Referat
Kultur- og Fritidsudvalget tirsdag den 13. december 2016 kl. 16.30

Ishøj Idræts- & Fritidscenter, Kursuslokale 1,Vejledalen 17, 2635 Ishøj

Sagsfremstilling

  1. Skøjtebanen på Ishøj Idræts- & Fritidscenter åbner den 18. december og har åbent mandag - søndag fra 10:00 - 18:00.
  2. Statusrapport om danske egnsteatre: Rapporten indeholder en række erfaringer, som Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst har gjort sig i perioden 2008-2016. Rapporten er vedhæftet dagsordnen.
  3. Evaluering af Ishøj Teater 2017: Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg har besluttet, at Ishøj Teater skal gennemgå en evaluering i 2017. Evalueringen iværksættes i januar og forventes afsluttet i efteråret. Formålet med evalueringen er, at evalueringen skal udvikle teatrenes kunstneriske og falige niveau. Brevet om udtagelse til evaluering er vedhæftet dagsordnen.
  4. Evaluering af Kulturnatten 2016. Ishøj Kultur Café og Bibliotek har udarbejdet en evaluering af årets kulturnat. Det var en aften med god stemning og mange besøgende. Evalueringen indeholder en række opmærksomhedspunkter for kulturnatten i 2017, bl.a. er der behov for bedre koordinering og en mere samlet markedsføring, samt en drøftelse af tidspunktet for kulturnatten.
  5. Ishøj Kommunes Natur og Friluftspolitik: Kultur og Fritidsudvalget leverede et høringssvar i forbindelse med høringsperioden for den nu vedtagne Natur- og Friluftspolitik. Kvitteringen for høringssvaret og oversigten over indkomne høringssvar er vedlagt dagsordnen.
  6. Kultur og Fritidscentret fremlægger brev til Foreningerne vedrørende udlån af teleslynge fra Ishøj Bibliotek.
    vedlagt dagsordnen
  7. Formanden foreslår, at der aflægges besøg i Ishøj Svømmehal i forbindelse med begyndelsen udvalgets møde den 16. januar 2017, kl. 16.30

Beslutning

Til efterretning

Bilag

Resume

Ishøj Byråd besluttede på sit møde den 3. maj 2016, sag nr. 124 at udvide antallet af borgerkort til 150 kort og at anvendelsen af kortene skulle evalueres i december 2016. Der er i perioden solgt 149 borgerkort.

Kultur og Fritidscentret har udarbejdet månedlige statistikker for anvendelsen af vandkulturbåden, der  har været fremlagt hver måned under meddelelser fra administrationen. Der er udarbejdet en samlet statistik for anvendelsen af borgernekortene på brugergrupper og ugedage.

Statistikken vedhæftes dagsordenen.

Sagsfremstilling

Kultur og Fritidscentret kan oplyse, at der er 24 brugere der både er medlem af Strandbaderforeningen og har løst borger kort. Ud af de 149 borgerkort der er købt i 2016 er de 29 solgt til Ishøjborgere og 120 kort til udenbysborgere. Af de 49 solgte kort der blev frigivet pr. 1. april 2016 er de 8 solgt til Ishøjborgere og de 41 til udenbysborgere.

Statistikkerne viser, at der ikke sker en fuld udnyttelse af kapaciteten på vandkulturbåden efter udstedelsen af yderligere 50 kort. Det skønnes, at der kan frigives yderligere 50 borgerkort uden at der vil være væsentlige kapacitetsproblemer.

Det forventes, at Brøndby Kommune i 2017 vil etablere et vinterbadeanlæg. Der er 28 brugere fra Brøndby, der har købt borgerkort.

Kultur- og Fritidscentret anbefaler, at der udstedes yderligere 50 borgerkort fra 1. januar 2017, således at der ialt kan sælges op til 200 borgerkort pr. år.

 

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget indstiller, at der udstedes op til til 200 borgerkort pr. 1. januar 2017.

 

Beslutning

Tiltrådt

Økonomi

Kultur og Fritidscentret anbefaler, at budgettet for 2017 fastholdes, da der er usikkerhed omkring antallet af Brøndby borgere, der fremtidigt vil løse borgerkort, når der etableres vinterbadeanlæg i Brøndby Kommune.

 

Bilag

Resume

Byrådet besluttede på mødet den 6. september 2016 at følge indstillingerne fra Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget vedr. Jump4Fun. Dermed blev det besluttet:

  • At Jump4Fun videreføres for 1 år (fra august 2016 til august 2017).
  • At Trygfonden skal genansøges om finansiering af projektet.
  • At Jump4Fun forankres i Stabsenheden for Sundhedsudvikling.
  • At de skærpede evalueringskriterier for projektet fremlægges til godkendelse i oktober 2016.
  • At projektets videreførelse fra august 2017 skal indgå i budgetforhandlingerne for 2018.

I denne indstilling præsenteres de skærpede evalueringskriterier, ligesom der gives status på det foreløbige arbejde med at genansøge Trygfonden om finansiering af projektet.

Sagsfremstilling

Mål og delmål for Jump4Fun i Ishøj
Formålet med projektet er grundlæggende at skabe trygge rammer for, at børn med overvægtsudfordringer kan komme i gang med motion og bevægelse for derigennem at udsluse børnene til ordinære motions- og fritidstilbud. Det kræver et velfungerende samarbejde med idrætsforeninger, hvilket DGI – der er samarbejdspartner og projektleder på Jump4Fun – har stået for sammen med Ishøj Kommune. Etableringen af dette samarbejde gjorde i det forgangne år, at den konkrete indsats først blev opstartet ca. halvvejs igennem året. Jump4fun er et samarbejde imellem DGI, Julemærkefonden og hospitaler på Sjælland.

De børn, der er startet i et Jump4Fun-forløb har således kun været i gang i ca. et halvt år. Dette var en af de centrale begrundelser for at forlænge projektperioden: At et halvt års deltagelse ikke var nok tid til at begynde udslusning af børnene. DGIs erfaringer med Jump4Fun i andre kommuner er, at børnene efter et, max to år er klar til udslusning til ordinære fritidstilbud.

Det overordnede mål med Jump4Fun i Ishøj Kommune er, at foreningssvage, overvægtige børn via et forløb i Jump4Fun udsluses til ordinære idrætstilbud. Erfaringer fra en kommune i Nordsjælland har vist, at op mod 80% af Jump4fun-børnene efter to år på et Jump4fun-hold er udsluset til ordinære idrætstilbud. Med op til 35 børn i Jump4fun i Ishøj, er det et mål, at 25 er udsluset til ordinære idrætstilbud i løbet af 2017/2018. Herefter vurderer Jump4fun, at der vil være et løbende flow i udslusningen til kommunens andre idrætstilbud.

For at nå det overordnede mål for projektet, er der opstillet tre delmål:

  1. Øget samarbejde med relevante fritidstilbud.
    Der skal etableres 1-2 tilbud i Jump4Fun-regi udover de to tilbud, der blev etableret i projektets første år.  
  2. Øget fokus på rekruttering.
    Der skal rekrutteres 35 børn til Jump4Fun.
  3. Øget koordinering med andre kommunale tilbud til målgruppen.
    Der skal skabes samarbejde, videndeling og smidighed mellem de kommunale fagcentres indsatser for målgruppen, så deltagere i Jump4Fun oplever en ukompliceret og samarbejdsvillig overgang fra et Jump4Fun-forløb til et ordinært fritidstilbud.

Evalueringskriterier for Jump4Fun i Ishøj

Der vil blive målt på følgende kriterier:

  1. Rekruttering: 35 børn i 2. år, 19 børn i 1. år.
  2. Udslusning: Minimum 50 % af deltagerne er afsluttet i Jump4Fun og har meldt sig ind i en ordinær idrætsforening/motionscenter.
  3. Aktiviteter: Der er etableret 1-2 tilbud udover de to tilbud, der blev etableret i projektets 1. år, og som videreføres i projektets 2. år.
  4. Intern koordinering: Der er etableret et specialistnetværk med fokus på børn, der 4 - 5 gange årligt drøfter projektets sammenhæng til øvrige kommunale sundhedsindsatser for målgruppen og sikrer videndeling og koordinering mellem disse indsatser.

Resultaterne af projektets mål/delmål, såvel som evaluering på baggrund af evalueringskriterierne, vil blive præsenteret for byrådet medio 2017.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at forslagene til evalueringskriterier godkendes med den tilføjelse, at ansvaret for det 4. evalueringskriterium lægges i velfærdschefgruppen med chefen for sundhedsenheden som tovholder.

Beslutning

Tiltrådt

Resume

Made in Ishøj "vores Danmark" er et arrangement under Copenhagen Fashion Week, hvor forskellige egenproducerede produktioner fremvises. Arrangementet arrangereres af I Tråd med Verden, Produktionsskolen Møllen, Helhedsplanen i Vejlåparken og designer Trine Lindegaard. Der ansøges om 15.000 kr.

 

Sagsfremstilling

Made in Ishøj "vores Danmark" er et arrangment, som sætter fokus på kultur, det utraditionelle og socialt udsatte.

Produkterne som fremvises til arrangmentet er lavet i samarbejde med I Tråd med Verden, Produktionsskolen Møllen, Helhedsplanen i Vejlåparken og designer Trine Lindegaard  og eleverne fra Produktionsskolen vil være modeller. Formålet med eventet er at skabe et kulturmøde mellem mode.

Arrangementet forløber under Copenhagen Fashion Week i februar 2017.

Ansøgningen er vedhæftet dagsordnen.

 

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at der bevilges 15.000 kr. til formålet.

 

Beslutning

Tiltrådt

Økonomi

Udgiften kan afholdes af Kultur og Fritidsudvalgets puljebeløb.

 

Bilag

Resume

Vestegnens Strygere afholder i år nytårskoncert på Ishøj Kulturskole lørdag den 28. januar. Der ansøges om et tilskud på 5.000 kr. til den traditionelle Nytårskoncert.

Sagsfremstilling

Kultur og Fritidsudvalget har tidligere år ydet tilskud til arrangementet.

Ansøgningen er vedlagt dagsordnen.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at yde et tilskud på 5.000 kr til afholdelse af nytårskoncerten.

Beslutning

Tiltrådt

Økonomi

Udgiften kan afholdes af Kultur- og Fritidsudvalgets puljebeløb.

 

Bilag

Resume

Ishøj Svømmehal har udarbejdet forslag til nye åbningstider, samt forslag til færre lukkedage fra marts 2017.(Se bilag 1- Åbningstider).

Dagsordenen er vedhæftet kalender, der præciserer de nye åbningstider og dage.

Sagsfremstilling

Statistikken fra 2015 (Se bilag 2 - Statistik for 2015) ses der tydeligt et fald af besøgende gæster op til sommerperioden, samt december måned. For at imødekomme udvidet åbningstid for borgerne og mindske faldet af besøgende gæster, foreslås ændrede åbningstider i sommerferie og i december måned.

2017 & 2018 foreslås at være forsøgs år, som der evalueres på efterfølgende. Med hensyn til åbningstider i sommerferien, kan disse evalueres i 2017.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at godkende forslaget til ændring af åbningstiderne og åbningsdagene.

Beslutning

Tiltrådt

Økonomi

I den periode hvor svømmehallen har reduceret åbningstid, kommer der en besparelse på lønomkostninger, som svømmehallen kan gøre anvendelse af på bl.a. udvidet åbningstid p helligdage og sommerferie.
Derudover giver det bedre mulighed for at afvikle ferie, uden brug af ekstra omkostninger i forhold til indkaldelse af vikarer.

Personaleressourcerne vil være uændrede.

Bilag

Resume

Ishøj Svømmehal har udarbejdet forslag til anvendelse af terapibassinet fra marts 2017.

Sagsfremstilling

Oprindeligt var terapibassinet tiltænkt som et stille velværeområde, hvor borgerne havde mulighed for genoptræning og afslapning. Anvendelsen af terapibassinet ikke kun været anvendt til dette formål, men også til andre mere støjende aktiviteter.

Ved at flytte AquaFit og AquaFit Power til 50 meter bassinet, er der større mulighed for at øge indtjening gennem mersalg til både terapibassinet, samt morskabsbassinet.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at godkende forslaget til ændringen.

Beslutning

Tiltrådt

Økonomi

Der i budgettet for 2017 optaget en merindtægt for nye aktiviteter i Ishøj Svømmehal.

 

Bilag

Resume

Ishøj Svømmehal har udarbejdet forslag til aktiviteter i forårssæsonen 2017

Sagsfremstilling

Aktiviteterne afholdes enten i eller udenfor svømmehallens almindelige åbningstid.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at godkende forslaget til svømmehallens aktivitetskalender.

Beslutning

Tiltrådt

Økonomi

Udgifter til arrangementer afholdes af Ishøj Svømmehals samlede budget for 2017.

 

Bilag

Resume

Ishøj Svømmehal har udarbejdet forslag til hygiejne kampagne i forbindelse med opstarten i marts måned 2017.

Sagsfremstilling

Hygiejnekampagnen afvikles i samarbejde med Ishøj Svømmehal, skolerne og foreningerne. Kampagnen afvikles i marts måned 2017.

Kampagnen har til formål at sikre kommunikationen mellem Ishøj Svømmehal og interessenterne, samt sikre en bedre hygiejne ved brugen af svømmehallen.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at godkende forslaget til hygiejnekampagnen.

Beslutning

Tiltrådt

Økonomi

Udgifterne til afholdelse af kampagnen afholdes indenfor driftsbudgettet for Ishøj Svømmehal.

Bilag