Hvad kan vi hjælpe med?

Ny medborgerpolitik i høring

Både Ishøjborgere og medarbejdere i Ishøj Kommune er kommet med input til forslaget til en ny medborgerpolitik, som er i høring indtil den 1. maj 2018

Forslaget til Ishøj Kommunes Medborgerpolitik er udarbejdet på baggrund af et borgermøde og en workshop for medarbejdere i Ishøj Kommune. Efterfølgende har Kultur- og Fritidsvalget besluttet at sende forslaget i høring fra 1. april til 1. maj 2018. Så du har stadig chancen, hvis du har gode ideer til, hvad en medborgerpolitik bør indeholde, lyder opfordringen fra formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Sengül Deniz:

”Medborgerpolitikken sætter retning for, hvordan vi omgås hinanden, og hvordan vi sammen skaber det bedste Ishøj. Formålet med medborgerpolitikken er at skabe de mest optimale rammer for den enkelte og for fællesskabet. Vi skal have en kultur i kommunen, hvor der er respekt for forskellighed og plads til alle uanset, køn, alder og etnicitet. Vi skal anerkende, at vi er forskellige, og at vi på hver vores måde kan gøre noget godt for hinanden og for Ishøj,” siger Sengül Deniz. 

Ishøj Byråd vedtog den første medborgerpolitik i 2012, hvor den afløste den tidligere integrationspolitik. Nu har byrådet besluttet at revidere medborgerpolitikken som led i et større servicetjek af kommunens mange politikker, der skal skæres ned til blot seks hovedpolitikker.

Ingen skal føle sig udenfor

Medborgerpolitikken bliver en af de seks nye hovedpolitikker, fortæller Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.

”Da vi fik medborgerpolitikken i 2012 var den et opgør med integrationstanken om, at vi skal have et særligt fokus på etniciteten. Det handler ikke blot om at få borgere med anden etnisk baggrund til at blive en del af fællesskabet, men at sørge for, at ingen borgere føler sig udenfor. Og det har vi fortsat et fælles ansvar for – både borgere og kommunen,” siger borgmester Ole Bjørstorp. 

I forslaget til den nye medborgerpolitik er visionen for Ishøj, at ’Alle ser mangfoldighed som en styrke - Alle kan noget, men ingen kan alt.’ Visionen er den ledestjerne, som alle i Ishøj Kommune i fællesskab skal forfølge. Ifølge forslaget til den nye medborgerpolitik er mangfoldighed Ishøjs styrke, når alle hører til og bidrager til fællesskabet, møder medborgere med åbenhed, gensidig respekt og anerkendelse, tager ansvar for egen fremtid og medansvar for andres fremtid og indgår i meningsfulde relationer.

Sådan deltager du i høringen

Du finder forslaget til den nye medborgerpolitik på ishoj.dk/medborger. Hvis du har kommentarer til forslaget, kan du sende dem til jefke@ishoj.dk senest den 1. maj 2018. 

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 28. marts 2018