Tiltrådt.

Delegation med Ronnie Efland (formand for skolebestyrelsen) som talsmand stillede spørgsmål til det nye hegn ved Gildbroskolen.

Der udarbejdes skriftligt svar.

Aabenraa Kommune har investeret 68 mio. kr. i beskæftigelsesprojektet KIK1 for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, hvilket har halveret andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, og der er opnået en betydelig økonomisk gevinst i besparede forsørgelsesudgifter mv. Projektet er udvidet med KIK2 i 2018 for alle kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.

Ishøjs Beskæftigelsesudvalg har hørt Aabenraas erfaringer med investeringsstrategien og bedes drøfte, om et lignende investeringsprojekt kunne være relevant i beskæftigelsesindsatsen for Ishøjs ledige borgere.

Ishøj Kommunes beskæftigelsesudvalg besøgte den 12. september 2018 Aabenraa Kommune med det formål at høre nærmere om investeringsprojektet KIK, hvormed Aabenraa har halveret andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og opnået en betydelig økonomisk gevinst.

Hovedpointen bag investeringstilgangen i Aabenraa og kommuner med lignende projekter er, at kommunen igennem en investering i at højne kvaliteten i indsatsen for borgerne, kan flytte dem fra offentlig forsørgelse til ordinær beskæftigelse, fleksjob, uddannelse eller førtidspension. Dermed forbedres borgerens livssituation, og kommunen sparer udgifter til offentlig forsørgelse og beskæftigelsesindsats.

Følgende elementer går igen som tendenser for investeringsprojekter i Aabenraa og øvrige kommuner:

• Investering i flere sagsbehandlere for at sænke sagsantallet og lave håndholdt indsats for borgerne
• Screening og tidlig indsats
• Helhedsorienteret og tværfaglig afklaring
• Målrettede tilbud og indsatser efter borgernes behov
• Virksomhedsrettet indsats og flere virksomhedskonsulenter
• Kompetenceudvikling af ledelse og medarbejdere
• Produktionsstyringsværktøjer til at følge sagsbehandlingen og borgernes forløb

Vedlagte bilag beskriver investeringsprojektet KIK1 og KIK2 i Aabenraa.

Beskæftigelsesudvalget bedes drøfte, hvorvidt de finder Aabenraas og andre kommuners investeringstiltag på beskæftigelsesområdet inspirerende og relevant som del af indsatsen i Ishøj Kommune. Udvalget kan overveje at sende en anbefaling til Økonomi- og Planudvalget om at undersøge potentialet nærmere for et lignende investeringsprojekt på beskæftigelsesområdet.

Vallensbæk Kommune har igennem det forpligtende kommunale samarbejde kompetencerne til at drive jobcenteret, og skal i så fald opfordres til i samarbejde med Ishøj at arbejde med principperne bag investeringstilgangen, tilpasset Ishøjs særlige situation.

Beskæftigelsesudvalget indstiller, at det træffer en principbeslutning om at igangsætte investeringsstrategi for kontanthjælpsmodtagere i Ishøj Kommune. Det foreslås, at der udarbejdes en projektbeskrivelse og rettes henvendelse til Vallensbæk Jobcenter.

Økonomi- og Planudvalget godkender, at Beskæftigelsesudvalgets indstilling følges.

Lennart Nielsen (V) har begæret sagen i byrådet, og afventer stillingtagen.

Ishøj Byråd beslutter, at Ishøj Kommune skal igangsætte investeringsstrategi på beskæftigelsesområdet. Ishøj Kommune skal undersøge potentiale, målgruppe, indsatser, organisering og økonomi for sådan et investeringsprojekt. Investeringsprojektet kan være for andre målgrupper end kontanthjælpsmodtagere.

Tiltrådt.

Emil Nissen (A) forlod mødet under behandlingen af punktet.

Se vedlagte projektbeskrivelser af Aabenraas investeringsprojekt KIK1 og KIK2.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Beboerbestyrelsen for AAB, afd. 55 har sendt en ansøgning om alkoholbevilling til deres beboerhus "Kulturhuset AAB 55", og søger samtidig Uffe Ølgaard Harris godkendt som bestyrer af alkoholbevillingen.

Det er i forbindelse med deres forskellige arrangementer, at der skal serveres alkohol. Indtil nu har de søgt lejlighedstilladelser til hvert arrangment. Alle arrangementer slutter senest kl. 24.00.

Københavns Vestegns Politi oplyser, at der hverken er økonomiske eller ordensmæssige problemer på stedet, og anbefaler en alkoholbevilling på 8 år jf. lovgivningen.  

Det indstilles, at der gives en tilladelse til alkoholbevilling for 8 år, og at Uffe Ølgaard Harris godkendes som bestyrer af alkoholbevillingen.

Tiltrådt.

Ansøgningen har ingen økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune.

Restaurationsloven nr. 135 af 18. januar 2010, kap.3

På Teknik- og Bygningsudvalgets møde den 19. juni 2018, blev det besluttet, at opsætte et hegn med en låge på Tranebakken ved indkørslen til Gildbroskolen. Hegnet har til formål at forhindre uønsket kørsel på Tranebakken. I forlængelse af opsætning af hegn og låge, har der vist sig et behov for en afklaring af retningslinjerne for adgang for handicappede forældre og elever samt adgangen for andre børn med særlige behov.

Det blev oprindeligt besluttet, at følgende kan få udleveret et adgangskort til lågen og parkere:

• Ansatte på skolen og ved institutionerne
• Drift og vedligeholdelse
• Varelevering
• Brand- og redningskøretøjer, ambulancer og politi.

Efterfølgende har der vist sig et behov for, at handicappede forældre og elever fortsat har adgang til skolen og daginstitutionerne fra Tranebakken. Handicappede, som er dårligt gående, vil gerne parkere nærmest skolen eller daginstitutionerne. Det er generelt et grundlæggende princip, at der tages særlige hensyn til handicappede, og at de må benytte de parkeringspladser, som er placeret nærmest destinationen.

Det foreslås, at ansøger skal have et handicapparkeringskort for at få udstedt et adgangskort og at forældre/børn, der i en kortere periode er bevægelseshandicappede fx på grund af en operation, kan få udstedt et midlertidigt adgangskort.

Der foreslås følgende retningslinjer for brug af adgangskortet:

• Handicapparkeringskortet skal placeres synligt i forruden, når adgangskortet benyttes.
• Adgangskortet er personligt og må kun benyttes i forbindelse med adgang for den handicappede.
• Hvis man afleverer/henter et handicappet barn, må forældrene gerne aflevere de øvrige søskende samtidig.
• Ved misbrug inddrages adgangskortet.
• Lederne af Gildbroskolen og Tvillingehuset administrerer retningslinjerne og forestår udlevering og inddragelse af adgangskort. 
• Tilladelsen gives for et år af gangen.

Der er i perioder elever med særlige behov på skolen. Disse børn bliver hentet ved deres hjem og efterfølgende kørt i skole, og i nogle tilfælde følges eleverne helt frem til klasseværelset. Det foreslås, at de taxaer og køretøjer fra kørselsafdelingen, som transporterer disse elever, kan få udleveret et adgangskort til porten, således at tidsforbruget på transport af elever med særlige behov bliver minimeret.

For at undgå misbrug foreslås det, at skolelederen eller daginstitutionslederen i hvert enkelt tilfælde laver en vurdering på baggrund af barnets behov, og hvor eleven afleveres på skolen, inden der udleveres et adgangskort.

Supplerende sagsfremstilling
Efter behandlingen i de stående udvalg i december 2018, er der indkommet én skriftlig ansøgning og to mundtlige ansøgninger fra forældre til børn med handicaps eller fra forældre med handicaps.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at tage retningslinjerne for adgangskort til handicappede elever og forældre til efterretning.

Udvalget ønsker ikke at tage sagen til efterretning, men ønsker en evaluering 1. april 2019, før retningslinjerne ændres.
Børne- og Undervisningsudvalget beslutter ovenstående retningslinjer for adgangskort til handicappede elever og forældre.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede, at sende sagen til byrådet. 
Byrådet drøfter og beslutter retningslinjer for adgangskort til elever og forældre med handicaps.

Byrådet besluttede de foreslåede retningslinjer for adgangskort til elever og forældre med handicaps. Ordningen vurderes 1. august 2019.

Tiltrådt.

Vedtægterne for Hovedstadens Letbane skal ændres, som følge af statens udtræden af Letbanen.

På baggrund af lovforslaget om statens udtræden, og drøftelser imellem kommunerne/regionen er ændringerne i vedtægterne primært begrænset til tre forhold:

1. Som følge af statens udtræden af Hovedstadens Letbane forøges de resterende interessenters ejerandel i Letbanen. Således øges Ishøj Kommunes ejerandel fra 2,2 % til 3,62 %.
2. Som led i lovændringerne vedrørende selskabets bestyrelse (hvor der nu alene fremgår, at selskabet skal have en bestyrelse, og ikke hvordan bestyrelsen skal sammensættes), har kommunerne og regionen drøftet den fremtidige bestyrelsessammensætning. Med henblik på at sikre en fortsat kompetent og bredt funderet bestyrelse sammensættes den fremtidige bestyrelse på følgende vis: 

3 medlemmer udpeges af kommunerne gennem Borgmesterforum (i dag udpeger Borgmesterforum 2 medlemmer).

3 medlemmer udpeges af Regionen (i dag udpeger regionen 2 medlemmer)

Op til 3 øvrige medlemmer (eksterne), herunder bestyrelsesformanden, udpeges af kommunerne gennem Borgmesterforum og Regionen i fællesskab.

De nuværende 5 statslige medlemmer af bestyrelsen udtræder, og det samlede antal bestyrelsesmedlemmer udgør derfor op til 9 medlemmer.

3. Der er foretaget konsekvensrettelser i vedtægterne således, at de nu afspejler, at selskabet har to interessenter (kommunerne og regionen) i stedet for de oprindelige tre interessenter (kommunerne, regionen og staten), og der er sket en præcisering af tilkøb af administrative ydelser

Når Folketinget har vedtaget ændringsloven, forventeligt medio december 2018, træder loven i kraft den 1. januar 2019. Der skal snarest muligt herefter afholdes et ekstraordinært interessentskabsmøde (generalforsamling) således, at selskabets nye bestyrelse kan tiltræde. De foreslåede ændringer af vedtægterne skal vedtages af Region Hovedstaden og kommunerne inden 30. januar 2019 af hensyn til, at vedtægtsændringerne formelt skal godkendes på et ekstraordinært interessentskabsmøde, som forventes afholdt medio februar 2019. 

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at ændringerne af vedtægterne for Hovedstadens Letbane I/S godkendes.

Tiltrådt.

Lov nr. 165 af 26. februar 2014 - Lov om Letbane på Ring 3.

Ishøj Ungdomsskole har udarbejdet vedhæftede forslag til ny ungdomsskoleplan for Ishøj Kommune.

Ishøj Ungdomsskoles ledelse har i forlængelse af det sidste års arbejde sammen med medarbejderne og bestyrelsen udarbejdet et forslag til en ny ungdomsskoleplan.
Ungdomsskoleplanen skal i henhold til ungdomsskoleloven godkendes af Ishøj Byråd.
 

Ungdomsskoleplanen fortæller, hvad Ishøj Ungdomsskole er, - samt hvordan ungdomsskolen er organiseret og skrevet med en lang tidshorisont for sigte
Ungdomsskoleplanen er bygget op omkring fire grundpiller:
 

1. Visionen – beskriver den tilstand eller version af organisationen, som der styres efter.
2. Værdierne – det fundament ungdomsskolen står på og de grundlæggende kendetegn, som skal karakterisere ungdomsskolens virksomhed og drift.
3. Missionen – det lovgivningsmæssige og politiske grundlag, der arbejdes ud fra.
4. Strategi/plan – beskriver hvordan vi er organiseret samt grundydelserne i Ishøj Ungdomsskole.

Ungdomsskoleplanen, suppleres af en udviklingsplan, som modsat ungdomsskoleplanen revideres og godkendes af Ungdomsskolebestyrelsen en gang årligt på det førstkommende bestyrelsesmøde i kalenderåret. Udviklingsplanen fortæller om vores umiddelbare hverdag på Ishøj Ungdomsskole - Om det ungdomsskolen konkret laver, nye tiltag, samt hvad vi udvikler på i perioden med afsæt i ungdomsskoleplanens vision, værdier, mission, og strategi.

Ungdomsskolebestyrelsen indstiller, at forslaget til ungdomsskoleplan godkendes.

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at Ungdomsskolebestyrelsens indstilling godkendes.

Tiltrådt.

I henhold til ungdomsskolelovens § 4: "Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed. Planen skal bl.a. indeholde bestemmelser om kommunens ungdomsskoleordning, herunder angivelse af lederstillingernes art og antal jf. § 11(...)."

Center for Kultur og Fritid fremlægger forslag af 25. oktober 2018 til revision af tilskudsreglerne på voksenundervisningsområdet.

Folkeoplysningsudvalget har på konstitueringsmøde i januar 2018 nedsat en arbejdsgruppe med henblik på revidering af tilskudsreglerne på det folkeoplysende voksenundervisningsområde.
Arbejdsgruppen er nedsat med følgende medlemmer:

- Folkeoplysningsudvalgets formand Ole Bjørstorp
- Jeanett Dahl Pedersen, undervisningsområdet
- Svend Nordbo, undervisningsområdet
- Brian Pirmo, Ishøj Idrætsråd
- Susanne B. Claudi, handicapområdet.

Center for Kultur og Fritid og arbejdsgruppen har gennemgået de nuværende retningslinjer, og ser ikke anledning til en større revision. Forslaget til revision af retningslinjerne har dog redaktionelle ændringer og er vedhæftet.

Folkeoplysningsudvalget indstiller, at forslag af 25. oktober 2018 til revision af tilskudsregler på undervisningsområdet godkendes.

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at Folkeoplysningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Der skal træffes beslutning om at sende forslag til lokalplan 1.87 Boliger, Industrivangen 2-8 i offentlig høring i minimum 8 uger. Lokalplanen vil muliggøre ca. 133 boliger med varieret etageantal fra to til otte etager. Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med principperne i helhedsplanen for området.

Der er udarbejdet et forslag til lokalplan, der giver mulighed for at opføre boliger i en del af 'Det lille Erhvervsområde', hvor der i september 2015 blev vedtaget en helhedsplan. Boligerne opføres som ejerboliger. Lokalplanområdet har en størrelse på ca. 11.000 m².

Lokalplanen giver mulighed for at opføre ca.133 boliger med forskellige boligstørrelser fra to- til fireværelses boliger.

Boligbebyggelsen placeres i fire bygningsstænger med gavle ud mod Industrivangen. Bebyggelsen opføres i skiftende bygningshøjder fra to til otte etager gradvist stigende fra Vejlebrovej.

Bygningsrækken, der er placeret i den nordlige del af lokalplanområdet mod Vejlebrovej, opføres som rækkehuse. Bebyggelsen i midten opføres i tre- og fem etager og længst mod syd op til banen, kan der opføres et punkthus i maksimalt otte etager. Hensigten om at skabe gode udsigts- og lysforhold understøttes af de varierende bygningshøjder.

Placeringen af bebyggelsen følger helhedsplanens principper om, at de enkelte boligbebyggelser skal indgå i en større sammenhæng, der inkluderer resten af omdannelsesområdet. Stiforbindelser og klimaløsninger i lokalplanområdet bidrager også til, at bebyggelsen åbner sig op og forbinder sig til det omkringliggende område.

Rækkehusene og stueplan i etageejendommene får egne haver, og alle andre boliger får en åben altan. Imellem etagebebyggelserne etableres der grønne fælles friarealer med plads til ophold og regnvandsgrøfter (wadi), som er en del af klimatilpasningen i området.

Byggeriet opføres overvejende med facader i tegl, og tagene fremstår flade og kan udføres som grønne tage.

Der er i lokalplanen sat krav om én parkeringsplads pr. bolig, da lokalplanområdet ligger indenfor det stationsnære område med ca. 800 meter til Ishøj Station.

Link til den digitale lokalplan: http://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=114

Der er udarbejdet en miljøscreening af lokalplanen, som kan findes i lokalplanens bilag. Afgørelsen af screeningen behandles i Klima- og Miljøudvalget.

Teknik og Bygningsudvalget indstiller, at forslag til lokalplan 1.87 Boliger, Industrivangen 2-8 vedtages og sendes i offentlig høring i en periode på 8 uger, og at bygningerne ud mod Industrivangen kan opføres i op til to etager i de to første rækker ud imod Vejlebrovej og op til tre etager i de næste. Til gengæld kan der bygges højere i de næste rækker mod banen, således at det samlede areal er det samme.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Der er den 14. december modtaget vedhæftede reviderede kortbilag 5 (ændringsforslag) i henhold til beslutning på Teknik- og Bygningsudvalgets møde.

Tiltrådt.

Særindstilling fra Ole Beckmann (V): Venstre anbefaler lukkede altaner.

Planloven.

Sagen om Danske Banks formodede hvidvask i bankens estiske filial i årene 2007-2016 har resulteret i, at Bagmandspolitiet har rejst sigtelse mod banken. Der er endnu ikke sket domfældelse i sagen.

Det foreslås, at der sendes vedlagte brev til Danske Bank, hvori byrådet giver udtryk for sin bekymring om sagen og forventninger til fremtidig etisk korrekt adfærd.

Ved valg af kommunens bankforbindelse, efter bankudbuddet i starten af 2018, er der blandt andet lagt vægt på etiske værdier, herunder at gældende lovgivning og konventioner overholdes.

Sagen om Danske Banks formodede hvidvask i bankens estiske filial i årene 2007-2016 har resulteret i, at Bagmandspolitiet har rejst sigtelse mod banken.

Danske Bank har i offentligheden og overfor kunderne beklaget sagen, og har meddelt, at der er truffet en række foranstaltninger til sikring af, at noget lignende ikke kan ske igen.

Det daglige samarbejde med Danske Bank omkring Ishøj Kommunes konkrete bankforretninger vurderes at fungere tilfredsstillende.

Det indstilles, at Byrådet sender vedlagte brev til Danske Bank, hvori kommunen giver udtryk for sin bekymring omkring hvidvasksagen samt kommunens forventninger til fremtidig etisk korrekt adfærd.

SF + Ø fremsatte ændringsforslag til brevet (vedlagt).

For stemte: SF + Ø

Imod stemte: A+O+V

Ændringsforslag nedstemt.

Tiltrådt, med en tilføjelse i brevet (vedlagt).

Ole Wedel-Brandt (Ø) har på vegne af SF og Enhedslisten fremsendt nedenstående sagsfremstilling om Danske Bank, som ønskes behandlet af byrådet i januar.

På baggrund af den seneste periodes afsløring af skandaler i Danske Bank omkring hvidvaskning og lignende etisk problematiske forhold, pålægger byrådet Ishøj Kommunes administration at undersøge forskellige bankers måde at leve op til deres egne og Ishøj Kommunes etiske retningslinjer, og at det resulterer i, at kontrakten med Danske Bank opsiges med seks måneders varsel, som angivet i kontrakten mellem kommunen og Danske Bank. Ishøj Kommunes administration pålægges aktivt at opsøge banker, der lever op til Ishøj Kommunes etiske kodeks, og opfordrer dem til at give tilbud på opgaven om, at være pengeinstitut for kommunen, eventuelt sammen med andre pengeinstitutter.

Ø + SF stemte for.

A+O+V stemte imod.

Beslutningsforslag nedstemt.

Tiltrådt.

Center for Borger, Økonomi og IT (CBOI) har i overensstemmelse med kommunens økonomiregulativ gennemført servicebesøg/controlling på en række driftssteder. Resultatet heraf fremlægges til orientering.  

Controllingen/servicebesøgene har fokus på forskellige parametre. Bl.a. foretages kasseeftersyn, bilagsgennemgang, indtægtskontrol, kontrol af lønsumsstyring. Besøgene har vist, at økonomistyringen på de kontrollerede områder bliver håndteret betryggende.

Der er gennemført servicebesøg/controlling på følgende driftssteder:

• Vejlebroskolen og SFO (31. oktober 2018).
• Tandplejen (5. november 2018).
• Ishøj Svømmehal (7. november 2018).
• Børnehuset Ørnebo (12. november 2018).

Formålet med servicebesøgene/controllingen er ikke kun opfølgning på, og kontrol med driftsstedets økonomiske forvaltning, men i høj grad også service og sparring. Der lægges vægt på god dialog mellem CBOI og driftsstederne om økonomistyringen, anvendelse af økonomi- og lønsystemet og andre værktøjer mv.

CBOI kan med sit organisationskendskab og solide kendskab til systemer mv. bidrage til et bredere perspektiv på de økonomiske opgaver, som det decentrale niveau udfører. Det kan fx være ved at have blik for særlige tekniske eller styringsmæssige udfordringer på driftsstederne. På samme vis kan der være dialog om konkrete spørgsmål til anvendelse af KMD Opus (økonomisystemet) mv. Samtidig har driftsstederne mulighed for at få afklaret spørgsmål til f.eks. økonomistyringen og økonomisystemet.

Resultatet af servicebesøgene har været forlagt direktionen.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at afrapporteringen om servicebesøg/controlling for 2018 tages til efterretning.

Tiltrådt.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Kommunens økonomiregulativ.

Beskæftigelsesministeren har udmeldt nye beskæftigelsespolitiske mål for 2019, da regeringen ønsker et særligt fokus på, at flere mennesker med handicap kommer i beskæftigelse. Målsætningen er, at frem til 2025 skal ca. 15 % af midlertidigt ydelsesmodtagere med et større selvoplevet handicap i ordinær beskæftigelse eller i fleksjob. Det svarer til ca. 13.000 personer. Dette mål erstatter det tidligere udmeldte mål om bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger.

I overensstemmelse med det nye beskæftigelsespolitiske mål, har Ishøj Kommune i samarbejde med Jobcenter Vallensbæk og Danske Handicaporganisationer indsendt satspuljeansøgning til projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap". Der forventes svar på ansøgningen i december 2018. Borgmesteren har godkendt ansøgningen under forudsætning af Byrådets endelige godkendelse.

Økonomi- og Planudvalget tager Beskæftigelsespolitiske mål for 2019 til efterretning.

Tiltrådt, med den tilføjelse, at sagen sendes til orientering i Handicaprådet.

Ishøj Kommune fik den 21. december 2018 afslag på ansøgningen.

Tiltrådt.

Ikke relevant.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunernes Landsforening (KL) sendte d. 29. november 2018 brev til Folketingets Beskæftigelsesudvalg vedr. benchmarking af kommunernes beskæftigelsesindsats. KL pointerer udfordringer og begrænsninger ved beskæftigelsesministerens rangliste (offentliggjort på ministeriets hjemmeside primo november 2018) samt Rigsrevisionens beretning om jobcentrenes effektivitet (offentliggjort på statsrevisormøde medio november 2018).

KL finder det positivt, at kommunerne måles på deres resultater, men har en række kritikpunkter:

1. Ministerens rangliste giver et ufuldstændigt og skævt billede, når førtidspension er udeladt. Ministeren medtager således kun a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge

2. Det findes uhensigtsmæssigt, at kommunerne ikke kan følge egne resultater fx på Jobindsats.dk. Ministerens beregninger er så komplicerede, at kommunerne ikke kan genskabe disse.

3. Rigsrevisionens rapport betegnes af KL som en skrivebordsøvelse, der ikke giver et retvisende sammenligningsgrundlag.

4. Det er problematisk, at kommunernes beskæftigelsesrettede indsats måles på forskellige måder af forskellige aktører. Dette gør det i sig selv uigennemskueligt, hvilken måling kommunerne skal forholde sig til, og hvad der kan anvendes som styringsgrundlag.

Brev er vedhæftet som bilag.

Økonomi- og Planudvalget tager brevet fra KL til efterretning.

Tiltrådt.