Hvad kan vi hjælpe med?

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn

Læs om omsorgsdage

Hvem har ret til omsorgsdage?

Alle offentligt ansatte fædre og mødre har ret til omsorgsdage til og med det kalenderår, hvor barnet fylder syv år.

Er du offentligt ansat og er blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til to årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder syv år.

Var du ansat i staten og fik dit barn inden den 1. oktober 2005, har du ret til sammenlagt 10 omsorgsdage pr. barn.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, fremgår det af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Sådan kan omsorgsdagene holdes

Der er ingen frister for, hvornår du skal varsle omsorgsdagene, men du skal tidligst muligt gøre arbejdsgiveren opmærksom på, at du ønsker at afvikle dagene.

Arbejdsgiveren kan ikke kræve nogen begrundelse for, at du ønsker at holde omsorgsdagene, og bør imødekomme dit ønske om omsorgsdagen, med mindre det er uforeneligt med arbejdet.

Du kan holde omsorgsdagene som halve eller hele dage. Efter aftale med din arbejdsgiver kan du også holde omsorgsdage timevis.

Hvis du ikke holder omsorgsdagene

Du har ikke ret til at udskyde dine omsorgsdage til senere år. Hvis du ikke har holdt dine omsorgsdage, bortfalder de ved årsskiftet. De to omsorgsdage, du har pr. kalenderår til hvert barn, skal holdes senest den 31. december i kalenderåret.

Du kan dog overføre omsorgsdage til det efterfølgende kalenderår i disse situationer:

  • omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er født/modtaget
  • omsorgsdage, som du er forhindret i at bruge, fordi du holder barsels-, adoptions- eller børnepasningsorlov i et helt kalenderår.

Du kan ikke få udbetalt penge for de omsorgsdage, som du ikke har afholdt. Heller ikke hvis du fratræder din stilling.

Omsorgsdage for ikke-fuldtidsansatte

Er du ansat med en varieret arbejdslængde som fx deltidsansat eller studentermedhjælper, har du også ret til omsorgsdage.

Når du afholder en omsorgsdag, gælder det faktiske antal timer, du skulle have været på arbejde den pågældende dag.

Omsorgsdage til privatansatte

Hvis du er privatansat, har du kun ret til omsorgsdage, hvis det fremgår af din individuelle ansættelseskontrakt, af din overenskomst eller af den husaftale eller personalepolitik, der gælder på din arbejdsplads.

Læs også

På borger.dk

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 6. oktober 2015