Referat
Ishøj Idrætsråd onsdag den 11. marts 2015 kl. 19.00

Ishøj Idræts & Fritidscenter

Sagsfremstilling

Formanden orienterer om Folkeoplysningsudvalgets aktiviter. Læs hele referatet på www.ishoj.dk / Politik / dagsordener & referater / Folkeoplysningsudvalget. 

Formanden har bragt problematikken omkring E-cigaretter videre til FOLU. Der vil blive sendt et notat fra Kultur & Fritid

Beslutning

Til efterretning 

Sagsfremstilling

  1. Den 27. januar var der møde med fodboldlubberne angående træningstider på kunst- og grusbane. På mødet aftaltes også en ny fordeling af depotskabe. Baggrunden er ændringer i medlemstallet i nogle af klubberne.
    Den 2. marts har der været møde med fodboldklubberne om fordeling af træningstider på græsbaner for udendørssæsonen 2015.
  2. Den 9. marts har der været møde med de fritidsbrugere, der træner i Strandgårdskolens hal og gymnastiksal.
  3. Husk, at fristen for indsendelse af ansøgninger om medlemstilskud er den 31. marts.
  4. Dansk Handicap Idrætsforbund fremsender information om den Fælles Kommunale Idrætspulje. Det er kommuner i det gamle Københavns Amt herunder Ishøj Kommune, der finansierer puljen. Informationsmaterialet er vedhæftet.
  5. Ishøj Idræts & Fritidscenter efterlyser en samarbejdspartner til afvikling af Sct. Hans på Ishøj Tange. Opgaven består i at stå for salg samt at hjælpe med opstart og afslutning. Indtægten er i form af salget under arrangementet.
  6.  Ved en tragisk ulykke i Roskilde fik en dreng kraniebrud, da et hånboldmål væltede ned over ham. Alle, der benytter haller, bør derfor være opmærksomme på, at evt. mål eller andre rekvisitter er ordentligt fastgjort.

Beslutning

Til efterretning 

Bilag

Sagsfremstilling

Kassereren fremlagde ikke regnskab samt oversigt over ungdomsrejser for perioden 1. januar til 28. februar 2015, Idet regnskabssystemet var gået ned. Kassereren er næsten færdig med regnskabet for 2014, som vil blive sendt videre til revisor. 

Der er kun 2 foreninger der indtil videre har indleveret rejsebudgetter for 2015.

Der er stadig foreninger som ikke har opdateret deres e-mail adresser til kassereren.

Der godtages kun regninger eller faktura som dokumentation for rejseudgifter. Notater m.m. godtages ikke.

Der udbetales ikke længe á conto beløb, men kun afregning efter godkendte bilag efter rejsen.

Beslutning

Til efterretning 

Resume

Forslag til fordeling af banetider til fritidsbrugere i Ishøj Svømmehal for sæsonen 2015/2016. Udgangspunktet er den ramme (antal timer samt tidspunkter) for fritidsbrugernes benyttelse af svømmehallen, der blev vedtaget af Kultur og Fritidsudvalget på dets møde den 15. december 2014.

Sagsfremstilling

Ungangspunktet for denne ramme er bl.a., at der er offentlig adgang i hele svømmehallens åbningstid. Desuden er det et krav, at der skabes en indtægt til hallens drift gennem udlejning til eksterne brugere.
På et møde den 21. januar 2015 har de berørte foreninger i samarbejde med lederen af Ishøj Svømmehal udarbejdet er forslag til fordeling af timer. Timerne til Tib Tab Tynde (TTT) og Ishøj Ungdomsskole er forlods reserveret inden fordelingen, idet der er tale om kommunale aktiviteter. I dagtimerne koordineres foreningernes brug af svømmehallen med folkeskolerne og CPH Wests aktiviteter. Ældre i Bevægelse er tildelt timer på onsdage og torsdage.

Ishøj Ungdomsskole har ikke benyttet de tildelte timer i flere år, hvorfor de er givet til Ishøj Svømmeklub. Klubben har også denne mulighed i sæsonen 2015/2016 men er bekendt med, at man skal vige, hvis ungdomsskolen ønsker at benytte tiderne.

Forslag til foreningernes brug af Ishøj Svømmehal samt rammeplanen vedtaget af Kultur og Fritidsudvalget er vedhæftet dagsordenen.

 

Indstilling

Ishøj Idrætsråd vedtager at oversende fordelingsplanen for banetider for fritidsbrugere i Ishøj Svømmehal  til Folkeoplysningsudvalget med anbefaling.

Beslutning

Tiltrådt 

Bilag

Sagsfremstilling

Kultur og Fritidscenteret har udarbejdet forslag til aktivitetsfrie dage i kommunens idrætslokaler i sæsonen 2015/2016. 

Planen vedhæftet dagsorden

Beslutning

Til efterretning 

Bilag

Resume

Ishøj Volley og Beachvolleyklub søger et ekstraordinært tilskud på 37.000 kr. inklusiv moms til indkøb af en boldmaskine.

Sagsfremstilling

En boldmaskine er en kastemaskine, der med stor præcision kan sende bolde afsted med varierende hastigheder og i forskellige retninger. Den kan derfor være med til at effektivisere træningen i mange af volleyballspillets faser som f.eks. servemodtagning, træning i at smashe og i at modtage smashes. Alle klubbens hold får glæde af boldmaskinen lige fra ligaholdet til kidsvolley.
Boldmaskinen anvendes med stor succes i andre klubber, og den tænkes placeret i Ishøj Idræts & Fritidscenter. Den kan klappes sammen og køres på hjul gennem en almindelig dør. Den kræver 220 V for at fungere.
Kassereren oplyser, at foreningens beholdning af likvid kapital pr. 31.12.2014 var på minus 182.000 kr. Den negative egenkapital er vokset i 2014. Det skyldes, dels udgifter på 80.000 kr. til indretning af spillerlejligheder, dels ekstra udgifter til oprykningskampe. Investeringen i spillerlejligheder kommer tilbage til klubben over en periode på to år.
Der kræves ikke dispensation fra formuegrænsen.  

Beslutning

 Ishøj Volley & Beachvolley besluttede at trække ansøgningen tilbage.

Til efterretning

Bilag

Resume

 Lokalefordelingsudvalget fremlægger forslag til fordeling af faste træningstider i idrætslokaler for sæsonen 2015/2016.

Sagsfremstilling

 Forslaget har været sendt i høring hos ansøgerne i februar måned med svarfrist den 2. marts. Ved svarfristens udløb var der ikke fremsendt indsigelser mod forslaget.

 Lokalefordelingsudvalgets forslag til fordeling af faste træningstider er vedhæftet dagsordenen.

 

Beslutning

Ishøj Idrætsråd  besluttede at oversende ansøgningen til FOLU med anbefaling.

Tiltrådt

Bilag

Resume

Ishøj Volley og Beachvolleyklub spiller i ligaen, der er landets bedste række. Dansk Volleyball Forbund stiller i den forbindelse krav til faciliteterne. I Ishøj er det kun hal III i idrætscentret, der kan godkendes, men det er en forudsætning, at der er en indfarvet volleyballbane. Der er i indeværende sæson givet en dispensation, så ligakampene kan spilles i hal II. En sådan dispensation gives ikke i næste sæson.

Sagsfremstilling

Hvis Ishøj Volley og Bechvolleyklub ikke kan mønstre en hjemmebane til holdets ligakampe, der opfylder volleyballforbundets krav, har klubben to muligheder. Man kan lade sig tvangsnerykke til 1. division, eller man kan spille alle sine kampe på udebane. Det sidste vil medføre uoverskuelige økonomiske konsekvenser for klubben.

Hvis Hal III skal godkendes til ligakampe, skal der være være en indfarvet bane, hvor indfarvningen tydeligt adskiller sig fra det omgivende friareal. For at løse dette problem er der to scenarier:

  1. Gulvet i hal III slibes, så streger og de grønne badmintonfarver fjernes. Derefter streges der op til badminton og volleyball, idet bøsningrne til volleyball flyttes lidt, så de ikke overlapper med badmintonstregerne. Der indfarves til volleyball. Volleyballforbundet har skrifligt meddelt, at der godt må være andre streger end dem til volleyball i hallen. Samlet pris ca. 180.000 kr.
  2. Der indkøbes et mobilt volleyballgulv. Volleyballforbundet oplyser, at det tager 10 mand 3 - 4 timer at lægge gulvet, og 10 mand 1½ - 2 timer at tage det ned igen. Gulvet skal lægges på 24 - 30 timer før brug og tapes 8 - 10 timer før brug. Det betyder, at aktiviteten i hal III skal aflyses et døgn før, der spilles kampe. Det kan både være på hverdage og i weekends. Timelønnen er ca. 200 kr. inklusiv diverse tillæg for medarbejderne i idrætscentret, og der skal benyttes ca. 55 timer hver gang. Det giver en udgift på ca. 11.000 kr. Dertil kommer ufgifter til tape på 4.000 kr. Der er således ekstra driftsudgifter på ca. 15.000 kr. pr. kamp. Der spilles mindst 10 kampe pr. år, hvilket betyder ekstra driftsudgifter for idrætscentret på ca. 150.000 kr. pr. år. Selve mobilgulvet koster ca. 200.000 kr. i anskaffelse.

 

Kultur og Fritidscentret og Ishøj Idræts & Fritidscenter peger på scenarie 1. Det giver ikke ekstra driftudgifter, der er ikke problemer med aflysning af aktivitet, og der er ikke opbevaringsproblemer. Et mobilt volleygulv fylder meget.

 

Notat fra Dansk Vooleyballforbund er vedhæftet dagsordenen.    

 

Beslutning

 Ishøj Idrætsråd indstiller, at der arbejdes videre med forslag 1, og at SB 50 Badminton inddrages i farvevalget.

Gert Mikkelsen fra SB 50 Badminton ønsker, at man som alternativ indfarver badmintonbaner i Hal II.

 

Tiltrådt

Bilag

Beslutning

1. Günther/Ishøj Linedance efterlyser stadig lys v/cykelstativerne ved gl. indgang.

Til efterretning