Hvad kan vi hjælpe med?

Sundhedspleje til gravide, nyfødte og småbørn

Her kan du læse om dine muligheder under din graviditet, efter din fødsel og i dit barns første leveår

Har du børn eller venter du barn? Og har du brug for nogle gode råd om dit barns trivsel, udvikling og sundhed, så kan vi hjælpe dig. Du er altid velkommen til at kontakte Sundhedsplejen uanset dit barns alder.

Før fødslen

Er du gravid for første gang?

Eller har du tidligere haft et svært graviditets- eller efterfødselsforløb, så kan du få et besøg af en sundhedsplejerske, inden du føder. Her har du mulighed for at lære din sundhedsplejerske at kende og drøfte spørgsmål eller problemer, som du gerne vil have afklaret inden fødslen.

Ønsker du at få besøg, så kontakt din jordemoder eller Sundhedsplejen på tlf. 43 57 76 01 dagligt mellem 12 og 13. Du kan læse mere om tilbuddet her.

Er du ung og gravid?

Så har du mulighed for at deltage i mødregruppen for unge mødre. Mødregruppen mødes hver onsdag i Stenbjerggård beboer- og kulturhus kl. 10 – 14. To sundhedsplejersker deltager hver gang.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte sundhedsplejerskerne Marianne Reves på tlf. 51 23 13 83 eller Marianne Bidstrup på tlf. 51 23 13 82. Du kan læse mere om tilbuddet her.

Efter fødslen

Når du har født

Når du har født, får vi besked fra fødestedet. Din sundhedsplejerske kontakter dig herefter for at aftale et besøg hjemme hos jer. Her kan I drøfte emner og spørgsmål som fx amning, mor/barn kontakt, spædbørnspleje og opdragelse. Du vil få tilbudt 5 hjemmebesøg i barnets første leveår.

Når dit barn er 2½ år, får du tilbudt et besøg af sundhedsplejersken. Formålet med besøget er at se nærmere på barnets motoriske, sproglige og sociale udvikling. Her kan I drøfte emner og spørgsmål, som er relevante på dette tidspunkt - fx kostvaner, sovevaner, renlighed og opdragelse.

Det er muligt at få ekstra besøg, hvis sundhedsplejersken eller du selv skønner, at der er behov for det.

Mødregrupper

Når du bliver mor, bliver du tilbudt at deltage i en mødregruppe, som Sundhedsplejen sammensætter. Mødregrupperne mødes tre gange med to sundhedsplejersker. Mødregrupperne afholdes i Sundhedscentret.

Er du ung og har et barn?

Så har du mulighed for at deltage i mødregruppen for unge mødre som mødes hver onsdag i Stenbjerggård beboer- og kulturhus kl. 10 – 14. To sundhedsplejersker deltager hver gang. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte sundhedsplejerskerne Marianne Reves på telefon 51 23 13 83 eller Marianne Bidstrup på telefon 51 23 13 82. Du kan læse mere om tilbuddet her.

Skolesundhedstjenesten

Når dit barn når skolealderen, har I mulighed for at benytte Skolesundhedstjenestens tilbud. Dem kan du læse om her.

Kontakt din sundhedsplejerske

Her finder du kontaktoplysninger på vores sundhedsplejersker og Ishøj Kommunes børne- og ungelæge.

Sundhedsplejersker:

Pia Arenfeldt Christensen   Tlf. 24 49 35 83

Joan Hansen   Tlf. 29 13 11 44

Liselotte Winsløv   Tlf. 24 49 35 75

Tina Biehl Nielander  Tlf. 51 23 13 81

Marianne Bidstrup  Tlf. 51 23 13 82

Marianne Reves  Tlf. 51 23 13 83

Marianne Pihl Marquard Tlf. 29 13 11 44

Jacqueline Bennett  Tlf. 29 41 35 16

Susanne M. Madsen  Tlf. 51 23 13 86

Lone Mølgård  Tlf. 51 32 76 91

Catherine Bell  Tlf. 51 23 13 88


Børne og ungelæge:

Tove Billeskov  Tlf. 24 22 91 99

Sundhedsfaglig leder:

Anne-Dorthe Roland Tlf. 29 41 35 17

Sundhedsplejens samarbejde med dagtilbud

Sundhedsplejen samarbejder med kommunens daginstitutioner og dagpleje. Samarbejdet omfatter blandt andet:

• Rådgivning og konsultativ vejledning vedr. generelle problematikker om sundhed og trivsel m.m. ifølge Sundhedstyrelsens vejledninger.

• Et årligt hygiejnetilsyn i alle dagtilbud.

• Samarbejde omkring enkelte børn, som har behov for en sundhedsplejefaglig indsats - i samarbejde med barnets forældre.

• "Afrikaturen", som er en slags sundhedsksperimentarium for alle fire årige børn. Her går børnene, en pædagog og en sundhedsplejerske ind i en fortælling om at rejse til Afrika, som gennemføres gennem forskellige lege og bevægelser. Fokus er på sundhed og trivsel i børnegruppen. Hvis vi får øje på områder, hvor der er brug for ekstra opmærksomhed, bliver barnets forældre tilbudt en sundhedssamtale med sundhedsplejersken og pædagogen.

Kontakt

Center for Børn og Forebyggelse

Ishøj Store Torv 20, 4. sal
2635 Ishøj

Tlf. 43577580



Skriv til Center for Børn og Forebyggelse via Digitalpost (e-boks)

Skriv via Digitalpost (e-boks) hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Telefontider:

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Senest opdateret 2. november 2017