Hvad kan vi hjælpe med?

Sådan skifter du læge fra 17. oktober

Har du hørt, at du får et brev om muligheden for at skifte til de to nye læger? Det gør du ikke. Læs her, hvordan du skifter

Den 1. november 2018 får vi en ny lægeklinik med to nye læger. 

Du får ikke noget brev om muligheden for at skifte læge, og du skal derfor heller ikke vente på et brev for at skifte. 

Fra den 17. oktober 2018 har 2500 borgere mulighed for at skifte til de to nye læger. Senere åbner de op for yderligere 700. 

Se videoen eller læs nedenfor, hvordan du skifter læge. 

Vil du skifte læge i perioden 17. oktober til 31. december 2018? Så vær opmærksom på, at der er forskel på, hvad du skal gøre. Det afhænger af, om du i dag har læge udenfor Ishøj eller i Ishøj:

Hvem er de to nye læger?

Lægerne hedder Christel Jackson og Melanie Veber, og lægeklinikken hedder ’Familielægerne’. 

Hvem kan skifte læge?

Alle borgere i Ishøj har mulighed for at skifte til de to nye læger.

Det samme kan borgere i andre kommuner, som bor i en radius af 15 km fra Ishøj By Center.

Kun borgere, som på nuværende tidspunkt har læge udenfor Ishøj Kommune, kan blive fritaget for at betale et gebyr for lægeskift.

Hvordan skifter jeg læge, hvis jeg i dag har læge udenfor Ishøj?

Hvis du har læge udenfor Ishøj Kommune, kan du skifte gratis til en læge i Ishøj i perioden fra 17. oktober til 31. december 2018. Det koster normalt 200 kr. 

Du modtager ikke noget brev om muligheden for at skifte.

Du skal blot enten ringe til Borgerservice på tlf. 43 57 69 99 eller henvende dig personligt i Borgerservice i Ishøj By Center. 

Borgerservice har udvidet åbningstiderne fra 17.- 19. oktober:

17. oktober kl. 8-18 
18. oktober kl. 8-18
19. oktober kl. 8-13.

Du kan ikke få refunderet din betaling, hvis du vælger at foretage et lægeskifte på borger.dk.

Hvordan skifter jeg læge, hvis jeg i dag har læge i Ishøj?

Hvis du har læge i Ishøj, kan du enten skifte hjemmefra ved hjælp af selvbetjening på hjemmesiden borger.dk, eller du kan få hjælp til det i Borgerservice, hvis du fx er undtaget fra digital selvbetjening. 

Du modtager ikke noget brev om muligheden for at skifte.

Det koster 200 kr. at skifte til en anden læge, hvis du i dag har læge i Ishøj. 

Skifter du læge før den 1. november 2018?

Så skal du huske at ændre datoen til 1. november 2018, når du bruger selvbetjening på borger.dk. Det gør du under punktet 'Årsag og dato' og 'Ikrafttrædelsesdato'.

Systemet bruger automatisk dags dato. Derfor skal du ændre datoen til den 1.11.2018 for at kunne vælge de nye læger på listen, da de først åbner deres klinik den 1. november 2018.  

Følg denne guide til selvbetjening på borger.dk:

  • Gå ind på hjemmesiden borger.dk
  • Log dig på med dit NemID
  • Gå ind på linket: www.borger.dk/sundhed-og-sygdom/Sygesikring-og-laegevalg/Valg-af-laege
  • Tryk på den grønne Start-knap ud for ”Vælg læge”
  • Nu kommer du til en ny side, hvor du skal trykke på den grønne Videre-knap for at starte processen med lægeskift.
  • Nu kan du se et overblik over din nuværende læge. Tryk på ”Næste”.
  • Du kommer til en ny side med forskellige informationer. Læs dem og tryk på Næste-knappen.
  • Du kommer nu til en side, hvor du skal vælge sikringsgruppe, dato for lægeskifte osv. Vælg ”01-11-2018” som ikrafttrædelsesdato og foretag dine resterende valg. (Som udgangspunk er fleste borgere i Sikringsgruppe 1.) Tryk på Næste-knappen.
  • Nu skal du vælge, hvilken læge du vil skifte til. Hvis du indtaster postnummeret ”2635”, vil du få en liste over lægerne i Ishøj. Tryk på Søg-knappen.
  • Nu kan du se en liste med forskellige oplysninger om de læger, som du kan vælge. Tryk på den læge, som du vil skifte til.
  • Du kommer nu ind lægens egen side og kan se forskellige oplysninger om lægen. Tryk på ”Vælg læge”, hvis du gerne vil skifte til denne læge.
  • Nu vil du komme til en side, hvor du vil blive oplyst om eventuelle dispensationer og særlige forhold. Foretag dine valg og tryk på ”Næste”.
  • Du får nu en opsummering over dine valg og dine oplysninger. Hvis du er du enig, skal du sætte flueben i den lille boks for at acceptere handelsbe-tingelserne. Tryk derefter på ”Bekræft og gå til betaling”.
  • Indtast dine kortoplysninger og tryk på den grønne knap med teksten ”Betal nu” eller ”Betal med dankort”. (Hvis du ikke har udfyldt alle felter korrekt, vil det slet ikke være muligt at klikke på den grønne knap. Så skal du gennemgå dine betalingsoplysninger og sikre dig, at de er korrekte.)
  • Nu får du en kvittering, som bekræfter dit lægeskifte. Du kan eventuelt trykke knappen ”Åbn kvittering” og åbne en kvittering i Pdf-format, som du kan gemme på din computer og/eller printe ud. (Du modtager også en kvittering i din e-Boks/digitale postkasse på borger.dk. Er du fritaget fra digital post, modtager du en kopi af kvitteringen med almindeligt brev.)

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 17. oktober 2018