Hvad kan vi hjælpe med?

Sådan hører du radio fra 1. juni

FM-signalet slukker den 1. juni for at gøre plads til opgradering af antennenettet til gigabredbånd. Her er fem måder, du kan høre radio uden at bruge kabel-tv-stikket

Den 1. juni, når Kabelplus overtager driften af Ishøj Fællesantenne, er det slut med FM-signalet på Ishøj Fællesantenne. Ifølge kontrakten med Ishøj Kommune skal Kabelplus opgradere nettet til gigabredbånd senest ved udgangen af 2018. Det kræver plads på antennenettet.

”Vi kan ikke både levere højhastighedsbredbånd og den gamle FM-teknologi, da gigabredbånd skal bruge pladsen på kabelnettet, men så kan du i stedet høre radio digitalt eller få dit FM-signal via en stueantenne,” forklarer Kenneth Christensen, der er direktør i Kabelplus. 

FM-signalet er allerede slukket mange steder i landet – fx gælder det for cirka 90 procent af YouSee antennenet. Folketinget har besluttet helt at nedlægge FM-båndet i Danmark, når over halvdelen af befolkningen lytter til digital radio. I 2016 var det 36 procent, der tunede ind på digitale radiokanaler. 

Her er fem måder, du kan lytte til radio, når FM-signalet lukker den 1. juni i Ishøj:

  • Køb en stue-antenne
    Hvis du fortsat vil høre radio på det anlæg, du har nu, kan du købe en stueantenne, hvor du kan fange FM-signalet via luften i stedet for via kabel-tv-stikket. Kabelplus sælger antenner i butikken til 50 kr. 
     
  • Køb en DAB-adapter til dit anlæg
    Hvis du vil modtage digital radio på dit nuværende anlæg i hjemmet eller i bilen, kan du købe en DAB-adapter. Så behøver du ikke skifte anlægget ud for at kunne modtage digitale radiokanaler.
     
  • Køb en DAB-radio
    En DAB-radio er en digital radio. Med en DAB-radio behøver du ikke FM-signalet, og den kan afspille alle digitale radiokanaler.
     
  • Lyt til radio via sider på internettet
    Du kan høre radio via internettet. På computeren kan du fx besøge DR Radios hjemmeside www.dr.dk/radio.
     
  • Hent en radio-app til din tablet eller mobil 
    På din mobil eller tablet kan du hente apps til at høre radio - fx DR Radio til enten Android eller iPhone.

Læs også


Kontakt

Ishøj Fællesantenne

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

faellesantenne@ishoj.dk



Spørgsmål om produkter, priser, service og fejl?

Kontakt Kabelplus:

Butik, Ishøj Østergade 45

Hverdage kl. 11-16.30
Lør.-søn. lukket

Kundeservice
Tlf. 71 992 991
Hverdage kl. 11-16.30

Bredbåndssupport
Tlf. 71 992 991
Alle dage kl.11-21

Selvbetjening
www.kabelplus.dk
- hele døgnet

Senest opdateret 31. maj 2017