Ishøj Varmeværk orienterer om værket og beretter om det forløbne år samt om planer for det indeværende år.

Dagsorden:
1. Velkommen til Ishøj Varmeværk

2. Personalesammensætning

3. Forsyningsområder

4. Økonomi

5. Takster

6. Tarifafregning

7. Anlægssager
8. Substitutionssagen
9. Fremtidige sager

10. Eventuelt (& ønsker)

Kim Larsen og Engin Özcan deltager i mødet og orienterer. Præsentationen til mødet vedlægges som bilag efter mødet.

Der vil også i forbindelse med mødet være en rundvisning på varmeværket sammen med Teknik og Bygningsudvalget samt fælles spisning.

Varmeværket er underlagt varmeforsyningsloven.

Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning

En strategisk varmeplan giver et overblik over opvarmning af alle bygninger inden for Ishøj Kommunes kommunegrænse. Der skal tages beslutning om første trin i udarbejdelsen af en strategisk varmeplan for Ishøj Kommune, så olie og gas kan udfases til fordel for grønnere varmeløsninger.

Formålet med en varmeplan er at have en grøn løsning til opvarmning for alle byens borgere og virksomheder. Der er i Ishøj både fjernvarme, gasnet og individuelle opvarmningsformer som varmepumper og fyr på olie, gas og træ. Kort over opvarmning kan ses i bilag 1. Der er i dette bilag gule overstregninger, som viser fremtidige, politiske beslutninger i forbindelse med den strategiske varmeplan. For at nå klimahandlingsplanens målsætninger i arbejdet i DK2020 skal olie- og gasfyr udskiftes til andre former for opvarmning. En strategisk varmeplan vil indeholde følgende punkter:

1. Kort over Ishøj Kommune med skraverede områder, som markerer forskellige opvarmningsformer i kommunen.
2. Detailkort, hvor borgere kan gå ind på et kort og søge på deres adresse. Der vil blive vist, hvad planen betyder for deres hus.
3. Implementering af de valgte opvarmningsformer, tidsplan og virkemidler
4. Beslutning om fremtidig varmeproduktion.
5. Planens snitflader til andre planer i kommunen og lovgivning.

Disse punkter er nøjere beskrevet i bilag 2.

Første skridt i udarbejdelsen af en strategiske varmeplan er punkt 1, 2, og 3. De sidste to punkter behandles i takt med arbejdet med strategisk varmeplan og klimahandlingsplan. Ud fra punkt 1, 2 og 3 skal der udarbejdes et kort med forventede opvarmningsformer, som kan svare på borgernes efterspørgsel efter en varmeplan i en situation, hvor gaspriserne stiger, og gasfyrene efterhånden skal udskiftes. En kommunikationsplan vil være nødvendig for at kunne sikre opbakning og inddragelse og generelt besvare borgernes henvendelser. Da mange af disse borgere bor i et område med oplagte muligheder for at etablere fjernvarme, foreslås det at zoome ind på fire områder. De fire områder er fundet i en analyse foretaget af Aalborg Universitet, og bygger på en kombination af tæthed i bebyggelse og varmebehovet indenfor bebyggelsen. Områderne skal analyseres for samfundsgevinster og privatøkonomiske forhold ved at udbrede fjernvarme, med andre ord: Kan det betale sig at etablere fjernvarme? De fire områder er:

1. Ishøj By (syd for E47)
2. Ishøj By (Ishøj Strand)
3. Ishøj landsby
4. Torslunde landsby

Se bilag 1 for analyse og udpegning af områder. For de første to områder findes allerede projektforslag, for de sidste to områder skal VEKS udarbejde projektforslag.

Disse analyser skal danne grundlag for de første skraveringer i kortet over opvarmning i kommunen. I områder uden mulighed for fjernvarme, må der arbejdes for lokale, kollektive løsninger eller individuelle løsninger.

Kirsten Christensen deltager med et oplæg om den strategiske varmeplan.

Efter 1. januar 2019 har det ikke længere været muligt for kommunerne at pålægge nye områder tilslutnings- eller forblivelsespligt til fjernvarme ifølge lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning.

Finansiering af projektforslag findes hos fjernvarmeselskaberne eller i allerede afsatte midler til DK2020. Investeringen i eventuel etablering af fjernvarme ligger hos forsyningsselskaberne, henholdsvis Ishøj Varmeværk og VEKS og dermed brugerfinansieret.

Klima- og Miljøudvalget beslutter,

- at arbejdet med en strategisk varmeplan påbegyndes med det indhold, der er beskrevet i bilag 2.

- at projektforslag for Ishøj By (syd for E47), Ishøj By (Ishøj Strand), Ishøj landsby og Torslunde landsby påbegyndes. De to første områder har Ishøj Varmeværk tidligere udarbejdet projektforslag for, og disse projektforslag skal opdateres. De to sidste områder skal VEKS udarbejde projektforslag for, så første skridt vil være at gå i dialog med VEKS om relevansen af fjernvarme og udarbejdelsen af projektforslag.

Tiltrådt.

Status på Ishøj Kommunes anvendelse af pesticider

I henhold til Pesticidhandleplanen for de kommunale arealer vedtaget den 16. juni 2021 opgøres kommunens forbrug af pesticider en gang årligt. I Ishøj Kommune anvendes pesticider til bekæmpelse af ukrudt på belægninger samt til bekæmpelse af invasive arter herunder bl.a. japansk pileurt og bjørneklo.

I forbindelse med fjerneIse af ukrudt fra belægninger (veje/fortove) er der i 2021 både anvendt en ny fejemaskine, der er mere effektiv i forhold til at fjerne ukrudt fra belægninger, samt en Weed-It-maskine, der udfører selektiv kemisk ukrudtsbekæmpelse via fotosensorik.

Af nedenstående skema fremgår kommunens forbrug af pesticider.

I 2021 har forbruget af pesticider, ligesom de tidligere år, været 40 l Roundup Bio, men fordelingen har været anderledes. På belægninger er forbruget af Roundup Bio reduceret fra ca. 35 l til ca. 30 l, til gengæld er forbruget af Roundup Bio til bekæmpelse af invasive arter fordoblet fra ca. 5 l/år til ca. 10 l/år.

På belægninger er forbruget reduceret med ca. 15%, hvilket bl.a. skyldes indkøb af den nye fejemaskine. Den nye maskine har medført forøgede mandskabsressourcer - periodevis en ekstra medarbejder- og øget brændstofforbrug. Det er et ønske at indkøbe arbejdsmaskiner på el, men prisen er fortsat for høj i forhold til maskinbudgettet.

Forbruget af Roundup Bio til bekæmpelse af invasive arter er fordoblet, hvilket primært skyldes en voldsom vækst af Japansk Pileurt, hvor bekæmpelse samtidig er en meget stor udfordring og et muligt stort problem. Kemisk bekæmpelse er for tiden helt uundværlig i bekæmpelsen af især Japansk Pileurt.

Udbredelsen af invasive arter i Ishøj fremgår af vedlagte kort. De invasive arter herunder især Japansk Pileurt er blevet et større problem i kommunen.

Der vil dog fortsat blive arbejdet med at reducere kommunens forbrug af pesticider.

Indholdet i pesticidhandleplanen er Klima- og Miljøudvalgets område til drøftelse, men da driftsmidlerne hører til under Teknik- og Bygningsudvalget, forelægges sagen begge udvalg.

Lone Jacobsen deltager ved sagens fremlæggelse.

Regeringens Pesticidstrategi 2017-2021 med tillægsaftale fra 2019

Ændringen i metoderne til ukrudtsbekæmpelse medfører forøgede mandskabsressourcer, øget brændstofforbrug samt højere maskinbudget til indkøb af nye maskiner specielt, hvis de skal være el-drevne.

Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Til efterretning, men ønsker fortsat fokus på at nedbringe pesticidforbruget og beregninger af, hvad det vil koste.

Status for arbejdet med boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) er et nærområde omkring en vandforsyningsboring, hvor der skal ydes særlig beskyttelse, og hvor vandkvaliteten overvåges med henblik på at sikre, at en evt. forurening opdages, inden den forurener vandforsyningsboringen. Størrelsen af BNBO er en afvejning af geologi, indvindingsmængde, naturlig beskyttelse og grundvandsmagasinets egenskaber.

I områder tæt på en boring vil aktiviteter, uheld, spild eller fejldoseringer med f.eks. pesticider eller gødning udgøre en stor trussel for drikkevandet, fordi det er så tæt på vandværkets boring, at vandværket ikke vil kunne nå at reagere og afværge en evt. forurening i tide. Det er derfor særlig vigtigt at beskytte grundvandet i nærområdet til en drikkevandsboring.

Miljøministeriet har den 1. januar 2020 udstedt bekendtgørelsen "Vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning" som led i Regeringens Pesticidstrategi 2017-2021 samt tillægsaftale hertil. Målet er at opnå pesticidfri dyrkning på landbrugsarealer i BNBO. Arbejdet for dette er opdelt i 2 faser.

I fase 1, 2020-2022, skal kommunerne vurdere behovet for indsatser mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider for hvert BNBO til almene vandforsyninger. Kommunen skal på baggrund af denne vurdering træffe beslutning om, hvorvidt den erhvervsmæssige anvendelse af pesticider skal ophøre.

Inden udgangen af 2022 skal vandforsyningerne forsøge at indgå frivillige dyrkningsaftaler med berørte lodsejere om pesticidfri drift. Det er vandforsyningen, der betaler engangserstatningen til lodsejeren for de begrænsninger, som gælder i BNBO'en. Kommunerne skal hjælpe til i processen og godkende de indgåede aftaler.

Der er forskellige måder at beskytte et BNBO-areal på, f.eks. privat skovrejsning, solcelleparker, omlægning til økologi, vildremiser, jordkøb, forpagtning mv. Der skal satses på, at beskyttelsen sker via frivillige aftaler, men er dette ikke muligt, kan kommunen give påbud. I begge tilfælde skal der ske fuld erstatning til lodsejerne.

I Ishøj er der indtil videre udpeget 4 BNBO'er, hvor Ishøj Kommune har vurderet, at der er erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. BNBO-arealerne genberegnes af Miljøstyrelsen, når der kommer nye boringer eller indvindingsmængden ændres.

Kommunen er sammen med COWI i gang med en risikovurdering af, hvor sårbare de enkelte BNBO'er er.

Risikovurderingen for BNBO til Solhøj Kildeplads (HOFOR) er færdig, og viser at der er behov for at gøre området pesticidfrit. BNBO-arealet for Solhøj Kildeplads er 538,6 ha, men størstedelen af arealet er beliggende i Høje Taastrup Kommune. I Ishøj er det aktuelle areal ca. 85 ha, og det omfatter 11 lodsejere. HOFOR vil i løbet af foråret forsøge at indgå frivillige aftaler med lodsejerne inden for dette område.

Den 2. maj 2017 vedtog Ishøj Byråd, at BNBO-arealerne fremadrettet anvendes til at administrere efter, således at der ikke etableres eller påbegyndes grundvandstruende aktiviteter indenfor BNBO. Der kan gives påbud eller nedlægges forbud mod grundvandstruende aktiviteter i henhold til miljøbeskyttelseslovens §24, såfremt der ikke kan indgås frivillige aftaler.

Proceduren er den samme for de BNBO-arealer, der er ved at blive risikovurderet.

Lone Jacobsen deltager ved sagens fremlæggelse.

Lov om vandforsyning med tilhørende bekendtgørelser.

Administrationen har indgået en aftale med COWI om at risikovurdere boringsnære beskyttelsesområder i Ishøj Kommune. Risikovurderingen omfatter en vurdering af beskyttelsesbehovet i de boringsnære beskyttelsesområder herunder spildberegninger med BRIBE. Prisen er 35.000 kr.

En frivillig aftale mellem en lodsejer og en vandforsyning kan indeholde en erstatning som kompensation for tabt fortjeneste ved anden anvendelse af arealet. Det er vandforsyningen, der betaler erstatningen over vandtaksten, og erstatningens størrelse skal forhandles på plads af parterne selv.

Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning

Taget til efterretning

Det tidligere Byråd igangsatte i september 2021 arbejdet med at lave en Helhedsplan for bymidten. Økonomi- og Planudvalget har på mødet d. 21. februar drøftet oplægget til den kommende Helhedsplan, herunder ønsker til den videre politiske proces. Næste skridt er, at plan-oplægget behandles i de relevante fagudvalg, hvorefter der inviteres til en række tema-borgermøder om planens indhold, forventeligt i maj måned 2022. Et udkast til helhedsplanen forventes udsendt i offentlig høring i 10 uger fra slutningen af juni 2022.

I Planstrategi 2016-2028 vedtog byrådet at samle bycenter, stationsforplads og uddannelsesområdet i en "udvidet bykerne". Købet af Brohuset, nye muligheder for boligudvikling, ARKENWALK samt letbanens ankomst i Ishøj har aktualiseret, at der udarbejdes en samlet plan for bykernen. Økonomi- og Planudvalget vedtog den 23. august 2021 at opstarte arbejdet med Helhedsplanen. Helhedsplanen indeholder en samlet vision for bymidten samt principper og beskrivelser af muligheder for boligudvikling, bedre mobilitet og flere grønne arealer. Målet er at sikre en sammenhængende bykerne med fokus på kvalitet i både det bebyggede miljø og i byrummet.

En Helhedsplan er Byrådets vision for udviklingen af et afgrænset område. Helhedsplanen er ikke bindende i juridisk forstand, men den er et vigtigt signal til samarbejdspartnere og evt. investorer om, hvilken fremtidig udvikling Byrådet ønsker for området. Helhedsplanen kan også fastlægge principper for den fremtidige planlægning, som dog først endeligt vil blive konkretiseret i lokalplaner for de enkelte arealer.

Udkastet til Helhedsplanen for bymidten indeholder en række forslag til, hvordan bymidten på sigt kan udvikle sig henimod et mere grønt og attraktivt område med større oplevet tryghed og større kvalitet i byrummet. Kort sagt et sted, der i højere grad end i dag inviterer til, at alle borgere i Ishøj har lyst til at bruge området aktivt.   

Der har allerede været gennemført en undersøgelse af borgernes ønsker til en fremtidig bymidte. Undersøgelsen indgår som en del af analysearbejdet i planen, men i det videre arbejde vil der forsat være behov for en omfattende inddragelse af både borgerne - og byrådet - ift. planens indhold og vision. Der er derfor udarbejdet en proces- og tidsplan, som netop har fokus på at sikre en grundig offentlig proces omkring planen.

Proces- og tidsplan

21. februar: Temadrøftelse af udkast til Helhedsplan (Økonomi- og Planudvalget).

Marts: Udvalgsbehandling i hhv TBU, KMU, KFU samt EBU

2. Maj – 3. juni: Dialogperiode opstartes: Tema-opdelte borgermøder som f.eks kunne omhandle ”mobilitet”, ”det grønne” og ”boligudvikling, der giver tilbage”.

Juni: Udvalgsbehandling TBU, KMU, KFU samt EBU

28. juni: Byrådet sender Helhedsplanen i offentlig høring i 10 uger. Høring forventes afsluttet 2. september.

September: Udkast til helhedsplan og høringssvar udvalgsbehandles.

4. oktober: Byrådet vedtager helhedsplan for bymidten.

Dialogperiode:

I dialog- og høringsperioden (maj – sept.) planlægges en række aktiviteter, som har til formål at sikre, at borgerne kender til den kommende plan og kan give deres holdninger til kende. Udover tema-opdelte borgermøder, hvor byrådet og borgerne kan diskutere emner som byens grønne rum, byudvikling og bæredygtig mobilitet, arbejdes der pt. med følgende:

• Etablering af midlertidige tiltag såsom pop-up oaser, pop-up kunst-projekt, forsøg med wayfinding etc. Disse midlertidige aktiviteter skal styrke borgernes oplevelse af de tanker og visioner, der ligger i Helhedsplanen. Aktiviteterne søges finansieret gennem de relevante faglige puljer, såsom puljen for mere natur og grønne områder/oaser.
• En fast "stand" i hele høringsperioden med plancher og faktuel information om Helhedsplanens indhold. Der vil blive arbejdet med, hvordan standen kan gøres interaktiv, så borgerne har mulighed for at give deres holdninger til kender. Placering af standen skal ligeledes afklares.

Helhedsplanen er en politisk plan og følger ikke af en konkret lovgivning.

Vedtagelsen af Helhedsplanen medfører ikke i sig selv en økonomisk udgift for kommunen. I forlængelse af planen vil der blive udarbejdet en liste over mulige projekter og initiativer, der kan bidrage til at realisere planen. Det skal i den forbindelse afsøges, hvilke eksterne samarbejdspartnere, herunder fonde og statslige puljer, der kan bidrage med medfinansiering af kommende tiltag i bymidten. Hvert enkelt projekt vil blive fremlagt til politisk drøftelse og beslutning.

Køreplan og budget for midlertidige tiltag i dialog- og høringsperioden fremlægges til beslutning for ØPU i april måned.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at udkastet til ny helhedsplan for Bymidten drøftes, og at administrationen tager input fra drøftelserne med i den videre proces.

Tiltrådt.

Ved en valgperiodes start er det hensigtsmæssigt at træffe beslutning om, hvilke delegationer Byrådet skal give i den kommende valgperiode.

Byrådet er kommunens øverste myndighed. Byrådet har det overordnede ansvar for hele den kommunale virksomhed og har kompetence til at tage stilling til enhver sag, som vedrører kommunen.

Det betyder ikke, at alle beslutninger skal træffes af Byrådet. Byrådet har som udgangspunkt fri adgang til at overlade sin kompetence til et udvalg eller til den kommunale administration.

I tilfælde af delegation bevarer kommunalbestyrelsen ansvaret og kompetencen. Det er alene udøvelsen af kompetencen, som kan delegeres.

På denne baggrund fremlægges forslag til delegationer inden for Natur- og Miljøområdet.

Det forslås at ensarte bemyndigelsen på de forskellige områder, således at udvalget sætter retningen og rammer igennem principper og politikker og får forelagt alle sager af principiel/særlig afvigende karakter, samt sager, hvor der kommer væsentlige indsigelser ved naboorientering.

Det forslås, at Natur- og Miljømyndigheden administrativt kan træffe afgørelser og dispensationer i sager indenfor de rammer og retningslinjer, som udvalget har besluttet. Udvalget kan til enhver tid blive orienteret om de administrativt trufne afgørelser og dispensationer.

Delegationerne er uforandret fra de tidligere delegationer.

Delegationen gives til Center for Park,Vej og Miljø.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at forslag til delegationer indenfor Natur- og Miljø-området godkendes.

Tiltrådt.

Grønt Råd foreslår, at der deles frøposer ud. Der lægges op til beslutning om evt. igangsættelse af aktiviteter.

På det seneste møde i Grønt Råd d. 3. marts blev det foreslået, at Klima- og Miljøudvalget drøfter uddelingen af frøposer til kommunens borgere. Frøposerne foreslås f.eks. delt ud til skoleklasser, naturskolen eller andre. Frøposerne foreslås uddelt med henblik på at understøtte det aktuelle fokus på øget biodiversitet.

I 2021 blev der uddelt ca. 700 frøposer. Naturcenteret fik en del kasser med frøposer til uddeling i forbindelse med Naturvidenskabsfestivalen (uge 39, 2021). Naturvidenskabsugen havde sidste år temaet HELT VILDT og derfor passede det godt med formidling af biodiversitet og uddeling af frøposer, og Gildbroskolen og Vejlebroskolen fik frøposer til uddeling . Derudover blev der uddelt frøposer til familier i fbm. Naturens Dag.

Naturcenteret har derudover haft frøposer med rundt, når det har passet med skoleforløb, bl.a. var en 3.g klasse fra Next fornylig på besøg i den vilde have på Bredekærgård og fik frøposer med hjem. Når frøposerne uddeles, bør det ske i forbindelse med læring om biodiversitet og det formål, der er med at så frøene.

Center for Dagtilbud- og Uddannelse vurderer, at der ikke pt. er mulighed for at lave et forløb i skolerne målrettet biovisersitet-projektet.

Det foreslås, at 1) Naturcenteret fortsætter uddeling af frøposer i forbindelse med deres aktiviteter, og 2) at der uddeles frøposer til Forårsfesten d. 23. april på Bredekærgård, hvor naturforvalterne fra Park, Vej og Miljø også viser kommunens maskiner, der bruges i naturpleje øjemed.

Der er ikke udgifter forbundet med uddelingen, da frøposerne er indkøbt i 2021.

Klima- og Miljøudvalget beslutter, at der uddeles frøposer i forbindelse med Naturskolens aktiviteter og til Forårsfesten på Bredekærgård for at have fokus på biodiversitet.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd godkendte i juni 2018 de seks hovedpolitikker. Samlet fungerer de som værdibaserede styredokumenter, der beskriver hvilken overordnet retning, der ønskes for Ishøj.

Ishøj Byråd besluttede på deres møde den 1. marts en model for revision af de seks hovedpolitikker, hvor hver politik i revisionen har et af de stående fagudvalg som primært udvalg.

Medborgerpolitikken er en tværgående politik, der sikrer et fælles værdigrundlag. De fem øvrige hovedpolitikker viser, hvilke overordnede visioner Ishøj Kommune har for indsatser på områderne børn & unge, velfærd, erhverv & beskæftigelse, kultur samt miljø.

Alle politikker behandles på alle stående udvalg, før de behandles på Byrådet. Det forventes, at alle seks hovedpolitikker er revideret med udgangen af tredje kvartal 2022.

Som en afledt effekt af revisionen bliver afsnittet i budgettet om kommunens vision, mission og værdier rettet, så det refererer til hovedpolitikkernes visioner og ambitioner.

Kilima- og Miljøudvalget drøfter, hvilke overvejelser og indholdspunkter, der skal medtages i en samlet procesplan for revision af miljøpolitikken, herunder herunder involvering af relevante interessenter samt omfanget af revision.

Klima- og Miljøudvalget beslutter, at administrationen, på baggrund af udvalgets drøftelser, udarbejder et konkret forslag til proces- og inddragelsesplan, som fremlægges på et kommende udvalgsmøde.

Tiltrådt med et ønske om at involvere Grønt Råd og Ishøjs borgere generelt.

Oversigt over miljøsager.

Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Klima- og Miljøudvalget beslutter, at referatet godkendes.

Tiltrådt.