Hvad kan vi hjælpe med?

Udmeldelser får ingen konsekvens for medlemmer af fællesantennen

Du vil som medlem af Ishøj Fællesantenne ikke blive berørt af, at fem boligforeninger har valgt at melde sig ud fra 1. januar 2018

Fem boligforeninger har valgt at forlade Ishøj Fællesantenne, og antenneforeningen vil derfor fra den 1. januar 2018 bestå af 6.741 husstande.

De fem boligforeninger, der har valgt at melde sig ud, er Søvejhuse, Kirkehaven, Vildtbanegård, Stenbjerggård og Ishøj Centrum blok VI og udgør i alt 2.374 husstande.

For de medlemmer af Ishøj Fællesantenne, som bor uden for de fem boligområder, vil udmeldingerne ikke resultere i nogen ændringer i forhold til i dag.

Alt fortsætter som før

Fx vil medlemmerne ikke opleve prisstigninger hos Kabelplus som følge af medlemstilbagegangen – udover almindelige prisreguleringer, som gennemføres årligt.

Kabelplus vil også fortsætte med det samme udvalg af produkter og stadig have en lokalt forankret kundeservice.

Desuden vil den store, planlagte opgradering af nettet til gigabredbånd fortsat blive gennemført uden omkostning for medlemmerne. Opgraderingen begynder i slutningen af november i år og vil fortsætte det meste af 2018, hvor forskellige områder af kommunen vil blive opgraderet løbende.

Ishøj Fællesantenne er åben for andre

Med 6.741 medlemmer vil Ishøj Fællesantenne også fra 1. januar 2018 have en størrelse, der stiller kommunen godt i forhandlinger om priser og produkter - både med Kabelplus og eventuelle fremtidige indholdsleverandører.

Ishøj Fællesantenne vil nemlig fortsat være åben for, at andre firmaer kan levere produkter via Ishøj Fællesantenne. Flere firmaer har vist interesse for at få adgang til vores net, men forhandlingerne har indtil nu ikke ført til aftaler, og Ishøj Kommune arbejder fortsat på dette.


 

Medlemstallet i Ishøj Fællesantenne

• Husstande pr 1. juni 2017: 9.115
• Husstande pr 1. januar 2018: 6.741

Hvilke boligfreninger har meldt sig ud?

(Antal husstande i parentes)
• Søvejhuse (42)
• Kirkehaven (48)
• Vildtbanegård (1892)
• Stenbjerggård - Ishøj Boligselskab (335)
• Ishøj Centrum Blok VI (57)
 

Hvad sker der nu for de udmeldte?

Hos de udmeldte boligforeninger vil signalet fra Ishøj Fællesantenne blive slukket fra midnat den 31. december 2017.

Afkoblingen forventes at tage et par timer. Derefter vil de leverandører, som foreningerne har valgt, have ansvaret for at levere tv og internet til beboerne.

Efter den 1. januar 2018 vil beboerne i de afmeldte boligforeninger ikke længere have mulighed for at købe produkter fra Kabelplus.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 8. november 2017