Hvad kan vi hjælpe med?

Offer for identitetstyveri

Hvis du opdager, at du er offer for identitetstyveri, er det vigtigt, at du reagerer på det

Læs om offer for identitetstyveri

Er du offer for identitetstyveri?

Det er ikke sikkert, at du selv opdager, at sundhedskortet eller andre ID-kort er borte, eller at du har opgivet personlige oplysninger på internettet eller via mobilen til nogen, der ikke skulle have oplysningerne.

Derfor risikerer du, at du først opdager tyveri af dine personlige oplysninger, når/hvis der sker et misbrug af oplysningerne, fx hvis der kommer regninger eller opkrævninger, som du ikke kender noget til.

Hvis du opdager eller mistænker, at dine personlige oplysninger er blevet stjålet, er det vigtigt, at du reagerer på det.

Det skal du gøre:

1. Meld tyveriet til politiet

Tyveri og bedrageri eller andre kriminelle forhold, hvor dine personlige oplysninger er blevet stjålet, bør altid meldes til politiet. For alle identitetstyverier gælder, at du skal kontakte din lokale politimyndighed og indgive en anmeldelse.

Identitetstyverier vil afhængig af fremgangsmåde være omfattet af:

  • Straffelovens § 171 – dokumentfalsk – bøde eller fængsel op til 2 år
  • Straffelovens § 263 – hacking – bøde eller fængsel op til 1 år og 6 måneder
  • Straffelovens § 276 – tyveri – bøde eller fængsel op til 1 år og 6 måneder
  • Straffelovens § 279 – bedrageri – bøde eller fængsel op til 1 år og 6 måneder.

En kopi af politianmeldelsen eller en kvittering for din henvendelse kan bruges som dokumentation over for kreditorer, pengeinstitutter eller andre involverede, hvis det viser sig, at de personlige oplysninger er blevet eller senere bliver misbrugt.

2. Kontakt aftaleparter, fx kreditorer, omgående

Desuden bør du med det samme kontakte den sælger, virksomhed eller offentlige myndighed, som misbruget er sket overfor. Du skal forklare, at din identitet i det pågældende forhold er blevet misbrugt, og at du derfor ikke anser dig for bundet af aftalen eller forholdet.

Fastholder den anden part det pågældende forhold, således at der fortsat er tvivl om, hvorvidt et forhold er opstået på baggrund af tyveri af din identitet, kan du anmode den anden part om at redegøre for, hvordan parten har sikret sig, at den pågældende aftale eller forhold er indgået med dig.

3. Kontakt eventuelt en advokat

Du kan desuden overveje, om det er nødvendigt at søge bistand hos en advokat med henblik på at få vurderet styrken af de beviser, som den anden part mener at have på, at det er dig, der har indgået aftalen.

4. Mulighed for nyt personnummer

Hvis du har været udsat for misbrug af dit personnummer, kan du i særlige tilfælde få et nyt. Det drejer sig først og fremmest om de tilfælde, hvor et nyt personnummer kan være med til at forhindre yderligere misbrug af din identitet. Det kan fx være i forbindelse med kreditkøb på nettet, eller hvis du opretter og anvender benzinkort, og hvor de skridt, du selv har taget i form af henvendelse til kreditorer, anmeldelse til politiet m.v., ikke er nok til at stoppe misbruget.

Hvis du oplever fysiske eller psykiske gener og frygt for, om misbruget reelt er stoppet, kan du også alt efter omstændighederne få et nyt personnummer.

Social- og Indenrigsministeriets CPR-kontor skal vurdere de enkelte sager om tildeling af nyt personnummer. For at få CPR-kontorets vurdering skal du sende en skriftlig anmodning til CPR-kontoret.

Du kan læse mere om, hvordan du gør på CPR-kontorets hjemmeside.

Har du mistet dokumenter?

Nedenfor følger information om, hvilke forholdsregler du kan tage, hvis du mister specifikke dokumenter, som indeholder nogle af dine personlige oplysninger.

Sundhedskort

Kan være misbrugt til:

  • Indhentning og ændring af data hos det offentlige
  • Medicinordinering via telefon
  • Overtagelse af identitet
  • Bestilling af varer eller ydelser på kredit.

Tyveri af sundhedskort anmeldes til politiet.

Pas og kørekort

Kan være misbrugt til:

  • Indhentning og ændring af data hos det offentlige
  • Medicinordinering via telefon
  • Overtagelse af identitet
  • Bestilling af varer eller ydelser på kredit.

Tyveriet anmeldes til politiet, hvor tyveriet registreres i pas- og/eller kørekortregisteret.

Betalingskort (kreditkort, dankort, benzinkort mm.)

Kan være misbrugt til:

  • Betaling for varer og ydelser
  • Kontanthævninger.

Kontakt din bank. Uden for bankens åbningstid kontaktes:

Nets Denmark A/S

Telefon: 45 4489 2929

Medlemskort

Kan være misbrugt til:

  • At indgå i misbrug af identitet, men kan typisk ikke alene bruges til overtagelse af en identitet.

Kontakt pågældende forening eller interesseorganisation.

Bliver dit NemID misbrugt?

Hvis du ved, eller har mistanke om, at nogen misbruger dit NemID til identitetstyveri, skal du straks spærre din adgangskode. Din adgangskode bliver automatisk spærret, hvis du bestiller en ny.

Har du ikke mulighed for at skifte adgangskode på nettet, kan du ringe til NemID’s privatsupport på telefon 72247050.

Har du mistet dit nøglekort?

Hvis du har mistet dit nøglekort, kan du spærre det ved at bestille et nyt på NemId.nu. Her kan du logge ind med bruger-id og din adgangskode. Dit aktive nøglekort bliver automatisk spærret, når du bestiller et nyt.

Har du ikke mulighed for at spærre dit nøglekort på nettet, kan du ringe til NemID’s privatsupport på telefon 72247050.

Kender andre din adgangskode til NemID?

Er der andre, der kender din adgangskode og har adgang til dit nøglekort, kan din identitet blive misbrugt. NemID er strengt personligt, og du må ikke oplyse din adgangskode til andre, hverken en samlevende, forælder eller børn

Du skal derfor ændre din adgangskode, hvis der er andre end dig selv der kender den.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 19. august 2016