Hvad kan vi hjælpe med?

Vi gjorde det!

Team Ishøj-Paris efter ankomsten til byernes by. Foto: Mette Schwartz.

Fysisk krævende motion er ikke kun forbeholdt unge. Det har 12 ryttere i alderen 60+ fra Ishøj Motion Cykel Club bevist denne sommer. I juli cyklede de en 1200 km lang distance fra Ishøj til Paris på 8 dage

Tårerne fik frit løb, da rytterne fra cykelholdet Team Ishøj-Paris lørdag den 23. juli ankom til Place de la Concorde i Paris efter deres livs længste cykeltur fra Ishøj til Paris. Og oplevelsen står stadig lyslevende blandt rytterne:

”Jeg bliver helt rørt, når jeg taler om det”, siger Torkil Petersen med en klump i halsen og uddyber:

”Det var så stort for mig at køre turen ind gennem Paris langs kanalerne og blive fejret med Dannebrog og champagne på Concordepladsen.”

Socialt fællesskab - en løftestang

Før turstarten var det heller ikke en distance, der for alvor skræmte 60+ holdet fra Ishøj Motion Cykel Club. De grå hår på hovedet vidner om livserfaring, og flere har været igennem alvorlig sygdom, som blodprop i hjertet, blærekræft og rygproblemer. 

Her har cykelmotionen og det gode kammeratskab været en løftestang til at komme ovenpå igen efter et sygdomsforløb. 

Det er også de værdier, der er bærende for holdet, som gerne vil være rollemodeller for folk i deres egen aldersgruppe. 

”Vi vil gerne vise, at cykelmotion giver øget livskvalitet og en bedre sundhedstilstand. Under træningen til Paris er vores puls, BMI og fedtprocent blevet klart forbedret. Halvdelen af holdet har tabt mellem 8 til 14 kg og andre lidt mindre. En enkelt har lagt kolesterolpillerne på hylden,” fortæller talsmanden for holdet, Jan Friedl.

Godt forberedt til turen

Alle ryttere gennemførte turen til Paris og var glade for, at de under træningen til turen havde fået masser af kilometer i benene. 

"Målsætningen var egentlig kun at køre godt 40.000. Men folk har været så tændte og ikke været til at stoppe, så med turen til Paris har vi samlet kørt godt 75.000 km, fortæller Jan Friedl med et smil og tilføjer: - Vi har bevist, at ældre også kan gennemføre fysisk krævende motion, samt hvor meget vi kan klare, når vi står sammen og hjælper hinanden."

Råbte hej Ishøj på Champs-Élysées

Derfor var det også et stolt hold, der som en festlig afslutning på turen kørte paradekørsel op ad Champs-Élysées:

"Det er jo alle rytteres drøm. Folk vi ikke kendte, råbte hej Ishøj. Det var bare så stort," slutter Torkil og Jan begejstret.

Om Team Ishøj-Paris

  • Rytterne fra Team Ishøj-Paris cykler til daglig på Café 60+ holdet under Ishøj Motion Cykel Club. Er du blevet inspireret til at hoppe på cyklen, så mød op i foreningshuset på Strandvangen 54 A torsdage kl. 10. Holdet tilpasser farten, så alle kan følge med.
  • For mere info: www.ishojmotioncykelclub.dk
  • Se billeder og video fra turen på holdets facebookside
  • Sponsorer: Kultur- og Fritidsudvalget, Ishøj Kommune, Nordea Fonden, Nykredit, Krolls Revision, Ishøj Fysioterapi, Optimize Courier, IBT Isolering, PPCyclingTours og Fri Bikeshop Haslev.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 7. september 2016