Hvad kan vi hjælpe med?

Værgemål

Hvis man ikke kan tage vare på sine personlige og økonomiske forhold kan man komme under værgemål

Selvbetjening

Ansøg om værgemål

Lægeerklæring vedrørende værgemål

Fortegnelse over aktiver og passiver (værgemål)

Udbetaling af midler, der tilhører en person under værgemål

Læs om værgemål

Hvad er værgemål?

Nogle personer er på grund af deres helbred ikke i stand til at handle på egne vegne i økonomiske og personlige forhold. I en sådan situation kan det være nødvendigt, at vedkommende kommer under et såkaldt værgemål, hvor en anden – en værge – kan handle på hans eller hendes vegne.

Det er Statsforvaltningen som myndighed, der iværksætter et værgemål.

Ved langt de fleste værgemål er personen stadig myndig og beholder dermed retten til at handle selv. Vedkommende har også fortsat stemmeret. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at beskytte personen mod at blive udnyttet eller indgå uheldige økonomiske aftaler. Hvis det forholder sig sådan, kan personen få frataget sin økonomiske retlige handleevne. I praksis betyder det, at han eller hun bliver umyndig og ikke længere kan indgå gyldige økonomiske aftaler, optage lån eller lignende. Det er udelukkende værgen, som kan det.

Når man bliver umyndig, mister man også sin ret til at stemme ved valg til Folketinget. Værgen kan ikke overtage stemmeretten. Man kan fortsat stemme ved kommunalvalg, valg til regionsrådet og valg til Europaparlamentet.

Hvad er samværgemål?

Samværgemål omfatter kun økonomiske forhold. Her er personen sammen med sin såkaldte samværge med til at træffe beslutninger om den private økonomi.

En person, som er under samværgemål, skal samarbejde med værgen. Personen skal derfor være så velfungerende, at hun eller han er i stand til at indgå i et sådant samarbejde.

Det er den person, som har behov for et samværgemål, der selv skal søge om det. Ansøgningen skal sendes til Statsforvaltningen.

Hvem kan komme under værgemål?

Nogle personer er på grund af deres helbred ikke i stand til at handle på egne vegne i økonomiske og personlige forhold. I en sådan situation kan det være nødvendigt, at vedkommende kommer under et såkaldt værgemål, hvor en anden – en værge – kan handle på hans eller hendes vegne.

Det er Statsforvaltningen som myndighed, der iværksætter et værgemål.

Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt, for at en person kan komme under værgemål og få en værge. Dels er der en række helbredsmæssige betingelser, og dels skal der være et reelt behov for et værgemål.

Hvem kan søge om værgemål?

Følgende kan søge om værgemål, om ændring eller ophævelse af et værgemål:

  • Personen selv
  • Personens ægtefælle, børn, forældre, søskende eller af de nærmeste pårørende
  • Værgen, en særlig værge eller en skifteværge
  • Kommunalbestyrelsen
  • Regionsrådet
  • Politidirektøren

Hvis personen selv forstår, hvad det vil sige at søge om værgemål, er det kun den person, der kan søge værgemålet.

Søg om værgemål

Hvis det ikke er personen selv, der søger om værgemål, skal Statsforvaltningen altid sende en meddelelse om ansøgningen til den person, der søges værgemål for.

For at vurdere ansøgningen indhenter Statsforvaltningen en udtalelse fra personens læge. Hvis vedkommende bor på en institution, skal institutionen også aflevere en udtalelse. Personen, som der søges om værgemål for, kan ligeledes bede om et møde med statsforvaltningen.

Normalt kan sagen afgøres herefter. Statsforvaltningen kan dog ikke afgøre en sag, hvis personen, der søges værge mål for, modsætter sig værgemålet. I så fald sendes sagen videre til retten.

Hvem kan blive værge?

Når Statsforvaltningen iværksætter et værgemål, beskikker forvaltningen samtidig en værge. Det kan fx være et familiemedlem eller en anden, der kender personen godt.

Der kan kun være én værge, og man kan ikke blive pålagt at være værge.

Hvis der ikke er en egnet værge, eller hvis de pårørende er uenige om, hvem det skal være, har Statsforvaltningen tilknyttet en kreds af personer, såkaldte faste værger, som kan beskikkes. En fast værge skal have vederlag for sit arbejde. Vederlaget betales normalt af den, der er under værgemål.

Hvad indebærer det at være værge for en anden?

En værge skal varetage interesserne for den, som vedkommende er værge for. Han eller hun skal handle på den pågældendes vegne i de spørgsmål, som værgemålet omfatter. Det kan fx være økonomi.

Værgen skal sørge for, at indtægterne bruges til gavn for den person, der er under værgemål, og hvis der er formue, skal værgen sikre, at den bevares og giver et rimeligt udbytte.

Værgen har ikke ubegrænset adgang til at handle på vegne af den, som værgemålet omfatter. Nogle beslutninger skal Statsforvaltningen godkende.

Jeg er værge – må jeg anvende den umyndiges NemID?

NemID er brugerens personlige digitale signatur. Et af kravene til NemID er, at indehaveren har ene-kontrol over sit NemID. Andre personer - som fx en værge - må altså ikke have adgang til at anvende signaturen.

Hvis en værge har brug for at agere på vegne af en umyndig person, skal værgen bruge sit eget NemID til at logge på den relevante tjenesteudbyder. Tjenesteudbyderen skal herefter give mulighed for at vælge, om værgen ønsker at agere på egne vegne eller på vegne af den umyndige person. Hvis værgen anvendte et NemID udstedt i den umyndiges navn, ville det ikke være klart for modtagerne, at det ikke var personen selv, der anvendte NemID.

Læs mere om reglerne for værgemål og NemID på NemIDs hjemmeside:

Hvis du vil klage

Hvis du vil klage over Statsforvaltningens afgørelse om at sætte et værgemål i gang, om at ændre et værgemål eller om at ophæve det, skal du indbringe sagen for retten. Det skal ske senest fire uger efter, Statsforvaltningen har truffet sin afgørelse. De personer og myndigheder, som kan søge om værgemål, kan også klage over afgørelsen.

Hvis du derimod vil klage over Statsforvaltningens afgørelse om, hvem der skal være værge eller de dispositioner, som Statsforvaltningen godkender eller afviser, behandles din klage i Civilstyrelsen. Du skal i første omgang sende klagen til den statsforvaltning, der har behandlet sagen. Herfra sendes klagen sammen med sagen og alle dens akter videre til Civilstyrelsen. Du kan kun klage over en afgørelse, hvis du er part i sagen, og der er ingen klagefrist.

Læs også

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 1. juli 2016