På Økonomi- og Planudvalgets møde den 29. april 2019 indstillede udvalget, at der arbejdes med en spare-/råderumsramme på 10 mio. kr., som fordeles på fagudvalgene. Rammen på 10 mio. kr. reduceres med besparelser ved at flytte funktioner ind i Brohuset, og udvalgsrammerne reduceres forholdsmæssigt. Endvidere, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for udvalgets områder på møderne i maj og juni.

Der er fortsat en række ubekendte forhold omkring budget 2020 – ikke mindst uklarhed om resultatet af den kommende økonomiaftale, og dermed indtægtssiden (tilskud og udligning og skatter). Men med forbehold herfor, og efter fremrykning af kunststofbane til 2019 og reduktion vedrørende ny genbrugsplads (anlæg) samt foreløbig opgørelse af tekniske korrektioner (i alt -10,250 mio. kr.), udviser den aktuelle bundlinje i budget 2020 en ubalance på lige under 2 mio. kr. (underforudsætning af særtilskud på 20 mio. kr.). Ubalancen er dog stigende i overslagsårene, til 25,5 mio. kr. i 2023.

I 2020 tegner der sig desuden en overskridelse af den tekniske serviceramme i størrelsesorden 14,2 mio. kr., lige som der under de givne forudsætninger vil være tale om et markant træk på kassebeholdningen.

På denne baggrund foreslog borgmesteren, at der arbejdes med en spare-/råderumsramme på 10 mio. kr., hvoraf Økonomi- og Planudvalgets andel udgør 3,5 mio. kr. (2 mio. kr. vedr. beskæftigelsespuljen.

Administrationen vil frem mod Økonomi- og Planudvalgets møde i juni fremkomme med konkrete forslag til udfyldelse af sparerammen. Umiddelbart kan der til udvalgets drøftelse peges på:

• Nedlæggelse af en stilling i Center for Ledelse og Strategi i forbindelse med naturlig afgang 0,40 mio.kr.

• Reduktion af ØPUs pulje 0,55 mio. kr. (herefter udgør ØPU’s pulje 4.632 mio. kr. i 2020).
• Reduktion af investeringspuljen 0,55 mio. kr. (herefter udgør investeringspuljen 1.116 mio. kr. i 2020).
• Reduktion af beskæftigelsespuljen 2,00 mio. kr. (herefter udgør beskæftigelsespuljen 9,475 mio. kr. i 2020).

Der vil på sigt tillige være en række besparelser i forbindelse med flytning af kommunale aktiviteter til Brohuset. I 2020 er det dog begrænset, idet der alene vil være tale om ca. 275.000 kr. (200.000 kr. vedr. lejeindtægt fra læger og 75.000 kr. i besparelse vedr. Ishøj Job og Uddannelse). Den sparede lejeudgift ved at flytte Hjemmeplejen fra det tidligere Turistkontor på 0,9 mio. kr. er indregnet i den aktuelle bundlinje, som en teknisk korrektion. Efter 2020 kan der komme yderligere besparelser, når/hvis hjælpemiddeldepot, borgerservice, foreningshuset mv. flytter ind i Brohuset. 

I de kommende måneder drøfter fagudvalgene forslag til besparelser inden for de anførte rammer. Administrationen vil frem mod sommerferien foretage yderligere vurderinger og beregninger af mere teknisk karakter. Der gives en fornyet status på budget 2020 inden sommerferien.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at udvalget drøfter budget 2020 inden for udvalgets områder, herunder forslag til mulige besparelse inden for en ramme på 3,5 mio. kr.
 

Tiltrådt

Der udarbejdes oversigt over opgaver i center for Strategi og Ledelse.

Som angivet i sagsfremstillingen.

Bekendtgørelse om budget- og regnskabssystem, revision mv.

Ishøj Kommune har i perioden februar 2018 til maj 2019 modtaget decisionsskrivelser (afgørelser/beslutninger) fra forskellige styrelser og ministerier vedrørende disses gennemgang af kommunens revisionsberetninger for regnskabsår 2017. Regnskab og revisionsberetninger skal forelægges byrådet til efterretning.

Ishøj Kommune har modtaget decisionsskrivelser fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering), Børne- og Socialministeriet, Ankestyrelsen, Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen samt Udlændinge- og Integrationsministeriet. Decisionsskrivelserne vedrører kommunens regnskab og revisionens beretning for 2017 inden for de respektive områder, lige som der er fulgt op på eventuelle forhold vedrørende 2016.

Samlet set er der i decisionsskrivelserne ikke fremsat væsentlige kritiske bemærkninger.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at sagen tages til efterretning.

Tiltrådt

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

I forbindelse med valgene til EU og Folketinget vil der være større udgifter end budgetteret. Der søges om tillægsbevilling hertil. Der søges endvidere om tilladelse til at gemme data fra EU-valget til brug for afholdelse af ”skyggevalg”.

Som bekendt afholdes der valg til EU-Parlamentet den 26. maj og til Folketinget den 5. juni (Grundlovsdag). Budgettet til de to valg er fastsat konservativt (is-i-maven) dvs. ud fra en forudsætning om, at de to valg afholdes samme dag. Denne forudsætning holder ikke stik, og Folketingsvalget afholdes oven i købet på en helligdag og EU-valget er en søndag, hvor honoreringen af deltagende medarbejdere er højere.

Det har desuden været nødvendigt at udskifte udtjente stemmebokse og borde på valgsted 3 (Gildbroskolen).

Endelig vil der være merudgifter i forbindelse med implementering af nyt valgsystem i efteråret 2019, jf. vedhæftede oversigt fra Kombit over ressourceforbrug og udgifter til indkøb af IT-udstyr.

Der skal afholdes ”skyggevalg” og prøvevalg i foråret/sommeren 2020, hvor det nye valgsystem afprøves. Systemet forventes at blive taget i brug fra sommeren 2020. Skyggevalget holdes som et nedskaleret EU-valg, hvor data bliver sammenholdt med tilsvarende data fra EU-valget den 26. maj 2019. Beslutning om at gemme disse data er en formel myndighedsbeslutning, der skal træffes af den enkelte kommune/byrådet. Data vil blive slettet umiddelbart efter "skyggevalg" og prøvevalg er gennemført.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der gives tillægsbevilling på 850.000 kr. til afholdelse af de to valg. Endvidere, at der gives tilladelse til at gemme data fra EU-valget til afholdelse af skyggevalg og prøvevalg. Beløbet finansieres af eller Økonomi- og Planudvalgets pulje, der herefter udgør kr. 3.992.000.

Tiltrådt

Der er i budget 2019 afsat kr. 1,582 mio. kr. til afholdelse af Folketingsvalg og EU-valg. Der forventes yderligere udgifter på ca. 850.000 kr.

Tiltrådt

Efterspørgslen på en ledig almen lejebolig har været stigende de sidste 5 år, og Boliganvisningen har i samme periode fået færre ledige boliger til anvisning fra boligselskaberne. Da andelen af ansøgere, hvor ægtefælle/samlever ikke kan dokumentere indtægt, er stigende, foreslås det, at de vejledende kriterier revideres, så brutto-indtægten på ansøgere, hvor ægtefælle/samlever ikke kan dokumentere indtægt, hæves fra 30.000 kr. til 35.000 kr. pr. måned inden for det sidste år.

Ansøgere kan i konkrete tilfælde godkendes, selvom ægtefælle/samlever ikke kan dokumentere indtægt for de sidste tre måneder, hvis den der er i arbejde kan dokumentere en stabil og tilpas høj indkomst det seneste år på mindst 30.000 kr. Dette beløb besluttede Ishøj Byråd den 1. april 2014, at nedsætte fra 35.000 kr. i forbindelse med en sag omkring forsørgerpligt og nye regler om kontanthjælp (sag nr. 101). Beløbet var dengang ikke angivet som månedlig indtægt, men kun nævnt som "en stabil og tilpas høj indkomst det seneste år". Beslutningen skulle dengang ses som en vejledende "tommelfingerregel" i forbindelse med kriteriet om, at ægtefælle/samlever også skal kunne fremvise dokumentation på indtægt. Kriteriet er derfor ikke blevet offentliggjort, og fremgår heller ikke af de indgåede samarbejdsaftaler med boligselskaberne. Boliganvisningen foreslår derfor, at kriteriet nu oplyses på Ishøj Kommunes hjemmeside og på ansøgningsskemaet om at søge bolig – og efterfølgende bliver indarbejdet i de nye samarbejdsaftaler, når de nuværende ophører i 2020/2021.

Igennem de sidste par år er der sket en stigning i antallet af ansøgere, hvor ægtefælle/samlever ikke kan dokumentere indtægt. Mange af de tidligere godkendte ansøgere har kun op til godkendelsestidspunktet kunnet dokumentere en gennemsnitlig indtægt på op til 30.000 kr. i et par måneder, hvorefter indtægten er faldet betydeligt. Det har medvirket til et øget pres på efterspørgslen af de typer boliger, som Ishøj Kommune i forvejen har stor efterspørgsel på, idet efterspørgslen på de samme boligtyper nu både kommer fra enlige ansøgere - og ansøgere, hvor ægtefælle/samlever ikke har nogen indtægt. Boliganvisningen foreslår derfor, at brutto-indkomsten hæves til 35.000 kr. og fastsættes til at være pr. måned inden for det sidste år, hvilket ikke er præciseret i den tidligere sag fra 2014.

Til orientering kan det oplyses, at der samtidig igangsættes en proces, hvor alle ansøgere, der ikke længere opfylder de vejledende kriterier, slettes i boligsystemet. Dette gælder både aktive ansøgere, og ansøgere der står i bero. Boliganvisningen vil løbende udsende et brev til de registrerede ansøgere, der ikke har opfyldt de vejledende kriterier igennem de sidste 3 måneder. Kan ansøgeren ikke indenfor en frist på 1 måned, eller efter nærmere individuel aftale med Boliganvisningen, fremsende dokumentation for, at ansøgeren opfylder de vejledende kriterier, slettes ansøgningen. Der er i alt ca. 2.830 ansøgere registreret i boligsystemet, og da der i 2018 kun blev anvist 343 boliger, ønsker Boliganvisningen at få ryddet op, så der i boligsystemet kun er opskrevet ansøgere, der opfylder de vejledende kriterier.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at bruttoindtægten på ansøgere hæves fra kr. 30.000 til kr. 35.000 pr. måned inden for det sidste år. Samtidig opdateres/revideres de vejledende kriterier.  

Tiltrådt

De vejledende kriterier vedlægges sagen inden behandling i byrådet

Ingen økonomisk betydning.

Lov om almene boliger.

Økonomi- og Planudvalget bedes tage stilling til, hvad der skal ske ift. Ishøj Fællesantennes IT-sikkerhed.

Brugerrådet har foreslået, at der i forbindelse med evalueringen af Kabelplus' opgradering laves en revision af Ishøj Fællesantennes IT-sikkerhed. Brugerrådet ønsker med revisionen:
1) At få et oplæg til senere kravspecifikation ifm. en ny aftale/ et nyt udbud, og
2) At sikre, at der er en fornuftig IT-sikkerhed omkring Ishøj Fællesantenne.

Administrationen har i løbet af foråret været i dialog med både Kabelplus og brugerrådet om fællesantennens og Kabelplus' IT- og datasikkerhed.

Jf. vedlagte notat handler god IT-sikkerhed i relation til Ishøj Fællesantenne primært om datasikkerhed og om at beskytte brugernes data. Administrationen vurderer, at Kabelplus gør det der kan forventes for at sikre, at Ishøj Fællesantennes brugeres følsomme data er beskyttet. 

Der vurderes samlet at være en tilfredsstillende data-sikkerhed for Ishøj Fællesantenne. Kabelplus beskytter Ishøj Fællesantennes brugeres data i tilstrækkelig grad og lever op til de indgåede aftaler.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der på nuværende tidspunkt ikke udarbejdes en ekstern rapport omkring Ishøj Fællesantennes IT-sikkerhed.

Sagen oversendes til øpu den 24. juni 2019.

Hvis der skal udarbejdes en ekstern rapport generelt om IT- sikkerhed og herunder gennemgås alle strukturer og procedurer for sikring af drift (ikke kun data-sikkerhed), så skønnes det, at denne rapport vil koste op mod en halv mio.kr. 

På mødet den 12. februar 2019 blev Børne- og Undervisningsudvalget orienteret om regeringens aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om justeringer af folkeskolen. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen er vedtaget den 2. maj 2019. Loven er vedhæftet dagsordenen.

I forbindelse med loven er der enkelte elementer, der lokalt skal træffes politisk beslutning om.

Børne- og Undervisningsudvalget traf på mødet den 20. maj beslutning vedrørende: Nedsat timetal i indskolingen, valgperiode på to år for forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen og lokale rammer for valgfag. Beslutningerne er vedhæftet dagsordenen.

Afkortning af skoleugen
Byrådet kan efter ansøgning fra skolelederen, og med udtalelse fra skolebestyrelsen, godkende, at afkorte skoleugen med op til 2 timer i 4. - 9. klasse ved at skære tilsvarende i den understøttende undervisning. Frigjorte ressourcer skal anvendes i undervisningen. Godkendelsen gælder for et år, og byrådet skal føre tilsyn med konverteringen af den understøttende undervisning. Børne- og Undervisningsudvalget besluttede den 12. februar, at udskyde ændringer på 4, 5. og 6. årgang til skoleåret 2020/2021, idet en afkortning af skoleugen for disse klassetrin vil betyde ekstra udgifter til udvidelse af åbningstiden i sfo2.

Afkortning relateret til konfirmationsforberedelse
Byrådet kan efter ansøgning fra skolelederen med udtalelse fra skolebestyrelsen godkende at afkorte den understøttende undervisning med 1,5 time pr. uge i det skoleår, hvor konfirmationsforberedelsen foregår.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller,  

• at godkendelse af eventuelle ansøgninger om afkortning af skoleugen på 4. – 9. klassetrin samt afkortning af den understøttende undervisning i forbindelse med konfirmationsforberedelse delegeres til Børne- og Undervisningsudvalget
• at tilsyn med eventuel konvertering af den understøttende undervisning delegeres til administrationen.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Lennart Nielsen (V) afventer stillingtagen.

Det er endnu uvist, hvordan de enkelte kommuner kompenseres for lovændringerne.

Administrationen foreslår, at spørgsmålet om udgifter til ekstra åbningstid i sfo2 ved evt. afkortning af skoleugen på 4. – 6. årgang drøftes i forbindelse med budgettet for 2020.

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen er vedtaget den 2. maj 2019.

Ishøj Byråd drøftede en strategi for kunst i det offentlige rum på byrådsseminaret i maj. På baggrund af drøftelserne er oplægget tilrettet og sendes til drøftelse i alle stående udvalg.

Strategiens afsæt er, at Ishøj Kommune udvikler en helhedsorienteret og langsigtet plan for, hvordan kunst indgår i de offentlige rum og bygninger. Strategien angiver en række mulige indsatsområder og muligheder, der kan gribes for at indarbejde kunsten i det offentlige rum. Der udarbejdes efterfølgende handleplaner eller projektbeskrivelser for strategiens foreslåede indsatsområder.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at strategien for kunst i det offentlige rum godkendes.

Børne- og Undervisningsudvalget ønsker, at børn og unge involveres i kunst i det offentlige rum, og at samarbejdet med Arken intensiveres.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at strategien for kunst i det offentlige rum godkendes.

Der afventes stillingtagen fra Pia Beckmann Skourup (V), der ikke kan tilslutte sig øget bevilling på 500.000 kr. til Arken.

Teknik- og Bygningsudvalget bakker op om intentionerne i strategien om mere inddragende kunst i byrummet og indstiller følgende til det fremtidige arbejde:
- Ved fremtidigt byggeri skal man henstille til bygherrer, at de indtænker kunst i byggeriet, og kommunen skal også selv arbejde for at få mere kunst ind i det offentlige rum.
- Kan ikke gå ind for at binde 2 % af budgettet til kunst eller støtte Arken yderligere.
- Er imødekommende overfor at profilere og styrke samarbejdet med Arken, hvor det er muligt.
- Strategien skal styrke Ishøjs potentialer som et attraktivt sted at bo, leve, besøge, arbejde eller drive erhverv. 

Klima- og Miljøudvalget lægger sig op af Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling. Udvalget ønsker derudover en drøftelse af vision og hvordan kommunen skal profilere sig i relation til kommunikationsstrategien og de økonomiske implikationer i den forbindelse.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at strategien for kunst i det offentlige rum godkendes, idet det præciseres, at

-       byrådet træffer beslutning om en evt. øgning af det årlige bidrag til Arken i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger.

-       byrådet træffer beslutning om kunst i kommende byggerier fra sag til sag.

Tiltrådt

Lennart Nielsen (V) afventer stillingtagen.

Albertslund Kommune opfordrer oplandskommunerne omkring St. Vejleå til at bidrage økonomisk til, og indgå i en fælles ansøgning om støtte til at omlægge Store Vejleå udenom Tueholmsøen og Vallensbæk Sø.

En arbejdsgruppe med repræsentanter for Albertslund Kommune, Brugergruppen for Vallensbæk Mose, Naturgruppen, Friluftsrådet, lokale afdelinger af Danmarks Naturfredningsforening m.fl. har i længere tid arbejdet med et nyt for projekt for omlægning af St. Vejleå udenom søerne. En omlægning af åen udenom de to søer (der teknisk set er regnvandsbassiner) vil medvirke til at forbedre kvaliteten af vandløbsvandet og muliggøre, at fisk kan vandre op igennem vandløbssystemet.

St. Vejleå er et målsat vandløb i statens vandplaner, og en omlægning vurderes at kunne bringe vandløbet tættere på målopfyldelse. Et projekt med omlægning af St. Vejleå udenom søerne har tidligere i 2014 været undersøgt i forbindelse med den første statslige vandplan, men det blev ikke bragt videre, idet det med en samlet etableringspris på ca. 15 millioner kroner ikke var omkostningseffektivt. I den aktuelle statslige vandområdeplan (vandplan 2) er indsatsen taget ud. En ny statslig vandplan (vandplan 3) ventes ultimo 2021. Der foreligger i den forbindelse en potentiel mulighed for, at omlægningen af St. Vejleå udenom Tueholmsøen og Vallensbæk Sø kan blive en indsats i den kommende vandplan, og at et evt. projekt herved kan finansieres for stastlige midler.

Foruden at være et målsat vandløb er St. Vejleå modtager af overfladevand fra et stort befæstet opland, og vandløbet har derfor også periodevist hydrauliske udfordringer.

Klima- og Miljøudvalget vedtager at afvente den statslige vandplan for perioden 2021 – 2027, før der tages endelig stilling til spørgsmålene om fælles kommunal fondsansøgning samt kommunal medfinansiering.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at der afsættes 500.000 kr. fra Økonomi- og Planudvalgets pulje til at indgå i et muligt medfinansieringsprojekt under forudsætning af, at de tre øvrige oplandskommuner beslutter at gøre det samme.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges. Økonomi- og Planudvalgets pulje udgør herefter kr. 3.492.000.

Tiltrådt

Det nye omlægningsprojekt beløber sig til samlet ca. 10 millioner kroner. Albertslund Kommune opfordrer de tre øvrige oplandskommuner omkring St. Vejleå til at afsætte 500.000 kroner med henblik på at indgå i et muligt medfinansieringsprojekt. Med udgangspunkt i de afsatte kommunale midler kan der, i samarbejde med øvrige interessenter, sendes en ansøgning til relevante fonde med henblik på at opnå finansiering af det resterende beløb til projektets gennemførelse. Mulighederne for fondsfinansiering er undersøgt, og der er fonde, som ville kunne støtte et sådant naturgenopretningsprojekt. Det er dog forventningen, at en fond vil stille krav om medfinansiering, hvorfor der forudsættes finansiering i kommunerne. For at øge muligheden for ekstern medfinansiering er der behov for, at hver oplandskommune (Albertslund, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner) og I/S Vallensbæk Mose bidrager økonomisk til projektet.

Forslag til affaldsplan 2019-2030 sendes i offentlig høring i minimum 8 uger.

Affaldsplanen skal revideres mindst hvert sjette år. Det er den overordnede strategi for 2019 til 2030. I den seks-årige periode fra 2019 til 2024 skal mål og handlinger for affaldsområdet beskrives.

Forslag til Affaldsplan 2019-2030 er udarbejdet på baggrund af:

• Den nuværende nationale affaldsplan, også kaldet ressourcestrategien ”Danmark uden affald”.
• Den nationale ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018.
• EU’s reviderede affaldsdirektiver fra 2018, også kaldet den cirkulære pakke. 

Forslaget forventes desuden, at være i overensstemmelse med den kommende nationale affaldsplan, som baseres på EU’s cirkulære pakke og forventes at udkomme i 2020.

Forslaget er udarbejdet på baggrund af Vestforbrændings fælles paradigme for affaldsplaner og har været præsenteret for Grønt Forum på møde den 21. marts 2019 på Vestforbrænding.

Grønt Forum lagde vægt på viden, information og motivation til borgere, viceværter, hjemmeplejen eller lignende. Dette har givet anledning til, at forslaget nu indeholder et indsatsområde om kommunikation. Således bliver der i planperioden lagt vægt på formidling af de gode historier om miljøgevinster. Desuden afholdes informationsmøder eller lignede med forskellige målgrupper.

Forslaget til Affaldsplan 2019 til 2030 indeholder en gennemgående vision: Affald + mennesker = ressourcer. Derudover er der fire overordnede temaer:

• Mere og bedre genanvendelse
• smartere affaldsløsninger
• sammen om affald
• skadelige stoffer ud af affaldet. 

Forslaget indeholder 14 indsatsområder og en række aktiviteter. Nogle aktiviteter gennemføres af Vestforbrænding i samarbejde med de øvrige ejerkommuner, mens andre aktiviteter er Ishøj Kommunes egne aktiviteter. 

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at forslag til affaldsplan 2019-2030 sendes i offentlig høring i 8 uger.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Forslagets aktiviteter gennemføres inden for den normale driftsramme. Der afsættes årligt ca. 100.000 kr. til affaldsplansaktiviteter. Hvis en aktivitet giver anledning til yderligere omkostninger, vil det blive forelagt til politisk behandling.

Affaldsbekendtgørelsen.

Etablering og finansiering af kuber eller nedgravede systemer til indsamling af affald i etageboliger og rækkehuse.  

Vestforbrænding har udarbejdet et notat, som beskriver forskellige finansieringsmodeller og anbefaler en delt finansiering, hvor kommunen indkøber, ejer og vedligeholder materiel. Boligselskabet håndterer og finansierer den del af etableringen, der består af gravearbejde, nedsætning af betonkasse, belægning og evt. belysning mm.

De boligselskaber, der har tilkendegivet interesse for de nedgravede affaldssystemer er de 4 afdelinger i Vildtbanegård samt Vejleåparken. Gadekæret har også tidligere vist interesse, men er mere usikker på nuværende tidspunkt.

Klima- og Miljøudvalget indstiller,
at boligselskaber tilbydes kuber og nedgravede systemer med delt finansiering.
at boligselskaber tilbydes kuber til glas, papir, plast, metal og nedgravede systemer til mad- og restaffald, papir, glas, plast og metal.
at boligselskaber som benytter kuber (udover kuber til glas og papir) og nedgravede systemer opkræves et særgebyr på 250 kr. inkl. moms pr. bolig pr. år.
at boligselskaber tilbydes pap i nedgravede systemer, hvis pap indgår i en samlet affaldsø.
at Vestforbrænding i dialog med boligselskaberne afklarer pris og krav.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges 

Tiltrådt

Kommunens investering i materiel ved en delt finansiering afhænger af, om boligselskaberne ønsker denne løsning og selv investerer i deres del af anlægget.

Ud fra boligselskabernes hidtidige tilkendegivelser er renovationsområdets investeringsbehov ved delt finansiering af nedgravede systemer til mad- og restaffald, glas, papir, plast og metal vurderet til 12,6 mio. kr. Dette er vurderet til at være den maksimale investering, kommunen skal foretage, hvis alle boligselskaber vælger at følge deres tilkendegivelser. Da økonomien i kommunens renovationsordning skal hvile i sig selv, vedtager byrådet hvert år nye gebyrer. Det giver mulighed for at justere gebyrerne afhængig af, hvor mange og hvor hurtigt de nedgravede systemer skal etableres.

Renovationens mellemværende med kommunen er ca. 12 mio. kr. i Renovationens favør, og underskudet på 0,6 mio. kr. skal dækkes af gebyrindtægter.

Et særgebyr kan dække kommunens udgifter til indkøb af nedgravede systemer til papir, glas, plast og metal. I så fald kan et årligt særgebyr fastsættes til 200 kr. ekskl. moms eller 250,- med moms pr. etagebolig.

Øgede driftsudgifter til nedgravede systemer til glas, papir, plast og metal kan dækkes solidarisk over grundgebyret. Det kan på sigt medføre en årlig stigning af grundgebyret på ca. 100 kr. ekskl. moms eller 125 kr. inkl. moms pr. bolig for alle boliger i Ishøj Kommune.

En etagebolig kan derfor regne med på sigt maksimalt at skulle betale 375,- kr. inkl. moms mere om året plus den omkostning, boligselskabet vælger at pålægge huslejen som følge af investeringen i det nedgravede anlæg, belægning, beplantning og lys mv.

De nævnte estimerede gebyrer er baseret på de aktuelle kendte forudsætninger og indeholder derfor en vis usikkerhed.

Affaldsbekendtgørelsen.

Ishøj Kommune har vedtaget at omdanne det lille erhvervsområde til et boligområde. Det betyder, at der vil komme nye fjernvarmekunder i området. Byrådet har besluttet en prissætningsmodel for Solkysten, således at byggeprojektet skal betale for de konkrete etableringsomkostninger for fjernvarmen. Derudover skal Solkysten betale et kvadratmetertillæg, som skal sørge for, at Ishøj Varmeværk kan tilbagebetale på anlægslånet, som blev optaget i forbindelse med etablering af fjernvarme i hele området. Der har hidtil ikke kunnet tilbagebetales på grund af den gældende prissætningsmodel (gasprismodellen). Det foreslås, at de kommende byggeprojekter følger samme prissætningsmodel som Solkysten.

Den hidtidige prissætning (gaspris-modellen), som erhvervskunderne i det lille industriområde blev tilbudt i forbindelse med etableringen af fjernevarme i området, har ikke kunne generere en overdækning til tilbagebetaling af anlægslånet. Forventningen dengang var, at gaspriserne ville stige hen over årene, så anlægslånet kunne tilbagebetales. Det har dog ikke været tilfældet. Anlægslånet på 12 mio. kr. blev optaget i 2015. Der er sidenhen næsten ikke blevet betalt af på lånet.

Da der ikke kan afskrives på lånet med den nuværende gasprismodel, foreslog Ishøj Varmeværk i november 2018 en anden prissætningsmodel i forbindelse med, at den første boligblok, Solkysten, skulle indgå aftale om fjernvarme. Denne model svarer til den hvile-i-sig-selv model, som også gælder for værkets øvrige aftagere. Det betød, at Solkysten skulle betale for etableringsomkostninger for fjernvarme og et fast kvadratmetertillæg til afskrivninger på anlægslånet over en 10-årige periode. Solkysten blev koblet på i marts 2019 og er indtil videre de eneste i det lille erhvervsområde med denne prissætningsmodel.

Varmeværket foreslår, at implementere samme prissætningsmodel på alle de nye kunder i det lille erhvervsområde. Det faste tillæg er beregnet på baggrund af forventningerne til udviklingen af området. Varmeværket forventer med denne model at kunne afskrive anlægget fuldt ud i år 2035. Allerede fra 2019 forventer varmeværket nu, at der kan afskrives ca. 100.000 kr.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at prissætningsmodellen for Solkysten, hvor projekter betaler for etableringsomkostninger og et kvadratmetertillæg på varmeprisen i 10 år, udbredes til alle de nye kunder i det lille erhvervsområde.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Varmeforsyningsloven.

Beskæftigelsesministeren fremsendte den 7. maj 2019 en midtvejsevaluering af Flere skal med samt orienteringsbrev om at for mange borgere, som er del af indsatsen, venter længe på at få deres sag vedr. ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension afklaret.

Flere skal med

• Projektperiode: august 2017-august 2019.
• Målgruppe: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med mere end 5 års sammenhængende forløb på kontanthjælp.
• Formål: Understøtte at flest mulige borgere i målgruppen opnår fuld eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet i form af ordinære timer.
• I alt deltager 88 kommuner og ca. 24.000 kontanthjælpsmodtagere.
• Tidspunkt for midtvejsevaluering er december 2018.

Indsatsen

Borgerne vurderes og visiteres til 3 grupper:

Gruppe 1:

• Borgerne i denne gruppe modtager indsats med henblik på at få borgeren i retning af flest mulige ordinære timers beskæftigelse. Dette ved hjælp af bl.a. personlig jobformidler, det gode match mellem borger og virksomhed samt opfølgning med fokus på fastholdelse og progression i antallet af ordinære timer.
• På landsplan er 55 % af målgruppen blevet visiteret til denne gruppe. I Ishøj Kommune er det aktuelt 54 %.

Gruppe 2:

• Rehabiliteringsspor med fremlæggelse for rehabiliteringsteamet og efterfølgende indstilling til ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv.
• På landsplan er 34 % af målgruppen blevet visiteret til denne gruppe. I Ishøj Kommune er det aktuelt 41 %.

Gruppe 3:

• Borgere med så alvorlige sociale eller sundhedsmæssige udfordringer, at de ikke kan eller skal deltage i beskæftigelsesrettede indsatser. Socialforvaltningen underrettes i disse sager.
• På landsplan er 11 % af målgruppen blevet visiteret til denne gruppe. I Ishøj Kommune er det aktuelt 5 %.

Resultater fra midtvejsevaluering

• Gruppe 1: På landsplan har 11 % opnået ordinære timer. 23 % er kommet i virksomhedspraktik eller løntilskud. I Ishøj Kommune var 11 % i ordinære timer og 51 % i virksomhedspraktik eller løntilskud i december 2018 (tidspunkt for midtvejsevaluering)
• Gruppe 2: 70 % af målgruppen har fået behandlet deres sag i rehabiliteringsteam og fået tilkendt fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Beskæftigelsesministeriet har i egen analyse set på personer i denne målgruppe og konkluderer, at en stor del af de borgere i målgruppen, som endnu ikke har fået behandlet deres sag, har ventet i mere end 9 måneder. Beskæftigelsesministeren vurderer, at det i Ishøj Kommune er mindst 20 borgere. Dette finder beskæftiglesesministeren uacceptabelt.

Videre proces

• Flere skal med efterfølges af Flere skal med 2, hvor målgruppen udvides til alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Der vil endvidere være et særligt fokus på borgere med helbreds- og familierelaterede problemer. STAR forventer at udmelde puljen i andet kvartal i år. Jobcenter Vallensbæk deltager allerede nu i et pilotprojekt kaldt Flere skal med Frontrunner.

Vedhæftet er brev fra beskæftigelsesministeren midtvejsevaluering (bilag 1) samt Beskæftigelsesministeriets analyse af personer i gruppe 2 (bilag 2).

Økonomi- og Planudvalget tager sagen til efterretning og videresender til Beskæftigelsesudvalget.

Tiltrådt

Beskæftigelsesministeren lancerede november 2018 en benchmarksanalyse af kommunernes beskæftigelsesindsats, som i sammenligningen tager højde for kommunernes forskellige rammevilkår. Analysen udgives to gange om året, og anden udgave er offentliggjort den 30. april 2019.

Metode

• Alle tal vedrører perioden 2. halvår 2017-1. halvår 2018.
• Kommunerne rangeres efter forskellen mellem det faktiske og det forventede antal borgere på offentlig forsørgelse i procent.
• Kontanthjælpsområdet er udvidet til også at indeholde ledighedsydelse og ressourceforløb. Fleksjob og førtidspension er ikke medtaget trods kritik heraf i november 2018.

Resultater

• Vallensbæk Kommune ligger nr. 1 som den kommune i landet, der klarer sig bedst på beskæftigelsesområdet målt ud fra andelen af borgere på offentlig forsørgelse.Vallensbæk er således den kommune i landet med størst forskel mellem det faktiske og det forventede antal borgere på offentlig forsørgelse (i procent).
• Ishøj ligger nr. 13 med færre borgere på offentlig forsørgelse end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår.
• På kontanthjælpsområdet ligger Ishøj og Vallensbæk kommuner henholdsvis nr. 2 og 5 i henhold til antallet af borgere på kontanthjælp sammenlignet med det niveau, der kan forventes ud fra kommunernes rammevilkår.
• Dagpengeområdet udmærker sig ved, at Ishøj ligger nr. 96, hvormed det faktiske antal forsikrede ledige er højere, end hvad der må forventes ud fra kommunens rammevilkår.
• I henhold til sygedagpenge ligger Ishøj Kommune tæt på forventet niveau (nr. 30) med 10 fuldtidspersoner/0,0 procentpoint færre end forventet. Vallensbæk ligger nr. 2.

Vedhæftet er beskæftigelsesministeriets fulde lister på alle fire områder.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget tager sagen til efterretning.

Tiltrådt

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt et notat, som viser udviklingen over en længere årrække.

Bilag 1 og 2 supplerer hinanden og giver et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet i Ishøj Kommune.

Bilag 3: "Nøgletal for arbejdsmarkedet, marts 2019" fra RAR Hovedstaden, udgives ca. 3 gange årligt. Bilaget er vedlagt til orientering.

Økonomi- og Planudvalget tager nøgletal for beskæftigelsesområdet til efterretning.

Tiltrådt

Der vedhæftes oversigt over klagesager til ankenævn på ydelsesområdet.

Til efterretning