Referat
Ishøj Byråd tirsdag den 2. november 2021 kl. 16.15

Rådhuset, Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj - det åbne møde begynder kl. 19.00

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Det tiltrædes, at der gives anlægsbevilling - udvikling af "Det lille industriområde"

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Borgmesteren bemyndiges til at godkende handel vedr. Pilemølle Erhverv.

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Bevilling til vagtordning - midlertidigt Jobcenter tiltrædes.

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Indgåelse af aftale vedr. parkering i Ishøj Kommune tiltrædes. Særindstilling fra Venstre (2), Enhedslisten og SF.

Beslutning

Ingen spørgsmål.

Resume

I forbindelse med 2. behandlingen af budget 2022-2025 blev der forelagt en budgetbog med en række takster.


Der har efterfølgende været genberegninger af disse takster, som her fremlægges til godkendelse.

Sagsfremstilling

De takster, som der efterfølgende har været genberegnet på, vedrører dagpleje, vuggestue, børnehave samt billetter til Ishøj Svømmehal.


Det har medført få ændringer, hvorfor disse fremlægges til godkendelse.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, cirkulære om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision.

Indstilling

Administrationens forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at taksterne godkendes, og at disse udsendes i den endelig budgetbog, der bliver færdiggjort til Byrådsmødet i december 2021.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

På Økonomi- og Planudvalgsmødet den 26. maj 2021 blev det besluttet, at bycenterets nuværende bemanding med to vagter fra kl. 10.00 til kl. 03.00 fastholdes til og med udgangen af 2021. Der lægges op til, at Økonomi- og Planudvalget drøfter og aftaler omfanget af vagtordning fra 1. januar 2022.

Sagsfremstilling

Opgavehåndteringen og dialogen mellem vagterne, Danske Shoppingcentre (DSC), politiet og kommunen er fortsat rigtig god.

Formålet med den nuværende bemanding er - jf. Økonomi- og Planudvalgets møde i december 2020, at intensivere kontakten til den borgergruppe, der har lavet uro og sætte et pres på dem, så de flytter deres uhensigtsmæssige aktiviteter og utryghedsskabende adfærd væk fra centeret, så det bliver mere trygt for andre borgere. Det kan konstateres, at det har virket efter hensigten, da der i den sidste periode har været få registrerede hændelser i vagtrapporterne.

Det er vurderingen fra DSC, at den nuværende bemanding med to vagter fra kl. 10.00 til kl. 03.00 fortsat er nødvendig for at fastholde den ro og orden, der er i Centeret på nuværende tidspunkt. Vagtteam (vagtfirmaet) oplever, at de har store udfordringer med at rekruttere og fastholde deres medarbejdere, når de kun kan planlægge kortsigtet. Derfor er der behov for en afklaring af, hvilken ordning der skal være fra 1. januar 2022 med henblik på at indgå en aftale med vagtfirmaet.

Vagtteam har en konstruktiv og dialogbaseret tilgang til deres opgaveløsning og i mødet med borgerne. Det har haft en positiv effekt på den gruppe af borgere, der tidligere har haft en uhensigtsmæssig adfærd i bycenteret. Det kræver kontinuitet i vagtmedarbejderne at fastholde den dialogbaserede tilgang, og det vil derfor være fordelagtigt at forlænge eller gøre ordningen permanent. (Økonomi- og Planudvalget har på møde den 26. maj drøftet muligheden for en mere permanent løsning, så vagtordningen ikke skal genforhandles flere gange årligt).

Politiets kommende tilstedeværelse i centeret med den lokale politistation vurderes ikke at have en særlig indvirkning, da de ikke er tilstede om aftenen og natten, hvor der især opleves udfordringer.

Lovgrundlag

DSC's kontrakt med Vagtteam.

Økonomi

Økonomien ved at gøre den nuværende vagtordning permanent vil kræve en ekstra bevilling til vagtbudgettet på ca. 1.480.000 kr. ekskl. moms om året, hvoraf kommunens del til vagtordningen i centeret udgør 2/3 af de samlede udgifter.

Hvis vagtordningen gøres permanent, giver det en merudgift på ca. 1.000.000 kr. ekskl. moms om året til Ishøj Kommune. Bycenteret er indforstået med at betale sin andel.

Merudgiften til vagtordning er indenfor servicerammen.

Indstilling

Administrationens forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller,

At vagtordningen gøres permanent med virkning fra 1. januar 2022.

At der, hvis den nuværende ordning fastholdes, bevilges 1.000.000 kr. om året til håndtering af den udvidede opgave, som finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning

Tiltrådt.

Resume

Strandparken I/S har fået udarbejdet en Visionsplan for en modernisering af Strandparken. Det indstilles, at Visionsplanen godkendes.

Sagsfremstilling

Strandparkens bestyrelse satte i 2019 gang i et visionsarbejde, der er mundet ud i en identitets- og udviklingsplan samt en visionsplan. Visionsplanen er i Strandparkens bestyrelse endelig godkendt i december 2020. Identitets- og udviklingsplanen, som er en del af fase 1 og fase 2 af visionsarbejdet, har tidligere været gennemgået på et temamøde i Ishøj Byråd i august 2020. I den næste fase skal der tages stilling til endelig fysisk udformning, programmering, organisering, økonomi og fordelingsnøgle. Derudover er Strandparken I/S gået i dialog med relevante Fonde med henblik på at opnå finansiel støtte til projektet.

Med regeringens udspil “Tættere på - en hovedstad i udvikling" er visionerne nævnt, og med besøg fra Indenrigs- og Boligminister Kåre Dybvad i Strandparken blev det understreget, at regeringen har en interesse i, at Strandparkens visioner kan realiseres.

Det er Strandparkens bestyrelses ønske, at kommunalbestyrelser og byråd godkender intentionerne i visionsplanen, herunder de udpegede fokusområder, udviklingsprincipperne, et fælles arkitektonisk greb og en samtænkning med den fremtidige kystsikring, så Strandparken fortsat kan have en stærk fælles identitet. Strandparken påpeger, at det i den fremadrettede proces er af afgørende betydning, at de fem kommuner fremtræder med fælles front.

Lovgrundlag

Det forventes, at Folketinget udarbejder en særskilt anlægslov, der muliggør en modernisering af parken.

Økonomi

Modernisering af Strandparken, herunder ny kystbeskyttelse, vil medføre økonomiske udgifter for kommunen. Der træffes politisk beslutning herom, når de konkrete anlæg samt udgifterne hertil kendes.

Indstilling

Teknik og Bygningsudvalget og Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Visionsplanen for Strandparken I/S godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Administrationen har modtaget meddelelse om, at Ishøj Kommune vil få tildelt 5.067.000 kr. i 2022 fra ’Puljen til indfasning af minimumsnormeringer’ jf. Aftale om minimumsnormeringer af 5. december 2020 mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. Med sagen fremlægges indstilling om budgetbevilling.

Sagsfremstilling

”Puljen til indfasning af minimumsnormering” har til formål at gøre det muligt for kommuner og daginstitutioner at fortsætte arbejdet med det normeringsløft, der skal føre til de lovbundne minimumsnormeringer, og som vil være gældende fra 2024. De lovbundne minimumsnormeringer tilsiger, at der gennemsnitligt skal være 1 pædagogisk personale til 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale til 6 børn i børnehaver.

Anvendelsen af midlerne skal være relateret til det pædagogiske personale, som varetager en pædagogisk funktion i direkte tilknytning til børnene i daginstitutionerne.

Ishøj Kommune modtog i 2021 en bevilling fra staten på 3.602.000 kr. til formålet. Dette beløb forhøjes fra 2022 til 5.067.000 kr., hvorfor der nu forelægges en ny sag til politisk behandling.

Byrådet besluttede på mødet den 4. maj 2021, at midlerne tildeles daginstitutionerne efter princippet, pengene følger barnet i forholdet 2 til 1, svarende til antal børn pr. personale, jf. ovenfor. Dvs. at midlerne fordeles, så vuggestuebørn får den dobbelte tildeling pr. barn i forhold til børnehavebørn, med udgangspunkt i det normerede børnetal for 2022. Det er muligt at opkræve forældrebetaling af de tildelte midler. Byrådet besluttede på mødet den 4. maj 2021, at der opkræves forældrebetaling af de tildelte midler fra og med 1. januar 2022, samt at indtægterne fra den øgede forældrebetaling, fratrukket forventede udgifter til søskenderabat og fripladstilskud, tildeles institutionerne efter samme princip som tildelingen af puljemidlerne. I bevillingen er det endvidere forudsat, at tilskuddet til privatinstitutioner og privat pasning øges. Kommunen vælger selv, om de tildelte puljemidler skal medvirke til at finansiere denne øgede udgift. Administrationen har i beregningen taget udgangspunkt i, at der afsættes ca. 200.000 kr., svarende til 4 %, af puljemidlerne til at dække den øgede udgift.

Lovgrundlag

Aftale om minimumsnormeringer af 5. december 2020 mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.

Økonomi

Ishøj Kommune modtager 5.067.000 kr. til at øge normeringerne i 2022. I bevillingen er det forudsat, at tilskuddet til privatinstitutioner og privat pasning skal øges. Administrationen har taget udgangspunkt i, at der afsættes ca. 200.000 kr. af puljemidlerne til formålet.

Kommunerne skal aktivt tilmelde sig puljen. Administrationen har tilmeldt Ishøj Kommune den 15. september 2021. Hvis der er kommuner, der frasiger sig puljemidlerne, fordeles disse midler til de kommuner, der ønsker at modtage midlerne. Såfremt Ishøj Kommune tildeles ekstra midler anbefaler administrationen, at bevillingen håndteres i forbindelse med 1. politiske budgetopfølgning 2022, og at der ikke opkræves forældrebetaling for de ekstra midler i 2022.

Der stilles krav om revisorpåtegnet regnskab for kommunernes anvendelse af midlerne, hvor det dokumenteres, at kommunerne har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med formålet.

Eventuelt uforbrugte dele af det udbetalte tilskud skal tilbagebetales til Børne- og Undervisningsministeriet.

Tildeling af midler til minimumsnormeringer i årene fremover kendes endnu ikke.

Indstilling

Administrationens forslag til beslutning:

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at

  1. der gives en tillægsbevilling til merindtægter på 5.067.000 kr. i 2022 samt i budgetoverslagsårene på budgetområde B40.20.05 Fællesudgifter og -indtægter vedrørende dagtilbud.
  2. der gives en tillægsbevilling til merudgifter på 5.067.000 kr. i 2022 samt i budgetoverslagsårene på budgetområde B40.20.10 Driftssteder vedrørende dagtilbud.
  3. en evt. ekstrabevilling fra Børne- og Undervisningsministeriet ud over 5.067.000 kr. håndteres i forbindelse med 1. politiske budgetopfølgning 2022.
  4. der af den samlede bevilling afsættes 200.000 kr. af bevillingen til at øge tilskuddet til privatinstitutioner og privat pasning.
  5. midlerne fordeles til daginstitutionerne i forholdet 2 til 1, som beskrevet i sagsfremstillingen.
  6. der opkræves forældrebetaling af de tildelte midler fra og med 1. januar 2022.
  7. indtægterne fra den øgede forældrebetaling, fratrukket forventede udgifter til søskenderabat og fripladstilskud, tildeles institutionerne som en tillægsbevilling og fordeles efter samme ”forholdet 2 til 1”-princip som tildelingen af puljemidlerne.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

I forbindelse med ophøret af det forpligtende samarbejde har Vallensbæk Kommune og Ishøj Kommune ønsket at fortsætte samarbejdet omkring driften af hjælpemiddeldepotet. Administrationen i Center for Pleje og Omsorg i Vallensbæk Kommune og Center for Voksne og Velfærd i Ishøj Kommune har derfor udarbejdet forslag til samarbejdsaftale vedrørende drift af depotet. Sagen fremlægges til godkendelse.

Sagsfremstilling

Samarbejdets ikrafttræden og varighed
Samarbejdet om det fælles hjælpemiddeldepot træder i kraft den 1. januar 2022, således at det i praksis fortsætter det samarbejde om hjælpemiddeldepotet, der indtil dette tidspunkt sker som et forpligtende kommunalt samarbejde.

Samarbejdet er vedvarende, men kan af hver af parterne opsiges til ophør med et års varsel til den 31. december, dog tidligst til den 31. december 2023.

Hjælpemiddeldepotets ydelser

  • Udbringning og afhentning af hjælpemidler.
  • Vedligeholdelse, rengøring, reparation, tilpasning, eftersyn og fornyelse og nyanskaffelser af hjælpemidler.
  • Montering og afmontering af specialtoilet.
  • Lagerstyring.
  • Bestilling af individuelle specialhjælpemidler.

Hjælpemiddeldepotets serviceniveau og kvalitetsstandarder
Kommunerne forpligter sig ved indgåelse af samarbejdsaftalen til som udgangspunkt at udøve deres respektive myndighedsopgave på baggrund af et ensartet serviceniveau og fælles kvalitetsstandarder for hjælpemidler.

Ledelse og organisation
Den overordnede politiske ledelse varetages i de to deltagerkommuner, og udøves gennem udvalgenes og Byrådets/Kommunalbestyrelsens stillingtagen til samarbejdsaftalen, de fælles kvalitetsstandarder, prioriteringer og ressourceforbrug. En eventuel ændring af serviceniveauet på hjælpemiddelområdet kræver politisk godkendelse fra begge kommuner.
Ishøj varetager, og er ansvarlig for den daglige ledelse og drift af depotet og ansætter depotets medarbejdere, således at de ansættes i Ishøj Kommune som medarbejdere ved depotet.
Der etableres en styregruppe for depotsamarbejdet bestående af to repræsentanter fra hver af de deltagende kommuner. Styregruppen har den overordnede ledelse af hjælpemiddeldepotet.  

Driftsøkonomi og udgiftsdeling
Udgifterne til drift af hjælpemiddeldepotet fordeles mellem Ishøj og Vallensbæk Kommune efter befolkningstallet i de to kommuner, som registreret af Danmarks Statistik i året før det aktuelle regnskabsår.

Bevilling
Myndighedsopgaven med bevilling af hjælpemidler varetages separat og selvstændigt af Ishøj og Vallensbæk kommuner, der hver især bevilger hjælpemidler til egne borgere.

Samarbejdsaftalen inklusive bilag er vedhæftet.

Økonomi

Der ligges op til en objektiv finansiering ud fra det vedhæftede budget. Udgifterne til drift af hjælpemiddeldepotet fordeles mellem Ishøj og Vallensbæk Kommune efter befolkningstallet i de to kommuner, som registreret af Danmarks Statistik den 1. april i året før det aktuelle regnskabsår.

Indstilling

Administrationens forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at samarbejdsaftalen godkendes.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Forslag til lokalplan 1.86, der dækker "Det store erhvervsområde", har været i offentlig høring i 10 uger. I perioden er der indkommet to høringssvar og én bemærkning. I høringsperioden var samtlige erhvervsdrivende i lokalplanområdet indkaldt til et borgermøde, men mødet blev aflyst pga. manglende tilmeldinger.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 1.86 fastholder områdets anvendelse til erhvervsområde til industri, produktion, håndværk og udvalgsvarebutikker med pladskrævende varer. Forslaget implementerer desuden nye muligheder fra landsplandirektiv om detailhandel, hvor der gives mulighed for etablering af almindelige udvalgsvarebutikker i delområde D (ex. beklædning, hårde hvidevarer, sportsudstyr, legetøj m.m.) og til pladskrævende butikker i delområde B (ex bilforhandlere, byggematerialer, planter m.m.). Derudover bliver det muligt, at der kan etableres aktiviteter med kultur- og serviceformål.

Dertil kommer indførslen af nye bestemmelser for skiltning, beplantning og parkeringsforhold, der fremadrettet, sammen med højere bebyggelsesprocenter, skal være fundamentet for et attraktivt og veletableret erhvervsområde i Ishøj.

Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget er miljøscreenet, og det har været muligt at påklage afgørelsen af screeningen i fire uger.

Der er ikke modtaget klager.

Høringsperiode

Forslag til lokalplanen har været i høring i 10 uger. I perioden har Ishøj Kommune modtaget to høringssvar, der omhandler digital skiltning, og Movias opmærksomhedspunkter i forbindelse med etablering af BRT på linje 400S. Vejdirektoratet har fremsendt en bemærkning vedr. Motorring 4, som har ført til, at Motorring 4 er taget ud af lokalplanområdets afgrænsning, da lokalplanen ikke regulerer på statsveje.

Der er til sagen vedhæftet tre bilag:

  • Et skema med administrationens kommentarer i "Høringsnotatet".
  • Et samlet overblik over alle høringssvar og bemærkninger i deres fulde længde i ”Hvidbogen”.
  • Lokalplan 1.86.

Lovgrundlag

Planloven.

Indstilling

Administrationens forslag til beslutning:

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at lokalplan 1.86 Erhvervsområdet vedtages endeligt og offentliggøres.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at sagen drøftes i byrådet.

Annelise Madsen (UFP) ønsker sagen drøftet i byrådet, da hun mener, at man skal tage hensyn til indsigelserne fra Ishøj Erhvervsforening.

Lennart Hartmann Nielsen (V) afventer stillingtagen.


Efter Teknik- og Bygningsudvalgets møde den 13. oktober 2021 er bilag 1 - Høringsnotat og bilag 3 - Lokalplan 1.86 opdateret og vedlagt sagen.


Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Spørgsmålet om skiltning tages op som et særskilt punkt i den kommende byrådsperiode.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

De nuværende kontrakter for linje 120, 127 og 128 ophører ved udgangen af 2023. Det er Movias anbefaling, at linjerne udbydes med krav om emissionsfrihed (elbusser). Det foreslås, at Ishøj Kommune følger Movias anbefaling og forhøjer budgettet for den kollektive trafik med 0,2 mio. kr. fra 2024.


Movia skal modtage tilbagemelding senest den 30. oktober 2021, inden afholdelse af byrådsmødet i november. Der lægges derfor op til, at administrationen kan give Movia en tilbagemelding efter Økonomi- og Planudvalgsmødet under forudsætning af endelig politisk godkendelse.

Sagsfremstilling

A21 er Movias udbud af almindelig rutekørsel omfattende linjer, som kører i Region Sjælland, Ishøj, Greve og Høje Taastrup kommuner. De nuværende kontrakter ophører ved udgangen af 2023.

Linjerne, som er omfattet af de nuværende kontrakter, fremgår af bilag 1 til udbudsgrundlag for A21. For Ishøj Kommune drejer det sig om linje 120, 127 og 128.

I perioden frem til den 30. oktober 2021 skal de kommuner og regioner, som er ejere af disse linjer, efter rådgivning fra Movia, beslutte det endelige udbudsgrundlag.

Et vigtigt element i beslutningen af det endelige udbudsgrundlag er den nærmere koordinering af udbudsgrundlaget for linjer, som har flere ejere, eller hvor flere ejere har linjer i samme udbudsenhed. Det er vigtigt at nævne, at alle ejerne skal være enige om udbudsgrundlaget. Region Sjælland, Greve Kommune og Høje Taastrup Kommune har tilsluttet sig Movias anbefaling om emissionsfrihed.

Med udgangspunkt i Movias mobilitetsplan og forventningerne til kommende miljøkrav, udbyder Movia ikke dieselkontrakter, der løber længere end 2030. Det betyder, at Movia enten udbyder linjerne med en 10+2-årig kontrakt med krav om emissionsfrihed (elbusser) eller en 5+1-årig dieselkontrakt.

Movia har sammenlignet den forventede merpris for Ishøj Kommune ved henholdsvis en 5+1-årig dieselkontrakt og 10+2-årig kontrakt med emissionsfrihed, med forventningerne til en ny 12-årig diselkontrakt (den typiske model optil nu).

Estimatet viser en merpris på 0,1 mio. kr. for en 5+1-årig dieselkontrakt og yderligere 0,1 mio. kr. for 10+2-årig kontrakt med emissionsfrihed. Estimatet er med udgangspunkt i, at linjerne udbydes samlet. Movias anbefaling er, at linjerne 120, 127 og 128 udbydes med krav om emissionsfrihed.


Lovgrundlag

Lov om trafikselskaber.


Økonomi

Merudgift ved 10+2-årig kontrakt med emissionsfrihed for Ishøj Kommune er estimeret til 0,2 mio. kr. pr. år.


Indstilling

Administrationens forslag til beslutning:

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller,

At følge Movias anbefaling om at udbyde linjerne 120, 127 og 128 med krav om emissionsfrihed.

At budgettet for den kollektive trafik fra 2024 forhøjes med 0,2 mio. kr.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Beslutning

Tiltrådt.

Resume

Center for Borger, Økonomi og IT (CBOI) har i overensstemmelse med kommunens økonomiregulativ gennemført servicebesøg/controlling på en række driftssteder. Resultatet heraf fremlægges til orientering.

Servicebesøgene/controllingen har fokus på forskellige parametre. Blandt andet foretages kasseeftersyn, bilagsgennemgang, indtægtskontrol og kontrol af lønsumsstyring. Generelt kan det konkluderes, at økonomistyringen på de besøgte driftssteder håndteres på betryggende vis.

Sagsfremstilling

Der er gennemført servicebesøg/controlling på følgende driftssteder:

  •        Børnehuset Bøgely (31. august 2021)
  •        Vibeholmskolen og SFO (1. september 2021)
  •        Plejecenter Torsbo (13. september 2021)

Formålet med servicebesøgene/controllingen er ikke kun opfølgning på og kontrol med driftsstedets økonomiske forvaltning, men i høj grad også service og sparring. Der lægges vægt på god dialog mellem CBOI og driftsstederne om økonomistyringen generelt, anvendelse af økonomi- og lønsystemet og andre værktøjer mv.

Der vil i 2022 blive arbejdet på at implementere værktøjer til at understøtte økonomistyringen.

CBOI kan med sit organisationskendskab og solide kendskab til systemer mv. bidrage til et bredere perspektiv på de økonomiske opgaver, som det decentrale niveau udfører. Det kan fx være ved at have blik for særlige tekniske eller styringsmæssige udfordringer på driftsstederne. På samme vis kan der være dialog om konkrete spørgsmål til anvendelse af KMD Opus (økonomisystemet) mv. Samtidig har driftsstederne mulighed for at få afklaret spørgsmål til f.eks. økonomistyringen, lønopfølgning mv.

Resultatet af servicebesøgene forelægges Økonomi- og Planudvalget samt Byrådet. Resultatet af besøgene bliver desuden forelagt revisionen i forbindelse med deres revision af årsregnskabet.

Lovgrundlag

Kommunens økonomiregulativ.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Administrationens forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at afrapporteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Kommunerne skal ifølge reglerne hvert kvartal indberette oplysninger om likviditeten opgjort efter kassekreditreglen til Indenrigs- og Boligministeriet.

Likviditetsopgørelsen skal forelægges byrådet.

Sagsfremstilling

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som de gennemsnitlige daglige saldi over de seneste 12 måneder på kontiene for likvide aktiver. Heri indgår også overskudslikviditeten, som er placeret til forvaltning i Danske Bank Asset Management, og evt. træk på kassekreditten (kassekreditfaciliteten på 60 mio. kr. har ikke været anvendt i år).


Kassekreditreglen er overholdt, når saldoen er positiv, hvilket er tilfældet i Ishøj Kommune.


Den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen er opgjort til 372,2 mio. kr. pr. 30. september 2021. Likviditeten er inkl. porteføljen (obligationer) i Danske Bank Asset Management, som udgør 104 mio. kr.


I nedenstående tabel fremgår den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen for perioden 2018 – 2021.

År

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2018

195,6

208,6

222,7

229,3

2019

224,8

221,1

220,2

233,3

2020

257,4

272,9

291,9

307,0

2021

324,7

351,8

372,2


Som supplement til opgørelsen over den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen vises i nedenstående tabel den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2018 til 2021. I bilag 1 vises en grafisk fremstilling over udviklingen i den daglige likviditet.

År

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2018

130,3

157,0

161,0

81,6

2019

140,6

161,3

172,7

204,4

2020

194,3

212,2

250,2

259,0

2021

280,4

315,0

312,3



Som det fremgår af tabellerne, er den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen 372,2 mio. kr. og den faktiske kassebeholdning er 312,3 mio. kr. pr. 30. september 2021.


I likviditeten indgår de 30 mio. kr. vedrørende indefrosne feriepenge, som ikke er udbetalt endnu. Herudover skal den høje likviditet ses i sammenhæng med uforbrugte anlægsmidler i 2020, hvoraf 59,8 mio. kr. er videreført fra 2020 til 2021.


Det korrigerede budget 2021 på anlæg (inklusiv videreførsler fra 2020) er 125 mio. kr., heraf er der pr. 3. kvartal 2021 brugt 22 mio. kr.


Det skal bemærkes, at en stor del af likviditeten er "bundet" i allerede afgivne bevillinger i år - blandt andet på anlæg - og er således ikke udtryk for disponible midler.

Lovgrundlag

Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem, revision mv.


Byrådet har vedtaget som mål, at likviditeten ultimo året skal udgøre minimum 25 mio. kr.

Indstilling

Administrationens forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsopgørelse 3. kvartal 2021 tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Halvårlig redegørelse fra administrationen vedr. sexisme oktober 2021.

Sagsfremstilling

På Økonomi- og Planudvalgets møde den 26. oktober 2020 (punkt 194) blev fremlagt en redegørelse for sexisme i Ishøj Kommune. Det blev besluttet, at administrationen udarbejder en halvårlig redegørelse om sexisme i Ishøj Kommune, herunder status på hændelser vedr. sexisme, til Økonomi- og Planudvalget.

Herudover har Økonomi- og Planudvalget anmodet HovedMED om at igangsætte en drøftelse i alle LokalMED med henblik på at give de lokale retningslinjer om mobning og chikane samt vold og trusler et serviceeftersyn, og få udarbejdet lokale retningslinjer på de områder, som evt. mangler.

Nærværende redegørelse er således nr. 3 redegørelse vedr. sexisme i Ishøj Kommune.

I overensstemmelse med ovenstående indeholder redegørelsen følgende punkter:

1) Oversigt over konkrete sager siden sidste redegørelse.

1.1) Krænkelser begået af ansatte i kommunen.

1.2) Krænkelser begået af borgere.

2) HovedMEDs beslutning om hvordan sexisme håndteres, herunder tydeliggørelsen i de respektive retningslinjer herom.

På HovedMEDs møde den 24. marts 2021 blev det besluttet, at det i "Retningslinje for indsats mod mobning, chikane og seksuel chikane" samt "Retningslinje for indsats ved vold, trusler og seksuelle krænkelser fra borger" indskrives, hvordan sexisme håndteres, så det er tydeligt for medarbejderne. Det er nu tydeliggjort i ovennævnte retningslinjer, hvordan sexisme håndteres, herunder bl.a. at alle centre/driftssteder er forpligtede til at udarbejde lokale retningslinjer mhp. netop at forebygge mobning, chikane og seksuel chikane.


Herudover er navnene på ovennævnte retningslinjer, som foreskrevet i forrige redegørelse, også ændret. Ordene `seksuel chikane` og `seksuelle krænkelser` er blevet tilføjet. Dette netop for at tydeliggøre endnu engang, at der er fokus på sexisme i Ishøj Kommune.


3) Andre Initiativer.

Det skal bemærkes, at det også er muligt for medarbejdere og samarbejdspartnere at indberette alvorlige forhold som f.eks. sexisme/seksuelle krænkelser via whistleblowerordningen, som er trådt i kraft pr. 1. januar 2021. Da det er muligt at anmelde forhold anonymt via whistleblowerordningen, kan denne være et værktøj til at få sager frem i lyset, som kommunens ledelse måske ikke ellers ville få kendskab til.

Whistleblowerordningen er således et supplement til den nuværende tillidsbaserede dialog mellem ledelse og medarbejdere/samarbejdspartnere samt det eksisterende tillidsmands- og MED-system.

Lovgrundlag

Arbejdsmiljøloven og Ishøj Kommunes personalepolitiske retningslinjer.

Økonomi

Sagen har ingen nævneværdige økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Administrationens forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at administrationens redegørelse tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Sagsfremstilling

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt et notat, som viser udviklingen over en længere årrække.

Bilag 1 og 2 supplerer hinanden og giver et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet i Ishøj Kommune.

Ishøj Kommune har indgået en aftale med Jobcenter Vallensbæk, der udarbejder et særligt statusnotat (bilag 3) som viser den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet under de særlige omstændigheder ved Coronakrisen.

Til orientering udgiver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering løbende rapporter om beskæftigelsessituationen under Covid-19 på følgende link. De nyeste rapporter fra STAR kan ses på: jobindsats.dk/jobindsats/publikationer

Indstilling

Administrationens forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at nøgletal for beskæftigelsesområdet tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Ifølge Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen § 4, stk.1 kan en forældrerepræsentant udtræde af skolebestyrelsen, når forældrerepræsentanten skriftligt har meddelt Byrådet sit ønske om udtræden og har modtaget en bekræftelse på udtrædelsen.

Sagsfremstilling

Mathias Mathiasen ønsker at udtræde af skolebestyrelsen på Gildbroskolen. Skolens leder oplyser, at han forventer at afholde suppleringsvalg til skolebestyrelsen som følge af udtrædelsen.

Indstilling

Administrationens forslag til beslutning:

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Resume

Byrådet besluttede den 4. maj 2021 at delegere kompetencen til at træffe afgørelser i sager vedrørende 15 % ulovligt fravær til Center for Dagtilbud og Uddannelse (CDU). Det blev ligeledes besluttet, at administrationen skal orientere Børne- og Undervisningsudvalget og Byrådet om behandlede sager. Orienteringen skal fremlægges hvert kvartal på møderne i januar, april, august og oktober. Orienteringen skal indeholde oplysninger om antal sager fordelt på køn og skoler samt oplysninger om, hvorvidt der er tale om gengangere. Med denne sag orienteres om behandlede sager om ulovligt elevfravær over 15 % for perioden fra 1. august til og med september 2021.

Sagsfremstilling

I tilfælde, hvor en elev har 15 % ulovligt fravær eller derover i et kvartal, er skolelederne forpligtet til at udarbejde underretning om fraværet til administrationen, som herefter træffer afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Skolen skal endvidere sende en besked til forældrene, når eleven har 10 % fravær. Der er i de fleste tilfælde ganske få dage mellem eleven går fra 10 til 15 % fravær.

Skolerne foretager en række forebyggende tiltag og er i dialog med såvel forældre som elev, længe før eleven når de 10/15 % fravær. Her følger skolerne bl.a. tiltagene i de fælles retningslinjer for håndtering af elevfravær.

I perioden fra 1. august til og med september 2021 er der behandlet to sager om ulovligt elevfravær på 15 % eller derover:

  • Pige i 0. klasse på Vibeholmskolen med 16,67 % ulovligt fravær.
  • Pige i 2. klasse på Vibeholmskolen med 16,67 % ulovligt fravær.

Pigen fra 2. klasse er genganger. Der er truffet afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen for begge elever.

En afgørelse er trukket tilbage
Ankestyrelsen har tilbagesendt en klagesag vedr. en elevs ulovlige fravær på Vibeholmskolen med henblik på, at kommunen behandler sagen igen. Administrationen har genvurderet afgørelsen og har afgjort, at afgørelsen om standsning af børne- og ungeydelsen trækkes tilbage. Administrationen har oprindeligt vurderet, at pigens behov kan varetages på skolen. I den oprindelige afgørelse har administrationen ligeledes lagt vægt på, at forældrene har undladt at melde fravær for eleven, og at skolen i forløbet har haft kontakt til moren og forespurgt om fraværet skulle rettes til sygdom (lovligt fravær). I genvurderingen har administrationen vurderet, at undervisningen af eleven i en periode har været uden den nødvendige struktur, elevens vanskeligheder taget i betragtning, og at det kan have været medvirkende årsag til, at eleven har haft vanskeligt ved at holde fokus på skolearbejdet. Dette vurderes som en undskyldelig omstændighed for fraværet. Forældrene er gjort opmærksom på, at de skal give skolen besked om fravær på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende.

Ikke fremkomne sager
Administrationen er bekendt med, at der er fire underretninger fra en skole (alle vedrørende én elev), som ikke er nået frem CDU til behandling. CDU undersøger i samarbejde med Center for Børn og Forebyggelse, hvad der er gået galt og justerer arbejdsgangen, så det ikke sker igen.

Lovgrundlag

Folkeskoleloven § 39, stk. 3, bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen samt lov om social service § 153, stk. 2 og § 155c.

Folkeskoleloven § 32 vedr. undervisningspligt.

Indstilling

Administrationens forslag til beslutning:

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Resume

Social- og Sundhedsudvalget tog på mødet den 8. februar 2021 orientering vedr. midlertidige fravigelser for kommunale forpligtigelser inden for social-, sundheds- og ældreområdet som led i håndtering af Covid-19 til efterretning. Administrationen forelægger her status for opgaver sat i bero på baggrund af Covid-19 (se bilag).

Indstilling

Administrationens forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Sagen sendes til byrådet.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag