Hvad kan vi hjælpe med?

Tilgængelighed og god adgang

Oversigtskort og beskrivelser kan hjælpe dig, som borger med handicap

Selvbetjening

God Adgang

Læs om tilgængelighed og god adgang

Søg information om tilgængelighed med God Adgang

Mærkeordningen 'God adgang' kan give dig information om tilgængelighed. Både i hverdagen og som turist i Danmark kan du kan finde oplysninger om adgangsforholdene til steder med offentlig adgang – private såvel som offentlige bygninger.

Det kan fx gøre det lettere at komme omkring for dig, som har et handicap, og for dig, som skal omkring med en barnevogn.

Adgangsforhold - steder
  • attraktioner
  • arbejdspladser
  • badestrande
  • konferencer
  • offentlige bygninger
  • overnatningssteder
  • restauranter
  • sport
  • teater
  • toiletter
  • turistbureauer
Adgangsforhold - brugergrupper
  • kørestolsbrugere
  • gang-, arm- og håndhandicappede
  • synshandicappede
  • hørehandicappede
  • astmatikere og allergikere
  • udviklingshandicappede
  • alle med læsevanskeligheder

For hver af de syv grupper er der tale om ganske konkrete forhold, som skal være opfyldt for, at en bygning eller et område er tilgængeligt og anvendeligt.

Nogle bygninger er fuldt tilgængelige mens andre har mindre god tilgængelighed for en eller flere brugergrupper. Fordelen er først og fremmest, at den pålidelige information om adgangsforholdene gør det lettere at planlægge din færden, hvis du har funktionsnedsættelse.

Stederne er frivillige medlemmer af mærkeordningen. En inspektør fra Foreningen God Adgang gennemgår stedet, hvorefter resultatet bliver offentliggjort på hjemmesiden godadgang.dk Hvert andet år bliver stedet gennemgået igen, så oplysningerne er aktuelle.

Du kan finde oplysninger om de mærkede steder via God adgang.

Uddannelse og tilgængelighed

Alle har ret til uddannelse – også elever med særlige behov. I praksis kan det for nogle børn være svært eller umuligt at bruge den nærmeste skole, hvis den er bygget for længe siden og ikke er blevet moderniseret. Det er derfor en god idé at planlægge skolestarten i ekstra god tid, hvis dit barn har en funktionsnedsættelse.

VISOs specialrådgivning kan rådgive om skolestart og har udgivet en håndbog, der er nyttig, uanset om dit barn har et almindeligt eller et sjældent handicap. På Danmarks undervisningsportal EMU kan du læse mere om uddannelse og tilgængelighed.

Handicapvenlige boliger

Boligportalen Danmarkbolig giver overblik over 550.000 almene lejeboliger over hele landet. Hvis du vælger avanceret søgning, kan du udvælge boliger med god fysisk tilgængelighed for tre grupper:

  • kørestol
  • synshandicap
  • gang-, arm- og håndhandicap

Samtidig kan du finde svar på spørgsmål som: beliggenhed, boligens størrelse, ventetid, om du må have husdyr, hvem der udlejer, og om det kræver en særlig anvisning fra kommunen.

Du kan både have brug for en handicapvenlig bolig fra starten, når du flytter hjemmefra og senere i livet, hvis du pådrager dig et handicap, eller når du som ældre får funktionsnedsættelse. Du har også mulighed for at søge kommunen om hjælp til at gøre din nuværende bolig tilgængelig.

Kontakt kommunen, hvis du har spørgsmål og ønsker om hjælp til at ændre din nuværende bolig, eller du vil søge om og godkendes til en handicapvenlig bolig.

Krisecentre og tilgængelighed

Det er ikke alle krisecentre, som er fuldt tilgængelige eller har plads til en hjælper. Landsorganisationen for kvindekrisecentre har en oversigt over krisecentre. Du kan læse mere om, hvad du kan gøre i forbindelse med vold og voldtægt i artiklen på borger.dk.

Transport og tilgængelighed

Med 'God adgang' og 'Street View' i Google Map kan du på forhånd se, hvordan parkerings- og adgangsforholdene er på dit bestemmelsessted.

Når du skal rejse med tog i Danmark, tilbyder DSB bl.a. hjælp til at komme på og af toget. Du kan læse mere om tilgængelighed og handicapservice på DSB´s hjemmeside.

På borger.dk kan du læse om støtte til hjælpemidler, fx kørestol og i artiklen om transport for personer med handicap kan du finde information om støtte til bil, parkeringskort og ledsagerkort til DSB.

Hvis du vil klage

Lokalafdelingerne i Danske Handicaporganisationer kan klage til Statsforvaltningen over utilgængeligt byggeri. Du kan læse om klageadgangen på deres hjemmeside.

Hvis du vil klage over, at en virksomhed ikke levet op til beskrivelsen i mærkeordningen 'God adgang', skal du først klage til virksomheden. Hvis virksomheden stadig ikke fremmer tilgængeligheden, kan du klage til Klagenævnet for Mærkeordningen for Tilgængelighed. Det er et privat klagenævn, der er etableret af Foreningen Tilgængelighed for Alle.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Læs også

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 9. marts 2016