Hvad kan vi hjælpe med?

Fornyelse og ændring af kørekort

Du skal henvende dig til kommunen, når dit kørekort skal fornys

Selvbetjening

Læs om fornyelse af kørekort

Sådan fornyer du dit kørekort

Når du ønsker at forny dit kørekort, skal du henvende dig personligt i borgerservice. Du kan frit vælge kommune.

Sådan fornyer du dit kørekort
Når du henvender dig i kommunens borgerservice for at forny dit kørekort, skal du samtidig medbringe:

  • et vellignende foto
  • dit gamle kørekort
  • identifikation
  • evt. lægeattest (læs mere herom under overskriften "Hvor længe er mit kørekort gyldigt?")

Hvis du ikke har et kørekort af kreditkorttypen eller et gyldigt pas, skal du i stedet medbringe din originale dåbs- navne- eller fødselsattest, samt billedlegitimation.

Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:

  • fotografiet skal være uden skader
  • det skal ligne dig
  • have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden
  • billedet skal tages lige forfra og vise dit ansigt og det øverste af skuldrene
  • hovedbeklædning må kun bæres, hvis ansøger anmoder om det af religiøse grunde. Hvis der gives tilladelse, skal pandeparti, kindben og hage være tydelige og synlige ansigtet skal være jævnt belyst begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet
  • munden skal være lukket
  • briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser
  • baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.

Læs mere om krav til billeder hos politiet

Hvad koster det?

Prisen for et nyt kørekort afhænger af hvilke(n) kategori(er) du har og om dit kørekort tidligere har været begrænset af helbredsmæssige årsager.

De forskellige gebyrer følger Færdselsloven, og du kan se en opdateret liste over alle gebyrer for udstedelse, fornyelse og ombytning af kørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside.

Priser på kørekort (nyt vindue)

Priser:

  • andre kørekort end de nedenfor nævnte: 130 kr. (2018)
  • kørekort, der er tidsbegrænset som følge af helbredsmæssige forhold: 0 kr. (2018)
  • kørekort til lille lastbil, lastbil, lille bus og bus med/uden stort påhængs-køretøj for ansøgere: 170 kr. (2018)
  • kørekort til erhvervsmæssig personbefordring: 280 kr. (2018)
  • kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, hvis kørekortet på grund af helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset: 120 kr. (2018)
  • kørekort med kørelærergodkendelse: 280 kr. (2018)
  • Kørekort med nyt navn: 280 kr. (2018)

Hvornår skal jeg medbringe en lægeattest

Du skal som udgangspunkt ikke vedlægge lægeattest, når du skal forny kørekort til kategorierne AM, A1, A2, A, B og B/E, samt T/M:

  • AM (lille og stor knallert)
  • A1, A2 og A (lille, mellemstor og stor motorcykel)
  • B og B/E (almindelig bil og bil med stort påhængskøretøj)
  • T/M kørekort til traktor/motorredskab.

Hvis dit kørekort tidligere har været udstedt med en tidsbegrænsning af helbredsmæssige årsager, skal du medbringe en lægeattest når du skal forny dit kørekort.

Du skal altid vedlægge en lægeattest, hvis du skal forny et kørekort i kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E, samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring:

  • C1 og C (lille og stor lastbil)
  • C1/E, C/E, D1/E, D/E (henholdsvis lille lastbil, stor lastbil, lille bus og stor bus med stort påhængskøretøj)
  • D1 og D (lille og stor bus)
  • kørekort til erhvervsmæssig personbefordring.

Jeg er 70 år eller derover

Den 1. juni 2017 trådte der nye regler i kraft om fornyelse af  kørekort for ældre. Det betyder, at hvis du er fyldt 70 år eller mere, og du skal have fornyet dit kørekort, skal du som udgangspunkt ikke aflevere en lægeattest, når du ansøger om fornyelse af dit kørekort. Kørekort til gruppe 1 udstedes som udgangspunkt med en gyldighed på 15 år, medmindre kørekortet begrænses som følge af helbredsmæssige forhold.

Gruppe 1:

AM - Stor knallert

A1 - Lille motorcykel

A2 - Mellemstor motorcykel

A - Stor motorcykel

B - Almindelig personbil

BE - Almindelig bil med  stort påhængskøretøj

TM - Traktor og motorredskab

Du skal være opmærksom på, at hvis dit kørekort tidligere har været tidsbegrænset af helbredsmæssige årsager, skal du fortsat aflevere en lægeattest ved fornyelse, ligesom dit kørekort kan blive tidsbegrænset.  

Det er ikke altid muligt ved indleveringen af ansøgningen at se om der skal afleveres en lægeattest, da det kan kræve en nærmere undersøgelse af sagen at se om kørekortet tidligere har været begrænset af helbredsmæssige årsager.

Hvor længe er mit kørekort gyldigt?

Et kørekort er gyldigt i den periode, der er anført på kørekortet.

Gyldighedstid for kørekort i kategorierne AM, A1, A2, A, B og B/E samt til traktor/motorredskab

Kørekort, som udstedes efter 19. januar 2013, får som udgangspunkt følgende gyldighedsperiode:

15 år:

  • AM (lille og stor knallert)
  • A1, A2 og A (lille, mellemstor og stor motorcykel)
  • B og B/E (almindelig bil og bil med stort påhængskøretøj)
  • kørekort til traktor/motorredskab.

Du skal være opmærksom på, at kørekort kan. som følge af helbredsmæssige grunde, udstedes med kortere gyldighed end 15 år.

Gyldighedstid for kørekort i kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring

Kørekort, som udstedes efter 19. januar 2013, får som udgangspunkt følgende gyldighedsperiode:

5 år:

  • C1 og C (lille og stor lastbil)
  • D1 og D (lille og stor bus)
  • C1/E, C/E, D1/E, D/E (henholdsvis lille lastbil, stor lastbil, lille bus og stor bus med stort påhængskøretøj)
  • kørekort til erhvervsmæssig personbefordring.
Gyldighedstid for personer over 70 år

Gyldighedstiden for kørekortet i kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring vil afhænge af din alder på tidspunktet for udstedelsen:

  • fyldt 70 år, men ikke 71: Fire år
  • fyldt 71 år, men ikke 72 år: Tre år
  • fyldt 72 år, men ikke 80 år: To år
  • fyldt 80 år: Et år  

Kørekort kan - bl.a. som følge af helbredsmæssige grunde - udstedes med kortere gyldighed end 5 år.

Hvis det er mere end tre år siden, dit kørekort udløb, skal du normalt aflægge og bestå en kontrollerende køreprøve (teori- og praktisk prøve), inden du kan få udstedt et nyt kørekort

Navneændring

Hvis du ændrer navn, er det ikke lovpligtigt at du skal ansøge om nyt kørekort, men du kan godt ansøge om et duplikatkørekort med det nye navn.

Duplikatkørekort er en kopi af det kørekort du har, blot med dit nye navn. Du kan ansøge om indgive en ansøgning om duplikatkørekort ved enhver kommune i Danmark.

Det koster 280 kr. at få udstedt et duplikatkørekort (nyt kørekort)  (2018).

Hvis du vil klage

Hvis du vil klage over begrænsninger i gyldigheden af dit kørekort, skal du sende din klage til den kommune eller politikreds, som har truffet afgørelsen. Kommunen eller politikredsen videresender så klagen til Færdselsstyrelsen sammen med sagen. Klagefristen er fire uger fra den dag, kommunens eller politikredsens afgørelse er meddelt.

Læs også

Kontakt

Borgerservice

Ishøj Nørregade 7
2635 Ishøj

Tlf. 43577575



Her kan du læse mere om Borgerservice

Skriv via Digitalpost (e-boks) hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Borgerservice via Digitalpost (e-boks)

Telefontider:

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Åbningstider:

Mandag: 10-14
Tirsdag: 10-14
Onsdag: 10-14
Torsdag: 10-14 og 15-17.30
Fredag: 10-13

Lukke og helligdage

Borgerservice butikken og telefoner er lukket:

Mandag 22. jan 2018
Onsdag 07. feb 2018  
Torsdag 29. mar 2018 Skærtorsdag  
Fredag 30. mar 2018 Langfredag  
Mandag 02. apr 2018 2. påskedag  
Torsdag 26. apr 2018 Lukket til kl. 12.30
Fredag 27. apr 2018 Store bededag
Mandag  01. maj 2018  
Torsdag 10. maj 2018 Kristi Himmelfartsdag
Fredag  11. maj 2018  
Mandag 21. maj 2018 2. pinsedag
Mandag  04. jun 2018     
Tirsdag 05. jun 2018 Grundlovsdag  
Mandag 24. dec 2018 Juleaften  
Tirsdag 25. dec 2018 Juledag  
Onsdag 26. dec 2018 2. juledag
Onsdag 27. dec 2018
Onsdag 28. dec 2018  
Onsdag 29. dec 2018  
Onsdag 30. dec 2018  
Mandag 31. dec 2018 Nytårsaften  
Tirsdag 01. jan 2019 Nytårsdag
Onsdag  02. jan 2019 Åbner kl. 10:30 
 

Senest opdateret 18. april 2018