Hvad kan vi hjælpe med?

Om folkeafstemninger

I Danmark findes der både bindende og vejledende folkeafstemninger

Læs om om folkeafstemninger

Folkeafstemninger

En folkeafstemning er en afstemning blandt alle danske vælgere om en bestemt sag. For at kunne stemme til en folkeafstemning, skal man have valgret til folketingsvalg. Det vil blandt andet sige, at man skal være dansk statsborger og være fyldt 18 år. Folkeafstemninger kan være enten bindende eller vejledende.

En bindende afstemning betyder, at Folketinget er bundet af det resultat, som kommer af afstemningen.

Er afstemningen vejledende, kan Folketinget selv vælge, om det vil følge afstemningens resultat.

Bindende folkeafstemninger

Ifølge grundloven skal der afholdes en bindende folkeafstemning i følgende situationer:

  • ved afgivelse af suverænitet
  • ved indgåelse af visse internationale traktater
  • ved ændring af grundloven
  • ved ændring af valgretsalderen
  • ved lovforslag, som mindst 1/3 af Folketingets medlemmer - svarende til 60 medlemmer - ønsker sendt til folkeafstemning.

I disse situationer skal Folketinget følge afstemningens resultat.

Vejledende folkeafstemninger

Ud over de situationer, hvor grundloven fastsætter, at der skal holdes folkeafstemninger, kan Folketinget til enhver tid vælge at udskrive en vejledende folkeafstemning. Resultatet af sådan en afstemning er ikke bindende, og Folketinget behøver derfor ikke at følge befolkningens ønske.

Der har i Danmark kun været én vejledende folkeafstemning, og det var i forbindelse med EF-pakken i 1986.

Folkeafstemninger i regioner og kommuner

Ud over de landsdækkende folkeafstemninger kan også kommuner og regioner beslutte at holde vejledende lokale folkeafstemninger. Denne mulighed benyttede flere kommuner sig fx af i forbindelse med strukturreformen.

Hvis du vil klage

Enhver kan klage over en afholdt folkeafstemning, hvis man fx har mistanke om, at optællingen af stemmerne ikke er foregået korrekt. Hvis du ønsker at klage, skal dette ske til Folketinget senest en uge efter afstemningen. Klagen skal dog sendes til social- og indenrigsministeren.

Læs også

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 8. juli 2015