Ifølge styrelsesloven skal Økonomi- og Planudvalget udarbejde forslag til kommunens budget for det kommende år således, at budgettet - efter 2 behandlinger - kan vedtages i byrådet senest den 15. oktober. Forslaget skal ledsages af budgetoverslag for årene 2023, 2024 og 2025.

Budgetforslaget for 2022 og overslagsårene fremlægges til 2. behandling.

Ligeledes skal kommuneskatten og grundskyldspromillerne fastsættes.

Budgetforslaget for 2022-2025 blev 1. behandlet i Byrådet den 23. august 2021.

Budgetforslaget, som nu skal behandles, er udarbejdet med udgangspunkt i den budgetstatus, der blev givet på Byrådets budgetseminar den 9. september 2021. De tekniske ændringer der fremgik af ubalanceoversigten her, er indarbejdet i budgetmaterialet, herunder indtægterne fra tilskud og udligning.

Efter indarbejdelsen af disse ændringer udgør serviceudgifterne 1.358 mio. kr., som dermed er 4 mio.kr. højere end den tekniske serviceramme, som KL har beregnet for Ishøj Kommune.

Der er pt. endnu ikke indgået budgetforlig. Dette vil efterfølgende blive indarbejdet i budgetmaterialet af administrationen.

Anlægsbudgettet udgør i 2022 i alt 52,8 mio. kr.

I henhold til styrelsesloven skal der være balance mellem udgifter og indtægter i budgetåret og budgetoverslagsårene. Det fremlagte budgetforslag afbalanceres over kassebeholdningen, idet 18,5 mio. kr. tilføres kassebeholdningen.

Samtidig med budgetsagen skal kommuneskatten fastsættes. I budgetforslaget er der forudsat uændret kommuneskatteprocent på 25,0, og det anbefales at vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2022 udgør 3.599,6 mio. kr. Med en skatteprocent på 25,0 bliver provenuet 899,9 mio. kr.

Ligeledes skal grundskyldspromillerne og dækningsafgiften fastsættes. I budgetforslaget for 2022 og overslagsårene 2023 - 2025 er forudsat uændrede grundskyldspromiller og promille for dækningsafgift, som angivet herunder:

I budgetforslaget for 2022 indgår samlede indtægter fra grundskyld og dækningsafgifter på i alt 112,9 mio. kr.

Der henvises til budgetbogen til 1. behandlingen, der blev udsendt ultimo august måned 2021. Det er i budgettet forudsat, at kommunerne under ét overholder de økonomiske aftaler med regeringen, således at der ikke udløses en eventuel budgetsanktion.

Lov om kommunernes styrelse, cirkulære om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision, Lov om kommunal indkomstskat, Lov om kommunal ejendomsskat.

Som angivet i budgetmaterialet.

Der er en positiv ubalance i 2022 på 18,5 mio. kr. der korrigeres over kassebeholdningen. I overslagsårene er ubalancen på hhv. 12,3 mio. kr, 6,3 mio. kr og -0,8 mio. kr.

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at budgetforslaget for budget 2022 og budgetoverslag 2023-2025 godkendes,

at der samtidig meddeles bevilling i henhold til bevillingsoversigten (drift) med de bindinger, der er i bemærkningerne, som er gjort til de enkelte poster,

at der meddeles anlægsbevilling til de med stjerne (*) markerede anlægsprojekter på investeringsoversigten,

at administrationen bemyndiges til at foretage eventuelle, tekniske justeringer i forbindelse med den talmæssige indberetning af budgettet herunder indarbejdning af budgetforliget.

at kommuneskatten fastsættes uforandret til 25,0 pct.,

at der vælges det statsgaranterede udskrivningsgrundlag,

at grundskyldspromillerne og dækningsafgiften fastsættes i overensstemmelse med budgetforslaget - dvs. med uændrede satser, jf. sagsfremstillingen,

at taksterne, jf. budgetforslaget for budget 2022 og budgetoverslag 2023-25, godkendes.

Tiltrådt.

I forbindelse med budgetlægningen skal kirkeskatteprocenten fastlægges.

Høje-Taastrup Provsti har den 9. september 2021 fremsendt meddelelse om ligningsbeløb samt oversigt om ligningsbeløbets fordeling på de enkelte kirkekasser i Ishøj Kommune.

10.179 af Ishøjs borgere var medlem af Folkekirken den 1. januar 2021. Det er et fald i forhold til 1. januar 2020, hvor der var 10.362 medlemmer.

Høje-Taastrup Provsti har den 9. september 2021 fremsendt meddelelse om ligningsbeløb samt oversigt om ligningsbeløbets fordeling på de enkelte kirkekasser i Ishøj Kommune.

Tallene svarer til, at 44,0 % af Ishøj Kommunes indbyggere var medlem den 1. januar 2021. De tilsvarende tal var i 2020 45,1 % og i 2019 46,4 %.

Lov om Folkekirkens økonomi.

Indenrigs- og Boligministeriet har udmeldt et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kirkeskatten i Ishøj Kommune på 1.990.234.000 kr.

Med en kirkeskatteprocent på 0,90 %, vil provenuet blive 17.912.106 kr.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at kirkeskatteprocent fastsættes til uændret 0,90 %.

Tiltrådt.

Med baggrund i budgetseminaret, som er afholdt for byrådet den 9. september 2021, er administrationen blevet bedt om at udarbejde to modeller for nedbringelse af kommunens likvide formue på en forsvarlig og økonomisk hensigtsmæssig måde.

I forbindelse med vedtagelsen af en ny ferielovgivning den 30. januar 2018, blev der indført et såkaldt indefrysningsår. Dette medførte, at medarbejdernes opsparede feriepenge for perioden 1. september 2019 til og med 31. august 2020 ikke umiddelbart kom til udbetaling, men blev indefrosset som kommunal gæld.

Den 6. oktober 2020 vedtog byrådet i Ishøj Kommune en model for afregning, som indebar, at der blev afsat 3,5 mio. kr. i de kommende års budgetter, mhp. afvikling over en periode på op til 50 år. Modellen indebar desuden mulighed for ekstraordinære indbetalinger, såfremt kommunens likviditet eller andre særlige forhold gør dette muligt.

På budgetseminaret den 9. september 2021 blev kommunens likviditet underkastet en særskilt drøftelse. Den seneste opgørelse over likviditeten for 2. kvartal 2021 viser, at kommunens gennemsnitlige likviditet, opgjort efter kassekreditreglen, udgør 351,8 mio. kr. For at minimere omfanget af negative renter af indeståendet, blev det på budgetseminaret drøftet, hvorvidt muligheden for en ekstraordinær nedbringelse af kommunens gæld, kunne tages i anvendelse på en meningsfuld måde.

Ishøj Kommunes samIede gældsforpligtigelser vedr. "indefrosne feriepenge" var i udgangspunktet 92 mio. kr. Der indfries afdrag for pt. i alt 14,0 mio. kr. i 2021. Disse 14,0 mio. kr. består af:

• 3,5 mio. kr., som er indarbejdet i budget 2021 og overslagsårene (byrådsmøde den 6. oktober 2020, pkt. 224)
• 2,9 mio. kr., som er besluttet i samme møde (vedr. den indefrosne andel af særlig feriegodtgørelse), og medtaget i Budgetopfølgning 2,
• 7,6 mio. kr. (ordinær låneoptagelse) som er besluttet anvendt til afdrag af "indefrosne feriepenge" i forbindelse med sagen om låneoptagelse i 2020 (byrådsmøde den 2. marts 2021, pkt. 60)
• I alt 14,0 mio. kr.

Herefter udgør restsaldoen af de indefrosne feriemidler ca. 78,0 mio. kr. ved årsskiftet 2021/2022.

Afvikling af gælden kan f.eks. ske ved:

Model 1: Straksafvikling, hvor restgælden indfries fuldt ud i 2021.

Hvis kommunen afregner alle de indefrosne feriepenge, vil det betyde, at der på kort sigt kan spares en forrentning, der pt. netto udgør ca. 2,5 pct. (svarende til indekseringen af feriemidlerne, tillagt den negative rente af det likvide indestående på kommunens bankkonti). Hertil kommer, at årlige afdrag på 3,5 mio. kr. de næste 50 år udgår af budgettet. Til sammenligning kan oplyses, at Ishøj Kommunes senest opgjorte gennemsnitsrente i maj måned på låneporteføljen, udgør 1,83 pct. p.a. iflg. KommuneKredit.

Hvis kommunen straks afregner de 78,0 mio. kr. samlet som ét beløb til Lønmodtagernes Feriemidler, vil likviditeten over tid udgøre ca. 274 mio. kr., hvilket vurderes at være et solidt niveau.

Model 2: Afvikling over 3 år med afdrag på 30 mio. kr. i 2021, 30 mio. kr. i 2022 og resten dvs. 18 mio. kr. i 2023.

Hvis kommunen afregner de indefrosne feriepenge over årene 2021-2023 med 30 mio. kr. i 2021, 30 mio. kr. i år 2022 og resten, dvs. 18 mio. kr., i 2023, vil det betyde, at der på kort sigt kan spares en årlig forrentning, som pt. netto udgør ca. 2,5 pct. p.a. af det ekstraordinært afregnede, trinvist for hvert af årene. Dvs. med fuld effekt for de 78,0 mio. kr. fra og med 2024. Hertil kommer, at årlige afdrag på 3,5 mio. kr. de næste 50 år udgår af budgettet fra og med 2022.

Det anbefales, at der vælges model 2, afvikling over 3 år, idet denne model

• reducerer likviditeten mest muligt, under samtidig hensyntagen til handlemulighederne i lyset af de mange store, forestående anlægsprojekter i kommunen, men
• samtidig reducerer nettorenteudgiften mærkbart.

Lov om ferie (Lov nr. 60 af 30. januar 2018) og Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler (Lov nr. 58 af 30. januar 2018).

Byrådsbeslutninger med sag om ”Valg af model for afregning af indefrosne feriepenge” (BYR, den 6. oktober 2020 pkt. 224).

Byrådsbeslutning med sag nr. 60 om låneoptagelse i 2021 (BYR, 2. marts 2021, pkt. 60)

Der er i budgetårene 2022-2025 afsat 3,5 mio. kr. årligt til afregning af indefrosne feriemidler til ”Lønmodtagernes Feriemidler”. Ved Byrådets beslutning om evt. straksindfrielse eller indfrielse over en 3-årig periode, skal budgettet for disse år tilpasses i overensstemmelse hermed. Indfrielsen får ikke betydning for servicerammen.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at model 2 vælges, hvorefter de indefrosne feriepenge afvikles over 3 år, som anført i sagsfremstillingen.

Tiltrådt.

Med henblik på at øge valgdeltagelsen kører Ishøj Kommunes valgbus frem mod kommunal- og regionalvalget. På den baggrund er der udarbejdet en ruteplan for valgbussen, som prioriterer områder af kommunen, hvor valgsdeltagelsen var særlig lav ved det seneste kommunalvalg.

Valgbussen vil især stoppe i områder af Ishøj Kommune, hvor stemmeprocenten var særligt lav i 2017. Stemmeprocenten i 2017 var særligt lav i Vejleåparken, ca. 46 %, hvorfor valgbussen vil gøre holdt flere steder her igennem valgbussens turné. Valgbussen vil også stoppe flere steder i Vildtbanegård, da stemmeprocenten også var lav her ved det seneste kommunalvalg. Valgbussen vil sekundært komme rundt i områder af Ishøj Kommune, hvor stemmeprocenten var højere i 2017. Formålet er også her, at hæve valgdeltagelsen, men også at markere at valgbussen kommer rundt i hele Ishøj Kommune. Endvidere vil der også ved enkelte lejligheder blive gjort stop ved større institutioner og forsamlingssteder som f.eks. ved NEXT og ved moskéerne i byen.

Valgbussen er udlånt af kørselsafdelingen. Bussen er udstyret med handicaplift. Selve brevafstemningen foregår inde i bussen. Valgbussen vil være beklædt med folie for at øge opmærksomheden, med teksten ”Stem med, Ishøj”. Se bilag med foto af valgbussen.

Valgbussen betjenes af medarbejdere fra Borgerservice, der sørger for at afvikle brevafstemningen i valgbussen. Valgbussen vil blive kørt af chauffører fra Ishøj Kommunes kørselsafdeling. Valgbussen vil køre i perioden fra lørdag den 9. oktober 2021 til og med onsdag den 10. november 2021. Tidsrum for brevafstemning i valgbussen er lagt efter, hvornår personale fra Borgerservice kan løse denne opgave - det vil sige typisk udenfor Borgerservices normale åbningstider. Se bilag med foreløbig ruteplan.

Derudover kan borgere også brevstemme i Borgerservice fra den 5. oktober 2021 i deres normale åbningstid samt øvrige udvalgte lørdage.

Lov om afholdelse af kommunale og regionale valg.

Ishøj Kommune har modtaget tilskud på 485.000 kr. fra Bolig - og Planstyrelsen til valgbus som brevstemmested mhp. at hæve valgdeltagelsen i områder med lav valgdeltagelse.

Økonomi- og Planudvalget tager sagen til efterretning.

Tiltrådt.

Budget 2022 for Beredskab 4K er godkendt i Beredskabskommissionen. Det skal efterfølgende forelægges til godkendelse i ejerkommunernes byråd. Ishøj Kommunes andel af tilskuddet til Beredskab 4K er indarbejdet i budgetforslag 2022, som det forelå ved 1. behandlingen.

Ifølge vedtægterne for Beredskab 4K skal ejerkommunerne godkende budget for det kommende regnskabsår. Budget 2022 svarer til budget 2021 i nyt pris- og lønniveau. Indenfor det budget er der plads til udskiftninger og tilpasninger af materiel, så det sikres, at den samlede maskinpark ikke taber værdi. Beredskabet er fortsat i sine første leveår, og der kan derfor være enkelte ubekendte faktorer, der kan påvirke årets drift. Disse påvirkninger vurderes dog, at kunne indeholdes indenfor beredskabets nuværende budgetramme.

Beredskabsloven.

Udgiftsfordelingen mellem de fire ejerkommuner er uændret i forhold til det aftalte og fremgår af tabel 1. Tabel 1: Driftstilskud 2022, fordelt på ejerkommuner

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at budget 2022 for Beredskab 4K godkendes.

Tiltrådt.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt et notat, som viser udviklingen over en længere årrække.

Ishøj Kommune har indgået en aftale med Jobcenter Vallensbæk, der udarbejder et særligt statusnotat (bilag 1) som viser den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet under de særlige omstændigheder ved Coronakrisen.

Bilag 2 og 3 supplerer hinanden og giver et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet i Ishøj Kommune.

Til orientering udgiver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering løbende rapporter om beskæftigelsessituationen under COVID-19 på følgende link. De nyeste rapporter fra STAR kan findes på: https://www.jobindsats.dk/jobindsats/publikationer.aspx

Økonomi- og Planudvalget tager nøgletal for beskæftigelsesområdet til efterretning og videresender til Byrådet.

Tiltrådt.

Orientering om køb af ejendom til skovrejsning tages til efterretning og der gives anlægsbevilling til køb af ejendom.

Orientering om status for sag af parceller i Pilemølle Erhverv tages til efterretning.

Principper for indretning af Brohusets etape 3 fremlægges til beslutning, herunder beslutning om hvorvidt etape 3 skal bygges i to eller tre etager.

Etape 3 er planlagt til at indeholde 5 funktioner: Center for Beskæftigelse, Borgerservice, Hjælpemiddeldepot, Teknisk Drift og Service og Bridge (sidste del af lokalerne til Forening og Netværk). Næste skridt er at træffe beslutning om principper for indretning og derved afklare det samlede omfang og økonomi i etape 3. Først når principbeslutningerne er truffet, kan de næste faser af etape 3 gå i gang. Udskydes principbeslutningerne, udskydes indflytningen.

På baggrund af ønske fra den politiske følgegruppe har administrationen beskrevet Borgerservice og Center for Beskæftigelses medarbejderes behov og ønsker til indretning af etape 3. Medarbejdernes input fremgår af vedlagte bilag. Center for Beskæftigelse arbejder videre med deres arbejdsprocedurer og centerchefen vurderer, at kontorstørrelser på 2-6 personer vil være et fornuftigt bud på en fremadrettet løsning. Det vil blive afklaret i den kommende dialog.

Hjælpemiddeldepotet, Teknisk Drift og Service, og foreningsbrugerne af Bridges lokaler er alle orienteret om, at de skal have lokaler i Brohuset, når etape 3 står færdig. Medarbejdere bliver inddraget i den kommende brugerproces.

Scenarie 1

Det er muligt at holde byggeriet i to etager som planlagt og samtidig imødekomme de fleste af brugernes ønsker. Et byggeri i to etager kræver, at der etableres kontorer i forskellige størrelser, som er lidt større end brugernes ønsker – dvs. formentlig med plads til mellem 4-10 medarbejdere pr. kontor. Desuden kræver det, at byggeriet i etape 3 udvides til også at inkludere de lokaler, som Ishøj Uddannelse og Job sidder i i dag, samt de lokaler der var allokeret til operationsklinikker (se bilag for visualisering). En af fordelene ved at etablere større kontorer er, at man opnår mere fleksibilitet i indretningen eksempelvis i forbindelse med ændringer i opgaver eller organisering.

Scenarie 2

Hvis alle brugeres ønsker til indretning skal imødekommes, er det nødvendigt, at Brohusets etape 3 bygges i tre etager. Det skyldes i høj grad, at hovedparten af medarbejderne i Center for Beskæftigelses ønske om kontorstørrelser med plads til 1-4 medarbejdere ikke kan rummes på to etager, hvis der også skal være plads til Borgerservice, Hjælpemiddeldepot, Teknisk Service og Drift, Bridge samt spiseområde. En løsning med tre etager vil gøre projektet væsentligt dyrere og tage længere tid at udføre. En af ulemperne ved at bygge i tre etager er, at vi risikerer at bygge flere kvm end der er brug for, med andre ord risikerer vi at "forbygge" os. Ved scenarie 2 forventes indflytning i sommeren 2024.

Den store forskel på scenarie 1 og 2 er dermed størrelsen på kontorerne, og en markant forskel i økonomi.

Ubekendte

Det er uvist, hvordan en kommende beskæftigelsesreform og evt. ændringer i kravet om borgernes fysiske fremmøde i fremtiden vil præge arbejdsgangene i Center for Beskæftigelse. Men umiddelbart kan det medføre et mindre behov for lokaler. Der er på den baggrund en risiko for, at kommunen bygger mere, end der er behov for i fremtiden.
I den forbindelse kan nævnes muligheden for en alternativ indretning, hvor der etableres færre kontorpladser (dvs. ingen faste pladser), hvilket kan tænkes sammen med muligheden for hjemmearbejde og fleksible arbejdspladser. Hvis etape 3 bygges i tre etager er forventningen, at der vil blive flere kvm i den samlede etape, end de planlagte funktioner umiddelbart har behov for. Det vil indgå i den fortsatte planlægning, hvordan ledig kapacitet kan bruges til andre formål.

Verdensmål og bæredygtighed

Principbeslutningen om etape 3 er også en beslutning om bæredygtighed. I henhold til verdensmål nr. 12 (ansvarligt forbrug og produktion) har bygningens størrelse betydning. Et mindre byggeri vil som udgangspunkt være mere bæredygtigt, fordi der anvendes færre materialer, ligesom bygningen får et mindre areal, der efterfølgende skal driftes.

Den politiske følgegruppe har haft møde den 21. september og anbefaler, at Brohusets etape 3 bygges i tre etager.

Kontrakt indgået med nuværende byggeteam i Brohuset.

Scenarie 1: Et byggeri i to etager kræver en ekstrabevilling på ca. 39 millioner kr. i 2023.Tidligere skøn har lydt på mellem 35-38 mio. kr., og stigningen skyldes prisudviklingen i markedet.

Scenarie 2: Et byggeri i tre etager kræver en ekstrabevilling på ca. 60 millioner kr. - som forventes at være fordelt med 20 mio. kr. i 2023 og 40 mio. kr. i 2024. Det tidligere skøn har lydt på 56 mio. kr.

Frokostordning: Hvis Rådhusets kantine skal levere mad til frokostordning i Brohuset, kræver det et ekstra årsværk og drift af en bil, hvilket skønnes at være en samlet årlig driftsudgift på 400.000 kr. (brugerne af frokostordningen betaler på samme vilkår som medarbejdere på rådhuset). Der er ikke afsat budget hertil i Brohusets driftsbudget.

Det skønnes, at en forlængelse af lejeaftalen omkring Jobcentrets pavillioner i de første seks måneder af 2024 vil koste 450.000 kr.

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

At Brohusets Etape 3 skal rumme Hjælpemiddeldepot, Teknisk Drift og Service, Borgerservice, hele Center for Beskæftigelse og Bridge (sidstnævnte indgår i området Forening og Netværk).

At etape 3 bygges i tre etager.

At etape 3 så vidt muligt planlægges ud fra et front office / back office princip.

At Center for Beskæftigelse og Borgerservice deler front office funktioner (velkomstområde og mødelokaler).

At der etableres et lokale til frokostservering for alle ansatte i Brohuset.

At der i budget 2022-2025 afsættes 400.000 kr. årligt til drift af kantineordning i Brohuset fra ibrugtagning, svarende til ca. 200.000 kr. i 2024 og 400.000 kr. i 2025 og efterfølgende år. Beløbene vil blive revurderet, når den konkrete løsning kendes.

At der afsættes yderligere rådighedsbeløb i budget 2022-2025 på 30 mio. kr. i 2023 og 30 mio. kr. i 2024 til opførelse af Brohusets etape 3.

At der i budget 2022-2025 afsættes 450.000 kr. til leje af midlertidig pavillioner til Jobcentret i 6 måneder i 2024.

Tiltrådt.

Omdannelse af eksisterende erhverv på Industriskellet ud til Ishøj Strandvej til boligformål. Såfremt det ønskes at muliggøre dette, foreslås det, at der udarbejdes et tillæg til helhedsplanen, således at der for delområde II efterfølgende kan igangsættes et kommuneplantillæg samt en lokalplan, der muliggør boliger. Det foreslås, at der afholdes et møde med de omfattede grundejere samt ejere og lejere i området, der ligger umiddelbart op til delområdet.

I 2015 vedtog byrådet en helhedsplan for det lille erhvervsområde, der skulle sikre en helhed i omdannelsen af området til primært boligformål. På tidspunktet for helhedsplanen blev bilforhandlerne samt Lidl på Industriskellet placeret i et delområde II og fik dermed ikke mulighed for at omdanne til boligformål. På tidspunktet for helhedsplanen var der fra de pågældende erhvervs side ikke ønske om muligheden, og det blev vurderet, at den eksisterende anvendelse var forenelig – både miljømæssigt, aktivitetsmæssigt og visuelt, med boligformål i resten af området.

Nu ønsker en ejer (KIA) i helhedsplanens delområde II, at sælge sin grund, så der kan planlægges for boligformål i tråd med den omdannelse, der er i gang i delområde I. Efterfølgende har den anden større grundejer (VW) i området ligeledes tilkendegivet et ønske om, at flytte butikken og sælge arealet til boligformål. Der har ikke været en direkte dialog med Lidl, men det vurderes, at det giver god mening at hele delområdet tages med for at muliggøre en helhedsorienteret planlægning af delområde II.

Hvis det ønskes at muliggøre boligformål ud mod Ishøj Strandvej, foreslås det, at der udarbejdes et tillæg til helhedsplanen, der tager udgangspunkt i helhedsplanens principper for delområde I.

En helhedsplan er ikke lovbundet i henhold til planloven, men en politisk vedtaget plan, der sætter en retning for, i hvilken retning et område skal udvikle sig. En helhedsplan kan sidestilles med en for-offentlighed, hvor byrådet kan indkalde ideer og forslag til planlægningen i et område. Planloven fastsætter ikke faste rammer for, hvordan en sådan proces skal forløbe. En helhedsplan i sig selv giver ikke en byggeret til borgerne, men er alene en politisk tilkendegivelse af, hvad borgere, virksomheder og bygherrer kan forvente, at der sker på et givent areal. Derfor skal et evt. tillæg til helhedsplanen følges op med et kommuneplantillæg samt en lokalplan, der muliggør boligformål.

Forslag til proces, administrationens vurdering af udviklingsmulighederne samt kortbilag med delområder, er vedhæftet som bilag.

Økonomi- og Planudvalget vedtager, at der igangsættes et tillæg til helhedsplanen.

Tiltrådt.

Risikostyringsplan for oversvømmelse for Ishøj Kommune har været i 6 måneders offentlig høring og skal nu vedtages endeligt af Byrådet.

Der er modtaget høringssvar fra Friluftsrådet, Kystdirektoratet, Brøndby Kommune og Region Hovedstaden. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Kystdirektoratet, Brøndby Kommune og Region Hovedstaden har ingen bemærkninger til planen og tilkendegiver, at der fremadrettet skal samarbejdes på tværs. Friluftsrådet har fremsendt bemærkninger til planen samt notat med forslag til løsninger. Friluftsrådets bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i risikostyringsplanen, men de vil blive taget med i det videre arbejde med implementeringen af planen. Dette meddeles Friluftsrådet skriftligt.

Oversvømmelsesdirektivet - Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen, LBK nr. 1085 af 22. sep. 2017, bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet, Bek. nr. 894 af 1. juni 2016.

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser forbundet med risikostyringsplanen. Tiltagene i planen kan dog have væsentlige økonomiske konsekvenser, som forelægges til politisk behandling i forbindelse med iværksættelsen af de enkelte tiltag.

Teknik- og Bygningsudvalget og Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Risikostyringsplan for oversvømmelse for Ishøj Kommune vedtages endeligt.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets og Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

For at imødekomme statens krav til den biologiske kvalitet, udfordringer omkring klima samt behov for afledning af regnvand, er der blevet udarbejdet et helhedsprojekt for Li. Vejleå. Projektet forventes at blive gennemført over en periode på 5 år.

Høje-Tåstrup, Ishøj og Greve kommuner, samt de 3 forsyninger, har over de sidste 4 år gennemført en grundig analyse af de hydrauliske og biologiske udfordringer samt udarbejdet en helhedsplan for Li. Vejleå. Li. Vejleå er i statens vandområdeplaner målsat til at skulle leve op til ”god økologisk tilstand”, hvilket den ikke gør i dag. Den manglende målopfyldelse tilskrives en kombination af fysiske forhold i vandløbet, vandets indhold af stoffer samt vandmængder.

Som en del af analysearbejdet er der gennemført en robusthedsanalyse, der viser, at Li. Vejleå er udfordret ved større regnmængder. Kapaciteten i åen lever ikke op til det oprindelige design i landvæsenskommissionskendelserne fra 1972. Senest er der i 2007 og 2010 sket skadevoldende oversvømmelser på grund af den manglende kapacitet i vandløbet.

Kommunerne er forpligtet til at opfylde kravene i statens vandområdeplaner. For Li. Vejleå gøres det enten ved at stramme kravet til udledningsmængderne fra regnvandsoplandene til vandløbet eller ved et indrette vandløbet (regulere det) således, at det kan tåle vandmængderne.

Arbejdsgruppen omkring Li. Vejleå foreslår en regulering af vandløbet. Regulering af vandløbet er en mindre omkostningstung løsning og vil gøre vandløbet væsentlig mere robust og skabe forbedrede vilkår for fisk og smådyr, og hermed bringe vandløbet tættere på målopfyldelse. Blandt tiltagene til regulering er at skabe slyngninger, udlægge materiale som sten og grus i vandløbet samt udvide bredden af vandløbet (dobbeltprofil). Ved den flisebelagte strækning forbi Torslunde omlægges og genslynges vandløbet. Se visualiseringer med eksempler (bilag 1a).

Udover regulering af vandløbet arbejdes med yderligere tiltag til klimasikring og miljøforbedring af vandløbet, herunder muligheden for en nødpumpestation nær åens udløb ved Greve Marina samt etablering af renseløsninger i oplandet til vandløbet (se bilag 1).

En tilsvarende sag forelægges de tre forsyningsselskaber samt to øvrige oplandskommuner til Li. Vejleå.

Forsyningernes retsmæssige mulighed for at gennemføre reguleringsprojekter i vandløb fremgår af ”Omkostningsbekendtgørelsen” (BEK nr. 2275 af 29/12/2020).

Økonomien afholdes primært af de tre berørte kloakforsyninger, som ved gennemførelse af reguleringsprojektet vil kunne opnå en væsentlig økonomisk besparelse på hydraulisk bassinkapacitet (se bilag 1). Forsyningernes finansiering af reguleringsprojektet er under forudsætning af forsyningssekretariatets godkendelse. Det kommunale bidrag vil primært ske i form af myndighedsopgaver, lodsejerdialog samt i begrænset omfang af mindre projekter som formidlingstavler og enkle friluftsfaciliteter, der overvejende forventes at kunne afholdes inden for eksisterende budget.

Teknik- og Bygningsudvalget og Klima- og Miljøudvalget indstiller,

At der i Li. Vejleå indenfor en 5-årig periode fra 2021 gennemføres et samlet reguleringsprojekt af vandløbet. Ved gennemførelse af reguleringsprojektet sikres forsyningerne nuværende udledningsniveau opstrøms Ishøj Sø. Fra Ishøj Sø, og nedstrøms tillades eksisterende udledning, som det fremgår af bilag 1.

At vandløbsreguleringsprojektet forudsættes godkendt af vandløbsmyndigheden og forelægges politisk inden endelig realisering.

At sagen om etablering af en nødpumpestation ved udløbet til Greve Marina fremlægges til endelig politisk beslutning, når resultaterne af en forundersøgelse forelægger.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets og Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

I februar 2021 godkendte byrådet at underskrive den nye varmeleveringsaftale med VEKS. Svogerslev Fjernvarme har valgt ikke at underskrive varmeleveringsaftalen, hvorfor der nu er kommet en allonge til varmeleveringsaftalen.

VEKS og parterne samarbejdede i 2020 om at udarbejde en ensartet varmeleveringsaftale mellem VEKS og alle distributionsselskaber. Det var betinget af, at alle distributionsselskaber underskrev de nye varmeleveringsaftaler.
Alle distributionsselskaber har nu underskrevet varmeleveringsaftalen, undtagen Svogerslev Fjernvarme, som har tilkendegivet, at de ikke ønsker at tiltræde den nye varmeleveringsaftale.

Da Svorgerslev Fjernvarme kun udgør en lille del af det samlede varmeaftag i VEKS-systemet (1-2 %), har parterne (distributionsselskaberne og VEKS) udtrykt ønske om, at aftalen stadigvæk skal indgås. I følge varmeleveringsaftalens § 5 er aftalen betinget af indgåelse af ensartede varmeleveringsaftaler med alle øvrige distributionsselskaber. Derfor har VEKS fremsendt en allonge til aftalen, som vil muliggøre, at varmeleveringsaftalerne stadigvæk kan indgås.

Forventningen var, at distributionsselskaberne ville underskrive varmeleveringsaftalen i løbet af 1. kvartal af 2021, så aftalen kunne virke med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2021 af. Aftalen vil nu træde i kraft ved årsskiftet pr. 1. januar 2022.

Ishøj Varmeværk er underlagt varmeforsyningsloven.

Svogerslev Fjernvarme fortsætter stadigvæk på den gamle varmeleveringsaftale og bidrager til fællesskabet. Derfor har det ingen eller meget begrænsede økonomiske konsekvenser for distributionsselskaberne, at Svorgerslev Fjernvarme ikke ønsker at tiltræde.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at allongen til varmeleveringsaftalen underskrives som supplement til den eksisterende varmeleveringsaftale.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Som en del af ”1.000 dages programmet – en bedre start på livet” får Ishøj Kommune tildelt op til 543.000 kr. fra staten til kompetenceløft af pædagoger og pædagogiske assistenter i daginstitutioner samt dagplejere, der arbejder med 0-2-årige fra udsatte og sårbare familier.

Puljens formål er at medvirke til at styrke trivsel, udviklings- og læringsmuligheder for 0-2-årige fra sårbare og udsatte familier gennem kompetenceløft af såvel pædagoger og pædagogiske assistenter i daginstitutioner som dagplejere, der arbejder med 0-2-årige børn fra sårbare og udsatte familier.

Kompetenceløftet skal ske gennem et diplommodul for pædagoger og et fem-dages læringsforløb for pædagogiske assistenter i daginstitutioner og dagplejere med fokus på barnets første 1.000 dage.

Det forventes, at diplommodulet og læringsforløbene medvirker til:

• At skærpe og styrke det pædagogiske personales kompetencer i arbejdet med børn i udsatte positioner i deres første 1.000 dage.
• At styrke personalets viden om børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i de første 1.000 dage gennem tværfagligt samarbejde, stimulerende læringsmiljøer samt forældresamarbejde.
• At bidrage til at arbejdet med børn i udsatte positioner i deres første 1.000 dage ses i en bredere sammenhæng som en del af arbejdet med læring og udvikling i den styrkede pædagogiske læreplan.

Alle kompetenceudviklingsforløb skal være gennemført inden den 31. december 2022.

I 2021 planlægger administrationen læringsforløb for 4 dagplejere i 5 dage. I 2022 gennemføres diplomforløb for 12 pædagoger plus 6 støtte-/ressourcepædagoger, læringsforløb á 5 dage for 5 dagplejere samt læringsforløb á 5 dage for 6 PAU’er.

Staten udbetaler midlerne på baggrund af det angivne faktiske forbrug i årlige delregnskaber og det afsluttende regnskab, dvs. på baggrund af faktiske afholdte udgifter.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller,

At der gives en tillægsbevilling til merindtægter på 26.000 kr. i 2021 og 517.000 kr. i 2022 på budgetområde B40.20.05 vedrørende dagtilbud.

At der gives en tillægsbevilling til merudgifter på 26.000 kr. i 2021 og 517.000 kr. i 2022 på budgetområde B40.20.05 vedrørende dagtilbud.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Der fremlægges status på den håndholdte vaccinationsindsats under Hjemmeplejen i Ishøj Kommune.

Byrådet besluttede den 4. maj 2021 at allokere midler til Hjemmeplejen til en håndholdt vaccinationsindsats målrettet de borgere, der endnu ikke havde taget imod tilbuddet om vaccination mod Covid-19. Indsatsen skulle løbe til den 31. august 2021. Der fremlægges derfor status på den håndholdte vaccinationsindsats samt overvejelser om eventuel videreførelse af indsatsen.

Status på vaccinetilsutningen i Ishøj:
Status er, at Ishøj Kommune fortsat er den kommune i landet, hvor der er lavest tilslutning. Pr. den 27. august 2021 så tilslutningen således ud:

Data viser, at det især er de yngre målgrupper, der ikke har taget imod vaccinen, jf. vedhæftede notat.

Status på den håndholdte vaccinationsindsats i Hjemmeplejen:
Vaccinationskoordinatoren, som har stået for den håndholdte vaccinationsindsats i Hjemmeplejen, har siden den 1. juni 2021 taget kontakt til 1553 borgere, der endnu ikke har gjort brug af deres invitation til vaccination mod Covid-19.

Af tabellen fremgår data på de kontaktede borgere:

Af tabellen fremgår det, at det ikke er lykkedes at få kontakt til en stor andel borgere. Vaccinationskoordinatoren har forsøgt at kontakte borgerne 3-5 gange, og på forskellige tidspunkter af dagen - dog uden held.

Overvejelser om den videre håndholdte vaccinationsindsats i Hjemmeplejen
Erfaringen er, at efterhånden som vi kommer længere i vaccinationskalenderen, og det dermed også er de yngre målgrupper, der er inviteret til vaccination mod Covid-19, giver det ikke den ønskede effekt med den håndholdte kontakt. Det skyldes, at de yngre målgrupper ikke har udfordringer i forhold til selv at booke tid og generelt er veloplyste om vaccinen, hvorfor deres valg om ikke at ønske vaccinen/afvente vaccination, bunder i forhold, vaccinationskoordinatoren ikke umiddelbart kan påvirke.

Administrationen anbefaler, at indsatsen fremefter målrettes de 30 - 39-årige, da de aktuelle tal viser, at det er i den aldersgruppe der er udfordringer med vaccinationer.

Indsatsen foreslås forlænget fra den 1. september 2021 til den 31. december 2021.

Vedhæftet er notat med status på den håndholdte vaccinationsindsats.

Indsatsens finansiering andrager 150 t. kr. Finansieringen med 150 t.kr. forventes at håndteres ved kommende budgetopfølgning pr. 30. september 2021, ligesom midlerne sættes på regnskab for coronaudgifter.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at den opsøgende vaccinationsindsats under Hjemmeplejen forlænges pr. 1. september 2021 indtil 31. december 2021 med finansiering på 150 t. kr.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Der er ikke modtaget nogle klagesager til ankenævn på ydelsesområdet for september måned.

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.