Hvad kan vi hjælpe med?

Sommerleg med indianertema skal skabe liv i øde skolegårde

Ishøj Kommune vil med en ny sommerferie-aktivitet for børnefamilier invitere bylivet indenfor i områder af kommunen, som ellers ligger øde hen i sommerferien

I sommerferien er der rigtig god grund til at lægge vejen forbi to af Ishøj Kommunes folkeskoler – også selvom eleverne for længst er gået på ferie. På både Vibeholmskolen og Gildbroskolen kan du nemlig deltage i en konkurrence om en Tivoli-tur for fem familiemedlemmer, hvis du kan gætte et kodeord.

Kodejagten hedder ”Ferieindianer” og løber fra den 3. juli til 10. august 2018.

Her kan børnene lære om livet som indianer, mens de render rundt i et afgrænset kodejagt-område, som der findes to af. Områderne inkluderer også nogle daginstitutioner i nærheden af skolerne. 

Læs mere om kodejagten og konkurrencen på ishoj.dk/ferieindianer

Se video med familie på kodejagt:

Øger trygheden

Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp, glæder sig over, at der nu er udsigt til liv i områder af kommunen, hvor der ellers ikke normalt kommer mennesker om sommeren. Og at borgerne får mulighed for at opdage nye steder i deres by, hvor de ellers aldrig kommer.

”For eksempel har Gildbroskolen nogle fantastiske legepladser. Hvor mange kender dem? Vi har hundredvis af uudnyttede kvadratmeter i byen i sommerferien, hvor udelivet slet ikke får lov at blomstre, fx på vores fem folkeskolers områder. Og daginstitutioner ligger jo også øde hen om aftenen og i weekenderne. Så det er oplagt at lave noget, der kan skabe liv til glæde for vores borgere og særligt for børnefamilierne, der nu får endnu en sjov aktivitet, som de kan kaste sig over i en for børnene meget lang sommerferie,” siger Ishøjs borgmester, der også ser en sidegevinst ved det nye tiltag.

”Liv i øde områder øger trygheden. Og vi vil gerne have, at hele vores by er et trygt sted at være året rundt – også om sommeren,” siger borgmester Ole Bjørstorp. 

Kode-jagt med femten poster

Ferieindianer-konkurrencen går ud på at finde 15 plakater, eller poster, med hver sin kode til et bogstav, som til sidst vil danne det hemmelige kodeord.  Plakaterne vil blandt andet være placeret i skolernes vinduer. Der er to kodejagter i to forskellige områder med hver sit kodeord. Det ene område er Gildbroskolen og daginstitutionerne Tvillingehuset og Ørnebo. Det andet område er Vibeholmskolen og daginstitutionen Bøgely. 

For at deltage i konkurrencen skal du hente en flyer med en konkurrencekupon på Ishøj Bibliotek. Eller du kan printe den ud fra nettet via siden ishoj.dk/ferieindianer. Alle børn, der afleverer en konkurrencekupon på Ishøj Bibliotek, får en ferieindianer-medalje udleveret. Kuponen indgår efterfølgende i en lodtrækning om en Tivoli-tur for fem personer. To vindere – en for hvert af de to ferieindianer-områder – trækkes på Ishøj Byhavefestival den 11. august 2018. 

Ishøj Kommune har allerede planer om at gentage kodejagten til næste år, hvis den bliver godt modtaget.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 10. august 2018