Referat
Økonomi- og Planudvalget mandag den 19. december 2022 kl. 17.00

Rådhuset, Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Sagsfremstilling


Kredsrådsmøde torsdag den 8. december - statistikker for kriminalitetsudvikling for 3. kvartal (Bilag 1)


Bestyrelsesmøde i Strandparken den 7. december: Bestyrelsen drøftede besparelsesmuligheden for driften af Strandparken. Der udarbejdes sag til fagudvalg og Økonomi- og Planudvalg i januar.


Orientering om letbanen.


Delegationer

Økonomi- og Planudvalget besluttede på møde den 30. maj 2022, at udvalget skal orienteres om sager der vedrører området for tilsyn med almene boliger, hvor bemyndigelsen er anvendt.

Oversigt over sager, hvor bemyndigelsen er anvendt er vedhæftet (bilag 2).

Beslutning

Til efterretning.

Letbanen inviteres til orienteringsmøde.

Bilag

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet en opfølgning på budgetaftalen 2022, der har til formål at anskueliggøre administrationens arbejde med at implementere budget 2022. Proces og form på budgetopfølgningen er drøftet på budgetseminar i marts. Der er i opfølgningen en beskrivelse af det enkelte initiativ, hvilken direktør og centerchef, der er ansvarlig for at implementere initiativet, hvilket udvalg initiativet behandles i, samt hvad status er på behandlingen.
Opfølgningen er vedhæftet som bilag. Se bilag 1.

Lovgrundlag

Ingen.

Økonomi

Orienteringen har ikke økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Økonomi- og Planudvalget.

Beslutningstema

Til orientering fremlægges opfølgning på budgetaftalen 2022.

Bilag

Sagsfremstilling

I henhold til kommunens økonomiregulativ udfører økonomiafdelingen årligt controlling på 3-4 driftsteder. Formålet med controlling er, at undersøge, om driftsstedernes kasse- og regnskabsføring administreres betryggende og i overensstemmelse med byrådets beslutninger mv.

I forbindelse med controlling aflægger økonomiafdelingen servicebesøg. Servicebesøgene giver mulighed for en overordnet drøftelse af driftsstedets generelle økonomistyring, mål og resultatkrav og personalepolitik.

Der er gennemført controlling/servicebesøg på følgende driftssteder:

  • Ishøj Skole og SFO (28. september 2022)
  • Firkløveren (3. oktober 2022)
  • Ishøj Kulturskole (25. oktober 2022)



På baggrund af de udførte stikprøver i forbindelse med controlling på de 3 driftssteder, er det vurderingen, at økonomistyringen på alle de kontrollerede områder håndteres på betryggende vis.


Resultatet af besøgene bliver desuden forelagt revisionen i forbindelse med deres revision af årsregnskabet.


Lovgrundlag

Kommunens økonomiregulativ.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

at afrapporteringen tages til efterretning

Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Ishøj Byråd.

Beslutningstema

Center for Borger, Økonomi og IT (Økonomi) har i overensstemmelse med kommunens økonomiregulativ gennemført servicebesøg/controlling på en række driftssteder. Resultatet heraf fremlægges til orientering.

Controlling/servicebesøg har fokus på forskellige parametre. Blandt andet foretages kasseeftersyn og bilagsgennemgang.


Bilag

Sagsfremstilling

På et temamøde den 7. juni 2022 blev de aktuelle anvisningskriterier, samt forslag til justeringer, drøftet af byrådet. Baggrunden for drøftelsen var et politisk ønske om at forenkle og tydeliggøre opskrivningskriterierne og ventelisteprincipperne for de boligsøgende.

Parallelt med ønsket om et serviceeftersyn af anvisningskriterierne, oplever boliganvisningen en markant stigning i antallet af borgere, der ønsker at blive skrevet op til en almen bolig i Ishøj. Kigger man på udviklingen fra 2020 til 2022, dvs. over de seneste 2 år, er der sket en stigning på over 45 % fra 2025 personer i 2020 til 2949 personer i 2022. I samme periode ses et mindre fald i antallet af boliger, der sendes til kommunen til anvisning. I 2020 blev der anvist 506 boliger, i 2021 blev der anvist 383 boliger, mens administrationen her i 2022 foreløbigt har anvist 268 almene boliger i Ishøj.


Antallet af boliger, der anvises efter sociale støtteskrivelser, har i samme periode været stigende. I 2021 blev 4,4 % af boligerne (svarende til 17 boliger) anvist efter en social støtteskrivelse. I 2022 har vi indtil videre anvist 18,3 % af boligerne (svarende til 49 boliger) efter en social støtteskrivelse.


Udviklingen i boligefterspørgslen afspejler den generelle situation i Hovedstadsområdet, hvor der i de kommende år vil være en stadig stigende efterspørgsel efter flere boliger. Konkret for de almene boliger i Ishøj betyder dette, at mange borgere vil opleve at skulle vente længe, før de får tilbudt en bolig. Der vil ligeledes ske et fald i andelen af borgere på listen, der vil opleve at få tilbudt en almen bolig i Ishøj.


Den aktuelle justering af anvisningskriterierne for både den almindelige opskrivningsliste samt for en social støtteskrivelse sætter således en vigtig ramme for, hvordan de forskellige målgrupper og hensyn skal prioriteres i anvisningen af de ca. 250-300 almene boliger årligt. Udover de foreslåede kriterier bør man på sigt overveje om den kommunale anvisningsret også skal bringes i spil ift. at få løst de kommende års rekrutteringsudfordringer. Dette vil desuden flugte med ønsket om at sikre en balanceret socioøkonomisk befolkningssammensætning i kommunen.


Siden temamødet har administrationen indarbejdet hovedbudskaber fra mødet i vedlagte bilag. Ændringerne af de aktuelle kriterier samt anvisningsprocessen indebærer:


  • forenkling og tydeliggørelse af opskrivnings- og anvisningskriterier for boligsøgende,
  • brug af anciennitet som et konsekvent anvisningskriterie,
  • sanering af opskrivningslisten (tidligere venteliste), så listen fremover kun indeholder reelt aktive boligsøgende,
  • en kommende undersøgelse af mulige digitale løsninger til adgang for borgere til at kunne se placering på opskrivningslisten
  • tydeliggørelse af kriterier for situationer, der kan udløse en støtteskrivelse.

Saneringen af opskrivningslisten sker i tæt dialog med borgerne. For at sikre at opskrivningslisten kun indeholder aktuel boligsøgende, vil der fremover blive foretaget en løbende opdatering af listen, hvor borgere, der har stået på listen i mere end ét år, kontaktes med en forespørgsel om, hvorvidt boligbehovet stadig er aktuelt, og om de korrekte ønsker er defineret. Derudover vil borgere, som takker nej til 2 tilbud eller undlader at svare på et tilbud, blive overført til berolisten. Anciennitet bevares, og bliver borgeren igen aktuel boligsøgende, flyttes denne tilbage på opskrivningslisten. Ved en flytning fra opskrivningslisten til berolisten vil der altid sendes en meddelelse til borgeren via e-Boks.

Anvisningskriterier via støtteskrivelse omfatter fremover borgere, der:

  • opholder sig på krisecenter og herberg
  • er i botilbud og er klar til at flytte videre i egen bolig
  • har været i døgnbehandling og efter endt behandling står uden bolig
  • har oplevet en særlig social uforudset begivenhed, står i en socialfagligt vurderet uholdbar situation eller borgere, der i forbindelse med samlivsophør og uden fast indkomst har hjemmeboende børn under 18 år. Ved samlivsophør skal borgeren have været samboende i mindst 2 år i en bolig i Ishøj Kommune lige inden samlivsophøret. Borgeren kan kun stå med en støtteskrivelse et år efter denne sociale begivenhed er indtruffet
  • er i et exitforløb.

Borgere, der har en støtteskrivelse, og siger nej tak til en anvist bolig, kontaktes af sagsbehandler med udgangspunkt i en ny vurdering om hvorvidt, borgeren stadig er berettiget til en bolig via en støtteskrivelse.

En uddybning af de nye kriterier samt en beskrivelse af anvisningsprocessen fremgår af de vedhæftede bilag.

Lovgrundlag

Almenboligloven.

Økonomi

Gennemgang af venteliste forventes at medføre brug af ressourcer i Borgerservice, svarende til et halvt mandeår, der afholdes indenfor de normerede timer.

Såfremt eventuelt indkøb af nyt IT-system indebærer udgifter for kommunen, fremlægges der en selvstændig sag herom.

Indstilling

at forslag om nye opskrivnings- og anvisningskriterier og oprydning af opskrivningsliste for anvisning af almene boliger i Ishøj Kommune godkendes,

at der udarbejdes en analyse af muligheder, behov samt eventuelle omkostninger forbundet med et nyt IT-system, der bl.a. kan give borgere adgang til information om deres placering på opskrivningslisten.



Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 28. november 2022, pkt. 218:

Tiltrådt, med ønsket om præcisering af "har fast ansættelse" og ift. selvstændige.


Supplerende sagsfremstilling:


Efter Økonomi- og Planudvalgets møde den 28. november 2022 (pkt. 218) har administrationen foretaget nogle tilretninger i bilag 1, "Kriterier og procedurer for opskrivning og anvisning af almene boliger". Tilretningerne er markeret med rødt.




Beslutning fra Ishøj Byråd, 6. december 2022, pkt. 245:

Sagen sendes til fornyet behandling i Økonomi- og Planudvalget.


Supplerende sagsfremstilling:


Byrådet besluttede på byrådsmødet den 6. december (pkt. 245) at sende sagen til fornyet behandling i Økonomi- og Planudvalget med henblik på afklaring af en række spørgsmål.

Administrationen har på den baggrund udarbejdet vedhæftede notat med svar på spørgsmål/ønsker (bilag 3), og opdateret bilag 1 (ændringer/tilføjelser fremgår med blåt).

Beslutning

Tiltrådt med følgende ændringer:


1) Pind 1 under opskrivningskriterier for borgere, der bor i Ishøj ændres til: "har fast ansættelse på mindst 25 timer pr. uge eller på anden vis oppebærer faste indtægter svarende hertil, f.eks. gennem selvstændig virksomhed.

2) Pind 1 under opskrivningskriterier for borgere, der bor udenfor Ishøj ændres til : "har fast ansættelse på mindst 30 timer pr. uge eller på anden vis oppebærer faste indtægter svarende hertil, f.eks. gennem selvstændig virksomhed.


Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Der skal vedtages nye opskrivnings- og anvisningskriterier for anvisning af almene boliger i Ishøj Kommune. Der lægges endvidere op til, at den nuværende venteliste saneres, så der fremover kun indgår aktivt boligsøgende.

Bilag

Sagsfremstilling

DAB har den 9. november 2022 på vegne af VBG I ansøgt om godkendelse af lejeforhøjelse på mellem 8-11 %, samt optagelse af et 10-årigt realkreditlån med et provenu på kr. 1.500.000 til et nyt projekt.

Projektet omfatter køkkenmoderniseringer med en beløbsramme mellem kr. 22.856 til kr. 60.000, alt efter hvilken type lejemål, moderniseringen foretages i.  

Tilbagebetalingen sker for det enkelte lejemål, der har fået foretaget køkkenmodernisering, ved et lejetillæg, der bliver opkrævet i de kommende 10 år.

Derved betaler den enkelte lejer kun et beløb, som dækker omkostningerne for lejerens egen individuelle modernisering. Lejeforhøjelsen gælder således ikke alle lejere.

Projektet blev godkendt på et afdelingsmøde i VBG I den 8. september 2022 og af VBG’s selskabsbestyrelse den 12. september 2022.

Optagelse af realkreditlånet forudsætter ingen kommunal garanti.

Lovgrundlag

Lov om leje af almene boliger mv. § 10 stk. 3.

Lov om almene boliger § 29 stk. 1.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune i forbindelse med optagelse af realkreditlån, da lånoptagelsen ikke kræver kommunal garanti.

Stigning i huslejen har ikke direkte økonomisk konsekvens for Ishøj Kommune, men der kan som følge af en stigning i huslejen være afledte merudgifter til boligstøtte.

Indstilling

at lejeforhøjelse i forbindelse med individuel køkkenmodernisering godkendes, og at optagelse af et 10-årigt realkreditlån, uden kommunal garanti, på kr. 1.500.000 godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Økonomi- og Planudvalget.

Beslutningstema

Vildtbanegård I (VBG I) ønsker godkendelse af lejeforhøjelse ifm. individuel køkkenmodernisering samt optagelse af et 10-årigt realkreditlån til finansiering af dette.

Bilag

Sagsfremstilling

Ishøj Varmeværk er et kommunalt varmeværk, som indgår i samarbejdet på vestegnen om fjernvarmeforsyningen (VEKS). Ishøj Varmeværk står for varmeproduktion til samarbejdet i VEKS (spids- og reservelast), varetager transmission af fjernvarme samt distribution til kunder, som primært er virksomheder og boligselskaber.

Ishøj Varmeværk står overfor en stor fjernvarmeudrulning til private husstande. Det er en ny målgruppe, og både omfanget af udrulningen og kontakten med de private husstande ifm. fjernvarmekonverteringen vil kræve fokus på den opgave og mange ressourcer. Den efterfølgende drift vil ligeledes være større og mere kompleks, end den nuværende organisering er gearet til.

En model til at imødegå opgaven i fremtiden er at selskabsgøre Ishøj Varmeværk, således at det er et selvstændigt selskab, der gennemfører fjernvarmekonverteringen og driver Ishøj Varmeværk.

Det forventes herudover, at der i løbet af de kommende år vil fremsat lovkrav om selskabsgørelse af fjernvarmevirksomheder.

Der er i vedlagte notat fra Horten Advokater (bilag 1) og i slides fra temamøde i Ishøj Byråd den 6. december 2022 (bilag 2) gennemgået 4 forskellige modeller for selskabsgørelse:

  • Varmeforsyningsselskab indgår som datterselskab i holdingselskabet Ishøj Forsyning
  • Varmeforsyning etableres i selvstændigt selskab
  • Varmeforsyning som selskabsejet forbrugerselskab i form af et amba
  • Der etableres et selvstændigt varmeforsyningsselskab, der indgår i samarbejde med nabokommunes fjernvarmeselskab om et fælles serviceselskab

Hvis Ishøj Varmeværk etableres som et datterselskab i Ishøj Forsyning, kan der opnås synergier ved et fælles serviceselskab og via et tværgående samarbejde mellem de tre forsyningsselskaber vand, spildevand og varmeforsyning ift. projekt- og driftshåndtering.

De fire modeller og konsekvenser af dem er beskrevet i de vedlagte bilag.

Ved en selskabsgørelse vil medarbejdere i Ishøj Varmeværk blive overført til det nye selskab og beholde deres nuværende løn- og ansættelsesvilkår, da der vil være tale om en virksomhedsoverdragelse fra Ishøj Kommune til Selskabet Ishøj Varmeværk.

Opgaven med forberedelse af selskabsgørelse indeholder klargøring af stiftelsesdokumenter mv. samt en værdiansættelse af aktiver og passiver i Ishøj Varmeværk. Der er behov for at tilkøbe bistand fra eksterne advokater og revisorer til at udføre opgaven. For model 1 og model 2 forventes forberedelsen at tage ca. et halvt år fra beslutning om hvilken model, der skal arbejdes videre med. Dvs. der kan fremlægges oplæg til beslutning om selskabsgørelse lige efter sommerferien 2023, hvis der træffes beslutning om model1 eller 2 i februar/marts. For model 3 og model 4 forventes forberedelsen at vare længere.

Hvis IVV ikke selskabsgøres på nuværende tidspunkt, må det forventes, at der skal investeres betydelige økonomiske og personalemæssige ressourcer i IVV for at imødekomme de fremtidige behov.

Lovgrundlag

Varmeforsyningsloven.

Økonomi

Det skønnes, at ekstern bistand til ekstern advokatbistand og til ekstern revisionsbistand til forberedelse af en selskabsgørelse udgør 600.000-800.000 kr. Udgifterne finansieres over varmeprisen.

Indstilling

At der træffes principbeslutning om at igangsætte selskabsgørelse af Ishøj Varmeværk, og der fremlægges yderligere oplysninger om model 1 og model 2.

At der indgås aftale om ekstern bistand til advokater og revision om at forberede dokumenter og materiale til en selskabsgørelse .  

Udgift indregnes i Ishøj Varmeværks udgifter og finansieres over Ishøj Varmeværks regnskab (udenfor anlægsloft og serviceramme).

Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Ishøj Byråd.

Beslutningstema

Principbeslutning om Ishøj Kommune vil igangsætte selskabsgørelse af Ishøj Varmeværk (IVV) og i givet fald om, hvilken model af selskabsgørelse, der skal arbejdes videre med.

Bilag

Sagsfremstilling

Administrationen arbejder videre med følgende temaer for Planstrategi 2024-2036:


1. Kvalitet i udviklingen af kommunen

2. Balanceret fokus på boligforsyning og befolkningsudvikling

3. Styrkelse af naturen og biodiversiteten

4. Udvikling af de rekreative værdier ved vandet og kystsikring

5. Styrkelse af mobiliteten

6. Grøn omstilling og reduktion af CO2


De enkelte temaer er uddybet i vedhæftede bilag, hvor det også fremgår, hvilken overordnet retning byrådet nu har udstukket for det videre arbejde med temaerne. I forlængelse af workshoppen og valg af temaer gennemfører administrationen en digital borgerinddragelse. Inddragelsen består af et spørgeskema, hvor borgerne indenfor hvert tema bliver bedt om at prioritere deres ønsker til kommunens fysiske udvikling. Inddragelsen gennemføres i januar og februar 2023.


I første halvdel af 2023 planlægger administrationen at fremlægge konkrete forslag til indhold og målsætninger under hvert tema. Udkast til en samlet planstrategi sendes i offentlig høring i anden halvdel af 2023 med forventet politisk vedtagelse inden udgangen af 2023.

Lovgrundlag

Planloven.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

På baggrund af interviews med byrådsmedlemmerne samt fælles workshop den 28. november fremlægges de temaer, som der arbejdes videre med i Planstrategi 2024-2036 til orientering.

Bilag

Sagsfremstilling

Oversigt over nuværende og kommende planer

Center for Byudvikling og Natur udarbejder løbende lokalplaner og helhedsplaner efterhånden, som byen forandrer sig, og behovene ændres. Til orientering fremlægges en oversigt over de seneste vedtagne planer, samt de planer som administrationen arbejder aktivt på pt. Oversigten indeholder også et overblik de kommende planer herunder også potentielle planer - f.eks. planer som følge af fortsat boligudbygning i Sydengen, dels planer som udvalget i en prioriteret rækkefølge kan vælge at igangsætte.

Lokalplaner igangsættes typisk, når der skal laves større ændringer i byggeri eller anden form for anvendelse af arealerne i Ishøj Kommune. Det gælder eksempelvis udbygningen af Kærbo med flere plejehjemspladser, boligbyggerier ved Brohuset, i Sydengen samt i Ørnekærs Vænge Syd. Et andet eksempel er etableringen af en ny letbanestation v/Idrætsområdet. For disse projekter er det jf. planloven et krav, at der skal udarbejdes en lokalplan for projekterne.

Lokalplaner kan også igangsættes på initiativ af Økonomi- og Planudvalget med det formål at opdatere en allerede eksisterende plan for et bestemt område. Det gælder fx. de vedtagne planer for Strandgårdsparken samt det store erhvervsområde. Et andet eksempel er den bevarende lokalplan for Torslunde Landsby. Her er planerne udarbejdet, selvom der ikke er et nyt byggeri på vej, og der dermed ikke er et lovkrav om en ny plan for området. På listen over potentielle planer indgår flere eksempler på eksisterende planer, der kan - men ikke skal - revideres.

Helhedsplaner udarbejdes typisk, når der sker ændringer, som har betydning for et større område, og hvor der derfor er behov for at fastlægge rammer for grønne byrum, parkering og trafikafvikling, krav til kvaliteten i et boligbyggeri etc. Der er lavet helhedsplaner for Ishøj Landsby samt det lille erhvervsområde - nu Sydengen. Derudover er udarbejdet en helhedsplan for bymidten, som netop skal behandles i forhold til endelig vedtagelse i december 2022, ligesom der er igangsat en helhedsplan for Idrætsområdet.

Udover lokalplaner og helhedsplaner er kommunen også pålagt hvert 4. år at udarbejde en planstrategi samt en kommuneplan. De to planer vedtages forskudt og for Ishøj gælder, at kommunen skal have vedtaget sin næste planstrategi med udgangen af 2023. Den næste kommuneplan skal vedtages med udgangen af 2025. De to planer kører i selvstændige spor, og indgår således ikke i nærværende oversigt.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

at oversigten tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Økonomi- og Planudvalget.

Beslutningstema

Hvert halve år fremlægges en oversigt over nuværende og kommende byudviklingsplaner i Ishøj Kommune til orientering. Næste orientering om status på kommunens planarbejde fremlægges juni 2023.


Bilag

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede 6. september 2022 at sende forslaget til helhedsplanen for bykernen i offentlig høring. Inden udsendelsen af planen har der været afholdt en længere dialog- og inddragelsesperiode. Der var en udstilling på Store Torv, og der blev afholdt borgermøde med byvandring og to dialogmøder, hvor Ishøjs borgere har kunnet møde politikere fra Teknik- og Bygningsudvalget og Klima- og Miljøudvalget samt byplanlæggere til uformelle snakke om byens udvikling. Desuden har der været afholdt to spørgeundersøgelser, hvor byens borgere har kunnet komme med ønsker og drømme til fremtidens Ishøj. Sammenlagt er der indhentet mere end 300 svar.

I høringsperioden har de indsendte svar omhandlet tryghed, tilgængelighed til bycenteret og boligbyggeri på ALDI-grunden. Svarene er samlet i en hvidbog, hvor de seks høringssvar kan læses i deres helhed sammen med administrationens bemærkninger (se bilag 2).

Helhedsplanen lægger op til, at der laves en selvstændig plan for pendlerparkering i bykernen. Et notat har været behandlet på Teknik- og Bygningsudvalget den 13. december 2022. Notat vedlægges som bilag til orientering.

Lovgrundlag

Ingen.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

at Helhedsplan for Ishøj Bykerne vedtages.

Beslutning

Tiltrådt.


Annelise Madsen (ID) kan ikke tilslutte sig indstillingen.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Helhedsplanen for Ishøj Bykerne har været i otte ugers offentlig høring. I høringsperioden er der indsendt seks høringssvar, hvoraf tre har omhandlet boligbyggeri på ALDI-grunden. Dette har afstedkommet en tilføjelse til forslaget til helhedsplanen under afsnittet om støj. Der skal træffes beslutning om endelig vedtagelse af helhedsplan for Ishøj Bykerne.

Bilag

Sagsfremstilling

Det er i budgetforliget B2022 vedtaget at igangsætte udvidelsen af indskolingshuset på Ishøj Skole i årene 2023 og 2024. Udvidelsen af indskolingshuset ønskes igangsat, da kapaciteten på Ishøj Skole bliver udfordret af den forventede udvikling i børnetallet. Skolen har derfor behov for flere klasseværelser til undervisning samt behov for flere grupperum.

Igennem de seneste år er der blevet arbejdet på flere modeller for, hvordan en udvidelse kan tage sig ud, og efter dialog med skolen foreslås en model, hvor det eksisterende indskolingshus udvides for at tilvejebringe de ekstra kvadratmeter.

Administrationen har udarbejdet vedhæftede procesplan, som overordnet beskriver processen frem mod åbning af en ny tilbygning, samt viser placeringen af den nye bygning på matriklen. I første kvartal fremlægges den endelige ramme for projektet samt udbudsform. Derefter udbydes opgaven, og der projekteres i løbet af sommeren og byggearbejdet igangsættes i efteråret 2023 og ventes færdigt til skolestart 2024.


Sagen omkring en udvidelse af skolen er tidligere blevet behandlet i Børne- og Undervisningsudvalget i april 2021 (sag nr. 47).

Lovgrundlag

Tilbudsloven.

Økonomi

Procesplanen har ikke økonomiske konsekvenser. Udvalget vil blive forelagt en særskilt sag, når der søges anlægsbevilling forventeligt i 1.kvartal 2023.

Indstilling

at procesplanen for udvidelse af Ishøj Skole godkendes.



Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 13. december 2022, pkt. 98:

Tiltrådt.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 15. december 2022, pkt. 158:

Tiltrådt.


Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Økonomi- og Planudvalg.

Beslutningstema

For at igangsætte opførelsen af en ny tilbygning til indskolingshuset på Ishøj Skole, skal der godkendes en procesplan for projektets videre forløb.

Bilag

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Indstilling om godkendelse af klimatilpasningsanlæg tiltrædes.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede på mødet den 6. september 2022, at projektforslag for udvidelse af fjernvarmeforsyningen i Tranegilde godkendes og sendes i minimum fire ugers offentlig høring.


Projektforslaget har været i høring hos de berørte grundejere og forsyningsselskaber fra den 8. september 2022 til den 5. oktober 2022 samt endnu en høring fra 4. oktober 2022 til den 2. november 2022. Den ekstra høring skyldtes, at nogle høringsberettigede ved en fejl ikke var omfattet af den første høring. Der er i alt indkommet 2 høringssvar, og svarene har ikke givet anledning til ændring af projekterne.


De indkomne høringssvar i fuld længde er vedlagt i bilag 1. Høringssvarene omhandlede muligheden for, om ejendomme udenfor de angivne forsyningsområder kan få muligheden for at tilslutte sig fjernvarme.

De indkomne høringsforslag er vedlagt i et skema sammen med administrationens bemærkninger i bilag 2.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning LBK nr. 2068 af 16/11/2021.

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen) BEK nr. 818 a.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Indstilling

at projektet vedtages endeligt.



Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 13. december 2022, pkt. 96:

Tiltrådt.

Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutningstema

Forslag om udrulning af fjernevarmeforsyning i Tranegilde Landsby skal endeligt vedtages.

Bilag

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede på møde den 6. september 2022, at projektforslag for udvidelse af fjernvarmeforsyningen i Ishøj Landsby samt Torslunde landsby godkendes og sendes i minimum fire ugers offentlig høring.


Projektforslaget har været i høring hos de berørte grundejere og forsyningsselskaber fra den 8. september 2022 til den 5. oktober 2022 samt endnu en høring fra 4. oktober 2022 til den 2. november 2022. Den ekstra høring skyldtes, at nogle høringsberettigede ved en fejl ikke var omfattet af den første høring. Der er i alt indkommet 3 høringssvar, og svarene har ikke givet anledning til ændring af projekterne.


De indkomne høringssvar i fuld længde er vedlagt i bilag 1. Høringssvarerene omhandler muligheden for at få et kommunalt lån til finansiering af anlægsudgiften, om kommunen har mulighed for at hjælpe borgere med at afmelde gas, samt opfordring til, at alle huse i landsbyerne ikke er omfattet et projektforslag. De indkomne høringsforslag er vedlagt i et skema sammen med administrationens bemærkninger i bilag 2.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning LBK nr. 2068 af 16/11/2021.

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen) BEK nr. 818 a.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Indstilling

at projektet vedtages endeligt.



Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 13. december 2022, pkt. 97:

Tiltrådt.

Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutningstema

Forslag om udrulning af fjernevarmeforsyning i Ishøj Landsby samt Torslunde Landsby skal endeligt vedtages.

Bilag

Sagsfremstilling

Ishøj Byråd godkendte den 6. september 2022 to projektforslag om udvidelse af fjernvarme i boliger i landsbyerne Ishøj Landsby og Torslunde samt i Tranegilde Landsby. Der har været afholdt borgermøde om projekterne, og projektforslagene har været i høring hos borgerne. Høringssvar fremlægges med henblik på beslutning om endelig godkendelse af projektforslagene sideløbende med denne bevillingssag.

Der søges om anlægsbevilling med henblik på kunne igangsætte den konkrete planlægning og gennemførelse af udrulning af fjernvarme i områderne, der omfatter i alt 615 husstande.


Lovgrundlag

Varmeforsyningsloven

Økonomi

Det anslås, at investeringen i de to projektforslag er på 74,4 mio. kr. (jf. projektforslaget). Bevillingen optages som lån, og tilbagebetales til kommunen over en 30-årig periode i takt med, at der opkræves betaling for energiforbruget hos forbrugerne. Varmeforsyningen skal foregå som en "hvile i sig selv"-økonomi. Ishøj Kommune stiller garanti hos Kommunekredit for lånet.


Investeringen påvirker hverken kommunens serviceramme eller anlægsloft.

Indstilling

at der søges om anlægsbevilling på 74,4 mio. kr. til planlægning og udrulning af fjernvarme i landsbyerne med finansiering af lånoptagelse, som tilbagebetales via opkrævning hos fjernvarmebrugerne.



Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 13. december 2022, pkt. 98:

Tiltrådt.

Beslutning

Tiltrådt.


Annelise Madsen (ID) kan ikke tilslutte sig indstillingen.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Der søges anlægsbevilling til udrulning af fjernvarme i Ishøj Landsby og Torslunde samt i Tranegilde Landsby.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog den 4. oktober 2022 projektforslaget for udrulning af fjernvarme øst for motorvejen. På samme møde tiltrådte byrådet en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Projektet er opdelt i 5 delområder, og det er meldt ud til borgerne, at rækkefølgen for udrulningen i de fem områder vil tage udgangspunkt i tekniske forhold og tilslutningen i området målt ved tilkendegivelser. Borgerne er blevet opfordret til at tilkendegive, om de ønsker tilslutning til fjernvarme i deres område. I de sidste måneder har borgerne i de 5 områder tilkendegivet deres interesse i fjernvarme. Der skal være 65 % af beboerne i et område, der tilkendegiver, de vil have fjernvarme før, der arbejdes videre med planlægningen af fjernvarmeudrulningen.

Der har fra starten været størst interesse for fjernvarmeudrulning i område 1 (Pilegårdsvængeområdet) og 2 (Ørnekærsvængeområdet). Område 5 (Strandområdet) har i den sidste tid vist en stigende interesse.

Der er forskel på antallet af husstande i de enkelte områder. Område 5 er det største enkeltområde.


Ishøj Varmeværk har fjernvarmerør og forsyningskapacitet hen til område 1 og område 2, hvorfor de tekniske muligheder for udrulning er til stede. Desuden vil det være hensigtsmæssigt at igangsætte udrulning af et mindre område først bl.a. for at få erfaringer i forhold til udrulningsopgaven. For at kunne udrulle til område 3 skal der først etableres en ny hovedledning til dette område.


Af disse årsager finder Ishøj Varmeværk det hensigtsmæssigt at starte projektet i område 1 og 2.


Ishøj Varmeværk anbefaler følgende rækkefølge:

  1. Område 1 og 2: Årsagen til dette er, at det er en løsning, som teknisk er mulig, er af et rimeligt omfang i forhold til den foreståede udrulning og ikke mindst, at borgerne har vist stor interesse og forhåndstilkendegivelser.
  2. Område 4: Årsagen er, at der skal lægges en ny hovedledning i området, hvor det er hensigtsmæssigt at tilslutte område 4, mens hovedledning lægges.
  3. Område 5: Området er særligt område, hvor der skal ligges nye rør direkte fra Ishøj Varmeværk. Området vil aftage ca. 40 % af det samlet varmeforbrug for alle 5 områder.
  4. Område 3: Området kan først tilkobles fjernvarme, når den nye hovedledning er blevet lagt.


Kommunens eksterne rådgiver foreslår, at færdigprojektering, udbud af opgaven og efterfølgende udrulning af etape 1, etape 2 samt hovedledning igangsættes nu. Samtidig vil Ishøj Varmeværk igangsætte indhentning af skriftlig aftale om fjernvarmetilslutning hos borgerne i områderne. Når projektering og udbud er afholdt for disse områder, vil der blive fremlagt en ny politisk sag omkring stillingtagen til planlægning af udrulning i de øvrige områder.


Uanset hvilken rækkefølge der besluttes for fjernvarmeudrulningen, er tidsplanen afhængig af den nuværende markedssituation og de aktuelle udfordringer med at skaffe materialer og entreprenør/håndværker. Den endelige tidsplan for udrulningen af fjernvarmen kan derfor først afklares, når udbuddet er afholdt. Der arbejdes efter, at de første gravearbejder kan sættes i gang i efteråret 2023.

Lovgrundlag

Varmeforsyningsloven.

Økonomi

Udgiften til denne finansieres indenfor den afsatte samlede anlægsbevilling (byrådet den 4. oktober 2022) til fjernvarmeudrulning øst for motorvejen, og tilbagebetales af forbrugerne jf. hvile i sig selv princippet.

Indstilling

at den foreslåede rækkefølge på udrulningen af fjernvarmeprojekter vedtages

at der som det første igangsættes endelig projektering og etablering af fjernvarme i område 1, 2 og 4 samt hovedledning til forsyning af områderne.



Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 13. december 2022, pkt. 99:

Kalbiye Yüksel (SF) og Seyit Ahmet Özkan (L) ønskede deres habilitet afprøvet, da de bor i de områder, som sagen omhandler. Udvalget besluttede, at Kalbiye Yüksel (SF) og Seyit Ahmet Özkan (L) ikke var inhabile, og de deltog i sagens behandling.


Indstilling om "at den foreslåede rækkefølge på udrulningen af fjernvarmeprojekter vedtages" blev ikke tiltrådt.

Indstilling om "at der som det første igangsættes endelig projektering og etablering af fjernvarme i område 1,2 og 4 samt hovedledning til forsyning af områderne" blev tiltrådt.

Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Beslutning om rækkefølge for udrulning af fjernvarme øst for motorvejen, samt om at der som det første igangsættes endelig projektering og etablering af fjernvarme i område 1, 2 og 4.

Bilag

Sagsfremstilling

Som konsekvens af aftale mellem KL og Regeringen indgået 29. juni 2022 samt tilhørende cirkulære, skal Ishøj Kommune lave en samlet varmeplan.

Nærværende forslag til én samlet varmeplan er udarbejdet i forlængelse af de tre konkrete forslag om nye fjernevarmeprojekter i Ishøj Kommune. Projekterne har været udsendt i offentlig høring i 2022, hvorefter der i oktober 2022 er truffet politisk beslutning om at godkende det ene projektet (Ishøj By) med forventet politisk behandling af de to øvrige projekter (Tranegilde samt Ishøj Landsby/Torslunde) primo januar 2023.

Kommunen skal derudover, inden udgangen af 2022, som minimum give alle ejendomsejere med gas- eller oliefyr i kommunens gasforsynede områder besked om eksisterende og fremtidige varmeforsyningsmuligheder, herunder planer for udrulning af fjernvarme og informere om alternative opvarmningsformer til gas- eller oliefyr. Kommunens gasforsynede områder skal i denne sammenhæng forstås som områder med ejendomme, der aftager gas til ejendommens opvarmning og forsyning med varmt vand.

I lyset af den generelle energikrise har administrationen i Ishøj Kommune i 2022 prioriteret ressourcerne på, i tæt samarbejde med Ishøj Varmeværk samt VEKS, at udarbejde konkrete fjernvarmeprojekter, herunder foretage den fornødne inddragelse af borgerne i de kommende projektplaner. Dette betyder, at Ishøj nu er meget langt fremme med sine planer om udrulning af fjernvarme, idet det forventes, at etableringen af de første delområder kan påbegyndes allerede i 2023. Ishøjs borgere får dermed mulighed for relativt hurtigt at omstille til kollektive varmeløsninger, hvis de ønsker det.

Det indgår i aftalen mellem KL og Regeringen, at kommunerne inden udgangen af 2022 skal udarbejde og godkende en samlet varmeplan for kommunen. Planen skal som minimum omfatte de områder i kommunen, som har status som gasforsynede. Administrationen har udarbejdet et forslag til en samlet varmeplan for Ishøj Kommune, som lever op til kravene i aftalen.

Tidsplanen for arbejdet med én samlet varmeplan er:

  • 13. december: Klima- og Miljøudvalget behandler udkast til varmeplan
  • 19. december: Økonomi- og Planudvalget behandler udkast til varmeplan
  • 3. januar: Byrådet godkender at udkast til varmeplan sendes i offentlig høring i 4 uger.
  • Uge 1 - 5: Offentlig høring af planen
  • Februar/marts: Endelig vedtagelse af varmeplanen.

Tidsplanen betyder, at varmeplanen først forventes endelig politisk vedtaget i 1. kvartal 2023, hvorefter den kan indberettes til staten. For at sikre at kommunen lever op til aftalens krav om inden udgangen af 2022 at "give (borgerne) klar besked om eksisterende og fremtidige varmeforsyningsmuligheder, herunder planer for udrulning af fjernvarme" foreslår administrationen, at der udsendes breve herom i umiddelbar forlængelse af Økonomi- og Planudvalgsmødet den 19. december. Af brevene vil det fremgå, hvor kommunen har planer om at udrulle ny fjernvarme i kommunen. Dette også set i lyset af, at Ishøj med de aktuelle planer/tilbud om kollektiv varmeforsyning, ikke forventes at udrulle yderligere store fjernvarmeprojekter fremover.

Nærværende udkast til varmeplan lever i forhold til indhold op til kravene i aftalen. I forlængelse af arbejdet med DK2020 vil der formentlig være behov for at udarbejde en varmeplan del 2, som adresserer andre typer af energiforsyningsindsatser, der kan bidrage til at nedbringe den samlede CO2-udledning i Ishøj.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 818 af 04/05/2021

Cirkulæreskrivelse om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse, CIC nr. 10081 af 26/10/2022

Økonomi

Planen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Indstilling

at den foreslåede tidsplan godkendes

at udkast til varmeplan udsendes i offentlig høring i 4 uger

at der umiddelbart efter Økonomi- og Planudvalgsmødet den 19. december udsendes breve til borgerne med information om kommunens planer for fjernvarmeudrulning i kommunen.



Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 13. december 2022, pkt. 100:

Tiltrådt.

Beslutning

Tiltrådt.

Annelise Madsen (ID) kan ikke tilslutte sig indstillingen.


Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Der skal udarbejdes en samlet varmeplan for Ishøj Kommune, og alle borgere i gasforsynede områder skal have besked om kommunens planer for udrulning af fjernvarme med mere. Administrationen har udarbejdet et forslag til tidsplan for arbejdet samt et udkast til en samlet varmeplan. Der skal tages stilling til, om udkastet kan sendes i offentlig høring i 4 uger i januar 2023.

Bilag

Sagsfremstilling

I de fremlagte projektforslag er der i de økonomiske beregninger taget udgangspunkt i gennemsnitspriser for de enkelte borgere og gennemsnitlige services. For at kunne orientere borgerne om den forventede økonomi forbundet med tilslutning til fjernvarme og for at kunne arbejde videre med projektering og udbud af opgaven med udrulningen af fjernvarme, skal der tages stilling til prisstrukturen for fjernvarmeudrulningen.


Vedr. etablering af stikledning og fjernvarmeunit er der følgende scenarier:

Stikledningen betales kontant af borger ved oprettelsen (anslået 24.000 kr.), eller borgeren betaler udgiften via et områdetillæg i forbindelse med fjernvarmeregningen igennem 10 år fra tilslutningsdato.

Fjernvarmeunit betales kontant ved etableringen (anslået 27.000 kr.), eller via en abonnementsordning, der løber uendelig.

Hvis borgeren betaler over en årrække, finansierer Ishøj Varmeværk det samlede projekt via lånoptagelse, som forventes at blive tilbagebetalt over en 20-30 års periode. Hermed påtager Ishøj Varmeværk sig risikoen i tilfælde af, at færre borgere end forventet vælger at tilslutte sig fjernvarme.

Dette giver anledning til 4 kombinationsmodeller:

  1. Borger betaler for stikledning og fjernvarmeunit (anslået 51.000 kr.) kontant ved tilslutning. Selskabsøkonomien i denne model er, at låneoptaget bliver væsentlig mindre for Ishøj Kommune, som resulterer i mindre risiko for kommunen.
  2. Borger betaler for stikledning ved tilslutning.
  3. Borger betaler for fjernvarmeunit ved tilslutning.
  4. Borger betaler ikke for stikledning eller fjernvarmeunit ved tilslutning. Borger tilmeldes en abonnementsordning (uendelig) og et områdetillæg (10 år).


Ishøj Varmeværk anbefaler, at model 1 og 4 udvælges, hvor borgerne enten kan vælge at investere det fulde beløb ved tilslutningen eller vælge en abonnementsordning med alt inklusiv (dog eksklusive områdetillæg). I tilfælde af at flere eller alle modeller tilbydes til borgerne, vil den administrative belastning øges, og det vil kræve anvendelse af en særlig økonomimodel.


Hvis husstande ønsker tilslutning efter, at projektet er afsluttet foreslås det, at der vælges en fast model for pris for etablering, dels for at have en nem model at forklare. og for at minimere den administrative belastning. Administrationen foreslår model 1 eller 2, så husstanden altid betaler sin stikledning ved tilslutning efter projektets gennemførelse.

Tilslutningsafgift.

Der skal der tages stilling til, om der skal være en tilslutningsafgift. (Tilslutningsafgiften indgår sammen med en fast takst i den årlige udgift til at afdrage på udgifterne til etablering af den samlede rørføring til fjernvarme). Forslaget kan være på 20.000 kr. i model 4, og 10.000 kr. i model 1 i forbindelse med tilslutning, når projektet udrulles. Til orientering har Køge, som er ved at lave en udbygning af et yderligere område, en tilslutningsafgift på 10.000 kr.


Hvis husstande ønsker tilslutning, når projektet er afsluttet, foreslås det, at der fastsættes en fast takst for tilslutning for at minimere belastningen på administrationen, samt at beløbet er større end taksten ved tilslutning ved projektstart.


Låneordning på midlertidig gasfyr/varmepumpe inden tilslutning.

Der skal tages stilling til, om husstande skal tilbydes en låneordning på defekte gasfyr i venteperioden, indtil fjernvarmen bliver installeret i deres bolig. Ordningen vil være betinget af, at husstande underskriver en bindende aftale om at få fjernvarme.
Pure Heat har patent på løsningen af at købe mobile gasfyr. Der tilbydes rammeaftalevilkår, som forhandlet med andre fjernvarmeselskaber på Vestegnen. (Udgiften for hvert fyr afhænger af placeringen af gasfyret samt antallet af gasfyr, der lejes. Udgiften fremgår af vedlagte bilag). Det foreslås, at udgifterne til låneordning afholdes af projektet mhp. at sikre at flere husstande indgår en forpligtende aftale om fjernvarme.

Det er ikke muligt at tilbyde en låneaftale til borgere med varmepumper, da der ikke pt. findes tekniske/forretningsmæssige løsninger, der muliggør udskiftningen af defekte varmepumper med mobile varmepumper.



Lovgrundlag

Varmeforsyningsloven.

Økonomi

Ishøj Varmeværk er underlagt varmeforsyningsloven og skal foregå som en "hvile i sig selv" - økonomi.

Vedhæftede bilag viser skøn over borgerens fjernvarmeudgift ved de nævnte løsninger.

Indstilling

at husstandene tilbydes valgfrihed mellem to betalingsmodeller vedr. stikledning og fjernvarmeunit - fuld husstandsbetaling ved etablering eller betaling over taksten (som beskrevet)

at husstandene betaler en tilslutningsafgift ved etablering af fjernvarme på 10.000 kr. ved fuld husstandsbetaling ved etablering og 20.000 kr. ved løbende betaling over taksten

at husstande betaler tilslutningsafgift på 20.000 kr. ved etablering af fjernvarme efter projektet er udrullet

at husstande betaler fuld husstandsbetaling for stikledning ved etablering efter projektet er udrullet - der kan indgås aftale om abonnementsordning for fjernvarmeunit.

at der tilbydes låneordning af gasfyr (ved defekt nuværende gasfyr) ved indgåelse af bindende aftale om etablering af fjernvarme, og at udgifterne til låneordning afholdes af projektet.



Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 13. december 2022, pkt. 101:

Tiltrådt.

Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte ydelser og takster for borgerne i forbindelse med fjernvarmeudrulningen, herunder abonnementsordninger.

Bilag

Sagsfremstilling

Med henvisning til § 10 i Vestforbrændings vedtægter vedrørende godkendelse af låneansøgninger samt § 2, stk. 3 i den kommunale lånebekendtgørelse udløber mulighederne for lånoptagelse i et specifikt regnskabsår senest den 30. april i det efterfølgende regnskabsår.

Det indebærer, at Vestforbrænding skal ansøge om lånoptagelse i god tid inden årets udløb, da godkendelse af låneansøgninger ikke kan forventes gennemført på under 4 måneder. Derfor fremlægges sagen nu.


Låneprocedure ved lånoptagelse:


1. Indstilling af låneramme for kalenderåret (2023) godkendes af bestyrelsen på møde i september 2022

2. Efter bestyrelsesmøde i september 2022 fremsendes låneramme for kalenderåret 2023 til ejerkommuner for deres godkendelse.


Låneramme for 2023


I det følgende ses de strategiske og driftsmæssige investeringer, som Vestforbrænding søger om låneramme til. Lånerammen er 447 mio. kr. Ishøjs andel udgør 10,8 mio. kr.


Strategiske investeringer

Følgende strategiske investeringer er godkendt i forbindelse med godkendelse af budget eller forventes indstillet til bestyrelsens godkendelse mhp. gennemførelse i 2023:


Tabel 1. Låneramme 2023: Strategiske investeringer

Projekt (mio. kr.)

Godkendelse

I alt

1 Varmeplaner 2023

B 431 23.03.2022 *)

261,0

Forventet lånoptagelse


261,0


*) Godkendelse af Budget 2023.


Ad 1 –Varmeplaner

Det aktive arbejde med at nå ambitionen om at udbygge eget net markant, jf. Strategi 2030, medfører forventning om udbygning for 261 mio. kr. til nye varmeplaner i Vestforbrændings opland.


Driftsmæssige investeringer

Følgende driftsmæssige investeringer er godkendt i forbindelse med godkendelse af budget eller forventes indstillet til bestyrelsens godkendelse mhp. gennemførelse i 2023:


Tabel 2. Låneramme 2023: Driftsmæssige investeringer

Projekt (mio. kr.)

Godkendelse

I alt

1 Udvikling - Logistisk flow omkring modtagehal

B 431 23.03.2022 *)

20,0

2 Kraftvarmeanlæg - anlægsudgifter

B 431 23.03.2022 *)

94,0

3 Varmenet tilslutning eksisterende net

B 431 23.03.2022 *)

52,0

4 Bygninger - Kraftvarmeanlæg

B 431 23.03.2022 *)

20,0

Forventet lånoptagelse

B 431 23.03.2022 *)

186,0

*) Godkendelse af Budget 2023


Ad 1- Flow omkring modtagehallen

Forbedring af logistik omkring Vestforbrændings affaldsmodtagelser i Glostrup og Frederikssund. Der skal ske en forbedring af rammer for aflæsning samt optimering af flowet omkring aflæsning af restaffald og de genanvendelige tørre fraktioner. Der foretages også forbedring af flowet ved transport til behandling på eksterne anlæg.

Ad 2 - Kraftvarmeanlæg

Forventede investeringer til procesventilation i røgrensbygning, forbedring af utidssvarende el-anlæg og transformere samt vandrensning og regnvandsopsamling og forbedringer i spidlast bygningen og pumpehallen. Det hele er et led i optimering og levetidsforlængelse af kraftvarmeanlægget.

Ad 3 – Varmenet

Tilslutning af nye kunder, herunder kunder i nybyggerier med tilslutningspligt og konverteringer fra olie/gas til fjernvarme i eksisterende godkendte fjernvarmeområder. Disse aktiviteter skal finansieres ved lånoptagelse for at kunne medtage renteomkostninger i varmepriskalkulationen og dermed opretholde den reelle varmepris.

Ad 4 – Bygninger kraftvarmeanlæg

Forventede indstillinger af en række forbedringer af produktionsbygninger samt kontrolrum og opdatering af ventilationsanlæg i administrationsbygninger og rampehus. Der etableres nye belægninger ved spidslastbygning og ydergården ved det nye lager.


Retningslinjer for lånoptagelse

Vestforbrænding hjemtager relevant finansiering vedr. ovenstående projekter for 2023, såfremt og når projekterne gennemføres.

Nye lån optages med forholdsmæssig hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået, jf. vedtægtens § 6 stk. 2-3.


Indstilling

at en låneramme på 447,0 mio. kr. til finansiering af Vestforbrændings forventede investeringer i 2023 godkendes.

at Vestforbrænding indhenter godkendelse om lånoptagelse svarende til den samlede låneramme.



Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 13. december 2022, pkt. 104:

Tiltrådt.

Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Vestforbrænding søger godkendelse af låneramme for forventede strategiske og driftsmæssige investeringer for regnskabsåret 2023.

Bilag

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøftede udkast til Beskæftigelsesplan på udvalgets møde i november. På baggrund af drøftelsen fremlægges den endelige version af Beskæftigelsesplan. Se bilag 1.


I forhold til det tidligere udkast er en række grafer og indholdsfortegnelsen opdaterede, og der er indsat et forord fra formanden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.


Lovgrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Økonomi

Intet.

Indstilling

at Beskæftigelsesplan 2023 godkendes.



Beslutning fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 14. december 2022, pkt. 97:

Tiltrådt.


Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Ishøj Byråd.

Beslutningstema

Godkendelse af Beskæftigelsesplan for 2023.

Bilag

Sagsfremstilling

Borgerrådgiver oplyser, at der ikke er indkommet indberetninger det seneste kvartal.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Økonomi- og Planudvalget.

Beslutningstema

Kvartalsvis orientering af Økonomi- og Planudvalget om nye og afsluttede sager.

Sagsfremstilling

Der vedhæftes oversigt over klagesager til ankenævn på ydelsesområdet for december måned.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.


Beslutning

Tiltrådt.


Bilag

Sagsfremstilling

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Beslutning

Godkendt.