Hvad kan vi hjælpe med?

Valgret og valgbarhed for udlændinge

Udlændinge i Danmark kan stemme til de kommunale og regionale valg

Læs om valgret og valgbarhed for udlændinge

Valgret og valgbarhed

At have valgret i Danmark betyder, at du kan stemme til et valg - dvs. at du har stemmeret.

At være valgbar betyder, at du kan stille op til et valg og blive valgt til fx Folketinget, Europa-Parlamentet, et regionsråd eller en kommunalbestyrelse.

Hvis du har valgret til et valg, er du automatisk også valgbar til det pågældende valg.

Du kan miste din valgbarhed

Selvom du opfylder betingelserne for at være valgbar, kan du miste din valgbarhed, hvis du bliver straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør dig uværdig til at være medlem af henholdsvis Folketinget, Europa-Parlamentet eller kommunale og regionale råd.

Du kan dog altid stille op til Folketinget, Europa-Parlamentet og kommunale og regionale råd uanset, om der er indsigelser om manglende valgbarhed mod dig.

Det er Folketinget, der tager stilling til, hvorvidt valgte medlemmer af Folketinget og Europa-Parlamentet har mistet deres valgbarhed.

Det er et uafhængigt nævn, Valgbarhedsnævnet, der tager stilling til, hvorvidt valgte medlemmer af kommunalbestyrelsen og regionsrådet har mistet deres valgbarhed.

Folketingsvalg og folkeafstemninger

Det er kun danske statsborgere, der kan stemme og stille op til folketingsvalg. Ligeledes er det kun danske statsborgere, der kan stemme ved folkeafstemninger. Udlændinge, dvs. personer uden dansk statsborgerskab, kan derfor ikke stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger eller stille op til Folketinget.

Man skal opfylde nedenstående betingelser for at have valgret og være valgbar til Folketinget og have valgret til folkeafstemninger:

  • man skal være fyldt 18 år,
  • man skal have dansk statsborgerskab,
  • man skal have fast bopæl i Danmark og
  • man må ikke være under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne.

Kommunale og regionale valg

Enhver borger med fast bopæl i Danmark kan både stemme og stille op til kommunale og regionale valg.

Udlændinge, der ikke er statsborgere i et af de øvrige medlemslande i EU, Norge eller Island, skal dog have haft fast bopæl i riget (dvs. i Danmark, Grønland eller på Færøerne) i de sidste 3 år forud for valgdagen for at kunne stemme og stille op til kommunale og regionale valg.

Man skal opfylde nedenstående betingelser for at have valgret og være valgbar til kommunale og regionale valg:

  • man skal være fyldt 18 år,
  • man skal have fast bopæl i kommunen/regionen og
  • man må ikke være under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne.

Derudover skal man enten:

  • være dansk statsborger, eller
  • være statsborger i et af de øvrige medlemslande i EU, eller
  • være statsborger i Island eller Norge, eller
  • have haft fast bopæl i riget (dvs. Danmark, Grønland og Færøerne) i de sidste 3 år (uden afbrydelse) forud for valgdagen.

Europa-Parlamentsvalg

Ved Europa-Parlamentsvalg kan statsborgere fra de øvrige medlemslande i EU, der har fast bopæl i Danmark både stemme og stille op til Europa-Parlamentsvalget i Danmark.

Statsborgere fra lande, der ikke er medlem af EU, kan ikke stemme til Europa-Parlamentsvalget.

Man skal tilhøre en af nedenstående persongrupper for at have valgret og være valgbar til Europa-Parlamentsvalget i Danmark:

  • man skal have valgret til Folketinget, eller
  • man skal være dansk statsborger, være fyldt 18 år, have fast bopæl i et af de øvrige medlemslande i EU og ikke være under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, eller
  • man skal være statsborger i et af de øvrige medlemslande i EU, være fyldt 18 år, have fast bopæl i Danmark og ikke være under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne.

Få mere at vide

Du kan få flere oplysninger om valg og folkeafstemninger hos Social- og Indenrigsministeriet og hos kommunen.

Læs også

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 23. oktober 2015