Hvad kan vi hjælpe med?

Update fra Kabelplus den 9. juni

Ishøj Kommune har fået en ny status fra Kabelplus på overgangen fra YouSee

Leder du efter generel driftsinformation?

Så hold øje med din mail eller siden med driftsinformation på www.kabelplus.dk 

Hvorfor virkede tv og internet ikke for alle fra 1. juni, hvor Kabelplus overtog?

  • Som nævnt i tidligere status opdagede Kabelplus blandt andet fejl i opmærkningen i nogle områder af antenneanlægget. Det har de ikke haft mulighed for at konstatere før den 1. juni, hvor de fik adgang til antenneanlægget for første gang. Det påvirkede kvaliteten af tv-signalet for mange. 
  • En naturlig konsekvens af, at Ishøj Fællesantenne nu opgraderer netværket til gigabredbånd er, at tv-signalerne også sendes ud i en finere og bedre kvalitet. De kunder, der har nye kabler og gode installationer, fik fra første dag et bedre billede, hvis de ikke var ramt af problemerne med signalet.

    De kunder, der har ældre installationer eller gamle kabler bag tv’et, oplever eller har oplevet problemer. Kabelplus tilbyder en gennemgang af husinstallationer og hjælper gerne med at få dem opdateret.  
  • De mange internetfejl i starten tager Kabelplus på sin kappe. Det skyldes en server, der ikke fungerede optimalt. For at rette op på fejlen finregulerer de anlægget område for område. Sidder du tilbage med problemer med dit internet,vil Kabelplus meget gerne sende en tekniker ud til dig. Er det Kabelplus’ udstyr, der ikke kører hos dig, skal du ikke betale noget for et tekniker-besøg.

Hvad har Kabelplus gjort for at udbedre problemerne?

Internet

  • Fejl på internettet er rettet løbende.
  • Antallet af kunder, der ikke kan komme på nettet på grund af støj eller andre fejl, er reduceret til under 50. I alt har 6000 husstande bestilt internet hos Kabelplus.  
  • Der er to områder tilbage, hvor fejl på antenneanlægget fortsat giver ustabilt internet. Det er Vildtbanegård og Vejlebroparken. Kabelplus forventer, at det er løst inden ugen er omme. 
  • Hvis du ikke bor i områderne Vildtbanegård eller Vejlebrovej og alligevel oplever ustabilt internet, kan det være, fordi Kabelplus ikke er færdig med at finregulere anlægget i dit område. Det bliver de færdige med fredag middag for hele kommunen. 
  • Hvis du stadig har ustabilt internet efter fredag, er det med al sandsynlighed, fordi din husinstallation ikke er god nok. Her anbefaler Kabelplus, at du bestiller et tekniker-besøg. 


Tv

  • Alle planlagte tv-kanaler kører. Problemet med DR- kanaler, der betød at 100-300 borgere ikke kunne se DR-kanalerne, er løst, så alle kan se DR-kanaler. Der vil dog i fremtiden blive stillet større og større krav til egne installationer, og er der fortsat støj på signalet hos dig, anbefaler Kabelplus, at du får en tekniker på besøg.
  • Kabelplus er halvvejs i opgaven med at udskifte filtre, så du kan se den tv-pakke, du har bestilt. 10 mand har siden 1. juni udskiftet 4.000 filtre. Du får en sms fra Kabelplus, når filtrene i dit område er skiftet.
  • Kabelplus har haft 4-6 kundeservicemedarbejdere ude og indstille fjernsyn, og de har de seneste fem dage indstillet mere end 800 fjernsyn.


Antenneanlægget generelt 

  • Kabelplus har haft serviceteknikere ude for at finde fejl i anlægget. Dette kunne først ske fra den 1. juni klokken 01, da de ikke kunne få adgang til ”online” fejlsøgning, før de overtog driften af anlægget. 
  • De har fundet mellem 100 og 120 alvorlige fejl og støjproblemer i nettet, som har betydet, at nogle kunder ikke kunne se tv eller ikke kunne få internet.
  • Kabelplus har haft 6-8 teknikere på anlægget hver dag siden den 1. juni, som har arbejdet mellem klokken 7 om morgenen og midnat – og de fortsætter, indtil anlægget kører, som det skal. 

Hvordan er det gået med kundeservice?

Information til kunder 

Kabelplus har sendt mails ud til alle berørte kunder jævnligt for at informere. Kabelplus opdaterer driftsstatus på både sin hjemmeside www.kabelplus.dk og sin Facebookside løbende og arbejder generelt på at optimere sin kundeservice.


Supportsager

Kabelplus har fået 231 supportsager. 80 procent er klaret ved generelle fejlretninger. I de sidste 40-45 sager kontakter Kabelplus kunden for at aftale et teknikerbesøg.


Butikken i Ishøj Bycenter

Kabelplus har siden 30. april haft en butik i Ishøj Bycenter for at kunne servicere sine kunder lokalt. Butikken er åben i alle de fire år, hvor Kabelplus har ansvaret for driften i Ishøj Fællesantenne. 

Mellem 200 og 400 Ishøjborgere har været igennem butikken hver dag. 

Otte faste kundeservicemedarbejdere har været i butikken hver dag plus forstærkning de sidste 10 dage.

Ishøjborgerne har i butikken modtaget mere end: 

  • 6.000 kabelmodems 
  • 500 tv-bokse
  • 1000 CA-moduler til dem, der har valgt enkeltkanaler
  • 400 tv-mellemkabler til dårlige hjemmeinstallationer, så tv’et kan sættes direkte på antennedåsen og herved minimere støjen
  • 800 dataenheder til tv-dåsen i hjemmet (populært kaldet rygsække) til nye kunder, der ikke har haft internet før.


Kundeservice på telefonen 

  • De 11 supportmedarbejdere ved telefonerne har modtaget mere end 3000 telefonopkald siden den 1. juni.
  • Kabelplus arbejder på at nedbringe ventetiden, som især er lang først på dagen. 
  • Fra mandag den 12. juni overtager Kabelplus telefonerne og håndterer alle typer spørgsmål fra kl. 11-16.30 på tlf. 71 992 991.
  • I tidsrummet fra kl. 16.30-21 og i weekenderne fra kl. 11-21 kan du fortsat få hjælp til internet, opsætning af modem og relaterede spørgsmål ved at ringe til tlf. 71 992 991.


I butikken holder Kabelplus åbent længere end planlagt i næste uge:

  • Mandag den 12. juni - fredag den 16. juni er butikken åben fra kl. 11-19.
     
  • Åbningstider fra 19. juni:
    Butik mandag – fredag kl. 11-16.30
    Telefon alle ugens dage fra kl. 11-21 
     

Hvad får du ifølge Kabelplus, når alt fungerer optimalt?

  • Væsentlig bedre tv-kvalitet – Billedet står knivskarpt, når husinstallationen er i orden
  • Hurtigere og bedre internet, når kabelmodems mm. er indstillet korrekt
  • Bedre e-mailservice
  • Lokal butik med lokal support og lokale medarbejdere – også på forskellige sprog
  • Bedre muligheder, i forhold til nu, for at se tv, film og gemme disse, når vi kommer hen i efteråret
  • Kanalafstemning, så du får mulighed for at påvirke udvalget af tv-kanaler.

Kontakt

Ishøj Fællesantenne

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

faellesantenne@ishoj.dk



Spørgsmål om produkter, priser, service og fejl?

Kontakt Kabelplus:

Butik, Ishøj Østergade 45

Hverdage kl. 11-16.30
Lør.-søn. lukket

Kundeservice
Tlf. 71 992 991
Hverdage kl. 11-16.30

Bredbåndssupport
Tlf. 71 992 991
Alle dage kl.11-21

Selvbetjening
www.kabelplus.dk
- hele døgnet

Senest opdateret 13. juni 2017