Ingen meddelelser

Grundet Ruslands invasion af Ukraine ventes et stort antal ukrainere at flygte til Danmark. Særlov L 145 giver tilladelse til, at personer fordrevet fra Ukraine kan få opholdstilladelse i Danmark i foreløbigt to år. Administrationen er vidende om, at der på nuværende tidspunkt opholder sig flygtninge i kommunen, der er privat indkvarteret, og har søgt om opholdstilladelse. Nærværende sag har til formål at give en status på aktuelle og kommende indsatser målrettet fordrevne personer fra Ukraine.

Administrationen har ikke et fyldestgørende overblik over, hvor mange fordrevne personer, der opholder sig visumfrit, eller på visum, i Ishøj. Det skyldes, at der ikke er et krav om, at borgerne registreres i kommunen, medmindre borgerne søger om økonomisk støtte. Det vurderes, at der som minimum opholder sig mellem 20-30 borgere, der er fordrevet fra Ukraine, i Ishøj. Disse borgere er privat indkvarteret.

Situationen med personer fordrevet fra Ukraine, der opholder sig i Ishøj, fordrer to typer af tiltag:

• Tiltag, der retter sig mod fordrevne personer fra Ukraine, der opholder sig i Ishøj uden at have fået midlertidig opholdstilladelse
• Tiltag, der retter sig mod fordrevne personer fra Ukraine, der har fået midlertidig opholdstilladelse.

Tiltag, der retter sig mod fordrevne personer fra Ukraine, der opholder sig i Ishøj uden at have fået midlertidig opholdstilladelse

• Kommunerne har fået hjemmel til at forsørge borgere fra Ukraine, der ikke har opholdstilladelse. Det foregår konkret ved, at borgerne fra Ukraine møder op i Jobcenteret med den ishøjborger, de bor hos, da pengene skal udbetales til en person med et cpr-nummer. Det er muligt at få 500 kr. pr. person pr. dag. Jobcenteret åbnede for udbetaling af disse midler den 22. marts. Her blev udbetalt til 17 borgere.
• Skole og dagtilbud: Børn, hvor det vurderes, de vil opholde sig i Danmark i mere end 6 måneder, har ret til at blive henvist til en skole eller et dagtilbud. Borgere, der har dette behov, vil blive henvist til en skole eller et dagtilbud af Center for Dagtilbud og Uddannelse. Gildbroskolen har modtagerklasser, hvor de vil kunne tage imod børnene. Der er mulighed for, at børnene indskrives i skole- og dagtilbud i Ishøj Kommune, men ved tildelingen af opholdstilladelse bliver boligplaceret i en anden kommune.
• Sundhedstilbud: Ishøj Kommune er klar til at hjælpe børn og voksne med psykologhjælp, hjemme- og sygepleje og genoptræning. Lægehjælp foregår gennem regionen ved at ringe 1813. KL arbejder på en løsning, hvor borgere, der ikke har opholdstilladelse og dermed cpr-nummer, kan få lægehjælp af en alment praktiserende læge i den kommune, de er indkvarteret i, mens de venter på at få opholdstilladelse.

Tiltag, der retter sig mod fordrevne personer fra Ukraine, der har fået midlertidig opholdstilladelse

• Indkvartering af borgere, der bliver boligplaceret i Ishøj Kommune. Se særskilt dagsordenspunkt.
• Bopælsregistrering, MitID og valg af læge.
• Skole og dagtilbud: Indsatsen er den samme som for børn, der ikke har midlertidig opholdstilladelse, men i modsætning til disse børn, risikerer børn med opholdstilladelse ikke at blive boligplaceret i en anden kommune.
• Sundhedstilbud: Borgerne får adgang til de sundhedsydelser, kommunens andre borgere har.
• Kommunen står for udbetaling af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse til udlændinge omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram
• Kommunerne skal kunne tilbyde en integrationsgrunduddannelse, hvis flygtningene ikke er i arbejde, men modtager en ydelse
• Kommunerne skal kunne tilbyde et integrationsprogram, men de tidsfrister, der normalt er fastsat i integrationsloven (programmet skal normalt igangsættes efter 1 måned) er suspenderet i 3 måneder, med mulighed for forlængelse ved massetilstrømning.

Særlov L 145 om personer fordrevet fra Ukraine.

Aktstykke om forlængelse af kommunernes adgang til at tilbyde fordrevne fra Ukraine kost og logi.

Udgifterne i forbindelse med modtagelsen af flygtninge fra Ukraine, er ukendte, da det vil være afhængigt af, hvor mange, der kommer til Ishøj.

KL og Regeringen har foreløbigt aftalt, at kommunerne kan få dækket udgifter i forbindelse med kost og logi til personer fordrevet fra Ukraine, der venter på at få opholdstilladelse. Udgifterne vil ikke blive dækket 1:1, men gennem en forhøjelse af bloktilskuddet. Dette vil blive afklaret nærmere, når kommunernes økonomi for 2023 skal aftales.

Udgifterne, der vil være forbundet med, at Ishøj skal integrere personer fordrevet fra Ukraine, der er blevet boligplaceret i Ishøj, har Indenrigs- og Boligministeriet foreløbigt lagt op til skal indeholdes i kommunernes serviceramme.

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Situationen i Ukraine betyder, at Ishøj Kommune kan forventes at skulle huse ukrainske statsborgere. Der fremlægges forslag til beslutning om at klargøre konkrete indkvarteringsmuligheder på den korte og den lidt længere bane samt bevilling hertil.

Det vides ikke om og i givet fald hvor mange ukrainske borgere, der har behov for indkvartering i Ishøj Kommune. Pt. er status, at Ishøj Kommune er 0-kommune, men på baggrund af opfordring fra Udlændinge- og Integrationsministeriet (bilag 1) om at tage imod flere flygtninge, har administrationen udarbejdet en oversigt over løsningsmuligheder for indkvartering i Ishøj på den korte bane og den lidt længere bane.

Ishøj Kommune har ikke umiddelbart ejendomme ledige til boligformål. Bruttoliste over potentielle indkvarteringsmuligheder findes i bilag 2. I bilag 3 fremlægges gennemgang af mulige kommunale ejendomme med økonomisk overslag for klargøring. I bilag 4 findes billeder af mulig pavillonløsning.

På den korte bane er der indgået en aftale med Ishøj Vandrerhjem om at have 4 familieværelser klar til indflytning akut og med kort varsel frem til 30. april/medio maj for 2 værelser, hvorefter vandrerhjemmet har booket til sommersæsonen.

Det forventes at tage nogle måneder at klargøre plads i 4 kommunale ejendomme, som kan anvendes til midlertidig indkvartering af ukrainske familier. Umiddelbart vil det være muligt at klargøre Tranegilde Strandvej 7 til 2 mindre familier (5-7 personer), IBUS HUSET, Brentedalen 101 – 72 m² , der benyttes af foreninger, der kan leje pavillonen (egnet til en familie på ca. 6 personer), og Jægerbuen 2 og 4 (partiforeningshuset og klubhus til volley/trampolin), hvor der kan indkvarteres 10-12 personer. Der skal i større eller mindre omfang findes genhusning til de nuværende kommunale aktiviteter (foreninger, mødregrupper og Lænken), hvilket der arbejdes på. Det forventes at boligerne kan være klar indenfor 1-3 måneder.

Desuden er Frydekær gennemgået, men administrationen anbefaler ikke denne løsning i første omgang, da det kræver større renovering, og da der er forholdsvis høj støj fra motorvejen.

En anden løsning er at undersøge, om der kan opstilles boligpavilloner på kommunale arealer, f.eks. ved siden af idrætscenteret (på den midlertidige parkeringsplads) eller på arealer ved vandrerhjemmet. Administrationen har været i kontakt med flere pavillonfirmaer, som umiddelbart stadig har mulighed for at indgå en aftale, og det kan iværksættes til brug indenfor 3-6 måneder.

Der har været dialog med de to store boligforeninger, som er positivt indstillet ifht at huse ukrainske familier. Der udestår fortsat et spørgsmål om den juridiske ramme, der gør det muligt at indkvartere familier midlertidigt. Desuden er der ikke ændret i lovgivningen, så indkvartering af ukrainere kan ske uden risiko for konsekvenser for området vedr. ghettopakker.

Det er muligt at gøre brug af privat indkvartering. Dette er ikke undersøgt nøjere på nuværende tidspunkt, og umiddelbart er det ikke en løsning, hvorved der kan huses et større antal ukrainere, og desuden bliver det uklart, hvem der bærer ansvaret ved denne form for indkvartering.

Uafhængig af boligform (på nær korttids indkvartering på vandrerhjemmet) er der behov for indretning og klargøring af boligerne til indflytning for familier, der kommer til Ishøj uden ejendele. Det foreslås, at der arbejdes på at indgå en aftale med frivillige og frivillige organisationer om at forestå koordineringsopgaven med at indrette og sørge for, at boligerne er klar til indflytning.

Særlov for ukrainske borgere.

Almenboligloven.

Bygningsreglementet

Aftale med Vandrerhjemmet om akutberedskab til indkvartering på 4 værelser frem til 1. maj 2022 udgør samlet 150.000 kr.

Et overslag på at klargøre Tranegildes Strandvej er 120.000 kr., Jægerbuen 2 og 4 udgør samlet 125.000 kr., IBUS skønnes udgifter på 30.000 kr., dvs. samlet 275.000 kr til klargøring af de 4 ejendomme til boligformål til ca. 20 beboere. Dertil kommer udgifter til drift af bygningerne (el, vand, varme – som er større end de nuværende udgifter, fordi der er et øget forbrug). De faktiske udgifter vil afklares i forbindelse med, at der indhentes priser på klargøringsopgaven.

Der bør dertil afsættes 100.000 kr. til indkøb af inventar til lejemålene, idet det forsøges at anskaffe mest muligt ved genbrug.

Udgifterne er servicerammeudgifter.

Jf. særloven kompenseres kommunerne over bloktilskuddet, men fordelingen kendes ikke endnu.

Økonomi- og Planudvalget vedtager, at

• kommunen forbereder indkvartering af op til 20 ukrainske flygtninge og meddeler dette til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
• der indgås aftale med vandrerhjemmet om leje af 4 værelser til korttids og akut indkvartering frem til 1. maj 2022, hvorefter situationen tages op til fornyet overvejelse. Der afsættes 155.000 kr.
• der igangsættes klargøring af 4 kommunale ejendomme med henblik på midlertidig indkvartering af ca 20 ukrainske borgere så hurtigt som muligt (ca. 2-3 måneder), og der gives bevilling på 275.000 kr. til klargøring af de 4 kommunale ejendomme til boligformål, og der indarbejdes driftsudgifter i forbindelse med budgetopfølgning for 2022.
• der undersøges mulighed for opstilling af pavillonboliger og afklaring af mulig placering mhp. midlertidig indkvartering på den lidt længere bane (ca. 1/2 års sigte).
• de juridiske muligheder for udlejning af almene boliger på midlertidige lejekontrakter samt retningslinjerne vedr. ghettopakker følges mhp. mulighed for at anvise boliger i almene boligselskaber
• der arbejdes på at indgå en aftale med frivillige organisationer / frivillige om at varetage opgaven og koordinering ifht indretning og indflytning i lejemålene, og der afsættes 100.000 i pulje kr. til indkøb af inventar.

Ovenstående samlede udgifter på kr. 530.000 finansieres af Økonomi - og Planudvalgets pulje, der herefter udgør kr. 2.423.000.

Tiltrådt.

På baggrund af drøftelser på budgetseminaret fremlægges udkast til Økonomisk politik for Ishøj Kommune til drøftelse i Økonomi- og Planudvalget. Den økonomiske politik fastlægger de overordnede rammer for kommunens økonomistyring og understøtter at Ishøj Kommune har en robust og bæredygtig økonomi.

Byrådet afholdt den 8. marts 2022 budgetseminar, hvor pejlemærker for den økonomiske politik blev drøftet. Økonomisk politik for Ishøj Kommune skal ses i sammenhæng med bl.a. økonomiregulativet og er et styringsdokument, hvormed kommunen tilstræber en effektiv og gennemskuelig økonomistyring for såvel det politiske niveau, koncernledelsen og de budgetansvarlige. Økonomisk politik for Ishøj Kommune indeholder pejlemærker på følgende område:

1. Servicerammen: Ishøj Kommune skal bidrage til at overholde KL’s og regeringens aftalte serviceramme.

2. Anlægsrammen: Ishøj Kommune skal bidrage til at overholde KL’s og regeringens aftalte anlægsramme.

3. Kassebeholdning: Ishøj Kommune bør have en gennemsnitlig kassebeholdning på mellem 150-200 mio. kr., når den igangværende ekstraordinære høje anlægsaktivitet er afviklet.

4. Gæld: Ishøj Kommunes gæld skal nedbringes til et landsgennemsnitligt niveau.

5. Tillægsbevillinger: Byrådet giver som udgangspunkt ikke tillægsbevillinger vedrørende servicerammeudgifter, der ikke kan finansieres af tilsvarende mindreudgifter (jf. 4-trinmodellen)

6. Effektiviseringer: Ishøj Kommune har løbende fokus på effektiviseringspotentialer i de kommunale opgaver.

I den økonomiske politik er der beskrevet en 4-trinsmodel, som anvendes ved forventet merforbrug på et budgetområde. 4-trinsmodellen skal hjælpe til i højere grad at tænke i finanseringsmuligheder, når der er forventet merforbrug på et område. Modellen skal understøtte, at Ishøj Kommune overholder servicerammen, og dermed budgettet i løbet af året. Forventet merforbrug søges finansieret ved følgende trin:

1. Omprioritering inden for eget budgetområde
2. Omprioritering inden for eget center - forelægges fagudvalget
3. Omprioritering eller tilpasning af serviceniveau på tværs af fagudvalgets område - forelægges fagudvalget
4. Omprioritering inden for kommunes samlede budget - forelægges Økonomi- og Planudvalget og byrådet.

Såfremt det ikke lykkes at finde omprioriteringsmuligheder inden for kommunens samlede budget, kan byrådet overveje at finansiere det forventede merforbrug ved en kassefinansierede tillægsbevilling.

Videre proces: På baggrund af drøftelse i Økonomi- og Planudvalget udarbejder administrationen endeligt forslag til Økonomisk Politik for Ishøj Kommune for perioden 2022-2025 med henblik på genbehandling på udvalgsmødet den 25. april 2022 og vedtagelse i byrådet på møde den 3. maj 2022.

Vedhæftet er udkast til Økonomisk politik for Ishøj Kommune samt baggrundsnotat.

Økonomi- og Planudvalget sender forslag til Økonomisk Politik til endelig behandling på udvalgsmødet den 25. april og byrådet den 3. maj.

Tiltrådt.

På baggrund af drøftelserne på budgetseminaret fremlægges pejlemærker for arbejdet med budget 2023-2026.

Byrådet afholdt den 8. marts 2022 budgetseminar, hvor der blev givet en status på kommunens økonomiske situation og udvikling. Derudover blev der drøftet fokusområder, som skal indgå i administrationens budgetarbejde som forberedelse af oplæg til budget 2023-2026.

På seminaret indgik byrådets drøftelser i forhold til at arbejde mod et budget, der overholder service- og anlægsrammen, jf. sag d.d. vedrørende revidering af den økonomiske politik.

Det er på nuværende tidspunkt for tidligt præcist at vurdere den økonomiske status ligesom størrelsen af service- og anlægsrammen først forventes kendt ultimo juni måned. Det er, trods de mange usikkerheder der foreligger, administrationens vurdering, at det er nødvendigt, at der udarbejdes et rådighedskatalog, med forslag til reduktion af servicerammeudgifterne på 20 mio. kr. hvorved budgettet vurderes at kunne overholde servicerammen.

Administrationen fremlagde på budgetseminaret en matematisk model for fordeling af fagudvalgenes bidrag til rådighedskataloget. Modellen tager afsæt i fagudvalgenes andel af servicerammen i budget 2022, korrigeret for enkelte ikke påvirkelige poster, som fx udgifter til tjenestemandspensioner. Såfremt denne model anvendes, skal fagudvalgene bidrage til rådighedskataloget med følgende fordeling:

Administrationen indstiller, at der i det videre arbejde med budget 2023 arbejdes ud fra følgende:

1. at der udarbejdes et rådighedskatalog med forslag til servicerammebesparelser på 20 mio. kr.
2. at udvalgene udarbejder forslag på eget ansvarsområde svarende til overstående fordeling (den matematiske model)
3. at udvalgene sikrer, at der udarbejdes forslag på eget ansvarsområde senest ultimo juni måned
4. at der på økonomi- og planudvalgets område udarbejdes tværgående forslag, f.eks. vedrørende indkøbsområdet eller digitalisering

Der blev på Budgetseminaret forelagt forskellige metoder og tilgang til, hvordan fagudvalgene kan tilgå opgaven med at udarbejde forslag til rådighedskataloget. Til inspiration blev der peget på følgende metoder og tilgange:

• Benchmark (nøgletal). Sammenligne Ishøj Kommunes udgifter med andre kommuner, for på den baggrund at udarbejde forslag om at tilpasse til f.eks. landsgennemsnit, gennemsnit på vestegnen eller lign.
• Analyse af udvalgte fagområder. Ved at analysere et område, kan det vurderes, om der kan findes besparelser ved f.eks. at ændre nuværende praksis på området. Kan der effektiviseres på området?
• Idékatalog med konkrete forslag til budgetbesparelser
• Eller en kombination af overstående.

Endelig blev der peget på, at det kan være relevant at have fokus på tværgående forslag, der dækker flere fagområder og udvalg, hvilket f.eks. kunne være indkøbsområdet bredt set. Med henblik på, at det samlede budgetmateriale skal udsendes i høring medio august måned, skal fagudvalgene igangsætte deres arbejde på forårsmøderne, så forslagene kan være udarbejdet inden sommerferien.

Byrådets økonomiske politik og den vedtagne budgetprocedure.

Materialet vedr. budget 2023-2026 fremlægges i forbindelse med høringen i sidste halvdel af august 2023.

Administrationen indstiller, at der udarbejdets et rådighedskatalog med forslag til servicerammebesparelser på 20 mio. kr., og at fagudvalgene udarbejder forslag på eget ansvarsområde svarende til fordelingen i sagsfremstillingen. Det indstilles desuden, at fagudvalgene indmelder udarbejdede forslag senest ultimo juni, og at der på Økonomi- og Planudvalgets område udarbejdes tværgående forslag.

Økonomi- og Planudvalget vedtager følgende fordeling:

Økonomi- og Planudvalget: 5 mio. kr.

Teknik- og Bygningsudvalget 3 mio. kr.

Klima- og Miljøudvalget: 0

Børne- og Undervisningsudvalget: 8 mio. kr.

Kultur- og Fritidsudvalget: 1 mio. kr.

Social- og Sundhedsudvalget: 5 mio. kr.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget: 0 kr.

(I alt 22 mio. kr.)

Det indstilles desuden, at fagudvalgene indmelder udarbejdede forslag senest ultimo juni, og at der på Økonomi- og Planudvalgets område udarbejdes tværgående forslag.

Annelise Madsen (M) kan ikke tilslutte sig indstillingen.

Tiltrådt.

Resultatet af den administrative budgetopfølgning 0 (BO0) pr. 31. januar 2022 er et forventet udgiftspres i Center for Voksne og Velfærd (CVV) samt et mindre udgiftspres i Center for Ledelse og Strategi (CLS) og Center for Park, Vej og Miljø (CPVM). Den samlede forventning til driftsbudgettet er en budgetoverskridelse på 8,2 mio. kr. i 2022. Den forventede budgetoverskridelse skaber et yderligere pres på overholdelse af servicerammen, da der tidligere er givet tillægsbevillinger for 8,9 mio. kr. indenfor servicerammen. Hertil kommer, at driftsvidereførelserne vil skabe et yderligere pres på servicerammen. Alt i alt kan den samlede overskridelse af servicerammen opgøres til 25,9 mio. kr. såfremt alle de ovenstående udgifter realiseres.

Formålet med BO0 er at vurdere om forudsætningerne fra budgetvedtagelsen fortsat holder, eller om der er sket ændringer, som har væsentlige økonomiske konsekvenser - såvel i indeværende, som i kommende, budgetår.

Resultatet af BO0/2022 er et forventet større udgiftspres i CVV på 6 mio. kr., et mindre udgiftspres på 1,0 mio. kr. i CLS og 1,2 mio. kr. i CPVM. i alt 8,2 mio. kr. Forventningen til et stigende udgiftspres i CVV skyldes bl.a. en forventet stigning i udgifter til forsorgshjem og krisecentre, som vurderes at have en sammenhæng med Covid-19 situationen. CVV forventer desuden merudgifter til privat hjemmepleje og fysioterapi. Skønnene er behæftet med stor usikkerhed.

Størstedelen af merudgiften i CLS skyldes lønudgifter til Coronasekretariatet, som ikke er finansieret.

Merudgiften i CPVM skyldes stigende tariffer for distribution af el, og leverandøren har skønnet en udgiftsstigning på 1,2 mio. kr. for belysning af veje og stier.

Efter budgetvedtagelsen af budget 2022-2025 i oktober er der blevet givet en række tillægsbevillinger som lægger yderligere pres på servicerammeoverholdelsen. Byrådet har bl.a. besluttet at øge rengøringsniveauet i 2022 med 5 mio. kr.* Alt i alt er der givet tillægsbevillinger indenfor servicerammen for 8,9 mio. kr.

I tillæg til de forventede merudgifter i budget 2022 vil driftsvidereførsler fra 2021 til 2022 skabe et yderligere pres på servicerammeoverholdelsen i 2022. Center for Borger, Økonomi og IT (CBOI) har p.t. opgjort de samlede ansøgte dispensationer for driftsvidereførsler til 8,8 mio. kr. Presset på servicerammen pga. driftsvidereførsler afhænger af det niveau som Byrådet beslutter i videreførelsessagen, og er derfor også behæftet med usikkerhed.

Samlet set kigger Ishøj Kommune ind i nedenstående servicerammeudfordringer i 2022:

• Forventet merforbrug på driften, 8,2 mio. kr.
• Tildelte tillægsbevillinger, 8,9 mio. kr.
• Forventede driftsvidereførelser, 8,8 mio. kr.

Dette giver en samlet udfordring på servicerammen på 25,9 mio. kr. i 2022.

Det anbefales at CVV, CLS og CPVM arbejder videre med at analysere udgiftsområderne, dels mht. at vurderer et eventuelt tillægsbevillingsbehov, dels afsøger mulighederne for finansiering indenfor eget budget, frem mod BO1/2022.

* Byrådsmøde den 7. december, sag 305. ”Rengøring i 2022”.

Den kommunale styrelseslov. Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem revision samt Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

De økonomiske konsekvenser vurderes nærmere og håndteres i BO1/2022.

Økonomi- og Planudvalget indstiller:

at den administrative budgetopfølgning 2022 tages til efterretning.

at de ovennævnte fagcentre iværksætter initiativer frem mod BO1/2022, der vil sikre, at Ishøj Kommune overholder den med regeringen indgåede servicerammeaftale i 2022.

Tiltrådt.

Administrationen fremlægger hvert kvartal opfølgning på budget 2022. Dette er den første opfølgning i 2022.

Der er udarbejdet en opfølgning på budgetaftalen 2022, der har til formål at anskueliggøre administrationens arbejde med at implementere budget 2022. Proces og form på budgetopfølgningen er vedtaget på budgetseminar i marts. Der er i opfølgningen en beskrivelse af det pågældende initiativ, hvilken direktør og centerchef, der er ansvarlig for at implementere initiativet, hvilket udvalg initiativet behandles i, samt hvad status er på behandlingen.
Opfølgningen på er vedhæftet som bilag. Se bilag 1.

Ingen.

Orienteringen har ikke økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune.

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt, idet uafsluttede sager fra 2020 og 2021 indarbejdes i bilaget.

Anlægsprojekter løber ofte over flere år, og det er derfor nødvendigt at overføre uforbrugte anlægsbevillinger til det efterfølgende regnskabsår. Der søges om tillægsbevilling til overførsler af uforbrugte anlægsmidler fra 2021 til 2022 på i alt 58,2 mio. kr. netto.

Det korrigerede anlægsbudget i 2021 - inkl. overførte uforbrugte midler fra 2020 - udgjorde 246,9 mio. kr. i udgifter og 129,0 mio.kr i indtægter. Der er afholdt udgifter til anlægsprojekter for i alt 101,9 mio. kr. i 2021. En række anlægsprojekter er ikke færdiggjorte, men fortsætter i 2022, og de uforbrugte midler fra 2021 skal derfor overføres til 2022. Dette sker i form af en tillægsbevilling. De enkelte anlægsprojekter, der ønskes overført til 2021 er oplistet i vedlagte bilag. Samlet set søges der om overførsel af udgifter på 119,3 mio. kr. og indtægter på 61,1 mio. kr. - i alt 58,2 mio. kr. netto.

Cirkulære om budget- og regnskabssystem, revision mv. for kommuner.

Der gives tillægsbevilling til udgifter på 119,3 mio. kr. og indtægter på 61,1 mio. kr., som finansieres af kassebeholdningen.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der gives tillægsbevilling til overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2021 til 2022 for netto 58,2 mio. kr., svarende til udgifter for 119,3 mio. kr. og indtægter for 61,1 mio. kr.

Tiltrådt.

Der søges om tillægsbevilling til at overføre mindre- og merforbrug på driftsområderne fra 2021 til 2022.

Efter principperne i kommunens økonomiregulativ er det muligt at overføre uforbrugte driftsmidler fra et regnskabsår til det næste år. Formålet er at opnå en hensigtsmæssig udnyttelse og disponering af midlerne på driftsbudgettet. Det er således muligt for driftsstederne at spare op til konkrete anskaffelser og aktiviteter i det efterfølgende år. Tilsvarende kan et eventuelt opnået merforbrug reducere næste års driftsbudget.

Ved vurderingen af overførelsesanmodningerne lægges der vægt på årsagen til mindre- og merforbruget, hvad midlerne ønskes anvendt til i det nye år, kommunens likviditet og generelle økonomiske situation, herunder mulighed for at overholde servicerammen i det kommende år. I 2021 har der været time-out vedr. overførslerne, hvilket som udgangspunkt betyder et stop for overførsler. Byrådet har i juni måned 2021 behandlet sagen om time-out og besluttet følgende dispensationsmuligheder for time-out.

• Ressourcer til fagligt efterslæb efter Covid-19
• Særlige (statslige) puljer, der ellers skal tilbagebetales
• Midler der er opsparet til konkrete formål mhp. anlæg/renovering

Administrationen har vurderet alle ansøgningerne og i vedhæftede indstillet, hvilke overførsler der kan dispenseres fra jfr. ovenstående. En del af overførslerne befinder sig dog i gråzonen, hvorfor disse er markeret ind i arket med en grå celle. Disse skal ses i sammenhæng med administrationens bemærkning til overførslen.

Der ønskes overført 8,8 mio. kr. i reelle driftsmidler. Overførsler der konverteres til anlæg i 2022 udgør 3,1 mio. kr. Af disse overførsler udgør særlige projekter og/eller projekter med ekstern finansiering samt takstfinansierede institutioner i alt 7,1 mio. kr, som vi er forpligtede til at overføre til næste år.

Under finansforskydninger overføres der 10,8 mio. kr. til grundkapitalindskud vedrørende nyt byggeri ved Vejleåparken og Solkysten.

De samlede ønskede overførsler af mindre- og merforbrug fremgår af vedlagte oversigtsskema. Økonomi- og Planudvalget skal indstille, hvorvidt disse overførsler skal godkendes eller der evt. skal rettes i overførselsansøgningerne.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabssystem, revision mv. Ishøj Kommunes regulativ for økonomistyring.

De overførte beløb tilføres driftsbudgetterne i 2022. Såfremt der ikke overføres et tilsvarende beløb fra 2022 til 2023, vil der være tale om et kassetræk og en potentiel overskridelse af servicerammen i 2022.

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at der gives tillægsbevilling til overførsel af driftsbevillinger for i alt 8,8 mio. kr. fra 2021 til 2022 jfr. oversigtsskemaet samt overførsler der konverteres til anlæg på 3,1 mio. kr. Heraf overføres også midler til takstfinansierede og eksterne projekter på 7,1 mio. kr.

at der gives tillægsbevilling til overførsel af finansforskydninger for 10,8 mio. kr.

Tiltrådt.

Ishøj Kommunes årsregnskab for 2021 fremlægges med henblik på afgivelse til den revisionsmæssige gennemgang.

Ifølge reglerne skal årsregnskabet aflægges af Økonomi- og Planudvalget til Byrådet, så det kan afgives til kommunens revision, inden den 1. maj i året efter regnskabsåret.

Regnskabet, der sendes til revisionen, er vedhæftet som bilag. Det vil tillige kunne afhentes i papirformat på rådhuset, 7. etage.

Der kan fremhæves følgende hovedtal fra regnskabet for 2021:

• Regnskabet balancerer i henhold til hovedoversigten med 2.652.176 mio. kr.

• Der er et mindreforbrug på driften på 10,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget (oprindeligt budget plus tillægsbevillinger). Heraf udgør merforbruget inden for servicerammen 29,2 mio. kr.

• Der er afholdt anlægsudgifter på i alt 49,9 mio. kr., og der søges videreføret 58,2 mio. kr. netto til 2022.
• Kassebeholdningen udgjorde 236,9 mio. kr. ultimo 2021, og den langfristede gæld (ekskl. lån til ældreboliger) udgjorde 380,5 mio. kr. Heraf vedrører 47,5 mio. kr. indefrosne feriepenge.

Når revisionen har afsluttet sin gennemgang, fremlægges årsregnskabet til byrådets godkendelse sammen med revisionens årsberetning og administrationens besvarelse hertil. Dette er planlagt til at ske på Byrådets møde den 7. juni 2022.

I henhold til kommunens økonomiregulativ skal der aflægges regnskaber for anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne eller -indtægterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere. Anlægsregnskaber for de anlægsprojekter der er afsluttet i 2021, fremsendes særskilt.

Den kommunale styrelseslov og cirkulære om kommunernes budget og regnskab, revision mv.

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med afgivelse af årsregnskabet til revisionen.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at regnskabet for 2021 afgives til revisionen.

Tiltrådt.

I forbindelse med budgetforliget for budget 2022 – 2025 blev det aftalt, at: ”Investeringspuljen forøges med 0,1 mio. kr., og der bruges 0,95 mio. kr. på initiativer, der skal styrke trivsel og selvværd blandt kommunens skoleelever: 0,1 mio. kr. Gælder fra budget 2022 og efterfølgende år.”

Med sagen præsenteres et forslag til udmøntning af budgetaftalen. Forslaget uddybes i bilagte notat.

I bilagte notat præsenteres et forslag til udmøntning af budgetaftalen om etablering af initiativer, der skal styrke trivsel og selvværd blandt kommunens skoleelever.

Forslaget angiver en mulig skitse til et pilotprojekt på Gildbroskolen og Vejlebroskolen. Efter projektperioden evalueres projektet med henblik på at udbrede de bedste resultater på alle kommunens folkeskoler.

Forslaget til et pilotprojekt, som skal udfoldes indholdsmæssigt og processuelt på de to deltagende skoler, indeholder ansættelse af en trivselsmedarbejder på skolerne i en pilotprojektperiode fra 1. maj 2022 – 31. oktober 2024, som varetager opgaven på Gildbroskolen og Vejlebroskolen i samarbejde og koordinering med skoleledere, lærerteams, elever, sundhedsplejerske og skolepsykolog på skolerne.

Det foreslås, at pilotprojektets målgruppe er elever og lærere på mellemtrinet (4. – 6. klasse) på de to skoler, og at målgruppen på længere sigt er de øvrige skolers mellemtrins elever og lærere.

Pilotprojektets mål er:

• At øge den generelle trivsel og motivation til skolearbejdet blandt elever på mellemtrinet (4. – 6. klasse) på de to skoler, og på længere sigt på alle skolerne i Ishøj Kommune.
• At forebygge stigende fravær, faldende motivation og trivsel i udskolingen på de to skoler, og på længere sigt på alle skolerne i Ishøj Kommune.
• At afprøve, udvikle og videreformidle virksomme metoder til arbejdet med elevernes trivsel og motivation, som egner sig til implementering i den almindelige skoleaktivitet på alle kommunens folkeskoler.

Pilotprojektet og dets metoder monitoreres og evalueres i samarbejde med Center for Dagtilbud og Uddannelse med henblik på at undersøge hvilke metoder, der er mest virksomme til at imødekomme målet og dermed til implementering på de øvrige skoler.

Pilotprojektet på de to skoler og efterfølgende også implementeringen på de øvrige folkeskoler i kommunen dækkes inden for investeringspuljens beløb på 0.95 mio. kr.

Investeringspuljens midler på 0.95 mio. kr. anvendes til ansættelse af en trivselsmedarbejder på skolerne. Alle øvrige udgifter finansieres inden for den eksisterende ramme, herunder bl.a.:

• Arbejdstid (skoleledere, mellemtrinslærer og skolepsykolog) i projektet.
• Monitorering og evaluering af pilotprojektet.

Pilotprojektets konkrete output/nytteværdi forventes at være:

• Mindre fravær og højere trivsel blandt eleverne i de klasser der deltager i pilotprojektet.
• Udvikling og afprøvning af trivsels- og motivationsfremmende metoder som efterfølgende kan anvendes på alle folkeskoler i kommunen.

Administrationen indstiller: at forslaget til udmøntning af budgetaftalen om etablering af initiativer, der skal styrke trivsel og selvværd blandt kommunens skoleelever godkendes.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at forslaget til udmøntning af budgetaftalen om etablering af initiativer, der skal styrke trivsel og selvværd blandt kommunens skoleelever godkendes.

Økonomi- og Planudvalget beslutter, at forslaget til udmøntning af budgetaftalen om etablering af initiativer, der skal styrke trivsel og selvværd blandt kommunens skoleelever godkendes, og at sagen sendes til efterretning i Byrådet.

Tiltrådt.

Godkendelse af årsregnskaberne 2021 for Ishøj Forsyning og afholdelse af generalforsamling

Der har den 8. marts 2022 været afholdt bestyrelsesmøde i Ishøj Forsyning Holding A/S, Ishøj Vand A/S, Ishøj Spildevand A/S og Ishøj Forsyning ApS, hvor årsrapporterne for regnskabsåret 2021 blev fremlagt og godkendt. De af revisionsfirmaet Deloitte udarbejdede årsrapporter vedlægges (Bilag 4.C,4.D,4.E,4.F). Samlet notat vedr. årsrapporterne vedlægges som (Bilag 1.E). 

Kommunen er eneaktionær. Kommunen kan som eneaktionær kun tale med én stemme på generalforsamlingen.

Generalforsamlingen i Ishøj Forsyning Holding A/S og datterselskaberne afholdes i forlængelse af byrådsmødet den 5. april 2022. Udkast til dagsorden i henhold til vedtægterne vedlægges (Bilag 1.F).

Udkast til protokollater vedrørende afholdelse af generalforsamlinger i Ishøj Forsyning Holding A/S samt datterselskaberne, Ishøj Vand A/S, Ishøj Spildevand A/S og Ishøj Forsyning ApS vedlægges som (Bilag 1.H, 1.I, 1.J, 1.K).

Selskabsloven § 88.

Ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at årsrapporterne for Ishøj Forsyning Holdning A/S samt datterselskaber tages til efterretning. Byrådet bemyndiger borgmester Merete Amdisen (A) og Direktør for by, kultur og miljø Marie Louise Madsen til at repræsentere Ishøj Kommune på generalforsamlingen.

Tiltrådt.

Der fremlægges forskellige scenarier for fremtidig organisering vedr. Ishøj Forsyning og Ishøj Varmeværk.

Ishøj Kommune ejer Ishøj Forsyning Holding A/S, der varetager kommunens håndtering af vand og spildevand. Ishøj Forsyning har i dag 7 ansatte, og køber administrative ydelser af Ishøj Kommune. Der er pt. konstitueret en direktør. Ishøj Forsyning har en bestyrelse bestående af 5 medlemmer, som er valgt af Ishøj Byråd.

Ishøj Varmeværk er kommunalt ejet, og Klima- og Miljøudvalget er bestyrelse for varmeværket. Ishøj Varmeværk har 4 ansatte og deler administration og leder med kommunens kørselsafdeling. Lederen af varmeværket har ønsket at gå på pension til efteråret 2022. I fjernvarmebranchen forventes det, at alle fjernvarmeværker skal selskabsgøres indenfor de kommende år.

Varmeværkets forestående selskabsgørelse og det, og at man i begge forsyningsvirksomheder pt. står overfor at skulle ansætte en ny leder, giver anledning til at overveje den fremtidige organisation og opgaveløsning. Dertil kommer hensyn til klima, miljø og forsyningssikkerhed.

Umiddelbart overvejes det at analysere fordele og ulemper ved to muligheder:

1. Ishøj Forsyning og Ishøj Varmeværk lægges sammen til et nyt Ishøj Forsyning

2. Ishøj Forsyning Holding A/S forsætter som selvstændigt selskab som nu, og Varmeværket fortsætter selvstændigt som i dag, og der belyses forskellige organiseringsscenarier indenfor varmeforsyningsområdet.

Ishøj Forsyning og Ishøj Varmeværk kan lægges sammen for at samle arbejdet med den grønne omstilling i Ishøj Kommune. Det gælder klimatilpasning, hvor Ishøj (vand) Forsyning sammen med kommunen har en central opgave og CO2-reduktion, hvor Ishøj Varmeværk spiller en betydelig rolle, når der fx skal ses på den fremtidige varmeforsyning. En samlet koncern kan holde fanen højt på den grønne dagsorden. Desuden kan en sammenlægning være med til at skabe en mere robust konstruktion, når det gælder ledelse, administration og økonomi. Både Ishøj Forsyning og Ishøj Varmeværk er i dag forholdsvis små organisationer med en bred opgaveportefølje, og derfor er det formodningen, at der kan skabes en mere robust organisering indenfor det administrative område ved en sammenlægning. Der er dog behov for nøjere analyse af potentialerne og de juridiske og økonomiske forhold inden en beslutning om en evt. sammenlægning.

Den anden model er, at de to forsyningsenheder fortsætter som selvstændige enheder, fordi de to enheder arbejder indenfor forskellige lovgivninger og opgavefelter. Det kan i stedet overvejes at analysere forskellige organiseringsmuligheder og synergier indenfor for varmeforsyningsområdet, da der indenfor dette felt forventes store udbygnings- og udvidelsesopgaver i de kommende år. Der er her behov for stort fokus fra ledelsen på at drive og sikre udbygning af fjernvarmeforsyningen i Ishøj. Dertil vil det også være hensigtsmæssigt at undersøge potentialer og juridiske forhold ved en selskabsgørelse (med kommunen som ejer). Alternativt kan muligheder for at indgå samarbejde om driften med andre fjernvarmeselskaber for at styrke robustheden undersøges, og det kan undersøges om hele eller f.eks. produktionsanlægget med fordel kan sælges til VEKS.

Vælges model to bør man også forholde sig til, hvordan man sikrer en robust organisering, ledelse og administration i Ishøj Forsyning fremover.

Undersøgelse af juridiske forhold vedr. selskabsgørelse af varmeforsyningen og evt. en sammenlægning af kommunens forsyningsenheder skal der tilkøbes ekstern juridisk bistand.

Varmeforsyningsloven.

Vandforsyningsloven.

Spildevandsloven.

Det skønnes at en undersøgelse af juridiske forhold vedr. selskabsgørelse af varmeforsyning, og evt. en sammenlægning af forsyningsselskaber, vil koste ca. 150.000 kr. hos eksternt advokatfirma.

Økonomi- og Planudvalget vedtager, at der igangsættes en analyse, der belyser fordele og ulemper samt juridiske forhold ved en sammenlægning af Ishøj Forsyning og Ishøj Varmeværk, og at der bevilges 150.000 kr. hertil med finansiering over Økonomi - og Planudvalgets pulje, der herefter udgør kr.  2.273.000

Tiltrådt.

Det tiltrædes, at samarbejdsaftalen godkendes.

Administrationen har udarbejdet kommunens befolkningsprognose, som dækker den 8-årige periode 2022 - 2029.

Befolkningsprognosen for Ishøj Kommune 2022 – 2029 viser, at befolkningstallet i kommunen vil stige med 1.466 personer i perioden.

Der bliver hvert år udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Ishøj Kommune. Den aktuelle befolkningsprognose dækker perioden 2022 – 2029 og anvendes som grundlag for prognosen på dagtilbudsområdet, skoleområdet og generel planlægning. Befolkningsprognosen har den højeste træfsikkerhed i de nærmest liggende år, og vil for den mere langsigtede udvikling kunne vise de sandsynlige tendenser. Befolkningsprognosen vil desuden indgå i budgetlægningen for 2023 - 2026.

Befolkningsprognosen bygger på en række forudsætninger, hvoraf de vigtigste er:

·         Boligbyggeprogrammet for Ishøj Kommune i perioden 2022 - 2026

·         De seneste 8 års flyttemønstre til og fra kommunen

·         De seneste 8 års fødselshyppighed

·         De seneste 8 års dødelighed

·         Udvikling i de seneste 8 års forblivelsesrater

 Udviklingen i befolkningen (aldersopdelt) estimeres i Befolkningsprognose 2022 – 2029 som i tabellen herunder.

 Befolkningsudviklingen fra 1. januar 2022 til år 1. januar 2029

I perioden fra 1. januar 2022 til 1. januar 2029 kan Ishøj Kommune ifølge den udarbejdede prognose forvente, at befolkningstallet er stigende. I år 2029 forventes 24.687 personer i kommunen, mod 23.221 i år 2022 – en stigning på 1.466 personer, svarende til 6,3 pct. I budgetperioden 2023 – 2026 forventes en befolkningsstigning på 621 personer svarende til 2,7 pct.

I forhold til tidligere års befolkningsprognose, er der en ændring på udviklingen af børnetallet (0 – 5 årige). Der forventes i denne prognose ikke en lige så høj stigning i budgetperioden 2023 – 2026.Forventet stigning i budgetperioden er 66 børn svarende til 4,0 pct. hvor forventningen ved sidste års prognose var 5,2 pct.

Til gengæld forventes stigningen på 80+ årige at stige fra 851 personer i 2023 til 1.121 personer i 2026, svarende til en stigning på 31 pct. Mod en forventet stigning på 29 pct. ved sidste års befolkningsprognose.

Forsørgerbyrde er et udtryk for det bidrag den erhvervsaktive befolkningsgruppe skal generere til at forsørge pensionister og børn. Jo større forsørgerbyrden er, jo færre personer i den erhvervsaktive befolkning er der til at løfte forsørgelsen af den ikke-erhvervsaktive befolkning.

• Forsørgerbyrden er i 2022 er beregnet til at være 0,56 (8.356 / 14.865)
• Forsørgerbyrden er i 2029 er beregnet til at være 0,58 (9.044 / 15.643)

I Befolkningsprognosen for Ishøj Kommune 2022 - 2029 er der nærmere redegjort for den forventede udvikling samt de forskellige forudsætninger, der er lagt til grund.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Befolkningsprognose for Ishøj Kommune 2022 – 2029 godkendes og lægges til grund for Budget 2023 - 2026.

Tiltrådt.

Indførelse af skærpede anvisningskriterier i familieboligerne i Vejleåparken. Det indstilles, at minimumskravet på 30 % godkendes af Byrådet.   

Parallelsamfundslovgivningens formål er at igangsætte en række forebyggende indsatser for at bekæmpe dannelse af nye parallelsamfund. Den aktuelle lovændring medfører, at visse boligområder herefter betegnes som "forebyggelsesområder". For Ishøj Kommune indebærer dette, at Vejleåparken pr. 1. december 2021 er et forebyggelsesområde og dermed omfattet af skærpede anvisningskriterier ved den kommunale boliganvisning.

Administrationen har været i dialog med Indenrigs- og Boligministeriet om den nye lovgivnings betydning for Ishøj Kommune. Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at minimum 30 % af alle ledige familieboliger i området skal anvises efter de skærpede anvisningskriterier. Det er byrådet, der beslutter hvilken andel af familieboligerne, der skal anvises efter disse skærpede anvisningskriterier, dog som minimum 30 %.

I vedlagte notat er beskrevet, hvilken betydning den nye lovgivning har for Ishøj Kommune, og hvilke konsekvenser den har for borgere, boligselskaber og administration.

Lov om almene boliger.

Lov om leje af almene boliger.

Lov om kommunal anvisningsret.

Implementering af ny lovgivning vil for administrationen betyde et estimeret ekstra ressourceforbrug på 122 timer årligt. Det vurderes, at denne ekstra udgift kan afholdes inden for den nuværende budgetramme for området.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at alle ledige familieboliger i Vejleåparken fortsætter med at blive anvist ud fra de til enhver tid gældende anvisningskriterier i samarbejdsaftalen om obligatorisk fleksibel udlejning, og at 30 % af disse ledige familieboliger endvidere anvises efter de skærpede anvisningskriterier (ufravigeligt lovkrav).

Tiltrådt.

AAB har den 7. marts 2022 fremsendt ansøgning om en yderligere tidsfristforlængelse af skema C for de nye rækkehuse på Ishøj Søvej og Ishøj Boulevard i Vejleåparken. Det indstilles, at det ansøgte imødekommes.

Oprindelig frist for indberetning af skema C, var 1. oktober 2020. Byrådet godkendte den 3. november 2020 en fristforlængelse frem til den 1. maj 2021. Der ansøges nu om en yderligere fristforlængelse frem til 31. december 2022. Skema C er det endelige byggeregnskab, som skal godkendes, når hele byggeriet er færdiggjort.

Baggrunden for ansøgningen er udfordringer med skimmel i de nybyggede rækkehuse. En endelig aflevering er således udsat i flere omgange, indtil entreprenøren Q-Construction har udbedret alle forhold.

Forholdene omkring skimmel blev konstateret allerede ved byggeriets første aflevering. AAB har således endnu ikke underskrevet en endelig afleveringsforretning på byggeriet, selvom de sidste beboere flyttede ind i oktober 2020.

Iht. entreprenørens seneste udbedringsplan forventes alle forhold ift. skimmelproblematikken først afsluttet i oktober 2022. Udbedringerne indebærer bl.a. genhusning af beboere, der allerede er flyttet ind.

AAB har tilbageholdt betaling til entreprenøren til dækning af eventuelle dagbøder udstedt til entreprenør og til ekstraomkostninger hos AAB i forbindelse med skimmelsaneringen - til tekniske undersøgelser, byggeteknisk rådgivning, advokat, genhusning mv.

Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. § 45.

Ingen økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune.

Økonomi- og Planudvalget vedtager, at fristen for fremsendelse af skema C forlænges til 31. december 2022.

Tiltrådt.

Bevilling til afholdelse af folkeafstemning om forsvarsforbeholdene onsdag den 1. juni 2022.

Der er ikke i budgettet for 2022 afsat midler til afholdelse af valg/folkeafstemning.

Udgiften til det seneste Kommunal- og Regionsrådsvalg lød på kr. 785.000.

Da folkeafstemningen er en ja/nej afstemning nedjusteres antallet af medarbejdere, der skal assistere ved optællingen mv.

Borgerservice har i perioden brug for ekstra ressourcer til at modtage brevstemmer. Personalet er presset på grund af ekstraordinære opgaver ifm. at hjælpe borgere med at skifte til MitID

Intet.

Der ansøges om bevilling på kr. 700.000.

Borgerservice søger desuden om kr. 50.000 til dækning af ekstra bemanding til modtagelse af brevstemmer.

Økonomi- og Planudvalget vedtager, at der bevilges kr. 750.000 til afholdelse af folkeafstemningen. Udgiften finansieres af Økonomi- og Planudvalgets pulje, der herefter udgør kr. 1.523.000.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd godkendte i juni 2018 de seks hovedpolitikker. Samlet fungerer de som værdibaserede styredokumenter, der beskriver hvilken overordnet retning, der ønskes for Ishøj.

Ishøj Byråd besluttede på deres møde den 1. marts en model for revision af de seks hovedpolitikker, hvor hver politik i revisionen har et af de stående fagudvalg som primært udvalg.

Medborgerpolitikken er en tværgående politik, der sikrer et fælles værdigrundlag. De fem øvrige hovedpolitikker viser, hvilke overordnede visioner Ishøj Kommune har for indsatser på områderne børn & unge, velfærd, erhverv & beskæftigelse, kultur samt miljø.

Alle politikker behandles på alle stående udvalg, før de behandles på Byrådet. Det forventes, at alle seks hovedpolitikker er revideret med udgangen af tredje kvartal 2022.

Som en afledt effekt af revisionen bliver afsnittet i budgettet om kommunens vision, mission og værdier rettet, så det refererer til hovedpolitikkernes visioner og ambitioner.

Økonomi- og Planudvalget beslutter, at administrationen på baggrund af udvalgets drøftelser, udarbejder et konkret forslag til proces- og inddragelsesplan, som fremlægges på et kommende udvalgsmøde.

Tiltrådt.

Det tiltrædes, at borgmesteren bemyndiges til at forhandle en aftale om køb af areal på plads.

Det tiltrædes, at salgsbetræbelserne af Ishøjgård sættes i bero.

I 2015 vedtog det daværende byråd en Helhedsplan for omdannelse af det lille erhvervsområde til et blandet bolig- og erhvervsområde. Området er i dag i fuld gang med at blive omdannet. Teknik- og Bygningsudvalget har anmodet Økonomi- og Planudvalget om, at man genbesøger principperne i den nuværende Helhedsplan og overvejer, hvorvidt helhedsplanen skal udvides med området ved bilforhandlerne.

I årene efter at virksomheden Scania i 2010 fraflyttede den sydligste del området, blev der opført de almene boliger, som i dag ligger på Fasanskellet og Fasanvangen. Den nuværende helhedsplan blev vedtaget i 2015 efter dialog med og inddragelse af de erhverv, som blev omfattet af planen. Siden 2015 er der udarbejdet tre lokalplaner, og en fjerde lokalplan er igangsat: Solkysten (106 almene boliger), Industrivangen 2-8 (133 boliger), Industrivangen 20-26 (100 boliger) samt igangværende lokalplanarbejde på Industrivangen 10-18 (ca. 170 boliger)). Alle boliger, undtaget Solkysten, opføres som enten private udlejningsejendomme eller ejerboliger.

De resterende arealer består af henholdsvis Industriskellet 12-14 (Triplan) samt to mindre grunde på Industriskellet 6 og 8. Derudover har der fra bilforhandleren Kia været udtrykt et ønske om at blive en del af Helhedsplanens omdannelsesmuligheder. Bilforhandlerne ud mod Ishøj Strandvej er - efter eget ønske på daværende tidspunkt - ikke omfattet af den nuværende Helhedsplan.

Justering af Helhedsplanen

Den nuværende Helhedsplan indeholder en række principper for omdannelsen af området. Blandt andet fastlægger planen, at der kan ske en udnyttelse af området svarende til en bebyggelsesprocent på 100. Derudover sætter planen en ramme for etagehøjder i de forskellige dele af området efter et princip, hvor det laveste byggeri ligger ud til Vejlebrovej samt Ishøj Strandvej (2 etager) med en gradvis stigning til 3, 4 og 5 etager ind i området. Desuden kan der enkelte steder opføres et punkthus på op til 8 etager, såfremt grundarealet er på 10.000 kvm eller derover. Parkeringsnormen i området er, som fastlagt i kommuneplanen 1,0 bil pr. bolig.

I en justering af Helhedsplanens principper kan man fx. vælge at:

• Ændre bebyggelsesprocenten i området til fx. 95, 90 eller 85
• Ændre i den maximale etagehøjde fx. undtage muligheden for at bygge i 8 etager ved grunde over 10.000 m2
• Fastlægge en anden parkeringsnorm for området, stille krav om parkering i konstruktion, etablere supplerende parkeringspladser ved varmeværket og/eller arbejde med adfærd ift. transportvalg
• Stille krav om op til 25 % almene boliger i det enkelte projekt
• Beskrive kommunens ønsker (men ikke krav) til fx. brug af bæredygtige materialer, flere ejerboliger, flere grønne områder
• Inddrage arealerne med bilforhandlerne samt dagligvarebutikken Lidl og dermed udvide helhedsplanens område

Administrationens vurdering af de afledte konsekvenser af ovenstående

De forskellige principper i planen er internt afhængige og skal derfor besluttes i én sammenhæng. Eksempelvis vil lavere udnyttelsesmuligheder (reduktion af bebyggelsesprocent, etagehøjder etc.) sandsynligvis udelukke muligheden for parkering i konstruktionen. Kombineret med en højere parkeringsnorm vil dette medføre mere parkering på terræn med tilsvarende mindre plads til grønne udearealer. En højere parkeringsnorm for området betyder også et højere CO2-aftryk for Ishøj Kommune. Lavere udnyttelsesmuligheder vil generelt medføre mindre "luft" i byggeøkonomien. Det vil påvirke mulighederne for at bygge med bæredygtige materialer og kvalitetsmaterialer, ligesom det kan gøre det svært at sikre kvaliteten i de grønne udearealer mv. En anden konsekvens er, at planen muligvis ikke kan realiseres eller vil blive realiseret langsommere, da en realisering forudsætter, at virksomhederne ønsker det, og har mulighed for at flytte. De nuværende virksomheder har brug for finansiering til at kunne etablere sig i et andet område, hvilket fx. er afspejlet i den nuværende bebyggelsesprocent. Hvis omdannelsen bremses nu, vil området fremstå som et område med både boliger og erhverv, og der må derfor forventes flere konflikter, idet det fx vil være svært at løse udfordringerne med tung trafik på vejene i området.

Den videre proces

Det foreslås, at administrationen på baggrund af input fra Økonomi- og Planudvalget, udarbejder et konkret forslag til en justeret Helhedsplan til politisk fremlæggelse i maj måned. Derefter sendes en evt. ny Helhedsplan i offentlig høring i 8 uger. Det foreslås, at der i forbindelse med høringsperioden afholdes en navne-konkurrence, hvor borgerne kan komme med forslag til, hvad området skal hedde fremadrettet.

Administrationen indstiller, at den nuværende Helhedsplan justeres med fokus på:

at administrationen opdaterer helhedsplanen på baggrund af de input, som Økonomi- og Planudvalget beslutter

at en opdateret helhedsplan sendes til politisk behandling i maj

at planen efterfølgende sendes i høring i 8 uger

at der i høringsperioden arrangeres en navnekonkurrence til området.

Økonomi- og Planudvalget besluttede:

• at administrationen undersøger erfaringerne med at blande almene boliger med private boliger i samme bebyggelse.
• at administrationen undersøger vilkår og kostpris på boliger med skjult parkering i Brøndby
• at sagen drøftes på fælles temamøde med Teknik- og Bygningsudvalget i april
• at helhedsplanen sendes i høring frem til september 2022.
• at der i høringsperioden arrangeres en navnekonkurrence til området.

Tiltrådt.

Bolig- og Planstyrelsen har sendt et forslag til et nyt landsplandirektiv i høring, der vedrører udpegning af nye grønne kiler samt mulighed for, at der i særlige tilfælde kan opføres nye bygninger med almene rekreative formål. Der er udarbejdet et høringssvar til forslaget, som foreslås afsendt til styrelsen. Der er frist for indsendelse af høringssvar den 19. april 2022.

Formålet med forslaget er dels at udvide hovedstadens sammenhængende grønne kile herunder øge adgangen til områder med et mangfoldigt dyre- og planteliv. Dels at give bedre muligheder for etablering af bygninger til almene rekreative formål. Med den foreslåede ændring vil der i områder, der ikke er omfattet af transportkorridor, kunne opføres nye mindre bebyggelser til almene rekreative formål, såfremt de opfylder visse betingelser:

• at bebyggelsen skal understøtte intentionen om grønne kiler med adgang for alle (f.eks. friluftsaktiviteter og opholds- og læringsrum for naturskoler og skovbørnehaver)
• at der skal være offentlig adgang til bebyggelsens udenomsarealer
• opførelse af bebyggelse skal være begrundet i et særligt behov for at sikre fysiske rammer for det almene rekreative formål i hovedstadsområdets grønne kiler
• at der er en funktionel sammenhæng mellem anvendelsen og beliggenheden i de grønne kiler
• at nye bygninger opføres i tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer
• at den eksisterende bebyggelse i de grønne kiler ikke er egnet til formålet
• at de ikke egnede bygninger som udgangspunkt nedrives for at sikre, at den samlede bygningsmasse ikke forøges væsentligt
• at nyt byggeri ikke medfører en væsentlig forøget trafikbelastning, nye vejanlæg og større parkeringsanlæg i den grønne kile

For Ishøjs vedkommende ligger en del af de grønne kiler samtidig i transportkorridorer - eksempelvis området nord for Ishøj Landsby. Her vil ændringen ikke medføre nye muligheder.

I den grønne kile syd for Torslunde og Ishøj Landsby og Vestervang, gives der med ændringen mulighed for, at Ishøj Kommune kan meddele en landzonetilladelse til opførelse af mindre bygninger til rekreative almene formål.

En del af Ishøjs grønne kile ligger i dag i byzone. Det gælder fra motorring 3 til og med strandparken, dog med undtagelse af arealet øst for vandrehjemmet samt boldbanerne øst for Ishøj Strandvej. Det nye landsplandirektiv giver ikke umiddelbart Ishøj (samt de øvrige kommuner) nye muligheder for at ændre anvendelse af en eksisterende bygning eller muliggøre opførelse af nye bygninger til almene rekreative formål på byzonearealer. I forslaget til høringssvar problematiseres dette, idet det (også) er i hele idrætsområdet med forskellige boldbaner, nyttehaverne og Ishøj Sø, hvor det på sigt kunne være relevant at ændre anvendelse af en eksisterede ejendom - eller opføre noget nyt til understøttelse af almene rekreative formål.

Planloven.

Landsplandirektivet er ikke i sig selv forbundet med økonomiske omkostninger for kommunen.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at høringssvaret vedtages.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

I forbindelse med omdannelsen af Det lille erhvervsområde viser de indledende forundersøgelser, at alle regn- og spildevandsledningerne skal udskiftes. Konsekvensen er, at de kommunale investeringer i nye vejforløb, etablering af en grøn park mv. øges, samt at anlægsudgifterne forskydes til 2026 og 2027. Det foreslås, at der samtidig afsættes midler til en intern ressource til at stå for projektet. Derfor søger Center for Park, Vej og Miljø om en tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. for perioden 2022 til 2027. Tillægsbevillingen konteres som anlægsudgifter og påvirker dermed ikke servicerammen.

I takt med udviklingen af det lille erhvervsområde har Ishøj Kommune, i samarbejde med Ishøj Forsyning, udarbejdet et forslag til etablering af bl.a. nye vejforløb, en grøn plads mv. i området. I budgetårene 2023, 2024 og 2025 er der derfor afsat henholdsvis 1,2, 4,9 og 2,2 mio. kr., dvs. en samlet projektsum på kr. 8,3 mio. kr.

Det er i forbindelse med forskellige politiske drøftelser i de relevante fagudvalg blevet påpeget, at der er et grundlæggende behov for at få kigget på de trafikale løsninger i området. Dertil kommer, at Ishøj Forsyning i forbindelse med de indledende forundersøgelser har vurderet, at samtlige regnvands- og spildevandsledninger skal udskiftes. Det vurderes, at behovet for udskiftning er nødvendigt, selvom man evt. politisk beslutter at reducere bebyggelsesprocenter mm. i Helhedsplanen.

Sidstnævnte ændring i forudsætningerne har givet anledning til en nærmere gennemgang af projektøkonomien og de aktiviteter, der skal gå forud for selve anlægsarbejdet. Af vedlagte bygherreoverslag er rådgiverdelen justeret i forhold til de nye forudsætninger, og her fremgår det, at der i kommunens budget mangler ca. 0,5 mio. kr. Da det samlede rådgiverhonorar overstiger tærskelværdien på 1,65 mio. kr., skal rådgiverdelen i EU-udbud. Med forventet opstart i marken i 2024, skal denne del igangsættes senest august 2022.

Center for Park, Vej og Miljø har vurderet, at det bliver nødvendigt at tilknytte en intern ressourceperson, svarende til et halvt årsværk til projektet i hele projektperioden, i alt 5 år. Ressourcepersonen får derudover til opgave at kigge på de samlede trafikløsninger i området, herunder parkeringsforhold, således at der sikres en optimal udnyttelse af arealerne på tværs af boligforeninger og andre aktører. Ressourcepersonen aflønnes via projektøkonomien (anlæg), og udgiften udgør samlet set kr. 1,8 mio. fordelt over 5 år. Den samlede projektsum hæves dermed til kr. 10,6 mio.

Med opstart i marken i foråret 2024 forventes projektet afsluttet sommeren 2027. Arbejdet omkring de trafikale løsninger, herunder parkering, igangsættes dog allerede fra 2022.

Lov om offentlige veje

Den justerede tidsplan betyder, at de kommunale anlægsudgifter reduceres med 0,2 mio. kr. i 2023 samt kr. 3,4 mio. i 2024. Til gengæld belastes det kommunale anlægsprojekt med tilsvarende beløb samt tillægsbevillingen i årene 2025, 2026 og 2027. Den ansøgte tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. for perioden 2022 til 2027 til den kommunale medfinansiering af forsyningsprojektet samt til planlægning af trafikløsningerne i området, konteres som anlægsudgifter og belaster dermed ikke kommunens serviceramme.

Hvis der gives yderligere anlægsbevilling, skal dette ses i sammenhæng med det samlede anlægsloft for kommunen, og det skal konkret vurderes, om der er plads i forhold til det samlede forventede anlægsforbrug i de konkrete budgetår, da en evt. merudgift vil belaste anlægsloftet.

Ny fordeling af økonomi i budgetårene 2022 - 2027 på baggrund af ændrede forudsætninger (oprindeligt budget samt tillægsbevilling).

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller,

at der gives en tillægsbevilling på 2,3 mio. kr., som dækker projektets estimeret merudgifter
at der af tillægsbevillingen afsættes 1,8 mio. kr. til finansiering af en intern ressourceperson til projektet i hele projektperioden.
at der frigives 0,25 mio. kr. af budgettet til projektopstart i 2022.

Supplerende sagsfremstilling:

Efter Teknik- og Bygningsudvalgets møde er skemaet revideret/korrigeret.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges, med den tilføjelse at udgiften på kr. 0,25 mio. kr. finansieres af Økonomi- og Planudvalgets pulje, der herefter udgør kr. 1.273.000.

Tiltrådt.

Orientering om indkøbsaftale tages til efterretning.

Orientering om whistleblowerordning tages til efterretning.

Der vedhæftes oversigt over klagesager til ankenævn på ydelsesområdet for marts måned.

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Økonomi- og Planudvalget godkender referatet.

Godkendt.