Hvad kan vi hjælpe med?

Tolkning for fremmedsprogede

Udlændinge i Danmark har i visse situationer ret til en tolk betalt af de offentlige myndigheder

Selvbetjening

Se din borgerjournal

Min e-journal

Læs om tolkning for fremmedsprogede

Tolkebistand

Udlændinge i Danmark har i nogle situationer ret til at få tolkebistand, og i andre situationer skal den enkelte myndighed vurdere, om det er nødvendigt med en tolk. Hvem der betaler for tolken er afhængigt af situationen. Der er også mulighed for tolkning for hørehæmmede.

Asylsager

​Asylansøgere, der kommer til Danmark, vil blive afhørt af politiet og senere have en samtale med Udlændingestyrelsen. I disse situationer har udlændingen ret til at have en tolk. Det er de danske myndigheder, der betaler for tolken.

Retssager

I straffesager, der behandles ved en domstol, har udlændingen ret til en tolk, som det offentlige betaler.

Ved civile sager er det op til parterne at beslutte, om det er nødvendigt med en tolk. Parterne skal i så fald selv betale for tolken.

Hos lægen og på sygehuset

Udlændinge kan få tolkebistand hos lægen og på sygehuset, hvis lægen vurderer, at det er nødvendigt. Det er de offentlige myndigheder, der betaler for tolkningen i disse situationer.

Hos sagsbehandleren

Ved samtaler hos den kommunale sagsbehandler betaler myndigheden for en tolk, hvis sagsbehandleren vurderer, at det er nødvendigt.

Andre sager

Ifølge forvaltningsloven har de offentlige myndigheder pligt til at gøre sig selv forståelige og sikre, at deres budskab er forstået af modtageren. Derfor vil der i mange sager være mulighed for at få tildelt tolkebistand af de offentlige myndigheder.

Hvis du vil klage

Du kan klage til den myndighed, hvor du har søgt om tolkebistand. Ofte har du også mulighed for at henvende dig til kommunen, der typisk er den overordnede myndighed i forbindelse med sager om tolkebistand.

Flere oplysninger

Du kan få flere oplysninger om tolkebistand hos kommunen, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og hos Dansk Flygtningehjælp.

Læs også

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 23. oktober 2015