Hvad kan vi hjælpe med?

Sådan beregnes førtidspension (gamle regler)

Din førtidspension kan være nedsat, hvis du fx har indtægter ved siden af din førtidspension

Selvbetjening

Beregn din førtidspension

Læs om sådan beregnes førtidspension (gamle regler)

Din pension omregnes automatisk, hvis din indkomst ændrer sig

Hvor meget, du kan få i pension, afhænger af, hvad du har af indkomster ved siden af pensionen. Derfor laver Udbetaling Danmark en ny beregning af din pension, hvis din indkomst ændrer sig.

Udbetaling Danmark får automatisk besked fra SKAT, hvis du ændrer din forskudsopgørelse, eller hvis din løbende indkomst bliver højere end det indkomstgrundlag, Udbetaling Danmark har brugt til at beregne din pension ud fra.

Hvis din pension bliver beregnet for en periode kortere end kalenderåret, bruger vi ikke oplysningerne fra forskudsopgørelsen. I de situationer omregnes din pension som udgangspunkt kun, hvis du giver Udbetaling Danmark besked på borger.dk.

Hvis du har ændringer til dine indkomster, skal du ændre dem inden en bestemt dato i hver måned, hvis ændringen skal nå at komme med i din næste udbetaling af pension.

Deadline for ændring af din indkomst i 2016​:
10. januar
14. februar
13. marts
10. april
15. maj
12. juni
10. juli
14. august
11. september
16. oktober
13. november
11. december

Hvis din indkomstændring har betydning for, hvor meget du kan få i pension, får du en ny pensionsmeddelelse, hvor du kan se din nye pension.

Skal jeg selv give besked om ændringer?

På din pensionsmeddelelse kan du læse, hvornår og hvor du giver besked om ændringer.

Som hovedregel beregner Udbetaling Danmark din pension ud fra din forskudsopgørelse fra SKAT. Det er derfor altid en god idé, at du sørger for, at din forskudsopgørelse fra SKAT er opdateret.

Læs mere om den periode, din pension omregnes for:

Læs mere om automatisk omregning 1. januar:

Din pension bliver gjort op en gang om året

En gang om året laver Udbetaling Danmark en beregning af, om du har fået det, du havde ret til i pension året før (kaldes også efterregulering).

Beregningen vil enten vise at:

  1. Du har fået den pension, du har ret til.
  2. Du har fået for meget i pension, og du skal betale penge tilbage.
  3. Du har fået for lidt i pension, og du skal have penge tilbage.

Udbetaling Danmark laver beregningen fra maj, når din årsopgørelse er klar fra SKAT. Har du en udvidet selvangivelse, bliver din pension gjort op i juli.

Hvis du er gift eller samlevende, bliver din pension først gjort op, når Udbetaling Danmark har fået begge årsopgørelser fra SKAT.

Hvilke indtægter har betydning for beregning af min førtidspension?

Førtidspension efter gamle regler er førtidspension tilkendt før 1. januar 2003.

Der findes fire forskellige typer af førtidspension:

  • Almindelig førtidspension består af grundbeløb, pensionstillæg og førtidsbeløb og ekstra tillægsydelse
  • Forhøjet almindelig førtidspension består af grundbeløb, pensionstillæg, førtidsbeløb og ekstra tillægsydelse
  • Mellemste førtidspension består af grundbeløb, pensionstillæg og invaliditetsbeløb
  • Højeste førtidspension består af grundbeløb, pensionstillæg, invaliditetsbeløb og erhvervsudygtighedsbeløb

Vær opmærksom på, at invaliditetsbeløbet, førtidsbeløbet og de ekstra tillægsydelser er skattefrie, men at din førtidspensions grundbeløb og pensionstillæg kan blive sat ned, hvis du eller din ægtefælle/samlever fx har indtægter ved siden af pensionen.

Indtægter, der har betydning for beregning af dit grundbeløb og pensionstillæg kan fx være:

  • indtægt ved personligt arbejde – løn, honorar mv.
  • udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, fx ratepension
  • underholdsbidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger
  • anden indkomst ud over førtidspensionen, du skal betale skat af
  • positiv kapitalindkomst
  • anden indkomst der skal betales skat af

Din førtidspension, hvis du eller din ægtefælle har andre indtægter

Hvis du eller din ægtefælle har indtægter ud over pensionen kan det have betydning for din pension.

Dit grundbeløb sættes ned, hvis du har andre indtægter

Din førtidspensions grundbeløb er 71.964 kr. / 72.756 kr. (2015/2016) om året.

Om du er gift, samlevende eller enlig, har betydning for beregningen af dit grundbeløbs størrelse:

  • Er du gift/samlevende og har du indtægter ud over din pension på mere end 207.500 kr. / 210.400 Kr. (2015/2016) om året, bliver dit grundbeløb sat ned. Dit grundbeløb bliver sat 60 kr. ned, for hver 100 kr. dine andre indtægter overstiger 207.500 kr. / 210.400 kr. (2015/2016) om året.
  • Er du enlig og har du indtægter ud over din pension på mere end (2015/2016) 303.700 kr. / 310.000 kr. om året, bliver dit grundbeløb sat ned. Dit grundbeløb bliver sat 60 kr. ned, for hver 100 kr. dine andre indtægter overstiger (2015/2016) 305.700 kr. / 310.000 kr. om året.
Dit pensionstillæg sættes ned, hvis du eller din ægtefælle/samlever har andre indtægter

Pensionstillægget bliver sat ned, hvis du og/eller din ægtefælle/samlever har indtægter over en vis størrelse.

Pensionstillæggets størrelse kan påvirkes af både din egen indtægt og din ægtefælles/samlevers indtægt.

Hvis du er enlig
Du kan have andre indtægter på op til (2015/2016) 67.500 kr. / 68.400 kr. om året, før det påvirker dit pensionstillæg. Dit pensionstillæg bliver sat 30,9 kr. ned, for hver 100 kr. din indtægt overstiger (2015/2016) 67.500 kr. / 68.400 kr. om året.

Hvis din ægtefælle eller samlever er folke- eller førtidspensionist
I kan sammenlagt have indtægter op til (2015/2016) 135.400 kr. / 137.300 kr. om året, før det påvirker dit pensionstillæg. Dit pensionstillæg bliver sat 16 kr. ned, for hver 100 kr. jeres samlede indtægter overstiger (2015/2016) 134.400 kr. / 137.300 kr. om året.

Hvis din ægtefælle/samlever ikke er pensionist
I kan se bort fra halvdelen af hans eller hendes indtægt, dog kan I højst se bort fra (2015/2016) 105.550 kr. / 107.050 kr. årligt. Herefter kan jeres samlede indtægter ud over din pension udgøre op til (2015/2016) 135.400 kr. / 137.300 kr. om året, uden at det påvirker dit pensionstillæg. Dit pensionstillæg bliver sat 32 kr. ned, for hver 100 kr. jeres samlede indtægter overstiger (2015/2016) 135.400 kr. / 137.300 kr.

Hvad betyder det, at jeg har oplysningspligt?

Du skal huske at give Udbetaling Danmark besked, hvis din situation ændrer sig, men kun når ændringen har betydning for din pension. Det kan fx være, hvis du bliver enlig eller gift.

Skal jeg give besked om mine indkomster?

Som udgangspunkt skal du ikke give Udbetaling Danmark besked om ændringer i de indkomster, du skal betale skat af i Danmark, da Udbetaling Danmark automatisk får oplysningerne fra SKAT. Det er derfor vigtigt, at du sørger for, at din forskudsopgørelse er korrekt.

I nogle tilfælde har Udbetaling Danmark dog brug for at få oplysninger om dine indkomster direkte fra dig.

Vær opmærksom på, at hvis du også får boligstøtte, skal du stadig altid give Udbetaling Danmark besked om indkomstændringer.

Hvilke ændringer skal jeg give besked om?

Når du får førtidspension, skal du fx give Udbetaling Danmark besked, hvis:

  • du ændrer samlivsstatus, fx hvis du bliver enlig, gift eller får en samlever
  • du flytter
  • din eller din ægtefælle/samlevers formue ændrer sig, fx hvis du eller din ægtefælle/samlever arver, køber eller sælger værdipapirer eller får et afkast af formuen
  • der sker ændringer i indkomster, du eller din ægtefælle/samlever ikke betaler skat af i Danmark, fx udenlandske indkomster
  • der er ændringer til din eller din ægtefælles/samlevers selvstændige virksomhed. Det gælder uanset, om du eller din ægtefælle/samlever skal betale skat af indkomsten i Danmark eller ej.

Du kan give Udbetaling Danmark besked om ændringer her:

Hvis du rejser til udlandet i længere tid

Du skal også give Udbetaling Danmark besked, hvis du rejser til et land uden for EU/EØS og Schweiz – dog ikke Færøerne og Grønland - i mere end 2 måneder.

Læs mere om, hvad der sker, hvis ikke du giver besked om ændringer:

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte Udbetaling Danmark, hvis du har spørgsmål til beregning af din pension og ikke kan finde svar på borger.dk. Ring til Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 61, eller send en postmeddelelse med Digital Post.

Udbetaling Danmarks telefoner er åbne:

mandag-onsdag: 8-16
torsdag: 8-18
fredag: 8-15​

Læs også

Her kan du læse mere om de gamle regler for førtidspension:

Andre sider

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 3. marts 2016