilsynet anbefaler, at det sikres, at en konkret beboers pleje tilrettelægges med udgangspunkt i beboers situation og velbefindende, så der sikres tryghed i plejen.
  • Tilsynet anbefaler, at der sættes fokus på, at medarbejderne kender og overholder hygiejniske retningslinjer for brug af værnemidler og korrekt anvendelse af handsker, afspritning af hænder efter handskebrug, og rengøring af inventar, der har indgået i plejen og håndtering af vasketøj.
  • Tilsynet anbefaler, at der sikres tilstrækkelig mundhygiejne for en konkret beboer.

 

Vedhæftet er tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Kærbo samt handleplan.

 

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager tilsynsrapport samt handleplan til efterretning og sender sagen til orientering i Seniorrådet.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Orienteringspunkt:

I september 2017 indgik Ishøj Kommune et samarbejde med Boblberg.dk. Boblberg.dk er en borger-til-borger-portal, hvor borgerne kan danne relationer og fællesskaber på baggrund af behov og fælles interesser. Dette er med til at forbedre borgernes livskvalitet samt fysiske og mentale sundhed.

Her fremlægges en kort status.

Sagsfremstilling

Status på samarbejdet med Boblberg.dk i Ishøj Kommune pr. 2. oktober 2020:

  • På baggrund af Social- og Sundhedsudvalgets ønske om fremme antallet af ældre medborgere som brugere på portalen har dette været et fokuspunkt siden marts 2020. Derfor har Boblberg.dk bl.a. besøgt Torslundecaféen, julemarkedet på Kærbo aktivitetscenter samt Ældre Sagens Herreværelset og besøgsvenner for at udbrede kendskabet og brugen af Boblberg.dk til Ishøj Kommunes ældre medborgere. Der er i dag 465 brugere, der er +65, hvilket er en stigning på 278 personer siden marts 2019.
  • Der er i alt 2.113 brugere af Boblberg.dk i Ishøj Kommune, hvilket svarer til 11,62 % af alle borgere over 14 år i Ishøj. Målsætningen ligger på 1-3 %, hvilket betyder, at antallet af brugere er tilfredsstillende. Antallet af brugere er steget med 1.182 brugere siden marts 2019.
  • 84,13 % af brugerne, får svar på deres bobler (opslag). Målsætningen herfor er mindst 50 % og dette er derfor ligeledes tilfredsstillende.
  • 93,5 % af brugerne fra Ishøj henvender sig til brugere i andre kommuner. Dette er et tegn på, at den korte afstand til nabokommunerne er en fordel, og at transport ikke er en hindring for at danne relationer.
  • Gennemsnitsalderen på Boblberg.dk er 39,43 år i Ishøj i dag, hvor den var den var 37,8 år i marts 2020.
  • De mest søgte emner i Ishøj Kommune er venskab/ensomhed, gåture/vandreture, træning, psykisk sårbarhed samt tilflytter.
  • Boblberg.dk har i samarbejde med Røde Kors udviklet teknologierne JuleVenner, SnakSammen, SprogLand og SikkerSnak.
  • Boblberg.dk udbreder fortsat kendskabet til portalen via besøg hos lokale aktører samt via cases til sociale medier. Team Frivillighed og Lokalsamfund støtter op om dette arbejde.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen om Boblberg.dk til efterretning.

Sagen sendes til orientering i Seniorrådet, Udsatterådet og Handicaprådet.

Beslutning

Tiltrådt. Samlet gives 2188 oprettede brugere heraf 1247 aktive.

Bilag

Resume

Orienteringssag

Center for Børn og Forebyggelse gennemførte i september 2019 en informationskampagne med henblik på at informere om tilbuddet vedr. anonym psykologisk rådgivning for unge i forbindelse med, at der blev etableret et samtalelokale i Brohuset. Center for Børn og Forebyggelse har gjort status på Ungerådgivningens aktiviteter i året, der er gået siden informationskampagnen.

Sagsfremstilling

Center for Børn og Forebyggelse tilbyder Anonym Psykologisk Rådgivning for unge i alderen 15 til 25 år. I september 2019 flyttede Ungerådgivningen til nye lokaliteter i Brohuset på Vejlebrovej. I den forbindelse blev der via informationskampagnen, bestående af flyere, en annonce og en artikel i Sydkysten, gjort opmærksom på tilbuddet om anonym psykologisk rådgivning for unge.

I Ungerådgivningen kan de unge få op til fem samtaler med en psykolog. Samtalerne kan eksempelvis omhandle tristhed, angst eller trivselsproblemer, som udspringer af skilsmisse hos forældrene, konflikter i hjemmet, mobning eller lignende. Samtalerne kan være anonyme, hvis de unge ønsker det, og psykologerne har tavshedspligt om indholdet af samtalerne. Det gælder dog ikke oplysninger i forhold til den skærpede underretningspligt, hvis den unge vælger at opgive sit navn.

Center for Børn og Forebyggelse har i september 2020 gjort status over Ungerådgivningens aktiviteter:

  • Fra august 2019 til august 2020 har der været 32 henvendelser, som har ført til konkrete samtaler/samtaleforløb. Derudover har der været en række telefoniske henvendelser, som enten ikke har ført til samtaler, eller hvor den unge er udeblevet fra samtalen.
  • De hyppigst forekommende problemstillinger hos de unge, som har henvendt sig til Ungerådgivningen, er angst, depressionsproblematikker og udfordringer i forhold til at leve i en skilsmisse-/delefamilier, herunder konflikter i familien.
  • De fleste af de unge, som har henvendt sig, har været mellem 15 og 19 år.
  • De fleste af de unge, som har haft samtaler i Ungerådgivningen, har haft 2 - 3 samtaler. Enkelte har haft flere samtaler.
  • De psykologer, som varetager den anonyme psykologiske rådgivning, benytter sig primært af en kognitiv tilgang. Eksempelvis arbejdes der i forbindelse med angstproblematikker med eksponering via hjemmeopgaver, som den unge udfører imellem samtalerne.

Samtaleforløbene fører ofte til, at der henvises til andre fagpersoner – eksempelvis egen læge, familierådgiver, Psykologisk Samtale Center i København eller andre gratis psykologbehandlingstilbud. Den aktuelle status i forhold til lokalerne i Brohuset er, at de ikke længere benyttes pga. aflåsning af dørene i Brohuset. Samtalerne afholdes i lokaler, som aftales konkret med de unge. I samarbejde med Center for Ejendomme planlægges permanente samtalelokaler i Brohuset, når renoveringen er gennemført.

Det er vurderingen, at der er behov for at gentage reklamering for tilbuddet, da antallet af henvendelser er faldet lidt i det seneste halve år. Det vurderes dog, at corona-situationen er en væsentlig årsag til færre henvendelser. I samarbejde med kommunikationsafdelingen iværksættes ny reklamekampagne i efteråret 2020.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. 

Beslutning

Tiltrådt.

Resume

  • Danmarkshistoriens største spørgeskemaundersøgelse vedr. danskernes bevægelsesvaner er påbegyndt. Der er i uge 43 sendt spørgeskemaer ud til ca. 400.000 danskere - jævnt fordelt over hele landet. Ishøj Kommune deltager i undersøgelsen, der løber over de næste 7 uger. Der er publiceret information på kommunens hjemmeside samt på facebook, hvor de borgere der har modtaget spørgeskemaet, opfordres til at bidrage ved at besvare. Information om undersøgelsen kan findes på følgende link: https://www.sdu.dk/da/forskning/danmark_i_bevaegelse

 

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager meddelelsen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.                                                                                                                                                                                               

Resume

Orienteringspunkt

Administrationen orienterer Social- og Sundhedsudvalget om nøgletal (se bilag).

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen om nøgletal til efterretning.

 

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Orienteringspunkt

 

Sagsfremstilling

Serviceloven § 112: 1 (afslag på ansøgning om førerhund).

Serviceloven § 113: 1 (afslag på ansøgning om bassin til udendørs brug samt solseng).

Serviceloven § 122: 1 (afslag på ansøgning om på sko og indlæg).

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orientering om efterretningssager til efterretning.

 

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutning

Materiale om rammeaftale om kommunal podning for covid-19 på kommunale plejecentre, bosteder og institutioner drøftet. Social- og Sundhedsudvalget tilslutter sig forlængelse af rammeaftalen indtil 5. maj 2021. Der ønskes opgørelse af vikardækning pr. 1.6 2021. Social- og Sundhedsudvalget har godkendt fortsat tilslutning til rammeaftalen.

Bilag