Referat
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget onsdag den 16. august 2023 kl. 19.00

Mødelokale Tårnbjerget, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Sagsfremstilling

  1. Fredag den 18. august besøger KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg Ishøj Kommune for at høre om Ishøj Jobcenter. Efterfølgende inviterer KL alle udvalgsmedlemmer i regionen til gåhjemmøde kl. 15.30-17.00 i Brohus Salen i ”Brohuset”, Vejlebrovej 45, 2635 Ishøj. Temaet for gåhjemmødet er fremtidens beskæftigelsesindsats. Program og tilmelding kan findes på: https://tilmeld.kl.dk/fremtidensbeskaeftigelsesindsats-gaa-hjem-moedeforkommunaleudvalgsformaend-ogmedlemmeriregionhovedstaden2023/conference


  1. Tirsdag d. 14. november er der uddannelsesmesse på Next Campus Ishøj. Om formiddagen er det for 8. klasserne, og om eftermiddagen er der åbent hus for elever i erhvervsuddannelse, gymnasiet og ledige. Der bliver mulighed for at høre om diverse uddannelser og møde studievejledere, undervisere og elever.

Beslutning

Til efterretning.

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønskede på mødet i juni, at administrationen kommer med et oplæg til en drøftelse af tiltag, der kan fremme, at Erhvervsrådets møder bliver mere interessante og relevante for virksomhederne fremover. På baggrund af udvalgets ønske har administrationen gennemført en mindre undersøgelse blandt virksomhedslederne i Erhvervsrådet. Undersøgelsen har givet et nærmere indblik i, hvad der har betydning for virksomhedsledernes engagement i Erhvervsrådet. I bilag 1 præsenteres virksomhedsledernes ønsker og forventninger til Erhvervsrådet.

På baggrund af virksomhedsledernes ønsker kan det være relevant at drøfte:

  1. Hvordan det bliver mere tydeligt og konkret for virksomhedslederne, at de får indflydelse ved deres deltagelse i Erhvervsrådet.
    Fx ved at udpege konkrete emner eller forhold i kommunen, som Erhvervsrådet har reel indflydelse på, og ved at involvere Erhvervsrådet tidligt i nye kommunale initiativer med betydning for virksomhederne i kommunen.
  2. Hvordan virksomhederne i højere grad kan bidrage til at sætte dagsordenen på møderne.
    Fx ved at identificere fælles strategiske udfordringer for virksomhederne – nuværende eller fremtidige – og lade disse indgå som temaer på møderne.
  3. Om sammensætningen af Erhvervsrådet er rigtig.
    Skal der deltage flere virksomheder? eller færre politikere og andre interessenter?
  4. Om antallet af møder er korrekt.
    Vil kortere men hyppigere møder – fx som temamøder – være en bedre model?
  5. Hvordan Erhvervsrådet får et link til de virksomheder, som de repræsenterer.
    Skal Erhvervsrådet fx invitere til større arrangementer for flere virksomheder eller uddele lokale priser til virksomheder, der gør sig positivt bemærkede?

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Økonomi

Ingen

Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter, at administrationen på baggrund af udvalgets drøftelse udarbejder et konkret forslag til, hvilke tiltag der skal iværksættes for at fremme, at Erhvervsrådets møder bliver mere interessante og relevante for virksomhedslederne i rådet. Forslaget forelægges udvalget på næste udvalgsmøde.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema

Oplæg til drøftelse af Erhvervsrådets fremtidige virke.

Bilag

Sagsfremstilling

I forbindelse med indgåelse af "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen" fremgår følgende:


"Aftalekredsen er enige om at afskaffe kravet om, at kommunerne årligt skal udarbejde en beskæftigelsesplan og resultatrevision, hvilket vil indebære en administrativ lettelse for kommunerne. Kommunerne vil fortsat have mulighed for at udarbejde en beskæftigelsesplan og resultatrevision, hvis de ønsker det. Initiativet skønnes at indebære en yderligere administrativ lettelse på ca. 5 mio. kr. årligt og træder i kraft den 1. januar 2023."


Beskæftigelsesplanen beskriver den overordnede ramme for det kommende års beskæftigelsesindsats i Ishøj Kommune. Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen.


Resultatrevisionen opgøres én gang om året og har til formål at give et årligt overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret for både ministermål og lokale beskæftigelsesmål. Resultatrevisionen beskriver blandt andet resultaterne i forhold til de mål, der er sat i Ishøj Kommunes Beskæftigelsesplan.


Udvalget behandlede resultatrevisionen som punkt 66 på mødet i september 2022. Der vil komme et tilsvarende punkt til mødet i september eller oktober 2023. Resultatrevisionen har været lagt forud for vedtagelsen af den nye beskæftigelsesplan.


Udvalget skal beslutte, om der fremover skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for Ishøj Kommune. Såfremt det ønskes, skal det vurderes, hvor hyppigt den skal laves, og om den evt. fremover skal hedde en beskæftigelsesstrategi for dermed at matche kommunens erhvervsstrategi og strategier på andre udvalgsområder.

Lovgrundlag

Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB).

Økonomi

Da det ikke længere er et lovkrav at udarbejde en beskæftigelsesplan og tilhørende resultatrevision, skal kommunerne samlet set spare 5 mio. kr. årligt, som i stedet skal overgå til staten og anvendes til finansiering af tidlig tilbagetrækning (Arne pensionen). I Ishøj kommune betyder det en besparelse på 23.500 kr. årligt.

Indstilling

at der fremover skal udarbejdes en beskæftigelsesplan som kaldes en beskæftigelsesstrategi,

at beskæftigelsesstrategien løber perioden ud, så et nyt udvalg kan tage stilling til den. Hvis der kommer nye lovændringer undervejs, kan vi tage den op igen.

Beslutning

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede,

- at der fremover udarbejdes en beskæftigelsesstrategi,

- at beskæftigelsesstrategien løber indtil udvalget finder det relevant at mødes igen.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte, om der fremover skal udarbejdes en Beskæftigelsesplan, nu hvor det ikke længere er et formelt lovfastsat krav.

Sagsfremstilling

For at give unge med særlige behov flere rettigheder, har et bredt forlig i Folketinget indgået aftale om en række ændringer i Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.


Pr. 1. august 2023 ændres følgende:

  1. Formålet med STU er skærpet, så det tydeligere er rettet mod at give de unge forudsætninger for videre uddannelse og beskæftigelse.
  2. De unge får ret til at vælge mellem flere uddannelsessteder.
  3. Kravene til, hvad kommunen skal orientere om på deres hjemmeside, er skærpet.
  4. Kompetencepapir deles op et ressourcepapir og et uddannelsesbevis, og ressourcepapiret påbegyndes senest 12 måneder før afslutning af STU.
  5. Kommunernes myndighedsansvar tydeliggøres blandt andet ved krav om at indgå kvalitetsaftaler med uddannelsesstederne.


Pr. 1. januar 2025 ændres følgende:

  1. Uddannelsessteder der udbyder STU skal registrere sig på den nationale portal.
  2. De unge kan selv foreslå et alternativt uddannelsessted.


I bilag 1 foreligger en nærmere beskrivelse af lovændringerne.


Lovgrundlag

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Økonomi

En række af lovændringerne vurderes af medføre kommunale udgifter. De økonomiske konsekvenser skal DUT-forhandles med KL.

På nationalt niveau nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til økonomimodellen for STU med særligt fokus på afdækning af priser og kvalitet. 

I Bilag 2 foreligger Børne- og ungeministeriets økonomioversigt over initiativernes samlede økonomi.

Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema

Udvalget orienteres om en række lovændringer på STU-området, der træder i kraft pr. 1. august 2023 samt 1. januar 2025.

Bilag

Sagsfremstilling

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over den aktuelle ledighed i Ishøj Kommune sammenlignet med det landsgennemsnitlige niveau. Nøgletallene består også af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned. Se bilag 1.


Administrationen anbefaler, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager stilling til, hvilke målgrupper der fremover zoomes ind på i nøgletalsanalysen.

Det kunne fx være flg. målgrupper:

  • A-dagpenge i september,
  • Uddannelseshjælp i oktober,
  • Sygedagpenge i november,
  • Kontanthjælp samt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse i december,
  • Jobafklaring i januar,
  • Ressourceforløb i februar,
  • Revalidering i marts,
  • Ledighedsydelse i april,
  • Fleksjob i maj.

Lovgrundlag

Intet.

Økonomi

Intet.

Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager nøgletallene til efterretning,

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender de anbefalede målgrupper med forbehold for, at der kan komme ændringer.


Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Bilag

Sagsfremstilling

Torsdag den 2. november afholder Code of Care Ishøj et stort virksomhedsevent på Arken: To Care or Not.

Invitationen vil komme ud i september måned.

Udvalget er inviteret, og vi håber på et stort fremmøde både fra politikere og lokale virksomheder. Vi opfordrer derfor udvalgets medlemmer til at sprede budskabet om arrangementet og invitere alle deres virksomhedskontakter til at deltage.


Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Sagsfremstilling

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenspunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenspunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.