Hvad kan vi hjælpe med?

Diabetes

Diabetes (sukkersyge) er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale

Der findes to væsentlige former for diabetes henholdsvis type 1 og type 2. Type 1 diabetes opstår oftes hos børn og unge, men kan også opstå senere i livet. Ved type 1 diabetes produceres der stort set ikke insulin, og det er derfor nødvendigt at få tilført insulin rent medicinsk. Type 2 diabetes er en forstyrrelse i sukkerstofskiftet, hvor kroppens celler ikke kan udnytte insulin tilstrækkeligt og følsomheden overfor insulin i kroppen er nedsat. Denne følsomhed kan påvirkes positivt af f.eks. fysisk aktivitet, sund vægt, sund kost og evt. medicin. Insulin sørger for, at cellerne kan optage og bruge sukker. Hvis sukkeret ikke kan optages i cellerne, stiger blodsukkeret og dette fører i det lange løb til alvorlige skader på nerver, hjerte, kar, øjne og nyrer.

Nedenfor finder du de aktiviteter i Ishøj Kommune, der kunne være relevante for dig, hvis du har type 2 diabetes.

Diabeteholdet

Har du diabetes 2 eller forstadiet til at få det konstateret, så har du mulighed for at deltage på diabetesholdet. Formålet med diabetesholdet er at sikre, at du får mere viden om diabetes 2 og livsstilsændringer, så du derefter kan træffe et godt valg for, hvordan du vil leve med sygdommen viderefrem. Livsstilsændringer kan være med til at øge din livskvalitet samt forebygge senkomplikationer ved din sygdom. Inden du starter på diabetesholdet inviteres du til en forsamtale hos os
Emner på diabetesholdet:

  • Undervisning i kost ved autoriseret diætist
  • Sygdomsspecifik undervisning ved sygeplejerske
  • Undervisning i fysisk aktivitet
  • Vejledning i motionsmuligheder i Ishøj

Diabetesholdet strækker sig over fem uger med undervisning 2 1/2 time per uge. Det er gratis at deltage.

Hvis du ønsker at deltage på diabetesholdet, skal du henvises fra hospitalet eller praktiserende læge via en elektronisk sygehushenvisning/Ref01.

For ydeligere oplysning kontakt Lise Jørgensen på telefon 43 57 76 00 eller på sundhed@ishoj.dk

På forkant med diabetes - Madlavningskursus for pårørende og til borgere med prædiabetes

Er du pårørende til én med diabetes 2 eller har du selv forstadiet til diabetes? Så kom og få inspiration til spændende hverdagsmad på vores kursus, hvor nøgleordene er praktisk madlavning, inspiration til nye opskrifter og madvarer. Desuden er der rig mulighed for at udveksle og dele viden om forebyggelse af diabetes 2 samt erfaringer herom med andre deltagere og undervisere imellem. Vi mødes kl. 17-20 i køkkenet på Vejlebroskolen hver 14. dag - i alt 8 gange. Det er gratis og vi starter løbende hold. Er du interesseret? Så kontakt Pernille Juul Frederiksen på 21672346 eller Zeynep Bakiral på 43577727 eller via mail på sundhed@ishoj.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

Motion

Motion spiller en vigtig rolle i forebyggelse og behandling af diabetes 2, og motion bør indgå i behandlingen af diabetes 2 på lige fod med kostændring og medicin. Når det gælder forebyggelse af diabetes 2, har ingen medicin vist sig at være mere effektiv end motion og diæt.

Har du diabetes 2, og vil du gerne i gang med at dyrke motion, kan du læse mere om forskellige motionsstilbud i Ishøj under motion.

Kostvejledning ved diabetes 2

Mad er et vigtigt led i behandlingen af diabetes uanset, hvilken anden behandling du modtager. Den rigtige sammensætning af mad kan være med til at forebygge forhøjet kolesterol, for højt blodtryk, overvægt, undervægt og diabetiske senkomplikationer. Samtidig kan den sunde kost være med til at give dig større velvære i hverdagen. Du kan læse mere om kost og diabetes 2 på: http://www.diabetes.dk/diabetes-2/mad-og-fysisk-aktivitet/mad-i-hverdage.

Har du behov for rådgivning om kost og diabetes 2 kan du selv henvende dig eller du kan henvises gennem din egen læge.

Kontaktperson Sundhedskonsulent Zeynep Bakiral på telefon 43 57 77 27

Læs også


Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 2. november 2017