Hvad kan vi hjælpe med?

Pension er også forsikring

Pensioner sikrer ikke kun, at du har en indtægt, når du går på pension på grund af alder

Læs om pension er også forsikring

Hvad sker der med min pension, hvis jeg mister arbejdsevnen eller dør?

Mange ved, at man kan få førtidspension fra det offentlige, hvis der skulle ske én noget, så man mister arbejdsevnen, og der ikke er udsigt til, at man kan komme ind på arbejdsmarkedet igen. Men ellers forbinder de fleste umiddelbart kun ordet ’pension’ med folkepension eller en ekstra opsparing til, når man bliver ældre. Derfor kommer pension meget hurtigt til at handle om, hvor mange penge man har at leve for, når man går pension på grund af alder.

Men en arbejdsmarkedspension eller en individuel pension og til en vis grad de lovbaserede pensioner indeholder også en sikring af, at du og din familie har noget at leve for, hvis du fx mister din arbejdsevne eller dør.

Din folkepension og førtidspension efter din død

Du kan normalt kun få din folkepension og førtidspension til dagen efter din død. Men udbetalingen kan fortsætte i op til tre måneder efter din død, hvis din ægtefælle eller samlever selv modtager enten førtidspension eller folkepension. Det kaldes også efterlevelsespension.

Engangsbeløb fra ATP Livslang Pension

Udbetalingen af ATP Livslang Pension stopper, når du dør.

Din ægtefælle og eventuelle børn under 21 år vil typisk være berettiget til at få udbetalt et engangsbeløb på 50.000 kr. (2016) før afgift, hvis du dør, før du fylder 66 år. Derefter nedtrappes beløbet for helt at bortfalde, hvis du er fyldt 70 år, når du dør.

Din samlever kan få udbetalt engangsbeløbet, hvis I inden din død er blevet registreret hos ATP som samlevende. Har I ikke nået at registrere jer, kan din samlever efter din død søge om beløbet.

Lønmodtagerens Dyrtidsfond

Din pensionsopsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond går til boet, når du dør.

Supplerende arbejdsmarkedspension

Hvis du dør inden du når folkepensionsalderen, bliver Supplerende arbejdsmarkedspension udbetalt som et engangsbeløb til boet.

Supplerende pensionsydelse - ældrecheck

Din ældrecheck går til boet, hvis du dør, inden du får den udbetalt.

Hvad dækker min arbejdsmarkedspension?

Langt de fleste individuelle pensioner og arbejdsmarkedspensioner, der er aftalt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, indeholder forsikringer. Forsikringerne sørger for, at du eller din nærmeste familie kan få udbetalt penge, hvis du bliver syg eller invalid eller dør.

Pengene kan enten være engangsbeløb eller løbende udbetaling:

  • Alvorlig sygdom: Sikrer, at du får udbetalt et engangsbeløb, hvis du bliver alvorligt syg. Bemærk, at det ikke er alle alvorlige sygdomme, du automatisk bliver forsikret imod. Det afhænger af ordningen, hvilke sygdomme de dækker. Det kaldes forsikring ved ’visse kritiske sygdomme.
  • Tab af arbejdsevne: Sikrer som regel, at du får udbetalt månedlige beløb, hvis du bliver syg eller kommer til skade og ikke længere kan arbejde i samme omfang som før.
  • Dødsfald: Din nærmeste familie får enten et engangsbeløb eller et månedligt beløb, hvis du dør og derfor ikke længere kan hjælpe med at forsørge dem. Der findes flere forskellige pensionsordninger, der dækker i tilfælde af død: a. gruppelivsforsikring: I en gruppelivsforsikring får dine nærmeste pårørende udbetalt et engangsbeløb. b. ægtefælle-/samleverpension: Du kan vælge en pension med en egentlig ægtefællepension. På den måde får din ægtefælle eller samlever typisk et fast månedligt beløb i ti år, eller så længe han eller hun lever, hvis du dør før din ægtefælle. I en tjenestemandspension er der en obligatorisk ægtefællepension. c. børnepension: Du kan sikre dine børn økonomisk, til de er højst 24 år, hvis du dør tidligt. Dine børn kan enten få et engangsbeløb eller månedlige udbetalinger, når du dør. Der er forskellige muligheder afhængigt af dine børns alder. I tjenestemandspensionsordningen er der en obligatorisk børnepension for børn under 21 år. d. livsforsikring: Livsforsikring sikrer dine efterladte. Det kan være et engangsbeløb, en løbende udbetaling eller begge dele. e. kontosikring: Nogle arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner giver mulighed for at oprette en såkaldt kontosikring. Den gør det muligt, at dine nærmeste får del i de penge, du har sparet op til din pension, når du dør. Det kan fx være en fordel, hvis din arbejdsmarkedspension ikke indeholder en ægtefællepension.

Forsikringsdelen vil afhænge af, hvilken type pension der er tale om. I de fleste arbejdsmarkedspensioner er det muligt at oprette en ekstra forsikring.

Hvis du har en tjenestemandspension, har dine børn under 21 år normalt ret til en børnepension.

Hvis du er tjenestemand, vil din ægtefælle normalt også have ret til ægtefællepension. Det gælder kun, hvis ægteskabet blev indgået:

  • inden du fyldte 65 år
  • inden du evt. blev afskediget med ret til egenpension
  • mindst tre måneder inden din død

Hvis du bliver sagt op som tjenestemand på grund af dit helbred, kan du have ret til udbetaling af et løbende beløb af din tjenestepension. Beløbet kan udbetales som ’almindelig svagelighedspension’, ’kvalificeret svagelighedspension’ og ’tilskadekomstpension’. Udbetaling af almindelig svagelighedspension gælder kun, hvis du har været tjenestemand, hvad der svarer til mindst ti år på fuld tid.

Som tjenestemand vil din ægtefælle normalt i tre måneder efter din død have ret til det pensionsbeløb, du fik udbetalt. Det kaldes en ’efterindtægt’.

Det er en god ide, at du sætter dig ind i din pensionsordning og finder ud af, hvad du eller dine pårørende kan få udbetalt, hvis der sker dig noget. Du kan spørge din pensionskasse eller dit pensionsselskab, hvordan du er forsikret.

Hvis du er tjenestemand og ansat i staten, kan du få mere at vide i Moderniseringsstyrelsen.

Hvis du er tjenestemand, ansat i en region eller kommune, kan du henvende der, hvor du er eller senest har været ansat som tjenestemand.

Ekstra sikring i individuel pension

Du kan vælge at købe et supplement, hvis du mener, at de lovbaserede pensioner eller din arbejdsmarkedspension ikke sikrer dig og din nærmeste familie godt nok.

I så fald kan du oprette en individuel pension med ekstra forsikringer gennem dit pensionsselskab eller pengeinstitut. Forsikringerne vil typisk dække, hvis du bliver alvorligt syg, mister evnen til at arbejde eller dør. Det er altså de samme typer forsikringer, der ofte indgår i en arbejdsmarkedspension. Men i den individuelle pension kan du supplere op, så du får mere udbetalt. Du har ofte også større indflydelse på, hvor stor dækningen skal være.

Du kan også oprette en pension med en såkaldt kontosikring, så du alligevel har mulighed for at give dine nærmeste del i de penge, du har sparet op til din pension, når du dør.

Du kan kontakte dit pensionsselskab eller pengeinstitut for at få nærmere oplysninger om, hvad der sker med din individuelle pension i tilfælde af død og om mulighederne for kontosikring.

Ordningers vægt på dit helbred

Dit helbred kan spille en rolle for, hvor meget du skal betale for din pension. Det afhænger af, hvilken slags pension, der er tale om:

  • Obligatoriske ordninger, der er aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager: Her skal du levere færre eller slet ingen oplysninger om dit helbred, når du optages. Alle i ordningen betaler som regel det samme for at blive forsikret.
  • Individuelle ordninger, som du selv opretter i et pensionsselskab eller pengeinstitut: Her skal du give lidt flere oplysninger om dit helbred. På baggrund af dine helbredsoplysninger regner pensionsselskabet eller pengeinstituttet ud, hvor meget du skal betale for at være forsikret hos dem. Den sum, som du betaler for at blive forsikret, er altså afhængig af dit helbred, alder og andre forhold. Hvis det vurderes, at du har en stor risiko for at blive syg eller dø, betaler du mere for at blive forsikret, end hvis risikoen er lille.

Du skal ikke give oplysninger om dit helbred, hvis du opretter en pensionsopsparing uden en forsikringsdel.

I en tjenestemandspension kan din ret til pension blive begrænset, hvis du bliver pensioneret på grund af en sygdom, du havde ved ansættelsen.

Hvis du er tjenestemand og ansat i staten, kan du få mere at vide i Moderniseringsstyrelsen. Hvis du er tjenestemand, ansat i en region eller kommune, kan du henvende der, hvor du er eller senest har været ansat som tjenestemand.

Læs også

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 27. juli 2016