Referat
Økonomi- og Planudvalget mandag den 22. juni 2015 kl. 17.00

Rådhuset, Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Resume

Byrådet godkendte på møde den 7. april 2015, at overdrage regnskabet for 2014 til kommunens revision, Deloitte. Den formelle godkendelse af regnskabet sker samtidig med forelæggelse af revisionsberetningen.              

Sagsfremstilling

Deloitte har sendt revisionsberetningen for 2014 dateret den 15. juni 2015, som fremlægges. Revisionsberetningen skal i følge styrelsesloven udsendes til Byrådet inden 7 dage fra modtagelsen. Det er sket ved udsendelse til Byrådets medlemmer den 15. juni 2015. 

Det fremgår af bemærkningerne, at hvis Byrådet godkender årsregnskabet i foreliggende form vil revisionen forsyne regnskabet med en revisionspåtegning uden forbehold.

Revisionsberetning 2014 indeholder fem bemærkninger som fordeler sig med tre generelle bemærkninger og to specifikke bemærkninger.

De tre generelle bemærkninger (bemærkning 1 – 3) vedrører opfølgningspunkter på revisionsbemærkningerne for hhv. 2012 og 2013. De to specifikke bemærkninger (bemærkning 4 - 5), vedrører hhv. lønområdet og sociale og beskæftigelsesrettede udgifter. 

Administrationens besvarelse til de fremsatte bemærkninger fremgår af bilaget "Svar på revisionsberetning 2014". Revisionsbemærkningerne anses for besvaret og afsluttes hermed. Administrationens forslag til besvarelse har været forelagt revisionsfirmaet Deloitte, der er enig heri. 

Ved regnskabsafslutningen for 2014 er der foretaget afstemning af statuskonti for restancer og tilgodehavender mv. I forbindelse med afstemningerne er der konstateret regnskabsposter, der skal afskrives. I overensstemmelse med revisionen er der foretaget en lang række tekniske korrektioner på posteringer af ældre karakter, som det ikke er muligt at udrede. Det kan supplerende oplyses, jf. pkt. 3.1.1.2 i beretningen, at Deloitte er enig i administrationens indstilling til afskrivninger. 

Oversigt over beløb som indstilles til afskrivninger fremlægges.     

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at

 regnskab for 2014 godkendes,

at

 revisionsberetningen for 2014 godkendes,

at

 administrationens forslag til besvarelse af bemærkningerne (3 generelle bemærkninger, opfølgningspunkter til revisionsbemærkningerne for hhv. 2012 og 2013, samt 2 specifikke bemærkninger (pkt. 4-5)) godkendes

at

 de fremlagte regnskabstekniske afskrivninger godkendes.                             

 

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

Resume

Der er foretaget 1. budgetopfølgning pr. maj 2015 og denne viser samlet for hele Ishøj Kommune, at forventningen til budgettet er at det holder, hvorfor beløbet samlet udgør 0 kr. 

Budgetopfølgningen betyder merudgifter indenfor serviceudgiftsrammen på 1.5 mio.kr., mens der udenfor serviceudgiftsrammen forventes merudgifter på 0,1 mio.kr. På anlægssiden forventes mindreudgifter/merindtægter på 1,9 mio.kr., mens der på finansieringssiden er forventning om merudgift på 0,2 mio.kr. De interne omplaceringer er i balance. 

Der er udarbejdet notat af 4. juni 2015 (bilag A), som fremlægges. Notatet beskriver i mere detaljeret grad den samlede budgetopfølgning.

Bilag B viser den samlede oversigt incl. bilag over budgetopfølgningen.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget, Social-og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at budgetopfølgningen tiltrædes.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at budgetopfølgningen tiltrædes, og at der gives bevilling i henhold til oversigtsskemaet.

 

Beslutning

Ændring i tekst: Økonomiafsnitet slettes.

Tiltrådt

Økonomi

Samlet giver budgetopfølgning 0 kr.

Budgetopfølgningen betyder merudgifter indenfor serviceudgiftsrammen på 1.5 mio.kr., mens der udenfor serviceudgiftsrammen forventes merudgifter på 0,1 mio.kr. På anlægssiden forventes mindreudgifter/merindtægter på 1,9 mio.kr., mens der på finansieringssiden er forventning om merudgift på 0,2 mio.kr. De interne omplaceringer er i balance.  

Bilag

Sagsfremstilling

Administrationen fremlægger en række sager om krav, hvor insolvens, forældelse samt bortfald er konstateret. Det drejer sig om 162 sager til et samlet krav på kr. 1.798.134,05.

Sagerne er afskrevet i henhold til gældende lovgivning. Specifikationen fremgår af vedhæftede bilag

Indstilling

Forslag til beslutning: 

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning

Bilag

Resume

Ishøj Byråd har på møde den 3. februar 2015 godkendt låneoptagelse vedrørende tilbygning til fælleshuset på 5.966.012 kr. og stillet 100 % kommunegaranti til belåningen; men nu ansøges der om yderligere låneoptagelse på 2.533.628 kr., i alt en samlet låneoptagelse på 8.499.640 kr.

Sagsfremstilling

Domea har den 8. juni 2015 på vegne af Ishøj Boligselskab anmodet Ishøj Kommune om godkendelse af en forhøjelse af låneoptagelse på 2.533.628 kr.

Projektet er, som følge af beboerønsker, udvidet med følgende optioner:

·         Tagterrasse

·         ABA anlæg i eksisterende fælleshus, tilbud

·         Låger mellem transformerstation og tilbygning

·         Stålgitter og rullejalousi foran vinduer og døre

·         Tyverialarm

·         Køkken større og ændring af hvidevarer

·         Indskudt dæk i depot rum hvor der er gennemgang

·         Teleslynge i gulv i sal

·         Bruseområde i HC toilet

 Beboerønsker som er medtaget i licitationen: ca. 960.000 kr. inkl. moms, dette giver ca. 150.000 kr. i merudgifter på omkostningsniveauet.

 I den samlede økonomi er medtaget udgifter til inventar på 180.000 kr. samt til uforudsete udgifter undervejs i byggeprocessen. 

Ovennævnte beløb har ikke tidligere været indregnet i den samlede økonomi. 

Resten af prisstigningen skyldes dels fejlberegning fra rådgivers side ved beregning af økonomiske skøn, og dels er der tale om generelle prisstigninger inden for byggebranchen. 

Projektet har været i licitation og afdelingsbestyrelsen har på møde den 1. juni 2015 enstemmigt vedtaget, at det udbudte projekt ønskes gennemført med Hald & Halberg som entreprenør.

Tilbygningen koster herefter i alt 8.499.640 kr. Byggeriet vil i sig selv medføre en huslejestigning på 2,33 %; med alle udgifterne til fælleshuset finansieret helt af den nedsættelse af administrationshonoraret som Domea gennemfører for Ishøj Boligselskab i 2016. Nedsættelsen af administrationshonoraret udgør i alt 530.000 kr. pr. år. 

De samlede udgifter forventes dækket af lånefinansiering med ca. 450.000 kr. pr. år. 

Beboerne har vedtaget gennemførelse af tilbygning til fælleshuset uden huslejestigning.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at en samlet låneoptagelse på 8.499.640 kr. godkendes, og at kommunen stiller 100 % kommunegaranti til belåningen.

 

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

Resume

DAB (Dansk Almennyttig Boligselskab) har den 2. juni 2015 på vegne af Vildtbanegård afd. I, II og III, anmodet om godkendelse af iværksættelse af individuelle køkkenmoderniseringer. Projekterne er igangsat; men efter DAB har overtaget administrationen af Vildtbanegård er det konstateret, at projekterne, finansieringerne og huslejestigningerne ikke er godkendt i boligselskabets bestyrelse, og huslejestigningerne er ikke godkendt af Ishøj Kommune. Projekterne er derfor godkendt igen på afdelingsmøder den 12., 19. og 21. maj 2015 og af selskabsbestyrelsen den 28. maj 2015.

Sagsfremstilling

I afdeling I omfatter puljen 600 moderniseringer (13 af køkkenerne er lavet) med en maksimal beløbsramme på 54.000 kr.

I afdeling II omfatter puljen 817 moderniseringer (249 af køkkenerne er lavet) med en maksimal beløbsramme på 63.000 kr.

I afdeling III omfatter puljen 378 moderniseringer (245 af køkkenerne er lavet) med en maksimal beløbsramme på 37.000 kr.

De henholdsvis 13, 249 og 245 køkkener der er lavet er alle finansieret af kreditforeningslån iflg. mail af 10. juni 2015 fra DAB. Alle lejetillæg bliver opkrævet og er varslet korrekt og modsvarer den ydelse der er til kreditforeningslånene.

Afdelingernes maksimale finansieringsbehov kan i afd. I blive 32.400.000 kr., afd. II 32.949.000 kr. og i afd. III 4.921.000 kr. - alle ønskes finansieret ved lån af egne midler. Da udskiftningerne sker over en lang årrække og der er usikkerhed om at alle lejemål vil benytte sig af muligheden for at skifte køkken, forventes det ikke, at afdelingernes likviditet vil blive mærkbart påvirket af udlånene. 

Ved udnyttelse af den maksimale beløbsramme udgør lejetillægget i afd. I 575 kr., afd. II 663 kr. og afd. III 400 kr. pr. md. i 10 år jf. nedenstående:

A.  Udgifter til håndværkere og materialer (max. i afd. I 54.000 kr., i afd. II 63.000 kr. og i afd. III 37.000 kr. inkl. moms)

B.  Honorar til DAB på 2,5 % + moms af A (=3,125%)

C.  Finansieringsomkostninger (forrentning af A+B ved afvikling over 10 år v/ 5 % p.a.) 

Tilbagebetaling sker ved et lejetillæg gældende 10 år i de lejligheder, der har fået udskiftet køkken. Derved betaler den enkelte lejer kun et beløb, som dækker omkostningerne for lejerens egen individuelle modernisering. Lejeforhøjelsen gælder således ikke alle lejere. Ved fraflytning inden de 10 år er gået, overtages lejetillægget af den nye lejer. 

Med henvisning til Lov om leje af almene boliger m.v. § 10 stk. 3, ansøges om kommunens godkendelse af lejeforhøjelserne.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at finansiering og lejeforhøjelse godkendes i alle tre afdelinger.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

Resume

KAB har den 2. juni 2015, på vegne af Sydkystens Boligselskab, afd. Baldershus, søgt om tidsfristforlængelse vedrørende fremsendelse af byggeregnskab (skema C)

Sagsfremstilling

Forsinkelsen skyldes primært, at der i forbindelse med indflytningen har været en større vandskade, som først nu er bragt helt i orden. Der er i den forbindelse stadig enkelte udgifter, som endnu ikke er faktureret, hvorfor endeligt regnskab først forventes færdigt ca. 1. juli 2015.

Regnskabet skal efterfølgende godkendes af boligselskabet og på grund af sommerferie kan dette først ske i løbet af august måned. Herefter skal regnskabet godkendes af revisor, hvorfor fremsendelse af skema C først vil være muligt ultimo september. Der søges derfor om 3 måneders tidsfristforlængelse til 1. august 2015 vedrørende fremsendelse af skema C.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Forslag til Økonomi- og Planudvalget indstiller, at en 3 måneders tidsfristforlængelse vedrørende fremsendelse af skema C godkendes.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

Resume

Der er i Ishøj Kommune et politisk ønske om at tilbyde mikrolån til arbejdsledige, som har mulighed for at kunne blive iværksættere.

Der igangsættes derfor pilotprojekt om mikrolån fra efteråret 2015 til ultimo 2016, hvor der købes op til 2 pladser hos Næstved Kommune.

Sagsfremstilling

I Ishøj Kommune er der et politisk ønske om at tilbyde mikrolån til arbejdsledige med mulighed for at blive iværksættere. Derfor indgår Ishøj Kommune i en forsøgsperiode samarbejde med Næstved Kommune om mikrolån.

Mikrolån er et rentefrit lån på op til 50.000 kr., som skal tilbagebetales over 5 år.

Mikrolån kan alene tilbydes borgere, som er berettiget til revalidering. Således skal borgeren være:

  • Afklaret, hvormed menes, at pågældende skal have gennemgået forrevalidering
  • Have begrænsninger i sin arbejdsevne
  • Ikke kunne komme til at klare sig selv gennem erhvervsrettede aktiviteter (ordinær uddannelse, virksomhedspraktik m.v.)

Målgruppen er derfor ikke alle arbejdsledige med en god forretningsidé og et forretningspotentiale, herunder ledige på arbejdsløshedsdagpenge, og jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Notat vedr. mikrolånsforløb, pilotprojekt, organisering og materiale fra Næstved Kommune ang. forløb med mikrolån er vedhæftet.

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget har drøftet sagen og sender sagen til Økonomi og Planudvalget med forslag om, at finansieringsmodellen godkendes. Endvidere foreslår Beskæftigelsesudvalget, at projektet følges tæt i projektperioden.

Beskæftigelsesudvalget modtager første status på projektet på møde november 2015.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller at finansieringsmodellen godkendes, og at Beskæftigelsesudvalget modtager status på projektet på deres møde i novemer 2015.

 

Beslutning

Tiltrådt

Økonomi

Budgetkonsekvens ved to borgere i projektet.
Udgift pr. kursusplads er 65.000 kr.
Mikrolånet er op til 50.000 kr. pr. deltager.
Tilbagebetaling over 5 år er rentefrit.

Økonomisk nytteværdi:

Bruttoudgiften pr. borger på revalideringsydelsen er ca. 212.000 kr., idet der er 50 % refusion på ydelsen, er nettoudgift på ca. 106.000 kr. pr. borger.

Det vil sige, at den økonomiske nytteværdi vil være, såfremt de to borgere bliver iværksættere uden overførselsindkomst, ca. 212.000 kr. pr. år. (netto)

Udover besparelsen på revalideringsydelsen, kan der være højere skatteindtægter og evt. besparelser på boligsikring mv.

Finansiering sker ved at omplacere 230.000 kr. fra konto for revalidering til nyoprettet konto for mikrolån. Lånene tilbagebetales (rentefritt) over 5 år.

Lovgrundlag

Aktivlovens §§ 65-67

Beskæftigelsesindsatslovens § 32

Bilag

Resume

Aktiveringsstrategi 2015 til efterretning.

Sagsfremstilling

Aktiveringsstrategi 2015 er udarbejdet i samarbejde med Jobcenter Vallensbæk og indeholder følgende fokusområder:

  • Unge ledige
  • Langtidsledighed
  • Sygedagpengemodtagere
  • Modtagere af ledighedsydelse
  • Virksomhedsindsats.

Strategien for 2015 følger således op på sidste års fokusområder (unge ledige, langtidsledighed samt virksomhedsindsats), ligesom der i 2015 er fokus på sygedagpenge samt ledighedsydelse.

Aktiveringsstrategien er vedhæftet som bilag.  

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget tog Aktiveringsstrategi 2015 til efterretning, og sender sagen til Økonomi- og Planudvalget. Beskæftigelsesudvalget modtager første opfølgning på Aktiveringsstrategi 2015 på møde i august.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Aktiveringstrategi 2015 tages til efterretning.

 

Beslutning

Til efterretning

Bilag

Resume

 Status på ledighedsydelse over 18 måneder.

Sagsfremstilling

Ledighedsydelse er en ydelse til borgere, som er visiteret til flexjob og er ledige. Ledighedsydelse er således for de borgere, som er visiteret til et flexjob men endnu ikke har fået et sådan job.

Satsen for ledighedsydelse er 89 % af dagpenges højeste sats.

Oversigt over borgere på ledighedsydelse over 18 måneder samt afgangsliste er vedhæftet.

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget tog sag om ledighedsydelse til efterretning, og sender sagen til Økonomi- og Planudvalget.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at status på ledighedsydelse over 18 måneder tages til efterretning.

 

Beslutning

Til efterretning

Bilag

Resume

Partnerskab for Grønne Indkøb (Miljøministeriet) er et partnerskab for offentlige institutioner og har til formål at fremme en grøn omstilling af markedet.

Det foreslås, at Ishøj Kommune indgår i Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb.

Sagsfremstilling

Partnerskab for Grønne Indkøb, som er tilknyttet Miljøministeriet, har til hensigt at fremme en grøn omstilling af markedet. Dette gøres strategisk ved omstilling af de offentlige indkøb. Derudover er partnerskabet et forum for erfaringsudveksling medlemmerne imellem i henhold til grøn omstilling på indkøbsområdet.

Partnerskabet har lige nu indkøbsmål i henhold til områder som fødevarer, transport, rengøring, børneartikler, IT samt papir og tryksager.

Fordele ved partnerskabet:

  • Adgang til Partnerskabets mål og værktøjer i henhold til grønne indkøb
  • Erfaringsudveksling med andre offentlige institutioner ang. grønne indkøb
  • Branding af kommunens grønne profil
  • Hjælp til at implementere de grønne indkøb
  • Øget fokus på sundhed og miljø.

 Ved at indgå i Partnerskabet forpligter kommunen sig til:

  • at efterleve Partnerskabets konkrete indkøbsmål
  • at have en offentlig indkøbspolitik (på egen hjemmeside)
  • at deltage i diverse styre- og arbejdsgrupper (1-2 gange årligt)
  • at bidrage til erfaringsudveksling.

 Organisering:

Partnerskabet er organiseret på tre niveauer Ambassadører (borgmester), Styregruppe (indkøbs- og/eller miljøchef) og Arbejdsgrupper (fagpersoner). Ved deltagelse i Partnerskabet forpligter kommunen sig således til at deltage aktivt på alle tre niveauer.  

Materiale ang. Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb er vedhæftet.

 

 

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Ishøj Kommune indgår i Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

Resume

På baggrund af beslutning på møde d. 23. februar 2015 anbefaler KKR Hovedstaden, at de enkelte kommunalbestyrelser/Byråd indarbejder et fælles opslag vedr. Greater CoPENHAGEN i kommunenplanen i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision.

Sagsfremstilling

Greater CoPenhagen er et erhvervspolitisk partnerskab mellem kommuner og regioner i Østdanmark. Formålet med samarbejdet er således at skabe fokus og fremme væksten i området.

De skånske kommuner samt Region Skåne er positive overfor samarbejdet men er endnu ikke formelt trådt ind i dette. Dette forventes at blive formaliseret på Topmøde om Greater CoPENHAGEN d. 22. juni 2015 i Kristianstad.

Det fælles opslag

Tanken bag det fælles opslag er, at de forskellige styrker, som findes inden for hele Greater CoPENHAGEN-samarbejdet, bruges, anerkendes og bringes i spil.

Formålet med det fælles opslag er således, at alle kommuner tænker sig ind i den fælles vækstdagsorden herunder:

  • Fælles udgangspunkt og fælles referenceramme for det videre regionale samarbejde
  • Øget bevidsthed om den lokale byudviklings betydning for den regionale udvikling og omvendt.
  • Fokus på den funktionelle region med udgangspunkt i den fælles vision for regionen som retning for det videre arbejde lokalt og regionalt.
  • Udgangspunkt for en fælles markedsføring af regionen i international sammenhæng.

 Det fælles opslag samt notat herom er vedhæftet.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at det fælles opslag indarbejdes i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

Resume

Høringssvar til Region Hovedstadens regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS). Denne strategi skal realisere den politiske vision om en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.

Sagsfremstilling

REVUS er en fælles strategi mellem kommuner, erhvervsliv og region. Den redegør for den fremtidige udvikling i hovedstadsregionen. (Strategiudkast vedhæftet)

Visionen er: Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet

Der er et fælles ønske mellem kommuner og region om at skabe en ny måde at udvikle initiativer på, hvor begge parter inddrager hinanden fra begyndelsen,og får udviklet fælles strategiske indsatser.

På baggrund af de styrker hovedstadsregionen har, er der valgt to rammevilkår og fire strategiske væksttemaer:

Rammevilkår

  1. Effektiv og bæredygtig mobilitet
  2. Kompetent arbejdskraft og internationalisering

Væksttemaer

  1. Sund vækst
  2. Grøn Vækst
  3. Kreativ Vækst
  4. Smart Vækst

Der har været administrativ høring i marts hvor der er kommet forslag ind til Regionen. Oversigt over disse svar (hvori Ishøj indgår administrativt) vedhæftes.

På baggrund af den administrative høring, har Regionen udarbejdet en prioriteret liste over fælles initiativer, der i første omgang skal fokuseres på i implementeringen af REVUS. Disse er:

1.       Grøn mobilitetsplanlægning
2.       Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020
3.       Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne
4.       Copenhagen Science Region
5.       Copenhagen Healthtech Cluster
6.       Klimatilpasning
7.       Flere kinesiske turister til Greater Copenhagen
8.       Kommercialisering af de kreative erhverv
9.       Copenhagen Wifi – mobil og bredbåndsdækning i hele regionen

10.   Udvikling af fælles data-hub

Ishøj Kommune vil blive inviteret til arbejdet i arbejdsgrupper med disse initiativer. Dette arbejde skal vedtages på KKU-møde til august 2015. Derefter vil det være op til hver enkelt kommune, om de forpligter sig til at deltage i det konkrete arbejde.

Der skal sendes politisk høringssvar. Da svarfristen er 19. juni, er der udarbejdet et svar med forbehold for politisk godkendelse. Vedhæftet.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Ishøj Byråd godkender det afsendte høringssvar.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

Resume

Ishøj Kommune har haft kontakt til Naturstyrelsen om udvikling af Vestervang, og overførelse af ejendommene til byzone. Dette forudsætter udarbejdelse af en lokalplan.

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune har tidligere modtaget henvendelser fra ejerne af Ishøj Bygade 25 og 39, om muligheder for at kunne bebygge deres ejendomme med mere end én bolig. Ejendommene er beliggende i rammeområde 4.B.3 – Vestervang (til boliger) i landzone og er kun omfattet af kommuneplanen.

Administrationen har efterfølgende haft kontakt til Naturstyrelsen og aftalt, at der kan lokalplanlægges for hele rammeområdet under iagttagelse af bindingerne om transportkorridor i Fingerplan 2013. Disse bindinger omfatter helt eller delvist 8 ejendomme ud af 36.

Udarbejdelse af en lokalplan vil bl.a. medføre, at der ikke skal meddeles landzonetilladelse fremadrettet ved evt. ønsker om byggeri. Samtidig medfører det, at nogle ejendomme (på baggrund af deres størrelse) tildeles flere end èn udstykningsmulighed. Kommunen går derved ikke på kompromis med afgrænsningen mellem by (landsby) og land, og tilsidesætter derved ikke formålet i landzonebestemmelserne, om at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land.

Administrationen agter at tage kontakt til samtlige ejere indenfor rammeområdet, og orientere om den nye planlægning. For derved om muligt at få indarbejdet evt. større projekter i denne nye lokalplan. Projekter som i sig selv, og pga. omfang ville forudsætte udarbejdelse af en lokalplan.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at der udarbejdes forslag til lokalplan for Vestervang i samarbejde med borgerne i Vestervang, såfremt disse ønsker dette.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt

Lovgrundlag

Planlovens § 13 om lokalplanpligt.

Bilag

Resume

I samarbejde med GATE21 og kommunerne på Vestegnen er der taget initiativ til, at der oprettes en organisation, som skal kortlægge hvilke løsninger, der kan tages i anvendelse for at nedbringe trafikstøjbelastningen for borgere og medarbejdere i de kommuner, der grænser op til motorvejene og jernbanerne på Vestegnen.

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune er belastet af støj fra motorveje, veje og jernbaner. Det er aktualiseret ved området mellem Ørnekærsvænge og Ishøj Parkvej, hvor opførelse af boliger er udfordret af støj fra både motorvej og Ishøj Parkvej.

GATE21 har udarbejdet en projektbeskrivelse af 12. december 2014, som redegør for oprettelse af et laboratorium for bekæmpelse af trafikstøj.

I første fase fra 2015 til 2016 vil aktiviteterne være organisering, kortlægning og udarbejdelse af ansøgninger til videre finansiering. Budgettet for første fase er samlet 1.350.000 kr.

I anden fase vil aktiviteterne være udvikling, test og etablering af udstillinger af konkrete løsninger i samarbejde i offentlig og privat partnerskab. Budgettet i anden fase er anslået til 20 til 25 millioner kroner.

Klima- og Miljøudvalget behandlede på mødet den 18. marts 2015 oprettelse af et laboratorium for bekæmpelse af trafikstøj og besluttede at få konkretiseret, hvad det praktiske udbytte ved at deltage er, idet de beskrevne aktiviter allerede vurderes at være kendt for face 1.

GATE21 har svaret ved mail af 12. maj 2015. Det vurderes ud fra svarene, at kommunen vil kunne have nytte af f.eks. at få behandlet Ørnekærs Vænges problemer i projektet.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget og Klima- og Miljøudvalget indstiller,
at Ishøj Kommune deltager i  første fase af etableringen af et laboratorium for bekæmpelse af trafikstøj under forudsætning af, at Ishøj Kommune medfinansierer med 2 x 75.000 kr. i en 2 årig periode,
at det anbefales at tiltræde samarbejdsaftalen.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets og Klima- og Miljøudvalgets indstillinger følges. Økonomi- og Planudvalgets pulje udgør herefter kr. 6.013.640 i 2015.

Beslutning

Tiltrådt

Økonomi

Det samlede budget for fase 1 er 1.350.000 kr. Vallensbæk Kommune bidrager med 450.000 kr. fordelt på 225.000 kr. i 2015 og 225.000 kr. i 2016.
Øvrige kommuner skal bidrage med 150.000 kr. fordelt på 75.000 kr. i 2015 og 75.000 kr. i 2016. I 2015 finansieres Ishøjs andel over Økonomi- Planudvalgets pulje.

Real Dania bidrager med 150.000 kr. pr. år.

Bilag

Resume

Park- og Vejcenter ansøger om at få kr. 250.000 i investeringsoversigten frigivet til udlægning af nyt slidlag på Voldstien, Strandparkstien og Skovstien.

Sagsfremstilling

Vejdirektoratet gennemgik i efteråret 2013 tilstanden af asfaltbelægninger på de kommunale stier, hvor skaderne blev registeret på baggrund af en visuel gennemgang.

I 2014 blev alle stier med skadespoint over 1 renoveret.

Park og Vejcenter har udarbejdet et forslag til nye slidlagsarbejder på stierne for 2015.

Der er foretaget en prioritering med det formål, at sikre den nuværende vejkapital. Denne optimering er sket ud fra hensyntagen til skadespoint og den økonomiske ramme.

Forslag til strækninger (bilag A):

  • Voldstien
  • Strandparkstien
  • Skovstien 

Arbejdet igangsættes ultimo juni og vil være afsluttet medio juli 2015.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at få 250.000 kr. i investeringsoversigten frigivet.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges, til ny slidlag på Voldstien, Strandparken, Skovstien.

 

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

Resume

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har anmodet Ishøj Kommune om en positiv tilkendegivelse af, at Øresund udpeges som et havreservat. Anmodningen har været drøftet i Grønt Forum, og Grønt Forum har ønsket at DNs anmodning fremlægges for Byrådet.

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune har ikke myndighed til at træffe afgørelser vedrørende havområder. DN ønsker derfor en positiv tilkendegivelse af, at Øresund udpeges som havreservat. Foreningen  begrunder det med, at en udpegning vil gavne havmiljøet, idet udnyttelsen af råstoffer er en trussel for økosystermerne og fiskeriet i området. Foreningen peger på, at en udpegning af Øresund som havreservat ikke skal blive en hindring for at udbygge, renovere eller udvikle langs kysterne.

Plan-, Byg- og Miljøcenter har udarbejdet vedlagte forslag til svar på Danmarks Naturfredforenings anmodning.
 

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Danmarks Naturfredningsforenings anmodning om Byrådets positive tilkendegivelse af, at Øresund udpeges som havreservat, imødekommes.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstilling følges.

 

Beslutning

Tiltrådt

Lovgrundlag

Råstofloven.

Bilag

Resume

Vallensbæk Moses Pumpelag, der tager sig af afvanding af Vallensbæk og Tranegilde moser skal på generalforsamlingen den 16. juni 2015 behandle et forslag om principbeslutning om opløsning af pumpelaget, betinget af vandløbsmyndighedens godkendelse, og en overdragelse af pumpelagets aktiviteter til "Kloaksammenslutningen Vallensbæk Mose".

Opløsningen vil blive endelig vedtaget på ekstraordinær generalforsamling.

Sagsfremstilling

Formålet med overtagelsen er at optimere Kloaksammenslutningens anvendelse af moserne som nødbassin i tilfælde af usædvanligt nedbør, og sikre styringen af afledning af vand fra moserne til St. Vejle å.
Park og Vejcenter er bemyndiget til at behandle almindelige sager efter vandløbslovens kap. 9 om offentlige pumpelag. Klima- og Miljøudvalget er bemyndiget til at behandle sager om oprettelse og nedlæggelse af pumpelag samt ændring af vedtægter for pumpelag.

Der er vedlagt aftaleudkast med tilhørende bilag for overtagelsen.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget og Klima- og Miljøudvalget indstiller, at det godkendes
at
kommunens repræsentant i pumpelaget bemyndiges til at stemme for opløsningen af pumpelaget på Pumpelaugets generalforsamling.
at administrationen på kommunens hjemmeside offentliggør en meddelelse om opløsningen af Vallensbæk Moses Pumpelag og overdragelsen af pumpelagets forpligtelser
at administrationen efter indsigelsesfristen på 4 uger træffer afgørelse i sagen uden fornyet politisk behandling 
at deklarationen rettes til således, at der for den del af Mosen, der ligger i Ishøj, accepteres et permanent vandspejl op til kote -0.25 m, da dette udgør en vigtig naturlokalitet foruden at bidrage til de rekreative interesser i Mosen
at det sikres, at de broer, der idag er i Mosen, fortsat sikres under situationer med oprensningsarbejder og vedligeholdelse af kanalerne.

at Ishøj Kommune som vandløbsmyndighed godkender nedlæggelsen af Vallensbæk Moses Pumpelag og overdragelse af pumpelagets forpligtelser til kloaksammenslutningen.
Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik-og Bygningsudvalgets og Klima- og Miljøudvalgets indstillinger følges.

Beslutning

Tiltrådt

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Lovgrundlag

Vandløbslovens § 44 samt kapitel 5 og 7 i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.

Bilag

Resume

Park- og Vejcenter ansøger om at få 1.100.000 kr. i investeringsoversigten frigivet til etape 5 til anlæg af trugsystemer og fortove i forbindelse med anlæg nye kloakker til afledning af regnvand i Strandområdet.

Sagsfremstilling

I 2008 besluttede Ishøj Kommune at anlægge nye kloakker til afledning af regnvandet i Strandområdet. Arbejdet udføres i 7 etaper fra 2008 til 2016, med start på Skovvej og Birkevej.

Etape 1, 2, 3, 6 og 7 er afsluttet og etape 5 – Friisvej, Akselsvej, Astridsvej og Søvangen pågår og forventes afsluttet ultimo juni 2015. Ishøj Forsyning A/S står for kloakerings- og vandprojektet og Ishøj Kommunes Park- og Vejcenter står for anlæg af trugsystemer og fortove på de delstrækninger af vejene, som ikke berøres af projektet.
 

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at 1.100.000 kr. i investeringsoversigten frigives, til formålet.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt.

Bilag