Økonomi- og Planudvalget orienteres om budgetopfølgningen pr. januar 2018 på de områder, der er omfattet af det forpligtende samarbejde med Vallensbæk Kommune.

Vallensbæk Kommune har anmodet om budgetopfølgning pr. januar 2018 for de områder, hvor Ishøj er udførende. De berørte fagcentre vurderer, at der samlet set tegner sig et forventet merforbrug på 8,1 mio. kr. i 2018. Dette med et uændret serviceniveau. Udgangspunktet for vurderingen er de p.t. kendte forhold (antal sager, bevillinger mv.) og regnskabsresultatet for 2017.

Den primære årsag til det forventede merforbrug skyldes flere nye meget dyre enkeltsager, som er kommet til i 2. halvår 2017, og som derfor ikke er indregnet i budget 2018. Budget 2018 er fastsat med udgangspunkt i det aktivitetsniveau, som var kendt i april 2017.

Hertil kommer, at Vallensbæk har valgt en reduceret prisfremskrivning, som på nærværende områder svarer til godt 1,1 mio. kr. Budgettet er således ikke fremskrevet fuldt ud (svarende til KL anbefaling), som det var forudsat ved Ishøjs indmelding af korrektioner til budget 2018. Det forventede merforbrug skal derfor også ses i lyset af denne lavere prisfremskrivning.

Der vedlægges notat om budgetopfølgningen, som er fremsendt til Vallensbæk.

Vallensbæk Jobcenter har i forbindelse med Ishøjs administrative budgetopfølgning pr. januar meddelt, at det vurderes, at budgettet for 2018 kan holdes. I et notat har jobcentret redegjort nærmere for forudsætningerne herfor. Jobcentrets notat har givet administrationen anledning til at rejse en række kommentarer og spørgsmål. Bl.a. om forudsætningerne for budget 2018, at regnskabsresultatet for 2017 indikerer, at der må forventes mindreforbrug i 2018, hvad der gøres for at dæmme op for den stigende tilgang til førtidspension og andre langvarige ydelser, hvorfor der forventes færre udgifter til beskæftigelsesaktiviteter mv.

Der er endnu ikke modtaget svar herpå.

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt

Det fremgår af lånebekendtgørelsen, at beslutning om optagelse af lån skal være truffet af byrådet senest den 31. marts efter det regnskabsår, hvori de låneberettigede udgifter er afholdt. Eventuelle lån skal være optaget senest den 30. april året efter regnskabsåret.

Kommunernes adgang til at optage lån - også kaldet lånerammen - fremgår af Lånebekendtgørelsen. Det er efterhånden kun en begrænset type udgifter, der giver automatisk låneadgang. Det gælder bl.a. udgifter til lån til betaling af ejendomsskatter og udgifter til energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger eller anlæg.

Hvert år opgøres lånerammen med udgangspunkt i de faktisk afholdte udgifter. I 2017 har der ikke været udgifter til lån til betaling af ejendomsskat, idet der er indbetalt/afdraget mere på eksisterende lån, end der er udbetalt til nye. Til energibesparende foranstaltninger (i forbindelse med rådhusrenoveringen, Strandgårdsskolen bygning O og Biblioteket) har der været anlægsudgifter i størrelsesorden 6,7 mio. kr., hvilket der ville kunne lånes til.

Set i lyset af kommunes fornuftige likviditet, anbefales det, at der ikke optages lån i 2018.

Det skal også bemærkes, at der ikke er forudsat optaget lån i forbindelse med vedtagelsen af budget 2018, og der er således ikke budgetlagt med renter og afdrag til nyt lån i 2018.

Kommuens langfristede gæld pr. 31. december 2017, excl. ældreboliger, udgør ca. 400 mio. kr.

Økonomi- og Planudvalget indstilller, at lånerammen for 2017 ikke udnyttes.

Tiltrådt

Bekendtgørelse nr. 1.580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelse af garantier mv.

Anlægsprojekter løber ofte over flere år, og det er derfor nødvendigt at videreføre uforbrugte anlægsbevillinger til det efterfølgende regnskabsår. Nogle projekter er ikke færdiggjorte i 2017, men fortsætter i 2018. Der søges derfor om videreførsler af uforbrugte anlægsmidler fra 2017 til 2018 på i alt 15,4 mio. kr.

Det korrigerede anlægsbudget i 2017 - inkl. videreførte projekter fra 2016 - har udgjort 113,0 mio.kr. i udgifter og 30,1 mio.kr. i indtægter. Der er afholdt udgifter til anlæg på i alt 85,5 mio. kr. En række anlægsprojekter der er bevilget i 2017 er ikke færdiggjorte, men fortsætter i 2018. Efter sædvanlig praksis søges budgetmidlerne hertil derfor videreført til 2018. Dette sker i praksis i form af en tillægsbevilling i 2018. De enkelte anlægsprojekter er oplistet i vedlagte bilag. Samlet set søges der om videreførsel af udgifter på 28,2 mio. kr. og indtægter på 12,8. mio. kr. - i alt 15,4 mio. kr. netto.

Efter videreførsel af disse anlægsmidler vil det korrigerede anlægsbudget i 2018 i alt udgøre 68,6 mio. kr.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der gives tillægsbevilling til videreførsel af anlægsbevillinger for netto 15,4 mio. kr., svarende til udgifter på 28,2 mio. kr. og indtægter på 12,8 mio. kr., jf. vedlagte oversigt.

Tiltrådt

Der videreføres anlægsbevillinger for i alt 15,4 mio. kr. netto til regnskabsår 2018.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabssystem, revision mv.

Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets regler, skal kommunerne kvartalsvis udarbejde en likviditetsoversigt efter kassekreditreglen. Likviditeten opgjort efter ”kassekreditreglen” udgjorde 194,1 mio. kr. pr. 31. december 2017, mens den faktiske likviditet ved 4. kvartals udgang var 113,1 mio. kr. Begge nøgletal er inkl. den overskudslikviditet, der er placeret til forvaltning hos Danske Capital, pt. 92,7 mio. kr.

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnit over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på kontiene for likvide aktiver og kassekredit.

Kassekreditreglen overholdes, når saldoen er positiv.

Likviditetsoversigten skal forelægges byrådet og indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Kassekreditreglen 

Den gennemsnitlige likviditet for de seneste 12 måneder i perioden 2014 – 2017 ses i nedenstående tabel.

Som det fremgår, har der været en stigning i den gennemsnitlige likviditet i perioden fra 3. kvartal 2015 til 2 kvartal 2017. I 3. og 4. kvartal 2017 er den gennemsnitlige likviditet faldet lidt.

Den faktiske kassebeholdning

Som supplement til likviditetsoversigten vises den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2014 til 2017.

 Kassebeholdning ultimo kvartalet mio. kr.

Den faktiske likviditet pr. 31. december 2017 udgjorde 113,1 mio. kr. hvilket er et fald på ca. 4,3 mio. kr. i forhold til kvartalet før. Byrådet har vedtaget som mål, at likviditeten ultimo året skal udgøre minimum 25 mio. kr.

I vurderingen af kassebeholdningens størrelse skal det dog bemærkes, at kassebeholdningens størrelse pr. 31. december 2017 på 113,1 mio. kr. ikke er udtryk for den disponible likviditet. Der er således f.eks. disponeret udgifter til både drift og anlæg i 2018, jf. budgettet, der er regningsforskydelser, lige som der vil være videreførsel af drifts- og anlægsmidler fra 2017 til afholdelse i 2018.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsoversigten pr. 31. december 2017 tages til efterretning.

Tiltrådt

Som angivet i sagsfremstillingen.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabssystem, revision mv.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt notat, som viser udviklingen over en længere årrække. De to bilag supplerer hinanden, og er med til at skabe et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet i Ishøj Kommune.

Bilag 1: Nøgletal fra Jobcenter Vallensbæk pr. 21. februar 2018.

Bilag 2: Supplerende nøgletalsnotat giver et overblik over udvikling i ledighedsprocenten i Ishøj Kommune, Vallensbæk Kommune, Region Hovedstaden og hele landet fra januar 2007- december 2017.

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt

På Økonomi- og Planudvalgets møde den 18. december 2017 blev forslag til organisationsændring præsenteret (bilag 3). Efter endt høring i MED-systemet fremlægges organisationsændringen til endelig godkendelse.

Det er direktionens vurdering, at den nuværende struktur med 10 centre og 7 stabsenheder især set udefra men også indefra, kan virke uigennemskuelig (bilag 1). Fremadrettet ønskes en enklere og mere entydig organisering, der understøtter synergien og helhedstænkningen mellem fagområderne. Det ønskes at slå centre og stabe sammen således, at kommunens overordnede organisation i fremtiden består af i alt 9 centre (bilag 3).

Organisationsændringen skal tjene flere formål.

NemIndgang

Kommunens organisation består i dag af 10 centre og 7 stabsenheder. Som borger, virksomhed eller forening i Ishøj kan denne organisering være svær at overskue og forstå. Fremadrettet vil man ”kun” skulle forholde sig til 9 centre, når man skal finde den rette indgang til kommunen.

Øget robusthed

Ishøj Kommune er en mindre kommune, hvor vi hele tiden skal være bevidste om vores faglige og organisatoriske bæredygtighed. Det gælder især på fagområder, hvor vi har få ansatte.

Synergi

Sammenlægningen af stabsenheder/centre betyder fusion af faglige områder, som har potentiale for større synergi.

Styrket koordinering og beslutningskraft i koncernledelsen.

Koncernledelsen (centerchefer og direktører) er ansvarlige for at sikre den fornødne kobling mellem politiske og strategiske målsætninger, stram økonomistyring og tydelige resultater i den daglige drift. Denne kobling styrkes med en mere enstrenget organisering og større entydighed i det ledelsesmæssige ansvar. Uddybende forklaring fremgår af bilag 2.

Information og drøftelse – MED-systemet

Forslaget har nu været til information og drøftelse i MED-systemet. HovedMED har på møde den 15. februar 2018 behandlet LokalMEDs bemærkninger til forslaget. LokalMEDs kommentarer til forslag til organisationsændringen samt direktionens bemærkninger hertil er vedhæftet som bilag 4.

Personalerepræsentanterne i HovedMED tilkendegav, at de på baggrund af de indkomne kommentarer, og ledelsens bemærkninger hertil, tog forslaget til efterretning.

Forslag til køreplan for organisationsændring fremgår af bilag 5.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at organisationsændringen godkendes.

Tiltrådt

Tiltrådt.

Der fremlægges en konkret model for det operative beredskab i Østsjællands Beredskab med placering af stationer, materiel og mandskab samt valg af leverandør i de enkelte delområder. Modellen opfylder kravene i den nye risikobaserede dimensionering, krav om en besparelse samt krav om fastholdelse af responstid.

Ledelsen i Østsjællands Beredskab har sammen med formandskabet og en kommunaldirektør arbejdet videre med en konkret model for det operative beredskab, der udmønter den nye risikobaserede dimensionering med placering af stationer, materiel og mandskab samt valg af leverandør i de enkelte delområder.

Modellen er vedlagt som bilag.

Leverandører i de enkelte delområder er:

Delområde 1: Østsjællands Beredskab

Delområde 2: Falck

Delområde 3: Falck

Delområde 4: Falck

Modellen lever op til de rammer, der er givet i forslag til ny risikobaseret dimensionering. Modellen indfrier den opgave, der er stillet arbejdsgruppen, idet den henter en besparelse på min. 5 mio. kr. samt fastholder den praktiserede responstid på kommuneniveau.  I behandling af ny risikobaseret dimensionering i interessentkommunerne er der kommet en række bemærkninger og forbehold til modellen. Modellen løser nogle af disse forbehold og bemærkninger. Andre løser den ikke. Det er aftalt, at kommunerne kan gøre tilkøb i eget område, i supplement til det basisniveau modellen fremsætter, i det omfang leverandøren accepterer dette, og tilkøbene ikke er til ulempe for fællesskabet.

Modellen bygger på en række forudsætninger herunder tilbud fra Falck, hvor der fortsat udestår at blive afklaret en række detaljer. Modellen tager udgangspunkt i den nuværende placering af stationer jf. bilag. Dog er der i delområde 3 opmærksomhed på en række forhold omkring de nuværende bygninger. Dette vil blive håndteret af Beredskabskommissionen i den videre proces med en forudsætning om, at lokale responstider fortsat kan overholdes. 

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at modellen tages til orientering og videresendes til byrådet for endelig vedtagelse.

Tiltrådt

Der er i Østsjællands Beredskabs budget 2018 og frem forudsat en besparelse på 5 mio. kr. Såfremt den fremlagte model kan godkendes af alle parter, vurderes det realistisk at opnå en besparelse på 5 mio. kr. årligt fra 2019 og frem.

Der lægges op til afklaring af rammerne for brugerrådet for Ishøj Fællesantenne (IFA). Det skal besluttes, hvor mange og hvilke medlemmer, der skal være, hvordan de vælges samt, hvordan rådet samarbejder med byrådet.

Ishøj Byråd besluttede i januar 2018 at etablere et brugerråd for Ishøj Fællesantenne. Brugerrådet vil blive et rådgivende organ, der rådgiver byrådet om brugernes behov og ønsker i forhold til IFA vedr.:

• Overgang til at blive en brugerejet antenneforening, herunder fremtidig foreningsstruktur.
• Den nuværende drift (f.eks. indholdsleverandører, samarbejde med koncessionshaver).

Rådets samarbejde med byrådet foregår via faste opsamlingsmøder med Økonomi- og Planudvalget, der jf. ny styrelsesvedtægt har ansvaret for IFA. Der foreslås som udgangspunkt ikke udpeget byrådsmedlemmer til brugerrådet, da kontakten til det politiske niveau sikres gennem Økonomi- og Planudvalget. Rådets medlemmer konstituerer sig internt, og udpeger formand og næstformand blandt rådets egne medlemmer.

Som beskrevet i bilag 1, kan der opstilles to forskellige modeller (evt. en kombination af de to), for etablering af et kommende brugerråd:

I den ene model vælges rådet blandt repræsentanter fra de fem typer af boliger/bygninger (enkeltstående bygninger, rækkehuse, lejeboliger, etageejendomme, landsbylaug ), der er medlem af Ishøj Fællesantenne. Alle fem typer af boliger repræsenteres med minimum ét medlem i rådet, og rådet vil derfor bestå af minimum fem medlemmer. Udpegelsen af medlemmerne foregår ved, at repræsentanter fra alle de fem typer af boliger inviteres til informationsmøde. Herefter vælger repræsentanterne medlemmer til rådet. Rådet sammensættes, så dets medlemmer som udgangspunkt repræsenterer størrelsen på den medlemsgruppe, de repræsenterer. Fordelen ved denne model er, at rådet er repræsentativt for medlemmerne af Ishøj Fællesantenne og medlemmerne allerede er demokratisk valgt. Ulempen ved denne model er, at der vil være en risiko for, at lokale ildsjæle og særligt interesserede brugere ikke får mulighed for at deltage i brugerrådet. 

I den anden model har alle medlemmer af IFA mulighed for at blive valgt til brugerrådet. Valg af rådets medlemmer foregår v.h.a. et borgermøde, hvor alle interesserede medlemmer af IFA kan melde sig. Der inviteres til opstartsmøde, hvor medlemmerne selv beslutter, hvor mange der skal deltage i det endelige brugerråd. Fordelen ved denne model er, at alle brugere af IFA har mulighed for at deltage. Ulempen ved denne model er, at den demokratiske repræsentativitet ikke kan sikres.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der oprettes et brugerråd, hvor der vælges 11 repræsentanter blandt repræsentanter i de 5 typer af boliger, der er medlemmer af Ishøj Fællesantenne.

Tiltrådt

Lennart Nielsen (V) afventer stillingtagen.

Kabelplus har afholdt en afstemning blandt Ishøj Fællesantennes brugere vedr. de 7 kanaler Cartoon, Boomerang, BBC Britt, BBC Earth, BBC World, TLC, og Discovery ID, jf. byrådets beslutning den 9. januar 2018

Ved afstemningen blev Kabelplus' kunder bedt om at vurdere, om de ville beholde de syv kanaler Cartoon, Boomerang, BBC Britt, BBC Earth, BBC World, TLC, og Discovery ID i deres TV-pakker. Ifølge Kabelplus har kanalerne siden den 1. juni 2017 har været gratis prøvekanaler i hhv. mellem- og fuldpakken, men hvis de skal tilføjes permanent i de to pakker efter den 1. april 2018, vil det medføre en prisstigning for kunderne. 

Afstemningen viser:

• Ca. 33 procent af kunderne stemte svarende til 1794 kunder.
• Samlet set ønsker kunderne ikke at bibeholde de 7 kanaler.
• Samlet set er der flertal for, at man skal betale for de produkter, som man modtager.
• Analyseres tallene nærmere, er der blandt kunder med fuldpakken et lille flertal for at beholde de 7 kanaler.

Hvis de 7 kanaler tilføjes til fuldpakken bliver prisen for fuldpakken 548 kr. Fjernes de 7 kanaler, forbliver prisen for fuldpakken uændret på 514 kr. Priserne for grund- og mellempakke uden de 7 kanaler vil være uændret på hhv. 102 kr. og 356 kr.

Der har været stor debat på de sociale medier om, hvorvidt de syv 7 kanaler er prøvekanaler, og der lyder kritik af, hvorvidt alle Kabelplus’ kunder har haft mulighed for at stemme. Dette til trods vurderer administrationen, at det er en forholdsvis høj stemmeprocent. Til sammenligning var der til høringen vedr. valg af fremtidige indholdsleverandører i februar 2017 287 der stemte, svarende til ca. 3 procent.

Hvis de 7 kanaler tilføjes til fuldpakken betyder det, at kanalerne BBC Britt, BBC Earth, BBC World, TLC, og Discovery ID fortsat kan tilkøbes som enkeltkanaler i grund- og mellempakken. Denne mulighed forsvinder, hvis kanalerne fjernes fra fuldpakken.  

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at:

• Kanalerne Boomerang, Cartoon fjernes fra mellempakken
• Kanalerne Boomerang, Cartoon, BBC Britt, BBC Earth, BBC World, TLC, og Discovery ID tilføjes til fuldpakken.
• Priserne for de 7 kanaler følger produktet, og derfor bliver priserne pr. 01.04.18: Grundpakken 102 kr., Mellempakken 356 kr., Fuldpakken 548 kr.

Tiltrådt, med følgende tilføjelser,

- at de nye priser først gælder fra den 1. juni 2018.

- at der skal være frit lejde for at nedgradere fra fuldpakke frem til 1. juli 2018.

Særindstilling:

Lennart Nielsen (V) kan ikke tiltræde punktet. Kabelplus har udført en elendig og mangelfuld afstemning og dermed gjort det umuligt for brugerne at komme til at afgive deres stemme. Borgere, som ikke har opgivet deres mailadresse til Kabelplus, har dermed så ganske enkelt ikke kunne stemme og er faktisk overhovedet ikke oplyst om valg af kanaler. Med denne afstemning kommer Ishøj til at have landets højestepris for fuldpakken kr. 545. Urimeligt taget i betragtning af den kvalitet, service og internet har haft siden man overtog aftalen.

De tre læger, der er interesserede i at etablere sig i Ishøj, ønsker at placere deres praksis på etage 5N, som derfor skal gennemgå en gennemgribende renovering. Der lægges op til beslutning om renovering af etage 5N med henblik på at skaffe plads til etablering af et læge- og sundhedshus.

Der etableres et læge- og sundhedshus på rådhusetage 5N, bl.a. mhp. at forbedre borgernes adgang til læger i egen kommune. På etage 5N vil der udover lægepraksis være plads til Regionens nuværende funktioner (psykiatri) samt kommunale sundhedstilbud (sundhedstjek, inkontinensklinik og sygeplejeklinik).

Der lægges op til, at Regionens funktioner flyttes til den nordlige del af etagen (se bilag A), og lægeprakis etableres i den sydlige del af etagen. Kommunens funktioner placeres i midten af etagen. Regionen er positivt indstillet over for denne rokade.

Det planlagte arbejde indbefatter også udskiftning af vinduer, etablering af ventilation samt renovering af en (mindre) del af facadebeklædningen, som er utæt og giver problemer på nordfløjens klimaskærm. Da alle etager på nordfløjen er berørte af klimaskærmens tilstand, vil det være økonomisk mest fordelagtigt at udskifte vinduer på alle hhv. de tre af kommunen ejede etager samtidig. Et samarbejde med ejerforeningen er ønskeligt, men ikke nødvendigt.

Arbejderne planlægges udbudt i april/maj og udføres i perioden juni-oktober med henblik på, at lægerne kan åbne deres praksis i november 2018, samtidig med at regionen og kommunen kan flytte ind i de nyrenoverede lokaler.

Mere uddybende tids- og procesplan fremlægges på kommende møde.

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

• at igangsætte forberedelserne af renoveringen af 5N til et læge- og sundhedshus efter ovenstående ramme.
• at udbudsmateriale og bevillingsansøgning udarbejdes og fremlægges politisk i marts/april.
• at ejerforeningen i Ishøj Bycenter orienteres om den planlagte renovering og høres om evt. interesse for et fællesprojekt om klimaskærmsrenovering på nordfløjen af Ishøj Bycenter.

Tiltrådt

Der er foretaget et overslag over de samlede renoveringsomkostninger for etage 5N på ca. 7 mio. kr. Dertil kommer evt. udgifter til midlertidig genhusning af regionens funktioner (kommunen ejer etage 5N og udlejer en del af etagen til regionen).

Jf. beslutning i byrådet den 6. februar 2018 søges Sundhedsministeriets pulje til etablering eller renovering af lokaler til brug for læge- og sundhedshuse til dækning af ovenstående omkostninger. Ministeriet forventer, at sende svar på ansøgningerne i starten af april 2018.

Lejeindtægt i forbindelse med udlejning af lokaler til lægepraksis er under afklaring med lægerne.

Udbudsloven foreskriver, at opgaver over 3 mio. kr. skal udbydes.

Tiltrådt

VækstTendens 2017 - erhvervsstruktur og økonomisk udvikling i Region Hovedstaden.

Publikationen giver indblik i erhvervsøkonomisk udvikling og forhold omkring brancher, beskæftigelsesgrader og produktivitet. Rapporten uddeles i trykt format.

Vedhæftet bilag fremhæver en række nedslagspunkter i rapporten omkring Ishøj.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at publikationen tages til efterretning.

Tiltrådt

Der skal træffes beslutning om at sende Lokalplanforslag 1.85 "Erhvervsområde ved Vejleåvej" og Kommuneplantillæg nr. 7 i offentlig høring i 8 uger.

Intentionen med lokalplanen er at udlægge et erhvervsområde for håndværks- og produktionsvirksomheder langs Vejleåvej samt give mulighed for eventuelt at placere en genbrugstation i området.

Grundstørrelsen for erhvervsgrundene er på op til 6.000 m². Dog kan genbrugsstationen være op til 10.000 m². Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet er på 100.

Med lokalplanen planlægges et område, hvor veje, beplantning, belysning og bebyggelse har et overordnet samlet udtryk og skaber en helhed med de øvrige erhvervsområder i umiddelbar nærhed.

Der er i forbindelse med lokalplanen udarbejdet et Kommuneplantillæg nr. 7. Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2014 ikke omfattet af eksisterende rammer, og lokalplanen forudsætter derfor, at der bliver udlagt en ny ramme og et kommuneplantillæg, der følger lokalplanens fysiske afgrænsning.

Planforslagene offentliggøres med en afgørelse om, at der ikke udarbejdes en miljørapport for lokalplan og kommuneplantillæg.

Forslaget offentliggøres på Ishøj Kommunes digitale planportal. 

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at sende Lokalplanforslag 1.85 Erhvervsområde ved Vejleåvej med Kommuneplantillæg nr. 7 i offentlig høring i 8 uger.

Venstre tager forbehold for, at kunne placere en genbrugsstation i området.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Lennart Nielsen (V) tager forbehold for, at kunne placere en genbrugsstation i området.

Planlovens § 13 og 15.

Der skal træffes beslutning om at sende Lokalplanforslag 1.84 Thorsbro Vandværk og Kommuneplantillæg nr. 6 i offentlig høring i 8 uger. Forslaget giver mulighed for at etablere en ny vandværksbygning ved Thorsbro Vandværk. Den nye bygning bliver på ca. 3100 m2 og får en højde på 8,5 m og en mindre del på maksimalt 14 m. Bygningen får et moderne udtryk, men tager hensyn til området. Der udpeges bevaringsværdig beplantning, og de fredede bygninger berøres ikke.

Lokalplanforslaget giver mulighed for at etablere en ny vandværksbygning ved Thorsbro Vandværk, der samler de tekniske funktioner. Den nye bygning bliver på ca. 3100 m2 og får en højde på 8,5 m og en mindre del på maksimalt 14 m, hvor der etableres blødgøringstanke, der kræver en vis højde. Facader opføres i mørke metalplader i lodrette baner. Taget bliver en række af sammenhængende saddeltage. Bygningen får et moderne udtryk, men tager hensyn til området og tilføjer en ny del til vandværkets historie.

Der kan derudover etableres driftsbygninger og tankgård på udpegede områder.

Med lokalplanforslaget kan der etableres et åbent grønt areal langs Allévej, hvor der kan beplantes. Der udpeges bevaringsværdig beplantning, så de større ældre træer bevares. Træerne langs Allévej berøres ikke af projektet.

Der er i forbindelse med lokalplanforslaget udarbejdet et Kommuneplantillæg nr 6. Gældende kommuneplanramme 10.D.1 afløses af kommuneplanramme 10.D.4. Den nye ramme har samme fysiske afgrænsning, men bestemmelsen om at bevare eksisterende bebyggelse og anlæg udgår, og det specificeres, at området også kan bruges til offentlige formål.

Det forventes, at etableringen af en ny vandværksbygning vil medføre nedrivning af tiloversblevne bygninger. Det er dog ikke muligt at nedrive eller ændre de tre fredede bygninger, i henhold til lokalplan eller kommuneplan, da det er Slots- og Kulturstyrelsen, som er myndighed. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen er styrelsen kontaktet via Kroppedal Museum og har ikke haft nogen bemærkninger.

Lokalplanforslag med tilhørende kommuneplanforslag offentliggøres med en afgørelse om, at der ikke udarbejdes en miljørapport for hverken lokalplan eller kommuneplantillæg.

Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg offentliggøres på Ishøj Kommunes digitale planportal.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at sende Lokalplanforslag 1.84 Thorsbro Vandværk med Kommuneplantillæg nr. 6 i offentlig høring i 8 uger.

Udvalget ønsker, at der stilles krav om vinduespartier i facaden.

Udvalget ønsker, at mulighed for aktiviteter til undervisning m.v, som foregår i det eksisterende mandskabshus, bevares. Forhandles med HOFOR.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Planlovens § 13 og 15.

Tiltrådt.

Hovedstadens Letbane har, efter ønske fra letbanekommunerne, indhentet tillægspriser på forskellige sportyper i forbindelse med udbud af letbanen på Ring 3.

I basisløsningen benyttes der kun rilleskinnespor (se bilag, sportyper), der hvor letbanen deler areal med vejtrafikken. På øvrige strækninger er basisløsningen ballasteret spor (se bilag, sportyper). Øvrige sportyper er derfor tilkøb.

Såfremt Ishøj Kommune ønsker at ændre sportype fra ballasteret spor til rilleskinnespor, vurderes det at være relevant på to strækninger, ca. 200 m på Ishøj Stationsvej og ca. 800 m på Ishøj Strandvej. Ændring af spor beløber sig til 5,8 mio.kr. for Ishøj Strandvej og 23,5 mio. kr. for Ishøj Strandvej.

Staten, regionen og kommunerne har i ”Principaftale om anlæg og drift af en letbane på Ring 3” af 20. juni 2013 aftalt, at anlæg af letbanen er omfattet af et ”tilkøbsprincip”, der definerer anlæggets udformning, således som det er beskrevet i ”Udredning om letbane på Ring 3” af marts 2013 som ”det nødvendige og tilstrækkelige”.

Såfremt staten, regionen eller kommunerne ønsker væsentlige ændringer i anlægget, vil denne part selv skulle finansiere den eventuelle merudgift, der er forbundet hermed, fuldt ud.

Tilkøb kan finansieres efter samme principper som indskud til finansiering af anlæg. Bindende tilsagn om tilkøb skal meddeles Hovedstadens Letbane (HL) senest 1. maj 2018.

Efter ønske fra letbanekommunerne har HL indhentet tillægspriser på forskellige sportyper i forbindelse med udbud af letbanen på Ring 3.

I basisløsningen benyttes der kun rilleskinnespor (se bilag, sportyper), der hvor letbanen deler areal med vejtrafikken. På øvrige strækninger er basisløsningen ballasteret spor (se bilag, sportyper), og øvrige sportyper er derfor tilkøb.

I Ishøj Kommune er der udbudt 318 m rilleskinnespor 992 m ballasteret spor. Mulighed for ændring af sportype i Ishøj Kommune er ca. 200 m på Ishøj Stationsvej og ca. 800 m på Ishøj Strandvej.

Ændring af ballasteret spor til f.eks. nedfældet spor med græs, beløber sig til 5,8 mio. kr. for Ishøj Strandvej og 23,5 mio. kr. for Ishøj Strandvej.

Det indstilles, at Ishøj Kommune ikke gør brug af muligheden for tilkøb af spor, da udgiften ikke vurderes at stå mål med det, vi opnår.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at Ishøj Kommune ikke ønsker at gøre brug af muligheden for tilkøb af spor.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Rilleskinnespor, nedfældet spor i beton, 33 mio. kr. pr. km.

Rilleskinnespor, nedfældet spor med græs eller andet, 29,5 mio. kr. pr. km.

Betonspor, ikke nedfældet spor på beton, 25,5 mio. kr. pr. km.

Lov om letbane på Ring 3, februar 2014.

Der ansøges om midler til færdiggørelse af udearealer ved Ishøj Søvej 1 i forbindelse med hjemløseboligerne ved Søhaven og etablering af Søstedet.

I forbindelse med samlokalisering af indsatser for psykisk sårbare unge samt etablering af hjemløseboligerne ved Søhaven, skal udearealerne færdiggøres.

Der er pågået en inddragende proces med både brugere og relevante medarbejdere, hvor parternes ønsker, forslag og fokuspunkter til anlægning og færdiggørelse af udearealerne er blevet drøftet. På denne måde er det sikret, at der er taget hensyn til alle parter, som har sin gang på adressen.

Der fremlægges derfor forslag til færdiggørelse af udearealerne ved Søstedet og Søhaven. Forslaget omfatter anlægning af hegn, der skal fungere som afskærmning mellem Søstedet og hjemløseboligerne, beplantning, opsætning af cykelstativer, etablering af flisebelægning samt opsætning af bænke, borde og skraldespande.

Tegning af udearealerne og budget er vedhæftet.

Økonomi- og Planudvalget godkender forslag til færdiggørelse af udearealer ved Søstedet og Søhaven med dertilhørende finansiering.

Tiltrådt

Der ansøges om i alt kr. 249.812 ekskl. moms til færdiggørelse af udearealer ved Søstedet og Søhaven. Udgiften betragtes som et anlægsprojekt og foreslås finansieret af Økonomi- og Planudvalgets pulje, som herefter udgør kr. 5.163.188.

Varmeværket ansøger om anlægsbevillinger til udskiftning af varevogn, nyt transportsystem af træpiller (redlersystem) og til opgradering af vekslerstationer i Ishøj.

Varevogn

• Varmeværket har en vognpark på 4 biler, hvor én bliver udskiftet hvert 2. år. Varevognen er 10 år gammel og bruges i distributionsafdelingen i forbindelse med vedligeholdelse af vekslerstationer og rør i jorden. Varmeværkets kørselsbehov vurderes løbende.

Transportsystem (træpiller)

• Transportsystemet, der forsyner kedlerne med træpiller, er fra da værket blev bygget i 1982. Transportsystemet er slidt og skal udskiftes for at kunne bevare en stabil produktion.

Vekslerstationer

• Vekslerne ude i centralerne i Ishøj er gamle og trænger til udskiftninger grundet utidssvarende teknikproblemer. Varmeværket vil derfor gerne opgradere fra pladevekslere til lodede vekslere for at skabe ensartethed på samtlige stationer, og for at være mere driftsikker. De lodede vekslere vil endvidere rationalisere og effektivisere værkets arbejdsgange.
  
  Varmeværket planlægger at udskifte 4 vekslere i 2018, som er 1. etape af projektet. Etape 2, 3 og 4 forventes udført i hhv. år 2019, 2020 og 2021.
  
  Der er i alt 34 vekslerstationer, som er af meget forskellig størrelse. Den største vekslerstation er Vejleåparken og den mindste er Trækronernes Børnehave.
  
  I dag er alle vekslerstationer lavet på stedet. De fylder meget og er meget forskellige. De nye er en Unit, der er lavet på fabrik. De er tilpasset Ishøj Varmeværks behov, og alle komponenter sidder ens, således at det er let at overskue. 

Klima- og Miljøudvalg indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 200.000 kr. til en ny bil, med finansiering via låneoptagelse.

at der gives en anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til et nyt transportsystem, med finansiering via låneoptagelse.

at der gives anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til opgradering af vekslere, med finansiering via låneoptagelse.

Udvalget ønsker undersøgt og prioriteret, hvordan en el-bil kan opfylde behovet jf. kommunens politik på området.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Varevogn: anlægssummen på kr. 200.000 foreslås lånefinansieret over 7 år, som er anslået levetid på bilen.  

Transportsystem: anlægssummen på kr. 1.000.000 foreslås lånefinansieret over 10 år.

Vekslerstationer: anlægssummen på kr. 1.000.000 foreslås lånefinansieret over 15 år.

Bil, transportsystemet og vekslerstationerne afskrives i henhold til varmeforsyningsloven.

Orientering om reglerne for pligtlån og kautionslån samt udviklingen i antal lån.
Der stilles forslag om at kommunen ophører med kautionslån, og i stedet giver borgere mulighed for kommunelån til beboerindskud.

Byrådet vedtog på møde den 4. februar 2014 (sag nr. 34) retningslinjer for pligt- og kautionslån til beboerindskud. Baggrunden for disse retningslinjer har siden ændret sig markant. Fx er der nu kun ganske få ledige lejeboliger i kommunen, ligesom bankernes udlånspolitik har ændret sig. Borgerservice har derfor revurderet den nuværende praksis for pligt- og kautionslån, hvilket der redegøres for i vedhæftede notat. Det fremgår af notatet, at antallet af pligtlån er faldet fra 152 i 2013 til 67 i 2017. Tilsvarende er antallet af kautionslån faldet fra 28 i 2013 til 0 i 2017. Der har kun været bevilget 1 kautionslån i 2016.

Mange kommuner bevilger ikke længere kautionslån. I disse kommuner kan man derfor kun søge almindelige banklån, ansøge om enkeltydelser efter aktivloven, eller personlige tillæg efter pensionsloven.

Der vil dog være borgere med almindelig lønindtægt, der af individuelle årsager ikke kan få banklån eller ydelse fra kommunen efter anden lovgivning. Det foreslås derfor, at der i stedet for kautionslån kan gives kommunelån efter retningslinjer, som skal vedtages af byrådet. Forslag til retningslinjer for ydelse af kommunelån er beskrevet i vedlagte notat. Indførsel af kommunelån vil samtidig betyde væsentlig kortere sagsbehandlingstid for borgerne end nuværende kautionslån.

Ligesom ved pligtlån vil borgeren skulle underskrive gældsbrev til sikkerhed for det ydede beboerindskudslån.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der ikke længere ydes kautionslån, men at der i stedet gives mulighed for kommunelån. At forslag til retningslinjer for kommunelån godkendes.

Tiltrådt

Boligstøttelovens § 54 – 59.