Hvad kan vi hjælpe med?

Transport for personer med handicap

Kommunen kan rådgive og give støtte til transport ved handicap

Selvbetjening

Ansøg om støtte til bil

Partshøring i bilsag

Ansøg om handicapparkeringskort

Ansøg om handicapkørsel

Bestil individuel transport (flextrafik)

Journal fra sygehus (e-journal)

Læs om transport for personer med handicap

Ansøg om støtte til bil

Hvis du har varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, kan du søge kommunen om støtte til en bil.

Din funktionsnedsættelse skal være af en så væsentlig grad, at du er afhængig af en bil for at:

  • opnå eller fastholde et arbejde
  • gennemføre en uddannelse
  • deltage i aktiviteter

Kommunen vil vurdere din ansøgning ud fra en samlet vurdering af dit helbred, dine sociale forhold og din evne til at færdes, fx din gangdistance. Desuden vil kommunen vurdere, om dit transportbehov kan dækkes bedre på anden vis, fx individuel handicapkørsel.

Støtten bliver givet som et rentefrit lån inden for en ramme på 179.000 kr. (2016) . Hvis din nedsatte funktionsevne gør, at det er nødvendigt at købe en større bil, end det almindelige lån dækker, kan du søge om et ekstra rente- og afdragsfrit tillægslån, som svarer til den dyrere bil.

Du kan også søge om tilskud til automatgear, som kan gives, hvis:

  • bilen er under et år gammel
  • bilen er indrettet med automatgear fra fabrikken.

Tilskuddet til automatgear er på maksimalt 24.899 kr. (2016).

Dine økonomiske forhold har ikke betydning for, om du kan få støtte til køb af en bil eller for lånets størrelse. Men dine økonomiske forhold har betydning for, hvor stor en del af lånet, du skal tilbagebetale. Støtten er skattefri.

Du søger om støtte til bil i kommunen.

Du kan læse mere om støtte til bil hos Den Uvildige Konsulentordning for Handicappede, DUKH.

Bil til forældre og plejeforældre

Forældre og plejeforældre til et barn med handicap kan også søge om støtte til køb af en bil grundet barnets handicap. Forældrene/plejeforældrene kan søge støtte til bil på vegne af barnet, men det er barnet, der skal fremstå som ansøger. Derfor er det også barnets funktionsevne, kørselsbehov mv., der er afgørende for, om I kan få støtte til køb af en bil.

På Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside og i guiden fra Den Uvildige Konsulentordning for Handicappede - DUKH - kan du læse om reglerne for støtte til bil.

Ansøg om parkeringskort for personer med handicap

Personer med nedsat funktionsevne og kort gangdistance kan købe et handicapparkeringskort. Det giver mulighed for at parkere på et offentligt område i længere tid og flere steder, end andre bilister må. På private parkeringspladser, fx ved et indkøbscenter, gælder andre regler.

Parkeringskortet er personligt og udstedes til såvel børn som voksne med handicap. Kortet skal ligge synligt i forruden på bilen.

Ansøgning

Du skal bruge et særligt ansøgningsskema, som du kan hente på Danske Handicaporganisationers hjemmeside. Du selv, samt din egen læge eller en hospitalslæge, skal udfylde skemaet og sende det med et foto til Danske Handicaporganisationer. På baggrund af din ansøgning afgør Danske Handicaporganisationers Brugerservice, om du kan købe et parkeringskort.

Priser
  • udstedelse af parkeringskort koster 425 kr. (2016)
  • fornyelse af parkeringskort koster 250 kr. (2016)
  • udstedelse som følge af bortkomst eller som følge af, at indehaveren af andre grunde anmoder om udskiftning af parkeringskort, koster 250 kr. (2016)
Gyldighed

Et parkeringskortet er gyldigt i ti år, hvis din eller dit barns funktionsevne ikke forbedres væsentligt.

Klage

Du kan inden fire uger efter afgørelsen klage til Rigspolitichefen.

Storebælt Handicap

Du kan søge om at få rabat, når du skal køre over Storebæltsbroen. Det hedder Storbælt Handicap. Prisen for en enkelttur med rabat er 178,60 kr. (2015) og 182,40 kr. (2016).

Oven i de 5 procent BroBizz-rabat, som alle kan få, kan du som borger med handicap få yderligere 20 procent rabat (2016).

  • Du skal først have en BroBizz-aftale. Det koster 200 kr. (2016) i depositum.
  • Derefter søger du om en Storebælt Handicap-aftale hos Danske Handicaporganisationer.

Ledsagekort til kollektiv transport

Hvis du er bevægelseshæmmet eller har et psykisk handicap kan du søge om et ledsagekort til kollektiv transport med tog, metro og busser. Ledsagekortet giver dig ret til at køre på en børnebillet og medtage en ledsager på en børnebillet.

Kortet koster 200 kr. (2016) og er gyldigt i tre år. Du skal selv søge igen, når kortet skal fornyes, men hvis du har en varig funktionsnedsættelse, behøver du ikke sende ny lægelig dokumentation.

Det er Brugerservice hos Danske Handicaporganisationer, som administrerer ordningen, og det er der, du kan få svar på dine spørgsmål og kan søge om kortet.

Kørestole, elscootere og trehjulede knallerter

Hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap, som gør det svært eller umuligt for dig at færdes, kan du søge om at låne en kørestol, en eldreven kørestol, en trehjulet knallert eller lignende hos kommunen. Du kan naturligvis også selv købe dit transportmiddel hos en forhandler.

Kørekort ikke nødvendigt

Som almindelig kørestolsbruger betragtes du i færdselsloven som gående. Elscootere, elcykler og elkørestole betragtes som cykler. Du behøver ikke et kørekort, hvis du kører under 30 km/t.

  • Hvis du kører under 6 km/t, betragtes du som fodgænger og må køre på fortovet.
  • Hvis du kører over 6 km/t, betragtes du som cyklist og skal køre på cykelstien og kørebanen. Husk lys, når det er mørkt, diset eller tåget.

På borger.dk kan du læse mere om at søge støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder.

I lufthavnen

Hvis du er bevægelseshæmmet, synshandicappet, har fødevareallergi eller andet kan du også rejse med fly. Du skal forberede rejsen i lidt bedre tid og give fly- eller rejseselskabet og lufthavnen besked om dine behov.

Trafikstyrelsen oplyser om:

  • rejseplanlægning
  • at komme rundt i lufthavnen
  • at komme ombord i flyet
  • om ankomsten
  • om dine rettigheder samt
  • om reglerne for erstatning af dine hjælpemidler, hvis de bliver beskadiget.

Hvis du vil klage

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet(DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.

Du kan søge aktindsigt i dine sager hos kommunen, hos lægen og på hospitalets forskellige afdelinger. Læs mere her på borger.dk om at søge aktindsigt.

Læs også

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 19. maj 2016