Hvad kan vi hjælpe med?

Vi arbejder videre med mere indhold til fællesantennen

Et udbud om ekstra indholdsleverandører til Ishøj Fællesantenne er endt uforløst. Men borgmesteren er fortrøstningsfuld

Ishøj Kommune vil gerne byde flere leverandører af tv og internet indenfor på Ishøj Fællesantenne, så borgerne kan få et større udvalg og konkurrence på prisen.

Derfor afholdte kommunen i sommeren 2017 et udbud, hvor leverandører kunne melde sig på banen, men hidtil har forsøget ikke båret frugt. Udbuddet er fortsat åbent.

”Man kan på sin vis sige, at vi er forud for vores tid. Vi er den første antenneforening, som frivilligt åbner sit net for ekstra indholdsleverandører, men desværre er rammerne ikke helt på plads, har det vist sig,” siger borgmester Ole Bjørstorp.

Har brug for mere tid

Kommunen har været proaktiv for at skaffe flere indholdsleverandører til Ishøj Fællesantenne og været i kontakt med 11 potentielle leverandører.

”Meldingen fra dem er, at de finder vores antenneforening meget spændende og er interesseret i at levere indhold til borgerne i Ishøj. Men af forskellige årsager har de brug for mere betænkningstid. Vi ser derfor udbuddet som en mulighed for at afsondre markedet og indlede en konstruktiv dialog med leverandørerne,” siger Ole Bjørstorp, som understreger, at ekstra leverandører sagtens kan tilsluttes fællesantennen i hele den fireårige periode, som aftalen med Kabelplus løber.

Fusion og fiber

Tre leverandører har vist stor interesse for udbuddet, men kan ikke træffe en beslutning lige nu, fordi selskaberne er i gang med en fusion. Når fusionen er på plads forventes det, at det nye selskab gerne vil indlede en dialog om tilslutning til Ishøj Fællesantenne. 

En anden leverandør er klar til at indgå i Ishøj Fællesantenne, men kan kun levere indhold via fibernet. Båndbredden på antennenettet i Ishøj vil nå fiberniveau, når Kabelplus har gennemført den forestående opgradering, og leverandøren vil derefter gerne indlede forhandlinger.

Ændring af pris og vilkår 

Endelig er der en leverandør, som gerne vil levere på fællesantennen, hvis priser og vilkår ændres. Da Kabelplus betaler for driften af antenneanlægget, skal leverandørerne betale en afgift til Kabelplus for at tilslutte sig nettet. Prisen er fastsat i kontrakten med Ishøj Fællesantenne. Kommunen vil undersøge, om det er muligt at ændre på prisen. Ishøj Fællesantennes vurderingspanel har fx foreslået en model, hvor prisen ikke er fast, men afhænger af antallet af kunder. Vurderingspanelet består af repræsentanter fra kommunens boligforeninger og bylaug. 

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 21. marts 2018