Hvad kan vi hjælpe med?

Nummerplader

Alle biler og andre motorkøretøjer skal være registreret og forsynet med nummerplade

Selvbetjening

Køb dagsbevis til gulpladebil

Læs om nummerplader

Sådan indregistrerer du køretøjer og får nummerplader

Alle motorkøretøjer skal som udgangspunkt være registreret og have danske nummerplader på. Det gælder også visse knallerter og de fleste traktorer.

Biler skal have to nummerplader – en foran og en bagpå. Motorcykler og påhængskøretøjer skal kun have nummerplade bagpå, og indregistrerede traktorer skal kun have nummerplade foran. Nummerpladerne følger bilen, så længe den er registreret. Der skal altså ikke skiftes nummerplader, selv om du sælger bilen.

Det er normalt forhandleren, der får nummerplader til fabriksnye biler.


Du kan købe nummerplader til brugte køretøjer hos en nummerpladeoperatør eller i et af SKAT's motorcentre.

Som udgangspunkt koster en enkelt nummerplade 590 kr. (2016), mens et sæt koster 1.180 kr. (2016).

Hos SKAT koster det 200 kr. (2016) for personlig betjening, hvis du skal have registreret et køretøj, mens prisen for registrering af køretøjer hos nummerpladeoperatører varierer.

EU-nummerplader er valgfrie

Du kan selv bestemme, om du vil have EU-nummerplader eller de hvide oprindelige nummerplader uden EU-symbol på din bil. 


Har du et køretøj med oprindelige nummerplader, skal du betale for nye EU-nummerplader, hvis du ønsker at skifte.

Krav om at sætte nummerplader fast

Fra den 15. november 2015 skal begge nummerplader på din person- eller varebil være fæstnet med mindst to skruer eller bolte. Begge skruer eller bolte skal være dækket af en hætte, der har samme farve som det sted på nummerpladen, de sidder fast. Hætten skal sidde så godt fast, at den kun kan fjernes med værktøj. Skruer, bolte og de fastsiddende hætter skal sidde, så alle tal og bogstaver kan læses på nummerpladen.

De nye krav skal forebygge nummerpladetyverier.

Alternative fæstningsmuligheder

SKAT kan dog tillade alternative måder at sætte nummerpladen fast med og på efter aftale med Rigspolitiet.

Du kan læse mere om montering af nummerplader på SKAT.dk om montering af nummerplader.

Nummerplader før 1976 eller historiske nummerplader

Hvis nummerpladerne er fra før 1. april 1976 eller er historiske nummerplader, er disse fritaget for at opfylde kravene. De skal fastgøres på en måde, der passer til køretøjet.

Hvis du mister en eller alle nummerplader

Hvis en nummerplade bliver væk, eller den bliver så beskadiget, at den er ulæselig, skal du bestille en ny i Motorregistret.

Har du mistet alle plader til et køretøj, skal du melde nummerpladerne stjålne hos politiet, erklære dem bortkomne i Motorregistret (du kan logge på Motorregistret med NemID og gøre det digitalt på skat.dk) og herefter skal du købe et nyt sæt nummerplader hos en pladeoperatør eller ved et af SKAT's motorcentre.

Køb dagsbevis til privat kørsel i gulpladebil

Du kan købe et dagsbevis i Motorregistret eller i SKATs app. Et dagsbevis (dagsbillet) giver dig lov til at køre privat i en bil på gule plader registreret til godstransport (erhverv) og med en totalvægt på op til 4 ton.

Et dagsbevis gælder i ét døgn fra kl. 00.00 til 23.59, og du kan maksimalt købe tyve dagsbeviser til samme bil i et kalenderår.

Beviset skal købes mindst en time før brug og tidligst 45 dage før brug.

Prøvemærker - til særlige formål

Du kan købe prøvemærker (klistermærker) online i Motorregistret eller i et af SKAT's motorcentre, hvis du - til helt særlige formål og i en kort periode - har brug for at køre i et køretøj, der ikke har nummerplader.

Et prøvemærke koster 100 kr. i døgnet (2016).

Ekstra nummerplade
– 3. nummerplade, hvis bageste plade er skjult


Hvis den bageste nummerplade undertiden er helt eller delvist dækket – fx, når du transporterer en cykel – skal du have en ekstra løs nummerplade at sætte bagpå. Denne 3. nummerplade har rød skrift.


Den 3. nummerplade koster 110 kr. Hvis du vælger at få den tilsendt, koster det 38 kr. oveni (2016).

Du kan bestille nummerpladen ved at logge dig på Motorregistret med NemID på skat.dk:

Ønskenummerplader - når du selv vil bestemme

På ønskenummerplader kan du selv bestemme sammensætningen af tal og bogstaver.

Retten til ønskenummerplader koster 11.000 kr. (2016) og gælder i otte år. Oven i det beløb kommer nummerpladens almindelige pris på. 1.180 kr. og 200 kr. for personlig betjening - dvs. en samlet pris 12.380 kr. (2016).

Hvis du ønsker at overføre ønskenummerplader til en anden bil, skal du betale 100 kr. (2016).

Du kan bestille dine ønskenummerplader i Motorregistret på skat.dk. Du kan også bestille ønskenummerplader i nummerpladeekspeditionen.

Læs også

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 23. marts 2016