Referat
Klima- og Miljøudvalget tirsdag den 6. februar 2024 kl. 19.00

Mødelokale Vandværket, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Sagsfremstilling

Støj fra veje og motorveje opleves som en stigende gene for beboere i hele hovedstadsområdet, herunder også i Ishøj. Flere kommuner - heriblandt Hvidovre, Brøndby og Vallensbæk - er i dag omfattet af statslige krav om kortlægning af støj og udarbejdelse af støjhandleplaner, mens Ishøj Kommune ikke er omfattet af kravene. Forligskredsen bag budgetaftalen for 2023 har dog besluttet, at der som en del af budgetaftalen skulle afsættes midler til at få udarbejdet støjkortlægning og efterfølgende udarbejde en støjhandlingsplan.

Ishøj Kommune fik sidst udarbejdet en støjkortlægning for vejstøj fra større veje i kommunen i 2014, og siden dengang er der bl.a. etableret en støjvold langs motorvejen, men samtidig er der ligeledes sket en forøgelse af trafikken.

Administrationen har foretaget en sammenligning af den nyeste støjkortlægning for 2023 med den seneste i 2014. Sammenligningen viser, at antallet af stærkt støjbelastede boliger (over 68 dB) er faldet med 71 pct, hvilket må formodes at skyldes støjvolden. Til gengæld er der sket en stigning i antal støjbelastede boliger, som er udsat for støj, der overgår Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 dB. Samlet er antallet af støjbelastede boliger over 58 dB steget fra 1.977 i 2014 til 3.302 i 2023. Kortlægningen beskriver ikke, hvad ændringerne skyldes.


Støjkortlægning 2014

Støjkortlægning 2023

Udvikling

<58 dB

8.470

4.672

-44%

58 - 68 dB

1.832

3.260

+77%

>68 dB

145

42

-71%

Kilde: Ishøj Kommunes støjkortlægning 2014 og 2023.

Som opfølgning på støjkortlægningen vil administrationen nu i samarbejde med ekstern rådgiver igangsætte arbejdet med at udarbejde udkast til støjhandlingsplan med forslag til konkrete initiativer, som udvalget vil få forelagt forventeligt i løbet af foråret 2024.

En støjhandlingsplan er en sammenhængende plan, der beskriver, hvilke handlinger kommunen allerede har gennemført, samt hvilke initiativer kommunen forventer at gennemføre inden for en bestemt periode for at forebygge og nedbringe støjen. En støjhandlingsplanen kan indeholde mange forskellige typer af initiativer og indsatser ift. ministerier, samarbejdspartnere, berørte beboere mv.

Økonomi

Støjkortlægning og handlingsplan medfører en samlet udgift på 200.000 kr., som blev afsat på budgettet for 2023. Dertil kommer administrationens timeforbrug, som afholdes indenfor nuværende ramme.

Indstilling

at orientering om støjkortlægning tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Udvalget orienteres om resultatet af kortlægning af støj fra større veje i Ishøj Kommune. Kortlægningen er udarbejdet af en ekstern rådgiver. Udvalget vil få udkast til støjhandlingsplan med forslag til konkrete initiativer som opfølgning på kortlægningen forelagt i løbet af foråret 2024.

Bilag

Sagsfremstilling

Arbejdet med modernisering af Strandparken foregår i tre spor: friluftsliv, klima og natur. De tre spor kører parallelt og koordineres, så nye tiltag spiller sammen og ikke modarbejder hinanden.

I december 2023 blev sporet om natur startet op med en workshop for arbejdsgruppen med kommunernes natur- og miljømedarbejdere og Strandparken I/S. Målet er at lave en fælles Naturplan for Strandparken.
Naturplanen skal give et grundigt kendskab til naturens tilstand i Strandparken og lokalisere potentialer og trusler. Planen skal bl.a. bruges som grundlag til kommende miljøscreeninger og -vurderinger af lokalplaner, så det sikres, at der kommer en fornuftig balance mellem benyttelse og beskyttelse ved den fremtidige modernisering af Strandparken.

Arbejdet med naturplanen fortsætter i 2024 inden for rammen af det fælles kommissorium (se bilag).
Inddragelse af borgere og grønne organisationer bliver en del af arbejdet med naturplanen, og planlægges i detaljer af arbejdsgruppen.

I september og oktober 2023 vedtog de 5 kommunalbestyrelser og byråd en samlet plan for input til en anlægslov. Planen omhandler udpegninger til rekreative anlæg og aktiviteter samt tilsagn om koordinering med kystbeskyttelse og naturbeskyttelse.

Med vedtagelse af planen for input til en anlægslov, har kommunerne forpligtet sig til at:

  • det eksisterende natursamarbejde mellem kommunerne udbygges, og at der udarbejdes en fælles Naturplan for Strandparken.
  • bekæmpe invasive arter, og gøre mere plads til biodiversitet.
  • udvikle naturen i Strandparken og tage hensyn til beskyttede § 3-naturtyper.


Lovgrundlag

Det er ikke et lovkrav at lave en naturplan.

Indholdet i naturplanen og den efterfølgende brug af planen hænger sammen med områder, hvor kommunen er myndighed og/eller forpligtet til undersøgelser i forbindelse med nye planer og projekter:

 Naturbeskyttelseslovens –  § 3 om beskyttede naturtyper

Planloven – kommune- og lokalplanlægning

Miljøvurderingsloven – vurdering af planer og projekter i forhold til bl.a. habitatbekendtgørelsen og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Økonomi

Orienteringen har ikke økonomiske konsekvenser.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Status på de fem strandparkkommuners arbejde med en fælles naturplan fremlægges til orientering. Naturplanen er det tredje spor i den samlede modernisering af Strandparken. De to andre spor om kystbeskyttelse og fritidsfaciliteter er i gang.

Bilag

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet et årshjul for sager, der bliver forelagt Klima- og Miljøudvalget i 2024. Se bilag 1.


Lys på rådhuset i aften/nattetimer.
Generelt er belysningen på rådhuset sensorstyret, og slukker selv efter rum og gangarealer har været forladt i en periode. I byrådssalen er forsinkelsen ekstra lang for at sikre, at lyset ikke slukker under et byrådsmøde. Enkelte steder på 2. sal er der stadig trykknapper. Slukkes disse ikke manuelt, kan lyset brænde hele natten. De fleste aftener og nætter har vagten rundgang på rådhuset. Vagten tænder lyset via bevægelsessensor på sin tur gennem hele rådhuset, og der kan derfor være lys i forskellige dele af rådhuset i op til en time, samlet set, indtil det slukker af sig selv. En borger der kører forbi rådhuset om aftenen, kan derfor nemt opleve det som om, at lyset sår og brænder uden for arbejdstid.

Biodiversitetsstrategi og Naturmillionsprojekter

Følg med i implementering af biodiversitetsstrategien og naturmillionsprojekter her: https://ishoj.dk/borger/klima-natur-og-miljo/natur/biodiversitet-i-ishoj-kommune/


Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Bilag

Sagsfremstilling

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.


Indstilling



Administrationen indstiller, 16. januar 2024, pkt. 4:

at referatet godkendes.



Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 16. januar 2024, pkt. 4:

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Klima- og Miljøudvalget.