Hvad kan vi hjælpe med?

Spam

Her kan du læse om spam, og hvordan du undgår det

Læs om spam

Hvad er spam?

Spam er uønskede reklamer, som sendes til din e-mailadresse. Spam kommer fra afsendere, der har fået fat på din adresse, enten fordi du selv har oplyst den, eller fordi den har ligget fremme på andre hjemmesider.

Spam er et kommercielt produkt, hvor afsenderen bliver honoreret efter antallet af klik på reklamerne. Har du først åbnet en spammail, kan du være sikker på, at der kommer mere.

Spam kan være generende, fordi det fylder op i din e-mailkonto.

Formålet for en spamafsender er, at spam'en bliver åbnet og får "klik". Dermed får afsender et honorar og kan se, at e-mailadressen er aktiv, så der kan sendes endnu mere spam. Hvis du kan se, at en mail er spam, kan du med fordel bare slette den permanent uden at åbne den.

I dit e-mailprogram bør du slå de funktioner fra, der automatisk åbner mailen.

Hvordan kan jeg se, at spam er spam?

Spam kommer som regel fra personer, du ikke kender. Spam gemmer sig ofte bag almindelige navne og forsøger med en fængende overskrift at lokke dig til at åbne mailen, fx ved at friste med en gevinst i konkurrence, pengepræmier, gratis service eller lign.

Hvorfor får jeg spam?

Du får spam, fordi du måske engang har tilmeldt dig en konkurrence, eller fordi søgemaskiner har fundet din e-mailadresse på en adresseliste eller på en ubeskyttet hjemmeside. Du kan også få spam, hvis andre har oplyst din e-mailadresse, fx i forbindelse med en konkurrence eller lignende.

Hvordan kan jeg undgå spam?

Spam er svært helt at undgå, men du kan gøre det sværere for spam-afsendere at finde din e-mailadresse ved at:

  • undgå at benytte ”afbestil”/”unsubscribe”-funktionen i de e-mails du modtager, medmindre du er sikker på, at den kommer fra en seriøs afsender
  • undgå at åbne og besvare de e-mails, som er spam
  • undgå at sende spam-mails videre til venner og bekendte uanset indhold
  • undgå at købe det, som spam-mails vil have dig til, da du hermed er med til at understøtte udbredelsen af spam-mails.

Hvad er et spamfilter?

Mange internetudbydere tilbyder et filter, der kan sortere spam fra, inden det havner i din postkasse. Desuden findes der forskellige antispamprogrammer, du kan finde på internettet. Du kan både finde gratis produkter og betalingsprodukter.

Med et spamfilter skal du være opmærksom på, hvor meget eller hvor lidt filtrene sorterer fra. Derfor bør du checke, om spamfilteret er sat rigtigt op, om der er blevet filtreret en vigtig mail fra.

Kan jeg have flere e-mailadresser?

Det er en god ide, hvis du har flere e-mailadresser, fx en e-mailpostadresse til al den personlige og vigtige korrespondance og en mindre vigtig, du kan bruge i nyhedsgrupper, chat-rum, konkurrencer m.v. Spamafsendere indsamler ofte adresser gennem konkurrencer. Har du flere e-mailadresser, kan du skifte den mindre vigtige ud, efterhånden som spammængden stiger.

Kan jeg gøre min e-mailadresse ulæselig for spamafsendere?

Hvis du vil offentliggøre din e-mailadresse på din egen hjemmeside eller i diskussionsgrupper, kan du maskere adressen. Derved kan de programmer, der automatisk indsamler e-mailadresser fra hjemmesider mv., få sværere ved at kategorisere den som en e-mail-adresse og dermed udnytte den til at sende spam.

Fx bliver jens.jen2@fiktivtdomæne.dk til jens-punktum-jen2-snabela-fiktivtdomæne-punktum-dk eller jens.jen2@SLETDETTEfiktivtdomæne.dk.

Kan jeg risikere, at min computer bruges til at sende spam?

Du kan godt risikere, at din computer bliver brugt til at sende spam. Det er et kendt fænomen, at spamafsendere kan tage kontrol over almindelige menneskers computere og bruge dem til kriminelle formål. Dette kan du undgå ved at sikre din computer ved hjælp af firewall, antivirusprogram og ved at at opdatere computerens software.

Hvordan kan jeg se, at en hjemmeside medfører spam?

Hvis du vil oprettes som bruger på en hjemmeside eller deltage i konkurrencer, skal du tit afgive din e-mailadresse til virksomheden bag hjemmesiden. Dermed accepterer du måske uden at vide det, at du får reklamer og spam. Eller måske oven i købet, at virksomheden/personen bag hjemmesiden må sælge e-mailadressen videre til andre. Læs derfor persondatapolitikken på hjemmesiden først.

Har hjemmesiden ikke en persondatapolitik, bør du overveje ikke at oplyse din e-mailadresse.

Kan jeg klage over spam?

Du kan indberette den spam, du modtager, til Forbrugerombudsmanden. Er spam-mailen dansk, skal den sendes til adressen dansk@spamklage.dk. Er den udenlandsk, kan du indberette den på: int@spamklage.dk.

Du kan finde en vejledning til, hvordan du klager til på forbrugerombudsmandens hjemmeside.

Nyheder

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 12. november 2015