Hvad kan vi hjælpe med?

Gratis lægeskift for dig med Lene Villerslev som læge

Social- og Sundhedsudvalget har på sit seneste møde besluttet at gøre det gebyrfrit at skifte læge for dig, der er tilknyttet læge Lene Villerslev. Hun er langtidssygemeldt og har meddelt sine patienter, at hun ophører med praksis

Beslutningen gælder med tilbagevirkende kraft fra den 1. september. Så hvis du allerede har skiftet læge, er det muligt at få de betalte 190 kroner per sundhedskort tilbage ved at ringe til eller møde op i Borgerservice.

Normalt får du brev fra Region Hovedstaden, hvis din læge har lukket sin praksis. Brevet skal du bruge som dokumentation for at kunne skifte læge gratis. Region Hovedstaden har endnu ikke officielt lukket lægepraksis Lene Villerslev, så derfor har du ikke modtaget noget brev, hvis du har Lene Villerslev som læge. 

”Borgere, der har behov for lægehjælp, skal ikke straffes økonomisk, fordi de endnu ikke har modtaget et brev fra regionen. Derfor giver vi dem nu mulighed for med det samme at kunne skifte læge uden, at det koster noget. De skal blot ringe til eller møde op i Borgerservice,” siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp. 

Stort pres på lægerne

Den politiske beslutning kommer efter en længere periode med mangel på læger, langtidssygemeldinger og ekstraordinært pres, der har skabt ekstra ventetid, når Ishøjs borgere skal til lægen. Ishøj Kommune er i dialog med Region Hovedstaden for at løse problemet, og regionen har lovet, at antallet af læger i Ishøj Kommune øges. Det bliver dog først i starten af det nye år. 

Ishøjs borgmester er ærgerlig over, at situationen har udviklet sig, som den har gjort.

”Vi håber, at vi med beslutningen kan lette lidt af det pres, som situationen lægger på både læger og ikke mindst vores borgere, der står med behov for akut lægehjælp på grund af et sygt barn, influenza eller andet,” siger borgmester Ole Bjørstorp. 

Normalt servicerer ni læger Ishøjs borgere, og det er allerede for få læger til de mere end 22.000 borgere. Presset på lægerne er blevet ekstraordinært stort lige nu med to langtidssygemeldte læger og derfor kun syv læger. 

Kontakt

Borgerservice

Nørregade 7
2635 Ishøj

Tlf. 43577575



Her kan du læse mere om Borgerservice

Skriv via Digitalpost (e-boks) hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Borgerservice via Digitalpost (e-boks)

Telefontider:

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Åbningstider:

Mandag: 10-14
Tirsdag: 10-14
Onsdag: 10-14
Torsdag: 10-14 og 15-17.30
Fredag: 10-13

Lukke og helligdage

Borgerservice butikken og telefoner er lukket:

Mandag 22. jan 2018
Onsdag 07. feb 2018  
Torsdag 29. mar 2018 Skærtorsdag  
Fredag 30. mar 2018 Langfredag  
Mandag 02. apr 2018 2. påskedag  
Torsdag 26. apr 2018 Lukket til kl. 12  
Fredag 27. apr 2018 Store bededag
Mandag  01. maj 2018  
Torsdag 10. maj 2018 Kristi Himmelfartsdag
Fredag  11. maj 2018  
Mandag 21. maj 2018 2. pinsedag
Mandag  04. jun 2018     
Tirsdag 05. jun 2018 Grundlovsdag  
Mandag 24. dec 2018 Juleaften  
Tirsdag 25. dec 2018 Juledag  
Onsdag 26. dec 2018 2. juledag
Onsdag 27. dec 2018
Onsdag 28. dec 2018  
Onsdag 29. dec 2018  
Onsdag 30. dec 2018  
Mandag 31. dec 2018 Nytårsaften  
Tirsdag 01. jan 2019 Nytårsdag
Onsdag  02. jan 2019 Åbner kl. 10:30 
 

Senest opdateret 23. november 2016