Hvad kan vi hjælpe med?

Nyt tilbud om psykisk krisehjælp aften og nat

Akuttelefonen har tlf. nr. 25 25 04 00. Foto: Modelfoto.

Du kan ringe til akuttelefonen alle dage klokken 23.30-7 fra den 1. oktober. Nummeret er 25 25 04 00

Angst, magtesløshed, sorg og tristhed kan opstå på alle tider af døgnet, og det kan være så slemt, at man føler, man har akut brug for hjælp. Derfor har vi i Ishøj Kommune i samarbejde med syv andre kommuner oprettet en ny akuttelefon, hvor voksne i akut psykisk krise kan få professionel støtte og rådgivning i de sene aften- og nattetimer.

Kommunerne bag akuttelefonen forventer, at den professionelle psykiske krisehjælp vil hjælpe de personer, der ringer, så den akutte situation ikke forværres.

Professionelle i røret

Akuttelefonen er bemandet af professionelle medarbejdere fra det socialpsykiatri-ske/socialpædagogiske bosted Kløverengen i Ishøj Kommune. Medarbejderne er vant til at yde psykisk krisehjælp til mennesker, der har akut brug for hjælp. 

For at hjælpe Ishøjborgeren bedst muligt, formidler Kløverengens medarbejdere indholdet af samtalen videre til Ishøj Kommune, så han eller hun kan få den rette hjælp fremadrettet. Derfor er opkald til akuttelefonen ikke anonyme.

Telefonen er åben for alle borgere i Ishøj, Vallensbæk, Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Glostrup, Tårnby og Dragør Kommuner. Pårørende er også velkomne til at ringe.  

Kontakt

Center for Socialservice

Ishøj Store Torv 20, 4.
2635 Ishøj

socialservice@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 30. september 2016