Hvad kan vi hjælpe med?

Pædagog søges til Firkløveren

Firkløveren – et godt arbejdssted, søger pædagog 35 timer om ugen

Vi søger en positiv og energisk pædagog der kan samarbejde med os om at videreudvikle Firkløveren. Vi er en institution med fagligheden i højsædet som arbejder didaktisk ud fra den pædagogiske begrundelse, og er desuden en super god arbejdsplads.
Firkløveren er en integreret institution der består af hus 1, Østergården 50, hus 2, Østergården 52, hus 3, Østergården 54.

Vi søger en ny kollega til vores vuggestue i hus 2. 
Stillingen er til besættelse den 1. november 2016. Vi er i alt 15 pædagoger og 12 medhjælpere. Vi har et godt arbejdsklima, kom og besøg os og mærk den gode stemning. Der er gode muligheder for senere at rokere mellem husene.

Mennesket lærer allermest i hele deres liv imellem 0-7 år. Vi har en meget vigtig opgave med at udvikle de små, være bevidst om læring og altid have den daglige omsorg for øje.
Vi har et højt fagligt niveau og vi er altid åbne overfor nye ideer fra kollegaer. 

Du skal være med til at videreudvikle pædagogikken inden for nedenstående områder:

  • Vuggestuepædagogik
  • Anerkendende relationer og inklusion
  • MIB Mindfulness I Børnehøjde
  • Arbejde med familier der trænger til ekstra omsorg, råd og vejledning.
  • Observation og PPR indstillinger.
  • Billede dokumentation og IT faglighed
  • Skrift og sprogstimulering
  • Dialogisk oplæsning
  • Arbejde med tosprogede familier
  • Rytmik
  • Kuffertmodellen (Den integrerende baggrund)
  • Økologisk og sund mad
  • Udeliv og ture
  • Leg og bevægelse
  • - og meget mere

Vi arbejder endvidere udfra Ishøj Kommunes kvalitetsrapport, Børn og Unge politik, samt vores læreplaner. Desuden holder vi personalemøde, stuemøde, pædagogmøder og en pædagogisk udviklingsdag om året. Vi har et rigtig godt personale- og forældresamarbejde. Vi afholder Mus eller Grus samtale hvert år. Der er også gode muligheder for at komme på kursus. Du får tid til at gå fra og lave dokumentationsarbejde, indstillinger, indberetninger m.m.
Du er velkommen til evt. besøg i uge 39. 

Besøg aftales med:

leder Sussie Groset eller pædagogfaglig leder Kitt Ellegaard Larsen - telefon. 43 73 45 24, kontor - hus 1.

Stillingen er til besættelse den 1. november 2016 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist fredag den 7. oktober kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes uge 41.
Ansøgningen sendes til mail: Firkloveren@ishoj.dk
Læs meget mere på Firkløvernes hjemmeside under Ishøj Kommune.
Kun ansøgninger fra uddannede pædagoger besvares.

Mange hilsner dine måske nye kollegaer fra Den Integrerede Institution Firkløveren.

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Senest opdateret 13. september 2016