Referat
Ishøj Byråd mandag den 22. november 2021 kl. 16.30

Rådhuset, Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj - Ekstraordinært møde

Resume

Radikale Venstre i Ishøj ønsker at begære en omtælling af stemmer afgivet til byrådsvalget 2021.

Sagsfremstilling

Der er den 21. november 2021 modtaget begæring om omtælling af stemmer afgivet til byrådsvalget 2021.


Hvis der foreligger en begrundet mistanke om ikke ubetydelige fejl i forbindelse med stemmeoptællingen, og såfremt der er grund til at antage, at opgørelsen af resultatet af stemmeoptællingen og dermed eventuelt også opgørelsen af valgets resultat kan være urigtigt, har valgbestyrelsen ret til at iværksætte en fornyet fintælling.


Valgbestyrelsen havde på deres møde den 17. november 2021 ingen bemærkninger til opgørelsen af valget. Valgbogen blev underskrevet uden bemærkninger.


Såfremt man ønsker at klage over valgresultatet, skal klagen indbringes for byrådet senest ugedagen efter valgdagen. Byrådet træffer afgørelse i sagen.


Efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse må der ved en stillingtagen til, hvorvidt byrådet er berettiget til at foretage en fornyet fintælling, lægges vægt på grovheden af fejlen og sandsynligheden for, at fejlen kan have haft betydning af valget.

Lovgrundlag

Lov og kommunale og regionale valg §§ 93 og 94.

Indstilling

Det indstilles, at klagen afvises.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag